Til start: Dansk Tegnefilms Historie
Bjørn Frank Jensen, født 26.1.1920 i Grenaa, død 30.9.2001 i Hilversum, Holland, søn af redaktør Olof Theodor Jensen og hustru Kristine Maria Petrea Franksen. Faderen var redaktør af avisen ”Djursland”, og i sin fritid malede han billeder og modellerede keramik. Bjørn Frank gik i skole i Grenaa, men i 1929 bosatte familien sig i København, hvor man efter en kort tid at have boet i Valby flyttede til Nørre Søgade. Han gik i Forchammervejens Skole, og blev konfirmeret i 1934. Han gik derefter på Frederiksberg Gymnasium, og kom herfra på Teknisk Skole i København. I 1935 blev han, kun 15 år gammel, ansat som reklametegnerelev på Reklamebureauet Monterossi, Vesterbrogade 28, København. 1942? blev Bjørn Frank gift med fotomodellen Edel Hansen, men ægteskabet opløstes allerede året efter. Senere giftede han sig i Frederiksborg Slotskirke med Sonja Beatriz Bønster, f. 11.2.1926 i Chile, som datter af konsul Enrique Bønster, f. ?.?.18??, og hustru Bodil Pedersen, f. 16.4.1888 – d. 20.8.1970 i København. Sidstnævnte var datter af teatermaler ved Det kgl. Teater, Thorolf Viggo Pedersen, en søn af den berømte illustrator af H.C.Andersens eventyr, Vilhelm Pedersen. Bodil Pedersen var således barnebarn af den verdensberømte illustrator.
Som en følge af faderens fremtrædende
stilling på Djursland Avis havde familien haft gratis adgang til den lokale
biograf, og Bjørn Frank begyndte allerede som 6-årig at gå
til børneforestillingerne om søndagen.. Det var omkring
1926, hvor filmene endnu var stumme, og han erindrer, at borgmesterens datter
spillede klaver til filmene. Her stiftede han bekendtskab med Chaplin og Buster
Keaton, og her så han storfilmen ”Ben Hur” med Ramon Navarro i titelrollen.
Men allerbedst syntes Bjørn om tegnefilmene, som dengang hovedsagelig
var med Katten Felix. Bjørn erindrer også, at han så en silhuetfilm
af Lotte Reiniger og at den gjorde et stort indtryk på ham. Selv var han
begyndt at tegne og brugte ofte det hvide avispapir fra trykkeriet til at tegne
på.
Efter at familien var flyttet til
København og boede i Nørre Søgade, hændte det jævnligt
at Bjørn gik til matinéforestillingerne om søndagen i Ry
Kino i Ryesgade, hvor billetten kun kostede 35 øre. Der vistes i reglen
en tegnefilm som forfilm, og Bjørn, som var en hund efter tegnefilm,
var lykkelig. Han begyndte også at komme i D.S.B.-Kino på Hovedbanegården,
hvor man kunne blive siddende til flere forestillinger og se det samme filmprogram
om og om igen. Her stiftede Bjørn bekendtskab med Popeye (Skipper Skræk)
og Betty Boop af Max Fleischer, og tegnefilm med Bosko af Harman og Ising, og
nu og da viste man også en Disney-tegnefilm.
I Tivoli vistes der gerne film før aftenens pantomimeforestilling,
og her lærte Bjørn Ub Iwerks’ tegnefilm med ”Flip the Frog” (Frøen
Frog) at kende. Bjørn var allerede på den tid en ivrig samler af
avis- og bladudklip med tegneserier og stills fra tegnefilm.
På dette desværre ikke helt tydelige klassefoto fra Forchammervejens Skole 1934, ses Bjørn Frank Jensen som nr. 2 fra højre i bageste række, idet han læner sig fremover. Allerede året efter blev han reklametegnerelev hos reklamebureauet Monterossi. – Privatfoto: © Inga F. Jensen, Holland.
Mens Bjørn Frank gik på Forchammervejens Skole sendte hans engelsklærer, Mr. Thompson, nogle tegninger, Bjørn havde lavet som illustrationer til Molieres ”Den indbildt syge”, ind som bidrag til en konkurrence, Dansk Skolescene havde udskrevet, og hans tegninger vandt førstepræmien plus frikort til Skolescenens forestillinger. Bjørn karakteriserer selv disse tegninger som meget stærkt inspirerede af maleren Wilhelm Marstrands herlige tegninger til Molieres og Holbergs komedier. Men eftersom Bjørn Frank forlod skolen allerede som 14-årig, kan de tre figurtegninger, som er dateret 11/10-37 og som gengives nedenfor, ikke være identiske med tegningerne til konkurrencen. Men man har dog lov til at formode, at der har bestået en vis lighed mellem de to sæt tegninger. Tegnestilen ligner i øvrigt ikke den, Bjørn Frank senere tilegnede sig.
Herover ses tre figurudkast, tegnet af den da 17-årige Bjørn Frank Jensen den 11. oktober 1937. Disse tegninger har formentlig lighed med de tegninger, som Bjørn Frank Jensens klasselærer omkring 1934 havde indsendt til Dansk Skolescene. Tegningerne har i hvert fald en vis lighed med den selvfølgelig endnu dygtigere tegner Wilhelm Marstrand, som Bjørn Frank angiveligt refererer til. – Tegninger: © 1937 Bjørn Frank Jensen.
Som 14-årig, dvs. omkring 1934,
havde Bjørn erfaret, at dansk tegnefilms ubestridte førstemand,
Jørgen Müller, havde etableret sig i Vesterport.
Mest af nysgerrighed efter at se, hvordan et tegnefilmstudio så ud, opsøgte
han mesteren og fik dennes autograf og en tegning af ”Columbus” i tilgift.
Den 15-årige Bjørn Frank
kunne ikke hurtigt nok få afsluttet sin skolegang og komme i gang med
at lave tegnefilm, men han var blevet klar over, at den eneste måde man
kunne komme nogen vegne med at ville beskæftige sig med tegnefilm herhjemme,
var at lave reklametegnefilm. I det øjemed opsøgte han efter vel
overstået realeksamen i sommeren 1935 Monterossi Reklamebureau. Han medbragte
en stilebog fyldt med egne udkast til ”humoristiske” annoncer, og til hans egen
store overraskelse blev han antaget som yngste elev på bureauets tegnestue.
Det mest brugte form for biografreklame herhjemme bestod dengang af håndkolorerede
lysbilleder, og Bjørn begyndte sin karriere med at kolorere sådanne
lysbilleder.
Bjørn kan fortælle, at
der på tegnestuen lå masser af tegninger af en tysker ved navn Michaëlis,
som tidligere havde lavet reklamefilm for Monterossi, men som nu var flyttet
til Sverige. Hans efterladte tegninger var cut-out’s beregnet til flyttefilmteknik,
og som bl.a. var blevet brugt til en film for Houlberg Pølser. Filmen
viste nogle grise, der glade hoppede op i en kødmaskine og kom ud som
pølser. Som erstatning for Michaëlis havde Monterossi truffet aftale
med Dahl Mikkelsen, der på det tidspunkt opholdt sig i London, hvor han
arbejdede for Anglia Films, at han skulle tegne eventuelle reklametegnefilm,
som bureauet fik ordrer på.. Optræk, og farvelægning – i gråtoner
- skulle dog foregå på Monterossis tegnestue i København,
mens optagelsen af filmen blev gjort hos Ankerstjernes filmlaboratorium. Apropos
’gråtoner’, så betød det i praksis blå farvenuancer,
idet disse var lettere at blande, og gråt eller blåt gjorde ingen
forskel på monokromatisk film, som kun kunne gengive nuancer på
skalaen fra sort til hvidt.
Den første ordre på en tegnefilm, som bureauet fik
efter at Bjørn Frank var blevet ansat, var en reklamefilm for Gilders
Magasin i Valby. Dahl Mikkelsens animationstegninger til filmen ankom fra London
og det var nu Bjørns opgave at overføre tegningerne til celluloider
og farvelægge disse i gråtoner. Dengang kunne man endnu ikke fremstille
farvefilm i Danmark.. Om selve filmen fortæller Bjørn:
”Jeg husker den film ganske tydeligt, den bestod af en række ”repeats” af mennesker (bl.a. et bud på en trehjulet budcykel), der gik ind i Gilders Magasin og kom ud igen i nyt tøj. Før jeg kunne begynde at trække op måtte jeg først vaske gamle tegninger af celluloiderne og presse dem tørre mellem klatpapir i en presse (denne behandling var almindelig dengang, og var skyld i mange reflekser på filmene).”
Man var tydeligvis gået væk
fra cut-out og flyttefilmteknikken og over til animation på celluloid.
Flere film fulgte, som Bjørn lavede i samarbejde med Dahl Mikkelsen,
som f.eks. en for ”Krogs Køreskole”, og den første reklametegnefilm
i farver, som blev lavet for Houlberg Pølser. Senere, omkring 1937, da
Dahl Mikkelsen var vendt hjem fra London, lavede man noget hidtil uhørt
og uset, nemlig en 5 minutter lang reklametegnefilm i farver. Det var en moderne
version af Aladdin og den forunderlige
lampe, og produktionen blev betalt af
et stort antal annoncører, som til gengæld fik deres navn og firmalogo
med på filmen. På denne tegnefilm var Bjørn Frank avanceret
til for første gang at være mellemtegner. Tegnestuen hos Monterossi
havde på det tidspunkt fået flere nye medarbejdere, bl.a. en tegnefilmentusiast
ved navn Erik Christensen (Chris).
Bjørn Frank fortæller også, at han havde taget
certifikat som filmoperatør, så derfor kunne han forevise de færdige
film for bureauets kunder til forhåbentlig godkendelse, inden distribueringen
til biograferne.
På det tidspunkt, omkring 1938,
var Jørgen Müller også vendt tilbage til København,
hvor han havde lavet en samarbejdsaftale med Gutenberghus Reklame Film. Her
kom den da 18-årige tegnefilmentusiast Børge Ring til at arbejde
som volontør om eftermiddagen efter skoletid. Børge Ring var dengang
elev på Kunsthåndværkerskolen i Bredgade. Men da han hørte
om den jævnaldrende tegnefilmfan hos Monterossi, opsøgte han en
dag denne, og han og Bjørn Frank blev fra da af livsvarige venner og
kolleger.
Børge Ring måtte imidlertid
afbryde sit ophold i København, for at rejse hjem til Fyn for tage studentereksamen.
Derfor forlod han både kunsthåndværkerskolen og Jørgen
Müllers tegnefilmstudio hos Gutenberghus. Forinden havde han dog anbefalet
vennen Bjørn, at søge ansættelse hos Müller, så
meget mere, som Dahl Mikkelsen lejlighedsvis også samarbejdede med Müller
på forskellige reklametegnefilm. En af de reklametegnefilm, der blev lavet
hos Gutenberghus Reklame Bureau, var ”Gudernes
gris”, en film for Steffensens Pølser,
og til denne film fik en pavestolt Bjørn for første gang lov til
at animere en lille scene. Han har dog ikke præciseret hvilken.
Det var formentlig i april 1939, at
Jørgen Müller forlod sit tegnefilmstudie hos Gutenberghus, for sammen
med Dahl Mikkelsen at blive kunstneriske ledere af det nyetablerede tegnefilmstudie
VEPRO i Hovedvagtsgade. Bjørn Frank fulgte dog ikke med i første
omgang, men fortsatte sit arbejde hos Gutenberghus Reklame Film, som i mellemtiden
havde fået ny leder. Dennes navn var Niels Skjoldborg og han var ifølge
Bjørn en meget praktisk mand, der lavede både live action og tegnefilm.
Senere, da VEPRO, stadig med Dahl
Mikkelsen og Jørgen Müller som kunstneriske ledere, flyttede fra
Hovedvagtsgade og til en stor villa på Svanemøllevej i Hellerup,
fulgte Bjørn Frank med. Foruden at trække op og farvelægge
cels, fik Bjørn Frank også lejlighed til at fortsætte med
at mellemtegne, både for Dahl Mikkelsen og for Jørgen Müller.
Som den talentfulde og dygtige mellemtegner og assistant animator,
Bjørn Frank hurtigt havde vist sig at være, fik han også
snart selvstændige animationsopgaver.
I videoprogrammet "Det begyndte
med Storm-P." fortæller Jørgen Müller bl.a., at både
Børge Ring, Bjørn Frank Jensen og Per Lygum arbejdede for ham
omkring 1938-39 på Gutenberghus. Det må imidlertid bero på
erindringsforskydning hos Müller, hvad angår Per Lygum, for denne,
som er født 1933 og derfor kun var 5-6 år i 1938-39, kan alene
af den grund ikke have arbejdet her. Det kan derfor først være
senere, nemlig i 1949, at han blev elev af Müller, hvilket også er
blevet bekræftet af Børge Ring. Sidstnævnte fortæller
(i Carl Barks & Co. nr. 17, 1982), at der foruden Jørgen Müller
kun var ham selv og Anker Roepstorff, som arbejdede for Müller på
den tid.
Efter at VEPRO havde måttet lukke hen på
efteråret 1942, fortsatte Bjørn Frank som freelance tegner af vittigheder
og tegneserier, noget han i øvrigt fortsatte med, også efter at
han var blevet ansat hos Dansk Farve- og Tegnefilm A/S i 1942.
Omkring det tidspunkt var man så småt begyndt opstarten på langtegnefilmen "Fyrtøjet", og Müller og Mik havde en kort overgang været inde i billedet som eventuelle directing animators på projektet, men stillede krav, som Dansk Farve- og Tegnefilms ledelse ikke kunne honorere eller acceptere. En dag så Bjørn Frank en avisannonce, hvori firmaet søgte erfarne tegnere til det forestående tegnefilmprojekt. Bjørn så straks de muligheder, der ville være for ham, hvis han lod sig ansætte hos Dansk Farve- og Tegnefilm A/S, og han henvendte sig derfor på firmaets kontor i Frederiksberggade 10, for at tale med Allan Johnsen., Finn Rosenberg og Peter Toubro. De spurgte ham, om han kunne tegne en mand, der gik med en opslået paraply i modvind. Dertil svarede Bjørn ja, og gik derefter hjem og animerede en scene med en mand, der bliver fanget af vinden og blæst væk med paraply og alt. Det viste sig senere, at denne scene ikke forekom i manuskriptet, men udelukkende skulle opfattes som en prøve på, hvad Bjørn Frank på det tidspunkt kunne præstere inden for animation.
Bjørn Frank kom med på ”Fyrtøjet” i en relativt tidlig fase af produktionen,
nemlig i begyndelsen af 1943. I begyndelsen havde man tegnestue i Frederiksborggade
12?, ovenover bodegaen ”Den våde Høne”, i lokaler, der tilhørte
et konfektionsgrossistfirma, som var lukket på grund af krigen. Her fik
Bjørn ansvaret for animationen af figurer som astrologen, vægteren,
kongen, dronningen m.fl., opgaver, han røgtede med omhu og stort talent.
Til at begynde med lavede han også baggrunde til de scener, han skulle
animere, men man indså snart det uhensigtsmæssige og uoverkommelige
i denne ordning.
Bjørn Frank har selv fortalt,
hvilke scener på ”Fyrtøjet”, han startede med at tegne og animere:
”Mit første arbejde var astrologen
i Rundetårn, animation og baggrunde. Der var en idé om, at animatoren
også skulle male sine egne baggrunde, men heldigvis blev den idé
hurtigt lagt til side. Jeg tror, jeg kun har malet 4 baggrunde: Astrologens
værelse i Rundetårn – sneglegangen – indgangen til Rundetårn
(vægter og astrolog) og kongens soveværelse, hvor astrologen falder
i kongens tøfler. På det tidspunkt var Hamberg i gang med modeller
af de forskellige figurer. Chris og Dorst var antaget som animators og produktionen
var i gang i begyndelsen af 1943.
Med
hensyn til sang og dialog: Vægtersangen var ikke så vanskelig, da
melodien var kendt og man ved hjælp af et stopur nogenlunde kunne regne
ud i hvilket tempo det skulle foregå. Men dialog måtte man gætte
sig til, intet var optaget, alt blev gjort på fornemmelse ved hjælp
af stopur.
Det er umuligt at huske i detaljer,
hvad hver tegner arbejdede på, men jeg husker bl.a. at Hamberg på
det tidspunkt lavede sin lange scene med kongen, der bliver klædt på.
– Chris var i gang med scener med to skorstensfejere, en bagerdreng og en pige,
og en mand, der betaler en luder. – Dorst var i gang med sin silhuetscene fra
galgebakken.
I al almindelighed kan jeg sige, at Hamberg tegnede,
med hjælp af Mogens Mogensen og Harry Rasmussen, næsten alle scener
med soldaten, heksen, kragen og hundene.
Dorst
tegnede prinsessen, Amor, musene, soldatens værelse, galgebakken, hvor
galgen bliver rejst.
Chris
var kun en kort tid på produktionen og hans arbejde står ikke tydeligt
for mig mere.
Kjeld Simonsen arbejdede freelance
for studiet. Han animerede panikscener ved galgen, de fulde vægtere, marskandiseren,
hundene ved galgen og i optoget ved soldatens bryllup, samt de fleste scener
med soldatens ”venner”.
Mit
eget arbejde på filmen: Astrologen, vægteren, kongen, dronningen,
hofdame, lakajer, skrivere, oldermand, finansminister, kok, kokkedreng, barber,
soldater med kanon, jeg tror en scene med kroværten, vægtere, der
bærer soldaten hjem efter et sold, soldat og prinsesse på balkonen,
samt fyrværkeriet. Desuden nogle scener med skomagerdrengen.”
Her skal indskydes, at Bjørn, som har skrevet sine notater om sin karriere omkring 1986-87, husker rigtigt til og med ”soldater med kanon”. Kroværten blev først animeret af Chris og siden af Otto Jacobsen, mens ”vægtere, der bærer soldaten hjem efter et sold”, blev animeret af Simon, som også animerede ”soldat og prinsesse på balkonen”. ”Skomagerdrengen” blev omtrent udelukkende animeret af Preben Dorst, bortset fra i en af galgebakkescenerne, hvor skomagerdrengen ses i den flygtende folkemængde. Såvel folkemængde som skomagerdreng var her animeret af Simon.
Men om produktionen af ”Fyrtøjet” har Bjørn Frank Jensen yderligere at tilføje:
”Johnsen og Rosenberg havde aldrig haft med tegnefilm
at gøre, men det holdt dem ikke tilbage. De havde regnet ud, at filmen
kunne laves på ca. ¾ år! Så snart produktionen kom i gang blev det hurtigt klart
for dem, at det naturligvis var umuligt, men heldigvis havde de begge et optimistisk
syn på livet og arbejdet gik sin gang.
Der bestod et manuskript delt op i scener med dialog, ideer til
sange etc., men ikke noget storyboard. Manus var af Peter Toubro, Henning Pade,
Johnsen og Rosenberg.
Der
blev også optaget scener med soldaten og prinsessen til brug for rotoscope.
Soldaten blev spillet af Henning Pade og prinsessen af min veninde, Edel Hansen
(dengang en meget brugt fotomodel). Desværre blev disse scener meget lidt
brugt, da det viste sig umuligt at få registreringen af 16mm filmen til
at stå fast, når man transponerede billedet.
Produktionen gik ikke uden problemer, også finansielt. I
en vis periode var kun Hamberg og jeg ansat som animators, vi sad i Johnsens
kontor i Frederiksberggade og tegnede et par måneder. Jeg husker, at jeg
lavede scenerne med oldermanden og skriverne i den tid. Derefter fik vi ny finansiering
og nye lokaler i Frederiksberggade over Pils Restaurant [Pils Mælkeri],
og masser af nye assistenter, samt Mik (Dahl Mikkelsen), der blev antaget som
supervisor, og han byggede historien om, så filmen begyndte med astrologen,
prinsessen, der bliver båret op i tårnet o.s.v., før vi ser soldaten.
Mik var kun på produktionen en kort tid, men hans indsats var af stor
betydning bl.a. for animeringen af soldatens march og et par layouts for andre
scener. For mig lavede han layouts for scener, hvor prinsessen bliver båret
op i tårnet (Fugleperspektiv over slotsgården, og vindeltrappen
med skygger på muren.”
Her skal atter indskydes et par bemærkninger til Bjørns tekst: Det er nok overdrevet, når Bjørn mener, at Miks indsats fik stor betydning for animeringen af soldatens march. Som omtalt i hovedteksten lavede Mik en testanimering af soldaten, hvor denne ses første gang, idet han kommer til syne bag en bakket landevej og går frem mod forgrunden. Men denne animering var så gummiagtig og lettere komisk, at den bestemt ikke egnede sig til den type soldat, som Børge Hamberg efterhånden skabte. Derimod er der ingen tvivl om, at Miks foreslåede opstart på ”Fyrtøjet” var betydelig mere dramatisk, end hvis man havde fulgt manuskriptets næsten bogstavelige troskab mod Andersens eventyr. Scenen, hvor de tre lakajer, anført af kongen, bærer sengen med den sovende prinsesse tværs over slotsgården, som ses i fugleperspektiv, er ikke animeret af Bjørn Frank men derimod af Otto Jacobsen, hvorom Bjørn har følgende at fortælle:
”Vi fik også en ny mand til at animere: Otto Jacobsen.
Jacob var en stor beundrer af de tegneserier (engelske), der løb i Familie
Journalen i 20erne og 30erne: ”De lystige fætre” og ”Tip og Tap”. Han
var altid på jagt efter gamle årgange af Familie Journalen og overtog
mere eller mindre den stil de strips var tegnet i.
Han
tegnede scener med dansende børn, kroværten og forskellige andre
ting, der ikke står tydeligt for mig mere. Jeg må her indskyde,
at så vidt jeg ved, havde hverken Jacob eller Dorst nogen erfaring med
tegnefilm før ”Fyrtøjet”.”
Efterhånden som arbejdet på ”Fyrtøjet” skred frem, blev der brug for stadig flere mellemtegnere og unge damer til optræk og farvelægning. Som omtalt i hovedteksten blev der snart så trang plads på tegnestuen i Frederiksberggade 28, at det var nødvendigt at flytte en del af personalet til lokaler andre steder i byen. Et af disse steder var på førstesalen oven over Nørrebros Messe på hjørnet af Nørrebrogade og Blågårdsgade, og her rykkede en del af mellemtegnerne ud, under ledelse af Bjørn Frank Jensen. Herom kan han fortælle følgende:
”Senere fik vi også et lokale på Nørrebro, hjørnet af Nørrebrogade og Blågårdsgade, hvor jeg sad med et hold mennesker, bl.a. Ørnbak, Ib Steinaa, Bentsen og andre jeg ikke mere husker navnene på. Nu og da kom Kaj Pindal, der dengang gik i skole, efter skoletid på besøg og lavede et par mellemtegninger. Men hans indsats på filmen var minimal og er fuldstændig undgået min opmærksomhed. Jeg husker bedst, at han havde nogle tegninger af en hund, han tænkte på at lave en film om.”
Bjørn Frank Jensen har i øvrigt nogle bemærkninger om andre af personalet:
”Af de mange assistenter, vi havde,
husker jeg bedst ”Jømme”, der vedblev med at sende mig morsomme julekort
mange år efter jeg havde forladt Danmark.
Jeg husker naturligvis også Mogensen, Harry Rasmussen, flere
af pigerne, hvis navne jeg desværre har glemt. Der var en, der var assistent
for Dorst på prinsessen, jeg tror hendes navn var Rønnow eller
noget lignende. Hun var en meget omhyggelig tegner, hvad man ikke kan sige om
andre (uden at nævne navne). Helge Hau husker jeg også, en meget
ivrig mand, der havde den ulykke, at han tilsyneladende var født uden
hals; jeg husker ham især for en udtalelse, han gjorde efter at have besøgt
Grimaults Studio i Paris: ”De tegner et øre anderledes end vi gør!”.
en fantastisk iagttagelsesevne.”
Bjørn Frank Jensen var den af nøgletegnerne eller animatorerne på "Fyrtøjet", der kom nærmest Disney-stilen, hvad så vel design som animation af figurer angår. En tegner, som Kjeld Simonsen var også stærkt Disney-præget i sin streg og animation, men Simon, som han kaldtes, havde vanskeligheder med timingen af figurernes bevægelser, som han var tilbøjelig til at lave for bløde, "gummiagtige", langsomme og nærmest "svævende". Det bevirkede især, at figurerne – på nogle få undtagelser nær - mistede deres individuelle karakter, således at alle forekom fuldstændig ens, til trods for indbyrdes forskelligt udseende. Denne uheldige tilbøjelighed havde Bjørn Frank ikke i sit design og i sin animation, som ganske vist var afrundet og blød, men på en så behersket måde, at figurerne alligevel beholdt et særpræg.
Herover ses nogle af de figurer i langtegnefilmen ”Fyrtøjet”, som Bjørn Frank Jensen havde ansvaret for og var nøgletegner af. Dertil kom dog også adskillige andre vigtige figurer, som f. eks. astrologen, vægteren, dronningen m.m.fl. – Tegning fra Filmprogrammet: © 1946 Palladium A/S.
I lighed med flere af de andre hovedanimatorer på ”Fyrtøjet”, arbejdede Bjørn Frank også som freelance tegner ved siden af, idet han både tegnede illustrationer til bøger og blade, samt vittighedstegninger og tegneserier til den tids populære ugentlige humoristblade ”Gyngehesten”, ”Højt Humør” og ”Svikmøllen”. Det sidstnævnte blad udkom dog i lighed med ”Blæksprutten” kun én gang årligt ved juletid.
Et karakteristisk eksempel på vittighedstegning af Bjørn Frank Jensen. Antagelig fra humoristbladet ”Højt Humør” 1943-44. Tegningen bringer mindelser om figurerne i Max Fleischers tegnefilmserie ”Stone Age Cartoons” fra 1940, en tidlig forløber for Hanna & Barbaras betydeligt mere berømte tegnefilmserie fra 1960’erne ”The Flintstones”– Tegning og vits: © 1943-44 Bjørn Frank Jensen.
Under overskriften ”Amatørløb paa Ordrupbanen” fandtes denne tegning af Bjørn i 1944 i det satiriske blad ”Svikmøllen”, der i lighed med ”Blæksprutten” udkom en gang om året omkring juletid. Teksten til tegningen lyder: ” – Næste Gang vi kommer til Blyanten, holder vi andre igen, saa spurter du!” . A.W.Faber var dengang en kendt fabrik, der fremstillede blyanter i alle sorter og afskygninger. – Tegning: © 1944 Bjørn Frank Jensen og Svikmøllen.
Bjørn Frank Jensen var alsidigt interesseret i litteratur og kunst, men han var særligt interesseret i legenderne om Kong Arthur og Ridderne af Det runde Bord. Som moderne indstillet menneske fandt han imidlertid stoffet humoristisk behandlet af den amerikanske forfatter Mark Twain i dennes roman ”En Yankee ved Kong Arthurs Hof”. Det var denne roman Bjørn Frank lagde til grund for sin tegneserie ”De gæve Riddere”, som han begyndte at tegne på omkring 1943-44, og som publiceredes i humorbladet ”Højt Humør”.
Her ses den moderne helt i Bjørn Frank Jensens tegneserie ”De gæve Riddere”, som var baseret på Mark Twains roman ”En Yankee ved Kong Arthurs Hof”, og som han begyndte at tegne omkring 1943-44. Tegneserien kunne hver uge følges i vitsbladet ”Højt Humør”. – Tegning: © 1943-44 Bjørn Frank Jensen og ”Højt Humør”.
Bjørn Frank Jensens tegneserie ”De gæve Ridderne” blev lejlighedsvis trykt i sort og rødt. Det blev dengang betragtet som lidt af et raffinement i forhold til det mere almindelige og rent sort-hvide tryk. - © 1943-44 Bjørn Frank Jensen og ”Højt Humør”.
Herover ses Bjørn Frank Jensens tegneserie ”De gæve Riddere” i en rent sort-hvid udgave, som naturligvis var billigere at trykke end med farve. Bortset fra det, er det jo tydeligt at se, hvor Bjørn Frank fik sin tegnemæssige inspiration fra, nemlig fra Disneys figurer og tegneserier. Her skal man dog huske på, at f.eks. ”Anders And og Co.” endnu ikke fandtes på dette tidspunkt, men først begyndte at udkomme i 1949. – Tegning: © 1943-44 Bjørn Frank Jensen og ”Højt Humør”.
Foruden med ”De gæve Riddere” forsøgte Bjørn Frank Jensen sig også med en anden og noget enklere tegneserie, nemlig ”Lille Mille”, en stort set ordløs situations-tegneserie med visuelle gags, som ligeledes blev trykt i ”Højt Humør”. Inspirationen var igen hentet fra Disney og amerikanske tegneserier og tegnefilm, som Bjørn i lighed med så mange andre danske tegnefilmfolk holdt meget af og værdsatte højt.
Bjørn Frank Jensens anden og senere tegneserie, ”Lille Mille”, som ligeledes blev publiceret i humorbladet ”Højt Humør” i 1940’erne. – Tegning: © 1944 Bjørn Frank Jensen og ”Højt Humør”.
Bjørn Frank holdt også meget af at tegne børnebøger, lige som han elskede at illustrere børnesange. Det var en interesse og beskæftigelse, han bevarede højt op i alderen, også efter at han i 1985 var gået på pension.
Herover ses et par eksempler på børnebøger, som Bjørn Frank Jensen illustrerede i begyndelsen af 1940’erne. Øverst til højre er det Johan Herman Wessels berømte versfortælling ”Smeden og Bageren”, og ved siden af en figurtegning af bogens ’vise’ dommer. Nederst ses H.V.Kaalunds ”Bjørnen som Rytter”. Begge bøger er udgivet af Allers Forlag. – Tegninger og bøger: © 1943-44? Bjørn Frank Jensen og Aller.
Her er to udaterede figurtegninger til børnesangen ”Tre små soldater”, men de må formodes at stamme fra omkring 1939-40. Det skønner jeg af tegningernes karakter, hvor f.eks. den lille soldat ikke synes nær så sikkert formet, som Bjørn et par år senere var i stand til at tegne sine figurer. Men om end traditionelle i stilen, er de to figurer dog skildret med charmerende og humoristisk venlighed. – Tegninger: © 1939-40? Bjørn Frank Jensen.
I efteråret 1946 fik Bjørn Frank Jensen sammen med kollegerne Børge Hamberg og Kjeld Simonsen lejlighed til at tage et halvt år til London, for at studere tegnefilmproduktion hos Gaumont British Animation (GBA). Her var ex-Disney animatoren og –instruktøren David Hand blevet engageret som lærer for et kuld af vordende animatorer, han senere som supervising producer for skulle lave en serie underholdningstegnefilm. De danske tegnere kunne imidlertid ikke få arbejdstilladelse, så det blev begrænset, hvad de kunne nå at lære ved at kigge de engelske animatorer over skuldrene. Et halvt års tid efter rejste de tre skuffede danskere hjem til København, hvor deres veje midlertidigt skiltes, idet der praktisk talt ikke var tegnefilmarbejde at opdrive for dem på det tidspunkt.
Rejsen til London og studieopholdet
hos GBA var blevet formidlet, men ikke betalt, af Dansk Farve- og Tegnefilm,
som på det tidspunkt havde planer om at genoptage produktionen af endnu
en H.C.Andersen-langtegnefilm. Til dette formål valgte man eventyret ”Klods-Hans”,
og efter at Finn Methling og Henning Pade havde skrevet drejebogen til filmen,
blev Bjørn Frank hyret til at tegne storyboardet. Det skete i sommeren
1948 hjemme i Allan Johnsens have, hvor også Finn Methling var til stede.
Da man – hårdt presset af nogle af kulturudvalgets medlemmer - imidlertid
bestemte sig for at lade maleren og tegneren Svend Johansen designe filmens
stil, figurer og baggrunde, besluttede Bjørn Frank sig til at forlade
foretagendet. Han mente ikke, at den i øvrigt fremragende ekspressionistiske
og derfor meget moderne tegners todimensionale stil ville være velegnet
til animation.
Bjørn Frank indledte derefter
et samarbejde med sin gode ven, den fhv. musiker, men nu tegneren og animatoren
Børge Ring (f. 1921), som havde fået sin indledende tegnefilmuddannelse
hos Jørgen Müller på Gutenberghus Reklame Film, hvor
han arbejdede med på nogle af Houlberg-filmene. En passant skal
nævnes, at Børge Ring ikke var medarbejder på "Fyrtøjet".
Bjørn Frank og Børge Ring etablerede sig i 1948 med et lille tegnefilmstudie
i Hiort Lorentzensgade
i København. Her blev en af
deres første tegnefilmopgaver at animere figurerne til en tegnefilm med
titlen
"Grævlingen og harerne". Filmen blev produceret og fotograferet af Marius Holdt,
som havde sit eget filmproduktionsselskab, Daku-Film, en forkortelse for
Dansk Kulturfilm, et navn, han i øvrigt ikke måtte benytte, da
der allerede eksisterede et sådant og tilmed statsligt firma. Men det
var for MFU, at Holdt producerede denne tegnefilm om opsparing, hvortil manuskriptet
var skrevet af Ejner Møller Nielsen og musikken af Bent
Fabricius-Bjerre. Filmen blev præsenteret
i World Cinema den 22. marts 1950. Marius Holdt havde i 1939-42 været
trickfilmfotograf hos VEPRO og 1943-46 på "Fyrtøjet",
men fortsatte derefter med sit eget firma, som han havde stiftet i midten
af 1930'erne.
I 1948 lavede de to tegnere tegnefilmsafsnittene
til filmen "Tallenes tale", der var skrevet og instrueret af Ove Sevel (1922-), som
dengang var kortfilminstruktør hos Nordisk Film. Filmen, der var produceret
for Ministeriernes Filmudvalg, MFU, og Det økonomiske Sekretariat,
skildrede det økonomiske kredsløb i samfundet. Filmen blev
præsenteret i Palladium den 26. januar 1949.
Det var under samarbejdet med Nordisk Film og Ove Sevel, at planen
om at overtage produktionen af ”Klods-Hans” opstod, men som beskrevet under
omtalen af filmen og andet steds, blev der ikke noget ud af projektet, hverken
i Nordisk Films eller Allan Johnsens regi.
I 1948 illustrerede Bjørn Frank Jensen børnesangen ”Lille Peter Edderkop”, som stort set ethvert mindre barn i Danmark har kendt lige siden. Teksten og melodien var skrevet af skuespilleren, sangeren og komponisten Knud Pheiffer. 1. oplag udkom i 1948 og andet oplag blev i 1994 udgivet af Pheiffers steddatter, skuespillerinden og sangerinden Susanne Breuning. – Tegninger: © 1948 Bjørn Frank Jensen. Tekst: © 1948 Knud Pheiffer. Udgaven 1994: © Susanne Breuning.
Samarbejdet mellem Bjørn Frank
og Børge Ring fortsatte ind i 1950'erne, og særlig efter at de
i samarbejde med Arne Rønde Kristensen i 1949 havde stiftet selskabet "Ring, Frank & Rønde", med det umiddelbare formål at producere reklametegnefilm.
Firmaet fik til huse i en beboelsesejendom på Vesterbrogade
nr.163, øverst oppe, hvor man rådede over en hel etage. Så
vidt det forlyder, var Børge Ring lejer af etagen nedenunder, og
der var adgang mellem de to lejligheder via en intern vindeltrappe. Firmaet
tiltrak flere af de ældre og yngre tegnere og animatorer, som dengang
fandtes i Storkøbenhavn: Kjeld Simonsen, Kaj Pindal og Ib Steinaa.
"Ring, Frank & Rønde"
producerede bl.a. reklametegnefilmene ”En heldig kartoffel” (1949; for De danske
Spritfabrikker), ”Festen i skoven” (1950; for Persil Kompagniet) og ”Lykkeberg
Havfruesild” (1950; for Lykkeberg Fiskekonserves), men mere herom senere i sammenhæng
med den kronologiske omtale af ”Ring Frank & Rønde”.
På et tidspunkt, formentlig omkring 1950-51, mente
man åbenbart, at fremtiden ville tegne sig lys for tegnefilmbranchen,
og man flyttede derfor virksomheden til et nyerhvervet ældre hus
på Fredensvej 3 i Vedbæk, hvor tegnefilmselskabet kom til at
råde over husets førstesal og kælderetage. På
førstesalen fik tegnerne bopæl og tegnestue, Børge
Ring havde dog sin egen lejlighed og sit eget arbejdsrum i stueetagen, mens
trickkameraet og -bordet fik plads i kælderen.
Rønde Kristensen var på det tidspunkt ikke længere
med i firmaet, men i stedet kom Ove Sevel ind i billedet, og efter nogen tids
forhandling mellem ham og Børge Ring, stiftedes A/S Nordisk Tegnefilm,
som fik Jørgen Bagger til direktør.
Imidlertid viste det sig snart, at der ikke var reklametegnefilmopgaver
nok, til at kunne bære en fast stab af tegnere og andet personale,
og da ordren på en kortfilm med titlen Kejserens
nye klæder, som skulle produceres
for det amerikanske tegnefilmselskab UPA, også glippede, så man
sig derfor nødsaget til at afskedige de medarbejdere, som ikke selv
valgte at sige op.
Børge Ring havde i 1946 været på turné i Holland med Svend Asmussens orkester, og ved den lejlighed besøgte han Marten Toonders tegnefilmstudio i Amsterdam. Marten Toonder, især kendt for sin tegneserie "Tom Puss", havde dengang opfordret ham til at komme og lave tegnefilm for sig, men på det tidspunkt turde Børge Ring ikke vove springet. Nu, i 1952? kontaktede han atter Marten Toonder, for at høre, om tilbudet stadig stod ved magt, og om man eventuelt også kunne bruge en ekstra mand. Det gjorde det og det kunne man, hvorefter både Børge Ring og Bjørn Frank Jensen drog til Amsterdam, hvor de bosatte sig og kom til at arbejde for Marten Toonder i en lang årrække. Faktisk lige indtil pensionsalderen.
Under årene hos Toonder arbejdede Bjørn Frank (og Børge Ring) på adskillige reklametegnefilm, og desuden på korte underholdningstegnefilm, som "Man and Horse" (1969). 1973-74 var Bjørn Frank supervising director på TV-serien "Barbapapa", som dog delvis blev lavet i Japan og Korea.
En af de utallige reklametegnefilm, som Bjørn Frank stod for, har titlen "Philips Ballroom". 1980 påbegyndte Toonder Studio produktionen af en længe planlagt langtegnefilm, baseret på Marten Toonders berømte tegneserie "Tom Puss", og på denne film, som fik titlen "You Know What I Mean (Mr. Bumble)", blev Bjørn Frank directing animator sammen med Bob Maxfield. Filmen fik premiere i 1982. Bjørn Frank har fortalt, at en stor del af hans arbejde bestod i jævnligt at rejse til Seoul i Syd-Korea, for at instruere og kontrollere den store del af filmens animation og cel-arbejde, der så vidt jeg husker blev produceret af Wang Studios. Det var og blev i løbet af 1980’erne og helt frem til nutiden en udbredt produktionsform, især indenfor langtegnefilmenes område, at uddelegere en stor del af arbejdet til tegnefilmstudier i lande, som f.eks. Japan og Syd-Korea, hvor arbejdskraften var relativt billigere end i de vestlige lande. Selv Walt Disney Productions benyttede sig i udstrakt grad af denne produktionsform, dog kun til tv-serier og de såkaldte 2’ere af deres klassiske langtegnefilm, hvorimod 1.’erne og de mere specielle 2’ere udelukkende blev produceret på Disneys egen studier i Amerika og Frankrig.
Plakat for Marten Toonders langtegnefilm ”Als Je Begrupt Wat Ik Bedoel” (1982; ”Yoou Know What I Mean (Mr. Bumble”)). På denne film var Bjørn Frank Jensen directing animator sammen med Bob Maxfield.
Efter at være gået på pension fra Toonder Studios i 1985, medvirkede den da 65-årige Bjørn Frank som animator på langtegnefilmen Asterix et la surprise de Cesar (1985; ”Asterrix: Sejren over Cæsar”). Hans navn blev ganske vist stavet Bjorn Janssen, men meningen var god nok. Han stod primært for animationen af Cæsar, en figur, han vistnok allerede havde tegnet og animeret i ”Asterix and Cleopatra” (1968; ”Asterix og Kleopatra”).
Samtidig med sit tegnefilmarbejde, var Bjørn Frank som nævnt gennem alle årene interesseret i at tegne illustrationer, tegneserier og børnebøger, og allerede i 19?? havde han illustreret Johan Herman Wessels satiriske digt "Smeden og Bageren", som udkom i bogform på Allers Forlag. I 1944, midt under arbejdet på ”Fyrtøjet”, påbegyndte han en tegneserie kaldet "De gæve Riddere", frit baseret på en fortælling af Mark Twain. Serien blev trykt i det dengang meget populære vittighedsblad, ugebladet "Højt Humør”. Han illustrerede også børnesangen Lille prinsesse! Så giv mig dog dit hjerte! med nogle herlige og farvestrålende tegninger. Figurerne var i samme stil og lignede til en vis grad hans senere tegninger til filmen ”Fyrtøjet”. 1948 tegnede han en række enkle, men muntre tegninger til børnebogen "Lille Peter Edderkop", hvortil teksten og musikken var skrevet af skuespiller, sanger, tekstforfatter og revydirektør Knud Pheiffer. Denne beskedne lille bog blev i 1994 genudgivet i et fotografisk optryk, og for udgivelsen stod Pheiffers steddatter, skuespilleren, danseren og sangeren Susanne Breuning.
Bjørn Frank Jensen var desuden en stor samler af antikvariske bøger om kunst, tegning og tegnefilm. I hans store bogsamling fandtes der blandt andet fornemme bøger med den engelske tegner Arthur Rackhams illustrationer til nogle af H.C.Andersens eventyr. Denne kunstners tegninger, som var udført med pen og tusch og akvarelfarve, var foruden af Bjørn Frank selv højt værdsatte af tegnere, som f.eks. Finn Rosenberg, Børge Hamberg og Preben Dorst, der som bekendt alle var medarbejdere på langtegnefilmen ”Fyrtøjet”.
Filmografi for Bjørn Frank Jensen (ukomplet):
Forkortelser:
Anim. = Animation. Co-I = Co-instruktør. D = Design. Dir.anim
= Directing animator. I = Instruktion. K = Komponist. Lo = Layout. M = Manuskript/drejebog.
Mell.-tegn. = Mellemtegner. Storyb = Storyboard. Sup.dir
= Supervising director. T = Timing. Tilrette eller Tilr. = Tilrettelæggelse.
Lange tegnefilm:
Fyrtøjet
(1946; Anim.) Klods-Hans (1950; Storyb.) Asterix og Kleopatra (1958; Anim?) You
Know What I Mean (Mr. Bumble);1982; Dir.anim.) Asterix
et la surprise de Cesar (1985; “Asterix: Sejren over Cæsar”; Dir.anim)
Korte tegnefilm:
Man and horse (1969;
Anim)
Reklametegnefilm:
Gudernes gris (1940; Anim) En heldig kartoffel (1949;
Anim) Festen i skoven (1950; Anim) Lykkeberg Havfruesild (1950; Anim)
Philips Ballroom (19??; Dir.anim)
Public relation tegnefilm:
Grævlingen og harerne (1950; Anim.)
Tegnefilmindslag
i kortfilm:
Tallenes tale
(1949; Anim)
TV-tegneserier:
Barbapapa (1973-74; Sup.dir)
_________________