Tilbage til overskrift

Note 15:  Der hersker nogen usikkerhed omkring, dels hvornår VEPRO flyttede til Hellerup, og dels hvornår firmaet lukkede ned. I henhold til fru Roepstorff flyttede VEPRO fra Hovedvagtsgade til Svanemøllevej ved årsskiftet 1941/42. Fru Roepstorff var på det tidspunkt forlovet med sin senere mand, Anker Roepstorff. Parret blev gift den 16. april 1942, altså ca. 5 mdr. før VEPRO lukkede. Karen Egesholm, som selv arbejdede på VEPRO, kan supplere med at fortælle følgende: ”[…] Jeg arbejdede hos ”Vepro” fra sept. 1941 – sept. 1942 i en stor hvid villa på Svanemøllevej. Jeg var 14 år og det var mit første job. På det tidspunkt må der allerede have været mangel på materialer, for jeg blev sat til at vaske celluloider fri for farve og tusch, det foregik i et stort badekar med løvefødder. På celluloiderne var der reklamer for bl.a. Aspirin; når de var rene blev de hængt til tørre. Senere kunne jeg sætte mig ind på tegnestuen, hvor der blev trukket op og farvelagt. Her blev celluloiderne pudset og poleret så der ikke var en plet tilbage.
     Direktricen var Else Emmertsen. Da jeg klagede over det kedelige arbejde, kom jeg til at farvelægge den halve dag. Hvor mange piger der var, husker jeg ikke, men navne som: Henny Hynne, Birgit Wendelin, Hjørdis Høegh-Nissen, Gunvor Voss, Ingibjørg Einarsson, Grethe Wrangel, Tove Møller, Esther Andersen, Karen Hjerrild, Lizzi Svoboda, Betty Köser, Vera Elisiussen, er jeg sikker på arbejdede der. Kun Henny Hynne, Esther Andersen og Karen Hjerrild mødte jeg igen hos ”Dansk  Farve- og Tegnefilm.” Vi piger sad på første sal i et stort lyst lokale. Tegnerne befandt sig i stuen. Her husker jeg Bjørn Frank Jensen, Chris, Roepstorff ig Jørgen Müller. Det var en af isvinterne og det hændte der ikke var varme i huset, når vi mødte om morgenen, så blev alle sendt hjem igen.
     Direktøren Jørgen Stengel var tysker og han var indkaldt og blev udstationeret i Italien. Han kom hjem på orlov og besøgte firmaet i uniform. Vi var jo ikke glade for ”de grønne”, men han samlede os på sit kontor og fortalte om sine oplevelser i Italien. Han og hans kone var flinke mennesker. Jeg ved ikke hvad der blev af dem siden hen.
     Der var en hyggelig tone og stemning i huset. På 1.ste sal, hvor vi sad, var der en stor altan udenfor. Her sad vi med vore madpakker, når vejret var godt. Jeg mener at vi sluttede helt i sept. 1942. […]”

Note 15: Om VEPRO’s start og videre forløb, se Lars Jakobsen, anførte værk, s. 90-99, 90, 91, 92, 93,94, 95, 96, 97, 98, 99. - Reklametegnefilmen ”Gudernes gris” vises i portrætfilmen ”Det begyndte med  Storm P.”   Filmen, tegneserien og julehæftet omtales hos Lars  Jakobsen, anførte værk, s. 57, 57, 104, 104, 105. 

 Tilbage til overskrift