Til start: Dansk Tegnefilms Historie
Bodil Dargis, født Rønnow:
Tegner, født den 25. maj 1925, døbt 7.
august samme år i Skovshoved Kirke. Konfirmeret den 1. oktober 1939 i
Skovshoved Kirke. Datter af Valdemar Rønnow, f. 23.9.1893 – d. 3.7.1965,
og hustru Ellen Klara Rønnow, født von Hemm, f. 29.6.1897 – d.
23.11.1988. Efter længere tids sygdom døde Bodil Dargis den 11.
januar 2019, i en alder af ca. 94 år. Hun efterlod sig voksne børn
og børnebørn.
Bodil
Rønnow gik i skole i Skovshoved og blev i 1941 elev på Tegne- &
Kunstindustriskolen for Kvinder. Her gik hun dog kun det første skoleår,
idet hendes far ikke længer havde råd til at betale for den dyre
undervisning.
Som barn havde Bodil Rønnow
oplevet nogle af de allerførste Mickey Mouse-film, og som 13-årig
så hun ”Snehvide og de syv dværge”, der fascinerede hende så
meget, at hun kopierede figurerne og spillede melodierne. Hun ville med andre
ord gerne lave tegnefilm, og i sommeren 1943 blev hun ansat som mellemtegner
hos Dansk Farve- og Tegnefilm A/S, hvor man producerede den første danske
langtegnefilm, ”Fyrtøjet”. Her blev hun vejledt af chefanimatorerne Børge
Hamberg og Bjørn Frank Jensen, men var dog specielt tilknyttet som mellemtegner
for chefanimator Preben Dorst, som havde ansvaret for animationen af filmens
prinsesse. Han mente med rette, at en kvinde og tegner som Bodil Rønnow
ville være bedst egnet til dette arbejde.
Under de godt tre års ofte intense tegnearbejde på
”Fyrtøjet” – se mere herom under omtalen af filmen og dens tilblivelse
– hændte det jævnligt, at ”husorkestret” afholdt jam sessions lørdag
eftermiddage efter arbejdstidens ophør kl. 14. Medlemmer af orkestret
var Finn Rosenberg (violin), Bodil Rønnow (jazz mandolin), Erling Bentsen
(guitar), Børge Hamberg (banjo) og Torben Strandgaard (kontrabas).
Ved at betragte nogle af de mange
snapshots fra dengang, kan Bodil Rønnow bl.a. fortælle følgende
fra Fyrtøjet-tiden:
Jeg synes det er sjovt at se Henning Ørnbak som ung fyr med sorte krøller, vi fløjtede tostemmigt sammen – ”Sentimental Journey” – nu er han en gammel hvidskægget herre.
Skitse af prinsessen i ”Fyrtøjet” . Tegnet af
Bodil Rønnow ca. 1943-44. – Tegning: © Bodil Rønnow.
Om sin tid med ”Fyrtøjet” har Bodil Rønnow også følgende at fortælle:
”Jeg husker tegnestuen som noget enestående primitivt, men
rart. Der var en god stemning tegnerne imellem, vi kendte ikke til narko, ecstasy,
burgere og slankepiller. Folk cyklede til arbejde og gik i det tøj de
havde.
Ved festlige lejligheder var det ”Pullimut”,
en slags portvin, vi hyggede os med. På de tidspunkter holdt Allan Johnsen
sig væk, havde jeg indtryk af. Han var en god chef, men samtidig oplevede
jeg også at blive kaldt hjem til afdelingen 2 somre, på grund af
travlhed. Jeg var i sommerhus uden telefonforbindelse, alligevel fandt han mig.
Jeg tror der kom bud fra købmanden.
Næste sommer cyklede jeg rundt på Fyn, og lå
på vandrehjem. Også der lykkedes det Firmaet at kalde mig hjem.
Jeg cyklede til Middelfart og kom med en fragtdamper, der sejlede til København
om natten.
Dette foto er taget under en firmaskovtur til Fiskebæk, hvorunder Bentsen-Band underholdt på hotellet. Bodil Rønnow, som spillede jazz-mandolin, var fast medlem af bandet, men ses ikke her på billedet. Vedr. personerne på billedet, se under biografi for Erling Bentsen. – Foto: © 1944 Arne ”Jømme” Jørgensen.
På et tidspunkt var der undtagelsestilstand i København,
tyske soldater havde afspærret Strøget. De stod med maskingeværer
og pegede op imod os, hvis vi kiggede ud fra vinduet.
Jeg kom cyklende om morgenen fra Skovshoved, på hjørnet
af Rådhuspladsen stod en af tegnerne, jeg tror det var Børge Hamberg,
han dirigerede mig om ad Vestergade og viste mig en smutvej hvorved jeg kunne
komme ind og igennem til vores egen baggård i Frederiksberggade. Her var
også en flugtvej for dem, der kunne få brug for det.
Det første års tid var
jeg ene pige blandt tegnerne, jeg blev tilbudt at prøve animering, men
takkede ”nej”, desværre – jeg var den pæne pige – uden ambitioner.
Jeg blev dog ene-mellemtegner for
Preben Dorst, som tegnede Prinsessen, hun skulle have de rolige glidende bevægelser.”
Den undtagelsestilstand, Bodil Rønnow hentyder til, fandt sted 1943 og 1944, og blev i begge tilfælde indført af de tyske besættelsesmyndigheder som følge af sabotager, strejker og folkelig opstand. Den 29. august 1943 trådte den danske samarbejdsregering tilbage i protest mod tyskernes udspil og overlod administrationen af landet til departementscheferne og generaldirektørerne.
Det daglige arbejde på tegnestuerne i Frederiksberggade,
Nørrebrogade, Stengade og Willemoesgade fortsatte stort set uanfægtet
af de ydre omstændigheder, bortset fra folkestrejken i 1944, hvor tegnestuerne
var lukket i nogle dage. Men det gjaldt jo primært om at få filmen
færdig, så hurtigt det overhovedet lod sig gøre.
I eftersommeren 1944 stod det klart
for direktionen og de ledende medarbejdere, at ”Fyrtøjet” ikke ville
kunne færdiggøres til den premiere, man havde planlagt skulle finde
sted hen på samme efterår. Man krævede derfor at samtlige
medarbejdere, foruden at øge det daglige arbejdsresultat, desuden skulle
arbejde over indtil filmen forelå færdigtegnet. Det førte
som andetsteds beskrevet til, at medarbejderne protesterede og kom med et modspil,
der førte til et acceptabelt kompromis for alle parter. Senere samme
år blev A/S Filmcentralen Palladium medproducent på ”Fyrtøjet”.
Men forinden det var kommet dertil,
havde medarbejderrepræsentanter afholdt et møde på restaurant
”Sluk Efter” i Hellerup, og herunder var man enedes om, hvilke modkrav, der
skulle stilles og opfyldes af Dansk Farve- og Tegnefilm A/S’ ledelse, for at
man ville gå med til flere måneders intenst overarbejde. Som det
fremgår af nedenstående billede deltog Bodil Rønnow også
i mødet.
På billedet ses 9 af de 11 medarbejdere på ”Fyrtøjet”, som deltog i mødet i restaurant ”Sluk Efter”s forhave. Fra venstre og rundt om bordet ses Otto Jacobsen (med ryggen til), Harry Rasmussen, Kjeld Simonsen, Bjørn Frank Jensen, Bodil Rønnow, Erling Bentsen, Preben Dorst, Finn Rosenberg (med hat på) og Mogens Mogensen. De to, der ikke er med på dette billede, er Børge Hamberg og fotografen Arne ”Jømme” Jørgensen. – Foto: © 1944 Arne ”Jømme” Jørgensen.
På tegnestuen i Frederiksberggade blev der lejlighedsvis også afholdt nogle fester, som på grund af spærretiden med udgangsforbud mellem kl. 20 til 5 trak ud til den lyse morgen. Det var under disse fester, som normalt kun animatorerne og mellemtegnerne deltog i, at der blev drukket den såkaldte ”Pullimut”, som var en dansk frugtvin. Men vinen indeholdt tilstrækkelig med alkoholprocent til, at man kunne blive beruset af den.
Øjebliksbillede fra en af de fester, som tegnerne holdt på tegnestuen i Frederiksberggade, i dette tilfælde en sen nattetime fredag før jul 1943. Stemningen er tydeligvis mat og afslappet efter aftenens løjer. På billedet ses nogle af festdeltagerne, fra venstre Torben Strandgaard, Helge Hau, Bodil Rønnow, Mogens Mogensen (i baggrunden) og Børge Hamberg. – Foto: © 1943 Arne ”Jømme” Jørgensen.
Den første jul under ”Fyrtøjet”s egentlige produktionstid fejrede personalet med en fest, der varede fra arbejdstidens ophør fredag aften og til lørdag morgen, hvor man – totalt udmattet - genoptog (!) arbejdet. Festen havde karakter af en julefrokost, hvorimod Lillejuleaftensdag blev fejret betydelig mere afdæmpet og hyggeligt, og her deltog i øvrigt flere, som ikke havde været med aftenen og natten før.
Julehygge på tegnestuen lillejuleaftensdag 1944. Fotoet er desværre noget uskarpt, men findes ikke bedre. Fra venstre ses (med ryggen til) Bodil Rønnow, Karen Margrete Nyborg, Finn Rosenberg med violinen, Børge Hamberg (i baggrunden ved siden af det lille, pyntede juletræ), Mogens Mogensen, Jenny Holmqvist og – meget uskarpt – Preben Dorst. – Foto: © 1944 Arne ”Jømme” Jørgensen.
Selv om der på lørdage kun blev arbejdet til kl.
14, har det nok ikke været meget, de trætte og for fleres vedkommende
lidt forsvirede tegnere har kunnet præstere.
Der
blev dog også fejret knapt så løsslupne fester, sådan
som tilfældet f. eks. var lillejuleaftensdag 1944, hvor personalet havde
halv fridag og derfor efter arbejdstidens ophør kunne hygge sig med kaffe
og småkager til violinmusik af Finn Rosenberg. Bodil Rønnow deltog
dog kun nogle få gange i personalets fester.
Skitse af mariehøns og svaler i ”Fyrtøjet”, designet og animeret af Preben Dorst og mellemtegnet af Bodil Rønnow. Copyright © 1944 Preben Dorst.
I løbet af de omkring tre år Bodil Rønnow
var mellemtegner på prinsessen i filmen “Fyrtøjet”, blev det til
flere tusinde tegninger, og da både animatoren Preben Dorst og hans assistent
Bodil Rønnow var gode og omhyggelige tegnere, måtte de ruppe fingrene
for at få noget fra hånden. Men de gik aldrig på kompromis
med kvaliteten af deres tegninger.
Arbejdet
med prinsessen omfattede også de bifigurer, som vedrørte hende,
nemlig et par forelskede mariehøns og svalerne, som ses ovenfor.
På denne tegning af Havkongen og Den lille havfrue, har Bodil Rønnow og Erling Bentsen moret sig med at tegne hver sin figur, idet Bentsen har tegnet Havkongen mm. til venstre og Bodil Rønnow havfruen til højre. – Tegning: © 1944 Bodil Rønnow og Erling Bentsen. Nedenfor ses tre af Bodil Rønnows fine figurtegninger, der også er fra omkr. 1944. - © 1944 Bodil Rønnow.
Efter at tegnearbejdet på ”Fyrtøjet” var færdiggjort
i løbet af foråret 1946 arbejdede Bodil Rønnow freelance,
bl.a. på dukkefilmen ”Skatteøen”, 1947, som Kjeld Simonsen (Simon)
var animator på. Filmen blev produceret hos det unge tegnefilmselskab
”Ring, Frank & Rønde” (se under Børge Ring).
1948-50 arbejdede Bodil Rønnow
som tegner for firmaet Rosenberger A/S, København, hvor man dekorerede
souvenirs med glødestift på træting.
I 1950 emigrerede Bodil Rønnow til England, hvor hendes
forlovede, Kazys Dargis, f. 30.3.1917 i Litauen – d. 7.2.1977 i Danmark, dengang
boede. Parret blev den 15. marts 1950 borgerlig viet i Stourbridge. Kazys Dargis
var uddannet som kunstner med speciale i fresko og glasmosaik, og på det
tidspunkt nydekorerede han den litauiske kirke i London.
Problemet for Bodil Dargis var imidlertid, at hun som følge
af sit giftermål blev betegnet som ”displaced person” (flygtning), hvilket
betød at hun mistede sit danske statsborgerskab. Derfor var der i årene
1950-53 ikke noget tegne- og tegnefilmarbejde at få for hende. I denne
periode levede Bodil Dargis derfor i to år delvis af at holde hus for
et ældre præsteægtepar i England. Herefter malede hun i et
par måneder tinsoldater i skotske uniformer, og i en måned syede
hun
manchetter på herreskjorter.
1953 kom der imidlertid en lovændring,
som gjorde at hun generhvervede sin danske indfødsret, hvilket bl.a.
betød, at hun kunne få arbejdstilladelse. 1953-54 arbejdede Bodil
Dargis (Rønnow) hos Halas & Batchelor Ltd., London, hvor hun var
mellemtegner på den første engelske langtegnefilm The Animal Farm (”Kammerat
Napoleon”). 1955 arbejdede hun som mellemtegner hos W.M.Larkins Ltd., Guild
Holdings Ltd.
1955 tog Bodil Dargis (Rønnow)
og hendes mand fast ophold i Danmark, og i 1956 blev hun ansat som tegner på
Gutenberghus’ serietegnestue, hvor hun arbejdede til 1980. Her tegnede hun bl.
a. på tegneserien ”Anders And” mm.
I 1965 tegnede og forfattede Bodil Dargis (Rønnow) en børnebog om ”Troldepigen Jesse”, som hun forgæves søgte at få Gyldendal til at udgive. Den blev derefter lagt i skrivebordsskuffen, hvor den har ligget i 30 år. Herom siger en beskeden Bodil Dargis (Rønnow) med bl. a. et citat fra H.C.Andersens eventyr ”Hørren”:
”Det er meget godt at hvile på sin Gjerning, sagde Papiret..” – det kendetegner måske noget ved mig. [Citat fra H.C.Andersens eventyr ”Hørren”, 1848]
To illustrationer til den planlagte børnebog ”Troldepigen
Jesse”.
– Tegninger: © 1965 Bodil Dargis (Rønnow).
Endnu en fin og dramatisk illustration til den planlagte
børnebog “Troldepigen Jesse”.
Tegning:
© 1965 Bodil Dargis (Rønnow).
1980-81 var Bodil Dargis (Rønnow) illustrator på ugebladet ”Hendes Verden”, hvortil hun tegnede en lang række fine og fornøjelige figurtegninger, som bl.a. viser, hvor god hun var og er til også at tegne mennesker. Herunder ses nogle eksempler herpå:
Herover ses fire eksempler på de vignetter, som Bodil Dargis tegnede til ugebladet ”Hendes Verden” i 1980-81. Tegninger: © 1980-81 Bodil Dargis og Hendes Verden.
To af de mange kravlenisser Bodil Dargis tegnede, mens hun var ansat hos A/S Brovang Reklame i Hillerød. – Tegninger: © 1981 Bodil Dargis og A/S Brovang Reklame.
1981 var Bodil Dargis ansat som reklametegner hos A/S Brovang Reklame, Hillerød. Her tegnede hun en masse nisser, der blev trykt og solgt til butiksudsmykning. Nisserne kom vidt omkring og firmaets egne biler var dekoreret med hendes nisser.
Endnu et eksempel på en Dargis/Brovang-nisse. – Tegning © 1981 Bodil Dargis og A/S Brovang Reklame.
I 1981 tegnede Bodil Dargis også nogle figurudkast til brug for Bikuben Bank. Det var naturligt nok en bi, der var hovedpersonen.
Et par fine eksempler på den hyggelige bi, som
Bodil Dargis tegnede til Bikuben.
Tegning:
© 1981 Bodil Dargis.
Imidlertid var Bodil Dargis som tegner til andet og mere end muntre og komiske figurer, idet hun også beskæftigede sig seriøst med at male akvareller og oliemalerier.
1981-90 underviste Bodil Dargis i tegning og maling i Vedbæk, og i samme periode tegnede hun en del frie tegninger og malede akvareller og oliebilleder. Det skaffede hende i 1985 et medlemskab af Galleri Majkat i Hillerød, og her har hun afholdt udstillinger af tegninger, akvareller og oliemalerier lige siden. De nedenfor gengivne malerier viser tydeligt, at Bodil Dargis også mestrede det seriøse maleri, både hvad angår menneske- og dyrefigurer samt portrætter. De sidstnævnte ses der også et par eksempler på.
Det må pointeres, at de her gengivne fotografiske reproduktioner af Bodil Dargis’ malerier desværre ikke er i stand til at yde disse fuld retfærdighed, og de bør derfor kun opfattes som en antydning af de tegne- og malemæssige færdigheder, som en fhv. mellemtegner på ”Fyrtøjet” i dette tilfælde har vist sig i besiddelse af.
Dette maleri har titlen ”Rottefængeren”. 55 x 70 cm. – Maleri: © 1981 Bodil Dargis.
“På vej”. 60 x 74 cm. Maleri:© 1987 Bodil Dargis.
”Kattepine”. 55 x 70 cm. – Maleri: © 1979 Bodil Dargis.
”To søskende” (bestilte portrætter). Ca. 40 x 50 cm. – Maleri: © 1991 Bodil Dargis.
“Blå time”. Ca. 60 x 74 cm. – Maleri: © 1988 Bodil Dargis.
Selvportræt, tegnet med blyant på papir den
15. juli 1944.
Tegning: ©
1944 Bodil Rønnow (Dargis).
Filmografi for Bodil Dargis, f. Rønnow:
Lange tegnefilm:
Fyrtøjet (1946) The Animal Farm (1954; ”Kammerat
Napoleon”)
Korte tegne- og dukkefilm:
Skatteøen
(1947; dukkefilm)
Børnebøger:
Troldepigen
Jesse (1965; planlagt)
Bladillustrationer:
Ugebladet ”Hendes Verden” (1980-81)
Tegneserier:
Anders
And (1956-80)
Som underviser:
Kurser i tegning og maling (1981-90)
Medlem af Galleri ”Majkat”, Hillerød, siden 1980
Udstillinger:
Forskellige steder, men først og fremmest i Galleri
Majkat, Hillerød, og bl.a. på ”Trollnes” i Eslöf, Sverige.
________________