Tilbage til overskrift

 

Note 23: Den danskfødte skuespillerinde Aase Madsen (f. 1916-) skabte sig under navnene Osa Massen  og Stefanie Paull en ganske pæn karriere i Hollywood. Forinden havde hun medvirket i et par danske spillefilm: Bag Københavns kulisser og Kidnapped, begge fra 1935. Hendes første amerikanske film var Bange for kærlighed (1939). –Om Mik og hans tilværelse og karriere i Californien, og om hans forsøg på at genoplive Ferd’nand som tegnefilm, vil man kunne læse detaljeret i Lars Jakobsens bog ”Mik – en biografi om tegneren Henning Dahl Mikkelsen”, side 139-165, som tilmed er righoldigt illustreret. Om Mik’s seneste Ferd’nand-tegnefilm fra slutningen af 1970’erne, se samme sted, s. 160, 161, 161. - Om Mik’s ankomst til Amerika i 1948 – ikke i 1946, hvor han i oktober-november kun var på et tre måneders besøg - vil man bl.a. også kunne læse detaljeret i Anker Roepstorffs biografi her på hjemmesiden. Se herunder især Mik’s brev af 28. august 1948 til vennerne Inge og Anker Roepstorff. – Hanna & Barbera producerede på det tidspunkt fortsat den verdenskendte og uhyre populære MGM-tegnefilmserie Tom & Jerry, som Rudolph Ising havde startet op allerede i 1939 under titlen Puss Get’s the Boot. William Hanna og Joseph Barbera overtog derefter serien og førte den videre helt op til slutningen af 1950’erne, hvor Gene Deitch og senere Chuck Jones tog sig af den.
     I et udklip fra en udateret artikel med overskriften "Walt Disney engagerer dansk Tegner", skrevet af "Maurice", men som formentlig er fra B.T. omkring 1948, står der følgende (i uddrag): at Mik "efter krigen rejste til Amerika, hvor han ganske naturligt søgte Hollywood; for kort tid siden var han hjemme på et kort besøg, og er nu rejst tilbage for at tiltræde et engagement som Walt Disneys medarbejder. Det skulle ikke forbavse, om Ferdinand en skønne dag dukker op i en Disney-film!" – Men som sagt har det ikke kunnet bekræftes eller dokumenteres, at Mik nogensinde kom til at arbejde for Walt Disney. Så indtil videre må vi tro, at det ikke har været tilfældet. 

 

 

 Tilbage til overskrift