|
Note 21: Se Lars Jakobsen, anførte værk, s. 117-120, 118,
119, 120. Anker Roepstorff havde antagelig fået ideen til
”Ferd’nand på fisketur” ved at se Disney-tegnefilmen Goofy
and Wilbur (1939; ”Fedtmule på fisketur”). Det fremgår
ikke, hvem der skrev drejebogen til ”Ferd’nand på bjørnejagt”.
– Under overskriften ”4500 Tegninger paa to Maaneder” forkynder
B.T. i oktober 1944: ”Den første danske Tegne-tonefilm er
snart færdig, og den spiller i fem Minutter.”. Desuden er
Mik interviewet i artiklen, som er illustreret med et portræt
af Mik og af et scenebillede fra ”Ferd’nand” på fisketur”.
Den 11. nov. 1944 er filmen omtalt og Mik interviewet om den i Berlingske
Aftenavis. Artiklen er illustreret med et foto af Mik siddende ved
lyspulten. (Se foto ovenfor).
Apropos
produktionen af ”Ferd’nand på fisketur”, så erindrer
jeg, at Helge Hau dengang boede i en atelierlejlighed på Halls
Allé på Frederiksberg. I lighed med mig selv arbejdede
han også på langtegnefilmen ”Fyrtøjet”, jeg som
fastansat og Hau som freelance. Derfor arbejdede han lejlighedsvis
også for Mik, og i dette tilfælde lavede han ren- og
mellemtegninger på ”Ferd’nand på fisketur”, ligesom
han stillede sit store atelier til rådighed for det optræks-
og malearbejde, som Mona Irlind og Karen Bech lavede i deres fritid.
Begge de unge damer var til daglig medarbejdere på ”Fyrtøjet”.
En formiddag hen på efteråret 1944, da jeg aflagde et
besøg hos Hau i hans atelier, havde han og de nævnte
damer arbejdet til langt ud på natten, fordi det hastede med
at få gjort Ferd’nand-filmen færdig. Det var en noget
klatøjet Hau, der modtog mig venligt, men som forståeligt
nok ikke havde særlig lyst til at snakke. Idet han gik hen
imod en seng i baggrunden, sagde han undskyldende: ”Jeg bli’r desværre
nødt til at lægge mig! Men kig dig omkring. Det er
nok noget der kan interessere dig!” Og mon ikke det var! Overalt
i atelieret, hvor der var tegneborde, hylder og ledige flader, lå
nymalede cels til tørre. Nysgerrig, som jeg var og er, gav
jeg mig især til at studere Mik’s nøgletegninger, og
til min overraskelse lagde jeg mærke til, at disse var tegnet
med ret kraftige streger med tryk på i buerne. Men særligt
slog det mig, at Mik ikke havde keret sig om at ’lukke’ stregerne,
sådan som vi normalt gjorde i nøgletegningerne til
”Fyrtøjet”. Det sidstnævnte blev gjort af hensyn til
optrækket og især farvelægningen. Dengang kunne
jeg ikke rigtig fatte, at man naturligvis lige så godt kan
’lukke’ stregerne ved hjælp af farvelægning. |
|