Til start: Dansk Tegnefilms Historie
Børge Ring, f. 17.02.1921 i Ribe. - Død 27.12.2018. Døbt 1921 i Ribe Domkirke som søn af komponisten og seminarielæreren Oluf Ring, f. 24.12.1884 - d. 26.04.1946 og hustru Marie Ring f. Enevoldsen, f. 19.6.1883 - d. 13.01.1969. Drengen blev 1935 konfirmeret i Skårup Kirke på Fyn.
Det var i fødebyen Ribe, at
Børge Ring i sine tidlige drengeår så de første tegnefilm
i Kosmorama-biografen. Det var sort-hvide og stumme tegnefilm med Katten Felix
og Mutt and Jeff. Søsteren, der havde lært at spille klaver,
vikarierede som 12-årig for den faste pianist, men kun om lørdagen.
Hun lavede det, der siden hen blev kendt under navnet "Mickey Mouse'ing",
hvorved forstås at biografpianisten ikke alene spiller musik til filmene
direkte under selve forevisningen, men også samtidig laver lydeffekter
til disse.
Men fra det øjeblik, Børge
Ring havde set de første tegnefilm, var han blevet "bidt"
af mediet og ønskede selv at komme til at arbejde med dette fascinerende
trylleri. "Solgt til stanglakrids", som han selv siger, blev han for alvor,
da han i 1932 så Disneys tonetegnefilm "Pioneer Days", en sort-hvid
Mickey Mouse-film med animation af bl.a. David Hand og Norman Ferguson, som
siden blev et par af hans helt store forbilleder.
Da Børge Ring var 8-9 år, flyttede han med sin familie til landsbyen Skårup i nærheden af Svendborg på Fyn. Han kom til at gå i skole i Svendborg, hvortil han kørte med toget frem og tilbage hver dag. I skoletoget lærte han en anden dreng at kende, som hed Holger Gottfredsen, og som han plagede med, om ikke de skulle lave tegnefilm sammen, men kammeraten afviste forslaget. Børge havde nemlig erfaret, at denne dreng havde indrettet en biograf hjemme i sine forældres garage i Skårup, hvor han viste både 16mm og 35mm film for landsbyens børn. Det var dels film, han selv havde optaget og dels film, som han lejede.
Imidlertid viste det sig, at kammeraten,
Holger Gottfredsen, alligevel var blevet interesseret i at eksperimentere med
tegnefilm. Det gjorde han hjemme i forældrenes drivhus, hvor han havde
hængt en sort tavle op og stillet et 16mm kamera op foran, som kunne tage
enkeltbilleder. På tavlen tegnede han med kridt en mand, der røg
pibe, og han havde fået røgen til at bevæge sig, ved at viske
den ud og tegne en ny røg lidt højere oppe over piben, efter at
han hver gang havde taget to billeder af situationen.
Kammeraten viste resultatet til Børge og foreslog nu, at
de skulle lave tegnefilm sammen. Han havde en idé om en mand, der gik
til tandlæge, for at få en tand trukket ud, men tanden sad så
fast, at tandlægen trækker hele skelettet ud af manden og kommer
op at slås med det! Ideen lå på linie med, hvad man kunne
se i amerikanske tegnefilm.
Børge
Ring var straks fyr og flamme og hjalp med at lave filmen, og her gjorde han
sine første praktiske erfaringer med tegnefilm: at animere i to'ere,
lave hold og repeat. Det havde han nemlig lært i København, hvor
han i mellemtiden havde været på efterårsferie. Han var
da 14 år gammel og havde benyttet lejligheden til at opsøge Bergenholz
Reklamebureau på Vesterbrogade 28, hvor han havde læst i bl.a.
"Drengebladet", at Jørgen
Müller (se under denne) lavede tegnefilm.
Men på det tidspunkt opholdt Jørgen Müller sig i London, hvor
han arbejdede for Anson Dyer på dennes tegnefilmstudio Anglia Films.
Men i stedet for Müller traf
Børge Ring tegneren Frederik Bramming (se under denne), som på det tidspunkt arbejdede
for Bergenholz Reklamebureau, hvor han havde overtaget sin forgængers
job med at lave reklametegnefilm. Det var derfor af Bramming, at Børge
Ring også havde lært at tegne på papirark lagt over en glasplade
med lys under, så man kunne kigge gennem flere lag tegnepapir på
én gang og på den måde følge animationens forløb.
Se i øvrigt Børge Rings artikel Om det lille værelse ved Raadhuspladsen i bogen ”Dansk tegnefilm gennem 100 år”, side 50-51. Forlaget Underskoven ApS, 2008.
Bramming brugte og genbrugte også cels, som det viste sig først havde været brugt af Jørgen Müller, der var Børge Rings store forbillede inden for tegnefilm. Han var da også opsat på at blive elev hos Jørgen Müller, og efter at Bramming havde givet ham dennes adresse i London, skrev Børge et brev til sit idol og sendte samtidig nogle af sine tegninger med.
Jørgen Müller besvarede
venligt brevet og skrev, at han ville komme og aflægge Børge et
besøg i Skårup, når han kom hjem på juleferie i Danmark.
Det blev der imidlertid ikke noget af. Men efter at have taget præliminæreksamen
i Haahrs Skole i Svendborg, drog Børge Ring i 1938 i en alder af
17 år for alvor til København, hvor han var blevet optaget som
elev på Kunsthåndværkerskolen, der dengang lå i
Bredgade. I mellemtiden var Müller vendt tilbage til København,
hvor han var indgået i samarbejde med Gutenberghus Reklame Film og derfor
havde indrettet et tegnefilmstudie i tilslutning hertil i Gutenberghus-komplekset
i Vognmagergade. Müllers tidligere elev og partner, Henning Dahl Mikkelsen
(se under denne), der ligeledes havde været i London og arbejdet for Anglia
Films, var også vendt tilbage, men etablerede sig som selvstændig
og lavede især reklametegnefilm for reklamebureauerne Monterossi og Bergenholz.
Dahl Mikkelsen lavede dog lejlighedsvis tegnefilmopgaver for Jørgen Müller
og Gutenberghus Reklame Film.
Men Børge Ring, der stadig var opsat på at blive
elev hos Jørgen Müller, fik det arrangeret sådan, at han kom
hen på studiet efter skoletid, og her arbejdede han ofte til ud på
aftenen. Og hvis der var særlig travlt, pjækkede han fra skolen
og sad der hele dagen (jvf. med Mogens Kildes TV-interview med Børge
Ring). Den faste stab på studiet udgjordes foruden af Müller selv,
af Anker Roepstorff (se under denne), som dels skrev manuskripter til filmene og
dels mellemtegnede, og desuden var der ansat nogle unge damer til at trække
op og farvelægge. Studiets kamera og trickbord blev betjent af Müller
og Roepstorff. Men det var her, Børge Ring lærte at farvelægge
og trække op på cels, og at mellemtegne. Müller og Roepstorff
var hans lærere. Der blev på det tidspunkt lavet reklametegnefilm
både i sort-hvid og i farver. Reklamefilm var dengang almindeligvis
på ca. 2 minutters spilletid, og for filmfolk og tegnefilmfolk,
der senere har prøvet at lave reklamespots på 15 og 30 sekunder,
føltes det som lidt i retning af det ideelle, først og fremmest
fordi der var spilletid til at afvikle et egentligt handlingsforløb.
Blandt de reklametegnefilm, der i
perioden oktober 1938 - april 1939 blev lavet på Gutenberghus, var især
tegnefilmene for "HOULBERG PØLSER", til nogle af hvilke Anker
Roepstorff skrev manuskripter. Serien blev dog fortsat, også efter
at Myller var begyndt hos VEPRO, idet Gutenberghus Reklame Film optog og fortsatte
samarbejdet med det nystartede firma.
Det var omkring dette tidspunkt, at Børge Ring og Bjørn Frank Jensen (se under denne) traf hinanden. Bjørn Frank arbejdede
da hos Monterossi, hvor han bl.a. assisterede Dahl Mikkelsen på de tegnefilm,
denne lavede for bureauet. Bjørn Frank trak op og farvelagde cels, og
desuden tog han filmoperatørcertifikat, så han havde lov til at
betjene en professionel kinomaskine. Men både Børge og Bjørn
var "bidt" af tegnefilm, og de lagde derfor store, om end luftige
planer for fremtiden, som dog først blev forsøgt realiseret
en del år senere. Bjørn havde stor forkærlighed
for middelalderen og ville gerne lave tegnefilm om denne. Det var især
kong Arthur-sagnene, han havde i tankerne, og selv om det ikke blev til nogen
tegnefilm om emnet for hans vedkommende, så lavede han dog senere
en tegneserie, som han kaldte for "De
gæve Riddere".
I 1939, mere præcist hen på sommeren, ophørte Gutenberghus Reklame Film indtil videre stort set med at producere reklametegnefilm. Det hang formentlig sammen med, at først Dahl Mikkelsen, og kort efter også Jørgen Müller, blev ansat som kunstneriske ledere af det tyskejede VEPRO A/S, som producerede reklametegnefilm både til det danske marked og især til det sydamerikanske marked. På Vepro blev ansat og oplært en række af de mennesker, der senere kom til at gøre sig gældende inden for den danske tegnefilmbranche. Dette gjaldt dog ikke Børge Ring, som dels tog til Nyborg, hvor han deltog i Nyborg Studenterkursus og endte op med en fin nysproglig eksamen, og dels mere koncentrerede sig om sin anden store hovedinteresse: Jazz-musikken. Herefter vendte han atter tilbage til Hovedstaden, hvor det lykkedes ham at få engagement, vekselvis i Svend Asmussens og i Leo Mathiesens orkester. Han var dengang omkring 19 år og spillede især guitar, senere bas. På et tidspunkt turnerede han i Sverige med Svend Asmussens orkester. Imidlertid kom krigen og senere besættelsen af Danmark, men Børge Ring fortsatte som musiker under hele krigen, mens vennen og kollegaen Bjørn Frank Jensen og flere andre af de tegnere, der havde arbejdet på Vepro, i 1943 blev ansat som hovedtegnere på det nystartede langtegnefilmprojekt "Fyrtøjet".
Efter befrielsen fortsatte Børge Ring som musiker i Svend Asmussens orkester, men slippe tanken om igen at komme til at lave tegnefilm, hverken ville eller kunne han. Imidlertid var Jørgen Müller på det tidspunkt stort set holdt op med at lave tegnefilm, så Børge måtte se sig om efter andre muligheder. Dahl Mikkelsen, der havde lavet et par korte tegnefilm med sin berømte tegneseriefigur "Ferd'nand" i hovedrollen, drog i 1946-47 til Amerika, hvor han slog sig ned i Hollywood og her fortsatte med at tegne sin tegneserie. Børge Ring var nærmest besat af tanken om, at tegnefilm i enhver henseende skulle være lige så gode, som dem, der blev lavet hos Walt Disney. Jørgen Müller var den, der herhjemme kom nærmest på dette ideal, og Dahl Mikkelsen rangerede lige efter Müller, i al fald ifølge Rings opfattelse af situationen.
I maj 1946 havde Børge Ring
lejlighed til at se, hvad der var kommet ud af de store anstrengelser
og det langvarige arbejde, som mange af hans tegnefilmskolleger med Bjørn
Frank i spidsen, havde lagt i den første danske langtegnefilm "Fyrtøjet".
Resultatet stod efter Børge Rings opfattelse ikke mål med anstrengelserne,
for filmen var i enhver henseende pauver i forhold til Disneys tegnefilm. Det
gjaldt både den slow-motionagtige og urytmiske måde, den var
fortalt på, og ikke mindst animationen, som det ikke på noget
tidspunkt eller i noget tilfælde lykkedes at gøre de tegnede figurer
"levende", sådan som man kunne opleve det i Disney-filmene.
Børge Ring citerer (i Carl Barks & Co., nr.17, 1983, s. 12) Mike
Barrier for at have karakteriseret en særlig form for animation som "fully
inbetweened" ("fuldt mellemtegnet"). Denne karakteristik
mener Børge Ring passer på animationen i "Fyrtøjet",
og at det er det, der gør figurernes bevægelser deri mekaniske
og i visse tilfælde for langsomme. Oprindelig forekom "Fyrtøjet"
ham uegal og udvendig, mest fordi den ikke på noget tidspunkt rørte
tilskuernes følelser, lige som det heller ikke lykkedes for hverken
instruktøren eller de involverede animatorer at gøre hovedfigurerne,
soldaten og prinsessen, sympatiske, nærværende og levende.
Børge Ring mente dog ikke dermed,
at der ikke forekom mange eksempler på god animation i "Fyrtøjet",
men tilfældene var for spredte og usammenhængende med de øvrige
figurer og den øvrige handling. Børge Ring så det derfor
som en af sine vigtigste opgaver at højne dansk tegnefilms standard,
og da han i 1947 noterede sig det svenskklingende efternavn Engman på
en af Disneys korte tegnefilm, skrev han til manden, for at forhøre sig
om mulighederne for at komme til at lære at lave "rigtig" tegnefilm.
Børge Ring fik da også et venligt svar fra Andrew (Andy) Engman,
som for resten viste sig at være, ikke af svensk, men af finsk afstamning,
og Engman medsendte tilmed nogle animationsskitser af Anders And (Donald
Duck), hvilket var den rene lækkerbisken for en Disney-fan som Børge
Ring.
Børge Ring mente, at det ville
være en god idé at få Andy Engman til Danmark, så danske
animatorer kunne lære at animere "rigtigt", dvs. lære
at gøre tegnede figurer "levende", på samme måde
som Disney-animatorerne mestrede det. Men det lykkedes ikke, i al fald ikke
i denne omgang, at få hverken Engman eller nogen anden Disney-animator
hertil. Men karakteristisk for Børge Ring, så begyndte han for
sin fornøjelses skyld at øve sig i at tegne og animere Anders
And, idet han på den måde ville søge at aflure Disney-animatorerne
nogle af deres ’hemmeligheder’.
Med det formål for øje,
at sende nogle af dansk tegnefilms fremtrædende
animatorer på kursus i England, havde en "farvefilmekspert",
som er identisk med daværende produktionsassistent hos
Dansk Farve- og Tegnefilm A/S, Henning
Ørnbak (se under denne), ifølge
Børge Ring i 1946 formidlet kontakten til det af den engelske filmmogul
J. Arthur Rank netop da oprettede tegnefilmstudio Gaumont British Animation,
som ex-Disney animatoren og instruktøren David
Hand var blevet kunstnerisk leder
for. I det øjemed at forny og forbedre engelsk tegnefilm, så man
om muligt kunne konkurrere med Disney, i hvert fald på hjemmemarkedet,
havde Hand udarbejdet eller muligvis medbragt et træningsprogram
for kommende animatorer, i dette tilfælde altså kommende engelske
animatorer.
På Ranks tegnefilmstudio var
der foruden David Hand selv, også tre andre amerikanske ex-Disney folk,
der fungerede som lærere. Det var Ray
Patterson, animator på Disneys
"Fantasia" og "Dumbo", senere en af "de fire store"
animatorer hos MGM, hvoraf de tre andre var Ed Barge, Kenneth Muse og Irving
Spence, alle især kendt fra "Tom & Jerry"-tegnefilmserien.
Dernæst John Reed, animator
på bl.a. Disneys "The Tortoise and the Hare" (1934; "Skildpadden
og haren"), og effects animator på "Fantasia" og "Bambi".
I den sidstnævnte film animerede han skovbranden. Og endelig Ralph Wright,
story-man på en række af Disneys lange tegnefilm, både før
og efter sin tid hos Hand i London.
De tre danske animatorer, der i første omgang fik chancen for at rejse til London og følge Hands og hans kollegers undervisning, var Børge Hamberg, Bjørn Frank Jensen og Kjeld Simonsen (se respektive under disse tre). Man forsøgte også at skaffe arbejdstilladelse til de tre danske animatorer, men det satte den lokale fagforening sig imod, med henvisning til, at man først måtte se, hvilke talenter, der var i den britiske hær, efterhånden som soldaterne blev demobiliseret og henvendte sig om arbejde på studiet. De tre danskere måtte efter et halvt års ophold i London derfor vende hjem, stort set med uforrettet sag. (Se herom især under Børge Hamberg).
Børge Ring med guitar og hans daværende hustru Nanny ved pianofortet. Fotoet er fra en artikel i B.T. © 1949.
Imidlertid havde Børge Ring og Bjørn Frank Jensen hele tiden holdt sig i kontakt med hinanden, og da Bjørn Frank kom tilbage til København, indgik de to i et samarbejde. De startede et lille tegnefilmstudio, først i Hiort Lorentzensgade, hvor de af fotografen og filmproducenten Marius Holdt (se under denne), der havde været trickfotograf på Vepro og siden hos Dansk Farve- og Tegnefilm, fik til opgave at lave en lille tegnefilm om opsparing, som han producerede for Ministeriernes Film Udvalg (MFU). Filmen, der blev lavet på grundlag af idé og udkast af rejsefilm-forfatteren Ejner Møller Nielsen, fik titlen "Grævlingen og harerne", og den var på 100 m 35mm film, dvs. en spillelængde på godt og vel 3,5 minutter. Musikken til filmen blev komponeret og indspillet af den dengang forholdsvis ukendte unge komponist og orkesterleder Bent Fabricius-Bjerre (se under denne). I Filmens Hvem Hvad Hvor - danske titler og biografier 1929 - 1967 oplyses, at "Grævlingen og harerne" er fra 1950, hvilket formentlig kan skyldes, at den først er blevet udsendt på det tidspunkt.
De to tegnere var meget utilfredse med "Grævlingen og harerne", som de betragtede som en slags pseudotegnefilm, fordi Møller Nielsens forlæg til figurerne efter deres mening ikke egnede sig til animation. Ring og Bjørn stilede højere og ville lave, hvad de forstod ved rigtig tegnefilm, og da de i 1948 fik til opgave at lave et længere tegnefilmindslag i en film, "Tallenes tale", om det økonomiske kredsløb, som MFU og Det Økonomiske Sekretariat fik lavet hos Nordisk Film, med Ove Sevel (se under denne) som manusforfatter og instruktør, lejede de en stor lejlighed på øverste etage i en ejendom på Vesterbrogade 163. Lejligheden var i 2 etager, men kun overetagen blev anvendt til tegnestue m.m., mens etagen nedenunder blev brugt til privatbolig af Børge Ring og hans daværende kone Nanny. Øverste etage delte Ring med vennen Arne Rønde Christensen, der var den ene af triumviratet "Ring, Frank & Rønde", men firmaet kom til at hedde ”Ring & Rønde”, fordi det var de to, der skød kapital til. Det var i en del af lejlighedens øverste etage, at det lille tegnefilmstudio havde til huse.
Arne Rønde Christensen var skolekammerat med Børge Ring fra deres fælles skoletid i Svendborg. Dengang havde den praktiske og fingernemme Rønde lavet en lyspult til Børge, og en anden skolekammerat ved navn Erik Engbæk, trak op og farvelagde. Han blev senere stor gårdejer i Oure på Fyn. Som voksen studerede Rønde i København, hvor han blev uddannet civilingeniør. Hans tekniske kundskaber kom til gode i det nystartede firma, hvor han bl.a. fungerede som trickfotograf og desuden konstruerede et trickbord med underlys, således at man kunne optage linetests med flere lag animationstegninger oven på hinanden. Det var en hjemlig nyskabelse inden for tegnefilmproduktionen. Man ansatte for resten også en mand ved navn Arne Lintner, der både fungerede som tonemester, klipper og fotograf. Han blev senere tonemester på flere danske spillefilm og kortfilm.
"Tallenes tale" havde som
nævnt Ove Sevel som manusforfatter og instruktør, Jørgen
Skov som filmfotograf af realafsnittene og Rønde Kristensen som fotograf
af tegnefilmafsnittene. Hans Schreiber stod for musikken, med sang af Kordt
Sisters, og den fra radioen kendte og populære Svend
Pedersen (1913-67) som speaker. Filmen
var på 258 m 35mm, dvs. en spilletid på ca. 9 minutter, og den havde
premiere i Palladium 26.1.1949.
Under produktionen af "Tallenes tale" havde man Kaj Pindal
(se under denne) løst tilknyttet som mellemtegner, og det var også
tilfældet under et længere tegnefilmafsnit til filmen,
"Enemy-Tuberculosis", 1949. Det var under sidstnævnte film, at også
Ib Steinaa
(se under denne) kom til, dels som mellemtegner og dels som baggrundsmaler.
Filmen, der blev lavet for UNESCO, havde Søren
Melson som instruktør på
tegnefilmindslagene, medens Hagen
Hasselbalch var instruktør på
realfilmen. Han var 1948-49 leder af International Tuberculosis Campaign's
filmprogram.
Foto fra ca. 1949-50 af ex-Disney animatoren og directoren David Hand, som for altid vil blive husket som supervising director på ”Snehvide” (1937) og ”Bambi” (1942). – Kilde for foto ubekendt.
"Ring & Rønde"
producerede omkring samme tidspunkt en længere tegnefilm for De danske
Spritfabrikker, og til denne lavede Børge Ring storyboard og key-animation,
og Bjørn Frank baggrunde og key-animation. Nu var Kjeld Simonsen også
kommet til og fungerede som en både god og hurtig key-animator. Steinaa
og Pindal var mellemtegnere. Filmens hovedperson er "en heldig kartoffel",
der bliver interviewet af den dengang kendte og højt værdsatte
programvært og speaker i Danmarks Radio, tidligere nævnte
Svend Pedersen.
Belært af erfaringen, der sagde,
at tegnefilmbranchen var ustabil, beholdt Børge Ring sit job som musiker,
men arbejdede nu kun freelance. Bl.a. spillede han i Svend Nicolaisens orkester,
der havde engagement i radioens populære lørdagsprogram "Weekendhytten", som for resten havde Svend Pedersen som studievært.
"Ring & Rønde"
kom dog ikke mindst til at lave reklametegnefilm, hvilket der almindeligvis
var flest penge i, fordi filmenes produktion blev betalt af de i reglen store
firmaer, der havde råd til og ønskede at reklamere for deres produkter
i biograferne. Imidlertid var firmaet "Ring, Frank & Rønde"
på det tidspunkt flyttet til Fredensvej 3 i Vedbæk, hvor man havde
lejet en villa til formålet. Her indrettede man sig med tegnestuer
i stueetagen, privatbolig til Børge Ring og hans kone på førstesalen,
og klippe- og trickrum i kælderen.
En af de uhyre populære reklametegnefilm, der blev lavet
i denne periode, var "Lykkeberg Havfrue
Sild", som blev layoutet og instrueret
af Børge Ring og animeret af ham samt Bjørn Frank og Simon. Til
en anden af reklametegnefilmene havde Børge Ring fået assistance
af sin gamle læremester, Jørgen Myller, som dels lavede design
og layout og dels malede baggrunde til filmen, der i hovedsagen blev animeret
af Børge Ring og Bjørn Frank. Filmen, der blev produceret for
Persil-Kompagniet, fik titlen ”Festen
i skoven” / "I skoven skulle være gilde", og det var en fri gendigtning af den gamle og velkendte
børnesang. Der blev også lavet en reklametegnefilm for Ginge: "Det ømtålelige græsstrå", hvor til Ib Steinaa havde lavet idé og storyboard,
medens Børge Ring stod for, hvad han selv kalder ”den grusomt sjuskede
animation”, som skyldtes finansielle problemer i firmaet.
Den da 28-årige Børge Ring ved arbejdet. Foto fra 1949.
På et tidspunkt i 1949 rejste Bjørn Frank for anden gang til London, for at besøge David Hand, denne gang ledsaget af den altid meget videbegærlige Børge Ring. Sidstnævnte kan fortælle, at David Hand ved den lejlighed totalt ændrede deres indstilling til animation, idet han, Hand, pointerede, at det vigtigste ved tegnefilm dels var selve historien og dels den måde, denne blev fortalt på i billeder og lyd. Animationen kom i den sammenhæng i anden, men naturligvis nok så vigtige række. Børge Ring fortæller: ”Dave Hand så vores linetests og sagde ”Mind you, the animation is not the worst part of it. But what you need to learn right now is How to tell a story properly”.
Endnu inden Bjørn Frank Jensen
var ophørt med at arbejde for Dansk Farve- og Tegnefilm, og han og Børge
Ring var begyndt et samarbejde, havde han i 1947 fået til opgave at tegne
en storyboard til selskabets planlagte ny langtegnefilm, der denne gang var
baseret på H. C. Andersens eventyr ”Klods-Hans”. Drejebogen hertil var
skrevet af dramatikeren Finn Methling med litterær assistance af Henning
Pade, som også havde været konsulent på drejebogen til selskabets
første langtegnefilm ”Fyrtøjet” (1946).
Da Ring og Bjørn Frank efter Englands-opholdet var vendt
hjem til København igen, erfarede de gennem Ove Sevel, som de kendte
fra tidligere samarbejde, at Nordisk Film havde planer om at lave en langtegnefilm,
en såkaldt animated feature. Det viste sig, at der var tale om ”Klods-Hans”.
Det var Dansk Farve- og Tegnefilm A/S ved Allan
Johnsen (se under denne), der i virkeligheden
nu så småt var gået i gang med at realisere planerne
om en ny lang H.C.Andersen-eventyr-tegnefilm, denne gang baseret på
en bearbejdelse af eventyret "Klods-Hans". Under sine forsøg på at få filmen
finansieret, havde Allan Johnsen bl.a. henvendt sig til direktør
Holger Brøndum på Nordisk Film for at høre, om denne eventuelt
ville gå med i produktionen. Sevel kom ind i forhandlingerne,
og da han og Brøndum åbenbart ikke havde megen tiltro til Johnsens
evner som leder af et nyt stort tegnefilmprojekt, koblede man Børge Ring
og Bjørn Frank på projektet.
Ring og Bjørn følte sig dog ikke uden videre kompetente til at forestå så stort et tegnefilmprojekt, men til gengæld kunne de fortælle Sevel, at det måske ville være muligt, at få David Hand til at komme til Danmark og blive supervising director på den påtænkte feature-tegnefilm, som altså i virkeligheden var Johnsens "Klods-Hans"-projekt. Det korte af det lange er da også, at David Hand kom til København og Vedbæk, hvor han bl.a. holdt et højt berømmet seminar for tegnerne, men en stilling som supervising director på "Klods-Hans", blev det ikke til, fordi især Brøndum fandt, at Hands gagekrav var for store efter danske forhold. Nordisk Film opgav derefter projektet og overlod dets videre skæbne til Allan Johnsen, der på sin side hele tiden havde kæmpet alt, hvad han kunne, for at beholde det under sin egen ledelse. Han havde dog ikke forudset tegnernes reaktion, og særlig skuffende var det for ham at erfare, at Bjørn Frank Jensen, som han satte højt som menneske, tegner og animator, havde været på modpartens side. Bjørn Frank havde tilmed dagligt siddet hjemme i Allan Johnsens have i Gentofte det meste af sommeren 1948 og i samarbejde med Johnsen og drejebogsforfatteren Finn Methling tegnet en storyboard til ”Klods-Hans”.
I henhold til Kaj Pindal (Niels Plaschke:
Kaj Pindal.
Carl Barks & Co., nr.18, 1983), stillede Børge Ring - og vel også
Bjørn Frank - i forbindelse med "Klods-Hans" krav om, "at
animatorerne skulle have den endelige afgørelse om filmen, hvis
den skulle laves. Skulle det være en ordentlig film, måtte animatorerne
have styringen. Men det ville Allan Johnsen ikke være med til. Han ville
blot hyre tegnere, som ikke skulle have noget at sige om filmen. Så tegnerne
gik sammen og dannede en slags "Animators' Cartel", hvor de alle sammen
skrev under på et brev om, at de kun ville have noget med filmen at gøre,
hvis styringen af den blev overladt til animatorerne som gruppe. Allan Johnsen
blev rasende. I stedet fik han en tegner ved navn Erik Christensen og Børge
Hamberg, der var med på "Fyrtøjet", samt nogle andre
til at lave en ti minutters prøve på "Klods Hans", som
skulle have statspenge. Prøvefilmen var så dårlig, at den
lukkede alt det tegnefilm, Allan Johnsen havde med at gøre."
Så vidt Kaj Pindal, som åbenbart
var nogenlunde godt, om end ufuldstændigt, informeret om planerne og forholdene
omkring produktionen af dansk tegnefilms langtegnefilm nr. 2, "Klods-Hans".
(Se mere herom under omtalen af Dansk Farve- og Tegnefilm A/S og specielt
under afsnittet om langtegnefilmen ”Klods-Hans”).
Men Børge Ring kan endvidere fortælle, at det kom så vidt mellem Allan Johnsen og Ring, Frank & Rønde, at førstnævnte købte et gældsbrev på Rønde Kristensen. Johnsen mente at kunne indfri beløbet ved at sende nogle flyttefolk ud til firmaet på Vesterbrogade 163, hvor de skulle afmontere og tage trickbordet med sig. Uheldigvis for Johnsen og heldigvis for ”Ring & Rønde”, viste det sig, at trickkameraet og -bordet oprindelig var købt og betalt af Børge Ring personlig. Konfronteret med denne dokumenterbare kendsgerning, måtte flyttemændene gå igen med uforrettet sag. Der kom derfor ikke andet ud af det hele, end et uforsonligt uvenskab mellem parterne. (Børge Ring i brev af 8.11.2000 til Harry Rasmussen, citeret i afsnittet ”Langtegnefilmen ”Klods-Hans”).
De visioner om bedre og grundigere uddannelse af danske animatorer m.fl., og deraf følgende bedre tegnefilm og mere stabile arbejdsforhold i den danske tegnefilmbranche, som Børge Ring og Bjørn Frank havde håbet på, viste sig ikke at kunne holde stik. Ordrer på nye tegnefilmopgaver udeblev, og snart måtte tegnerne se sig om efter anden beskæftigelse.
Layout
til reklametegnefilmen ”Festen i skoven” , 1950, som Jørgen Myller var
co-director på sammen med Børge Ring.
Tegning:
© 1950 Børge Ring.
Men det blev ikke inden for den danske
tegnefilmbranche, som stort set var ikke-eksisterende på det tidspunkt,
at datidens danske animatorer og andre, som tidligere havde beskæftiget
sig med tegnefilm, skulle få beskæftigelse. Til sidst var der kun
Børge Ring tilbage i firmaet i Vedbæk, men til trods for den alvorlige
og uafklarede situation, håbede han endnu på, at det ville
være muligt at lave "rigtige" tegnefilm i Danmark, så
man igen kunne samle de "gamle" gutter. I det øjemed førte
han og Rønde Kristensen forhandlinger med Ove Sevel, i håbet
om at Nordisk Film ville træde hjælpende til. Forhandlingerne førte
da også til, at "Ring & Rønde" i 1951 blev overtaget
af Nordisk Film, som omdøbte firmaet til A/S
Nordisk Tegnefilm, og sådan, at
produktionsleder Jørgen
Bagger blev ansat som datterfirmaets
direktør.
Arne Rønde Kristensen gik ved den lejlighed helt ud af tegnefilmbranchen
og oprettede et biludlejningsfirma, Autourist, på Halmtorvet i København,
og det viste sig at være en betydeligt bedre forretning, end at producere
tegnefilm.
Som direktør for A/S Nordisk Tegnefilm, knyttede Jørgen Bagger omkring 1951-52 forbindelsen til det dengang herostratisk berømte amerikanske tegnefilmselskab United Productions of America (UPA), og der var en kort overgang planer om, at Nordisk Tegnefilm skulle co-producere tegnefilmen ”The Emperor's New Clothes" ("Kejserens nye klæder"), frit baseret på H.C.Andersens eventyr af samme navn. Produktionen af filmen blev imidlertid overgivet til et sydamerikansk tegnefilmstudio, som enten blev oprettet eller overtaget af UPA. Dermed var Nordisk Tegnefilms dage i virkeligheden talte, i hvert fald indtil videre, og fra omkring maj 1952 eksisterede firmaet reelt kun på papiret.
Da Børge Ring i 1946 var i
Amsterdam sammen med Svend Asmussens orkester, havde han opsøgt
den hollandske tegnefilmproducent Marten
Toonder, for at orientere sig om, hvad
man lavede af tegnefilm på dennes studio. Marten Toonder havde dengang
spurgt Børge Ring, om ikke han ville komme og lave tegnefilm hos ham,
men Børge Ring havde svaret, at han ville tilbage til Danmark og lære
at lave tegnefilm først. I sommeren 1952 var tiden moden for Børge
Ring til at tage imod Toonders tilbud, og ved samme lejlighed anbefalede han
sin ven og kollega Bjørn Frank Jensen. Begge rejste til Amsterdam og
blev ansat på Marten Toonder Studio, og her arbejdede Børge Ring,
til han i 1973 gik freelance, og Bjørn Frank Jensen, til han gik på
pension i 1985.
Børge Rings - og også
Bjørn Frank Jensens - tegnefilmkarriere kom derfor hovedsagelig til at
forme sig i Holland, hvor de sammen og hver for sig har lavet en mængde
reklametegnefilm. De bosatte sig også hver især og stiftede familie
i Holland. Den 15. maj 1970 blev Børge Ring borgerlig viet til Joanika
Christina Zwart, f. 1946, datter af Peter Zwart og hustru Frederika van
Pelt, f. 1921. Børge Ring siger om sin kone: "Joanika er en formidabel
billedhugger - og hun kan tegne mig herfra og til månen med een arm bundet
på ryggen -". Parret har to børn, en dreng og en pige, og
sønnen fik fornavne efter sin morfar og efter Børge Rings store
tegnefilmsidol Norman Ferguson, hvorfor drengen kom til at hedde Peter Norman
Ring. Pigen hedder Anne Mieke.
Sådan opfattede kollegaen og vennen Bjørn Frank Jensen det, når Børge Ring arbejdede med animation. – Tegning: © 1968? Bjørn Frank Jensen.
Men efter at Børge Ring i 1973 forlod Toonder Studios og gik freelance, har han arbejdet på langtegnefilm som f.eks. "Asterix" og "Lucky Luke" og den amerikanske tegnefilmserie The Pink Panther ("Den lyserøde panter"). I løbet af sin lange karriere som freelancer fik Børge Ring kunder i Tyskland, England, Frankrig, Holland, Canada, Belgien, USA og Italien. En overgang i 1970'erne arbejdede Børge Ring for Richard (Dick) Williams på dennes tegnefilmstudio i London, og her traf han bl.a. sammen med den da 67-årige ex-Disney animator Arthur Babbitt, som siden sin tid hos Disney havde arbejdet for UPA. Desuden arbejdede han sammen med den da 84-årige (!) Grim Natwick, som Ring karakteriserer som "en mestertegner der havde studeret i Wien hos Egon Schiele." Grim Natwick arbejdede i begyndelsen af 1930'erne for Fleischer Studios i New York, og her skabte han den hundefigur, der senere blev til den verdensberømte "Betty Boop". Omkring 1934 blev han hyret af Disney og fik ansvaret som directing animator på prinsen i "Snehvide" (1937), og han arbejdede desuden på kortfilm som f.eks. "Cookie Carnival" (1935). Efter "Snehvide" vendte han tilbage til Fleischers, hvor han blev directing animator på "Gullivers Travel" (1939) og "Mr. Bugs goes to Town" (1941). Dick Williams havde formået de to animation-veteraner, Babbitt og Natwick, til at komme til London, for at hans medarbejdere kunne lære noget om, hvad det vil sige at lave "rigtig" tegnefilm. Herved forstod man tegnefilm som de allerbedste af Disneys korte så vel som lange tegnefilm.
I 1980’erne og 90’erne var Børge Ring også på arbejdende ’gæstevisit’ i Danmark, mere præcist i København, hvor han dels arbejdede på langtegnefilmen ”Valhalla” (1986) og nogle korte tegnefilm med den populære figur ”Quark”: "Merry Quarkmas" (1987), og dels på Tegnedrengenes ”Eventyret om den vidunderlige kartoffel” (1986) og på Jannik Hastrups langtegnefilm ”Aberne og det hemmelige våben” (1994).
Scenebillede fra den gennemmusikalske hyttebygningssekvens i ”Valhalla”, storyboardet, timet og animeret af Børge Ring og rentegnet af Hans Perk. Børge Ring komponerede tilmed den lille melodi, der forekommer i sekvensen. – Foto: © 1986 Swan Film Productions A/S / Danmarks Radio / Det danske Filminstitut.
Scenebillede fra Jannik Hastrups langtegnefilm ”Aberne og det hemmelige våben”, hvori Børge Ring var animator på figuren ”Big Mama”, som ses til højre i billedet i øm tete-a-tete med aben ”Weismyller”. – Foto fra filmen: © 1994 Per Holst Film og Dansk Tegnefilm Kompagni.
Det kan konstateres, at Børge Rings virke som tegnefilmskaber hovedsagelig kom til at foregå i Holland, hvor han som nævnt bosatte sig allerede omkring 1952. Han var ansat hos Marten Toonder Studios i samfulde 21 år, og i løbet af de år nåede han bl.a. at tegne og instruere en lang række reklametegnefilm og public relations-tegnefilm. Blandt de sidstnævnte skal her omtales ”Anjer Fonds”, som opfordrede folk til at samle penge ind til et godt formål. Filmen er helt igennem skabt af Børge Ring og vidner om hans store talent for fremragende musikalsk timet ’klassisk’ animation, ekstraordinært godt design og – ikke mindst – en godt fortalt ’story’. Budskabet går klart igennem. Ring fik dog en kvalificeret assistance af sin assistant Hans Perk.
Ovenstående scenebilleder er fra Børge Rings fremragende reklametegnefilm ”Anjer Fonds”, som fra start til slut rummer alle den ’klassiske’ tegnefilms ingredienser: Godt design, musikalsk timing, god story og ekstraordinært god animation. – Fotos fra filmen: © Børge Ring.
I Holland har Børge Ring ydermere produceret tre selvstændige, korte underholdningstegnefilm: "Oh, My Darling", 1978, som fik Prix De Jury i Cannes 1978 og som desuden blev Oscar nomineret samme år. Dernæst den Oscar-belønnede "Anna & Bella", 1986, som tilmed blev købt af Walt Disney Productions' skole, Cal Arts, som et eksternt eksempel på lyslevende og frisk Disney-animation uden de sædvanlige klicheer. Endelig har Børge Ring produceret sin tredje selvstændige korte tegnefilm "Run of the Mill" (1999), som fik en UNICEF Award i Annecy 2000, en pris, der blev overrakt af selveste den daværende øverste boss i Walt Disney Productions, Roy Disney, Jr.
Scenebilleder fra “Oh My Darling”, som fik Prix de Jury 1978 i Cannes. – Fotos fra filmen: © 1978 Børge Ring.
Scenebilleder fra den Oscar-belønnede ”Anna & Bella”. – Fotos fra filmen: © 1986 Børge Ring.
Børge Ring fortæller og spiller i "Lørdagskanalen" : http://www.youtube.com/watch?v=GVk3nKDjFZU
Se "Anna & Bella" her: https://www.youtube.com/watch?v=2QKgsh7VP3M
Disse tre film er tegnet i en frisk, lidt skitseagtig stil, som helt er Børge Rings egen. Animationen er i top og ”tonen” i de to førstnævnte af filmene er fulde af humor og underfundighed, ægte Børge Ring’ske. Den tredje af filmene, ”Run of the Mill”, handler om narkoafhængighedens mareridt for de involverede parter, og ”tonen” i den er derfor naturligt nok mere afdæmpet og alvorspræget, end i de to foregående film. Børge Ring kendte problemerne fra sit eget familieliv, idet hans egen søn en overgang var narkoman, men heldigvis blev afvænnet i tide.
Scenebillede fra ”Run of the Mill”, som modtog UNICEF Award i Annecy 2000. - Foto: © 2000 Børge Ring.
Vedr. Børge Rings tre ovennævnte korte tegnefilm, se hans bemærkninger til disse i artiklen Børge Ring fortæller – lidt om mine tre små festivalfilms i bogen ”Dansk tegnefilm gennem 100 år”, side 132-143. Forlaget Underskoven ApS, 2008.
1991 var Børge Ring en af seks supervising animators på Steven Spielbergs tegnefilmstudio i London, hvor han arbejdede på en feature tegnefilm med titlen ”We are back”. I filmen medvirker alle de gode gamle tegnefilmsfigurer fra Warner Bros. Studios, med Bugs Bunny (”Snurre Snup”), Porky Pig (”Pelle Gris”) og Daffy Duck i spidsen. I løbet af sin lange karriere har Børge Ring i perioder bl.a. tegnet Donald Duck Strips og desuden sine egne tegneserier (se under Tegneserier af Børge Ring).
Det blev ikke i Danmark, som han for altid forlod efter få års virke indenfor tegnefilmbranchen, at Børge Ring skabte sig en tegnefilmkarriere, men derimod først og fremmest i Holland. Her arbejdede han i mange år i ubemærkethed, men med sine selvstændige film fra 1978, 1984 og 2000 blev han herostratisk berømt, naturligvis især i tegnefilmkredse. Men også i videre kredse efter sin velfortjente Oscar i 1986 for ”Anna & Bella”. I øvrigt fungerede Hans Perk som assistant director og editor på denne film, og var desuden den eneste anden tegner på filmen.
I sine senere år har Børge
Ring sammen med sin kone, Joanika, udtænkt plottene til en serie muntre
korte tegnefilm for TV med den kække knægt Anton som hovedfigur.
Filmene er, hvad indhold, gags og timing angår, i stil med de gode gamle
amerikanske tegnefilm. Der er med andre ord fart over feltet, og designet er
igen den lidt løse, skitseagtige streg og med baggrunde tegnet med farvekridt.
Disse film er i henhold Børge
Ring blevet til på den måde, at han selv komponerede og indspillede
musik, lavede storyboard og tegnede og optog posetests (pose-reel), hvorefter
materialet blev overgivet til Gene Deitz’ tegnefilmstudio i Prag, hvor animationen
og færdiggørelsen af filmene fandt sted. Filmene har bl.a. været
vist i DR 1’s børne TV i 2005.
I dag, da disse linier redigeres (februar
2006), er Børge Ring 85 år, og han er stadig aktiv og fortsætter
ufortrødent med at skabe tegnefilm. Men med sin animationskunst, sine
tegnefilm og sine mere end 20 internationale priser, har han for længst
indskrevet sit navn, ikke alene i Danmarks og Hollands, men også
i international tegnefilms annaler og historie.
Det er derfor med en vis forventning og spænding, at det
tegnefilminteresserede publikum kan se frem til, at Børge Ring får
færdigskrevet og udgivet bogen om sine 21 år hos Marten Toonder.
December 2010: Børge Rings selvbiografi med den korte og sigende titel ”Børge Ring” udkom på Forlaget Wisby & Wilkens, med grafisk design og layout af tegneren og forfatteren Lars Jakobsen, som bl.a. vil være kendt for bogen ”mik” – en biografi om tegneren Henning Dahl Mikkelsen”, der udkom på samme forlag i 2001. Bogen ”Børge Ring” indeholder i øvrigt meget andet og mere end en omtale af hans tid hos Marten Toonder. Se en kort omtale af bogen på ”Ring om Børge” – endnu en miliepæl i dansk tegnefilmhistorie
Se og hør Børge Ring fortælle. 2009:
Forsiden på Børge Rings hjemmeside:
http://www.borgering.com/
Her kan man bl.a. se hans 3 film: "Oh my darling",
"Anna & Bella" og "Run of the Mill". ©
Børge Ring.
______________________________________
Nostalgiske citater af Børge Ring:
Citaterne er gengivet som skrevet og bogstaveret af Børge Ring. Da disse er skrevet med et computerprogram, som ikke indeholder bogstaverne æ, ø og å, bliver disse bogstaver derfor henholdsvis til ae, oe og aa.
Kaere HARRY
Nostalgi er ikke, som nogen maend tror, en venerisk sygdom men noget i sindet.
Her foreligger et mildt anfald;
Det maa vaere tanken om den tilstundende jul som knager i de gamle knogler.
Den Danske tegner, som har haft stoerst indflydelse paa
mig i min sene barndom og tidlige ungdom (og den dag idag) er Henning Dahl Mikkelsen.
Siden mit femtende aar har jeg studeret hans Ferd'nand for pantomime og kompakt
storytelling. At MIK havde mange Disney manerer fandt jeg ekstra tiltraekkende.
Jeg proevede jo selv (efter evne) at opnaa det samme.
Det fjerne maal var at blive god til at tegne smaa movies saadan som Iwerks
og Myller kunne det.
Naest efter MIK's tegninger holdt jeg mest af Herluf
Jensenius' farvelagte politiske cartoons i det aarlige nummer af "Blaeksprutten"
- Jensenius' karrikaturer af Stauning og Christmas Moeller var ligesaa gode
til comedy som Donald Duck.
Med 14 aar gik jeg over til tusch med vandfarvelade og laerte at blande skincolour
saa det lignede - ligesom hos Knold og Tot og Gyldenspjaet, og det foerte til
at jeg blev soendagsmaler i det sy'fynske landskab.
Jeg var over tredive aar inden jeg opdagede at "good
basic drawing" goer en kaempe forskel.
"You and Bjoern think you are emulating Disney, but your stuff looks more
like Fleischer" sagde Harold Mack til os i Amsterdam, "Because you
are not able to see the amount of draftsmanship that goes into Disney's animation"
Du selv fik jo faerten tidligt og da Fyrtoejet sluttede,
rendte du rundt om hjoernet til Folmer Bonnen og bad om aandelig husly og laeerdom.
"Harry vil gerne vaere finere end os andre" snaerrede Bjoern, som
fortalte mig om dig. - "Ja, hvem vil ikke det?" taenkte jeg og saa
for mig Hambergs hunde og hans hekse og soldater.
Kjeld Simonsens Fyrtoej scener med karrikaturer af Mik
og Joergen, der spiller til bryllup, rager hoejt op. De er lige saa gode som
Babbitts karrikatur scener for Walt Disney.
I 1974 fik jeg Simons toefler smidt indenfor paa en Belgisk feature production
af Picha om "TARZOON" of the Jungle.
HARRY:Lev i fred med dig selv, til jeg kommer og forstyrrer
dig igen
og God Jul
siger
Boerge
(Børge Ring i e-mail af 04.12.12 til Harry Rasmussen)
Bemærkninger til ovenstående e-mail: Det var ikke hos Folmer Bonnén, Harry Rasmussen 1945-47 gik på tegneskole, men hos Jean Jallit på Akademiet for fri og merkantil Kunst.
________________
HARRY dog
Ken Anderson og Des Asmussen har som tegnere saa meget tilfaelles, at de kunne
vaere broedre.
I 1953 havde jeg hos Toonder en assistent, som var en eminent god aquarelmaler
(han kunne ogsaa animere). Han hed Piet van Elk, og han ville vaere baggrunds
maler hos Walt Disney. Endelig kom det laenge ventede visum til USA og Piet
stroeg som en raket til Burbank og Walt Disney Studios.
Ken Anderson saa paa hans ting og sagde:
"Du er god, Piet, men jeg kan ikke bruge dig. Din egen kunstner person
er fuldt udviklet,og jeg skal bruge unge mennesker, som jeg kan forme efter
vores behov her i huset. Men du vil med nemhed finde arbejde overalt her i byen."
Piet van Elk levede 25 lykkelige familieaar med hus og
have syd for Los Angeles, mens han malede flotte baggrunde for Hanna/Barbera.
Hans aeldste soen er en verdensberoemt kunstmaler i New York.
Basic Drawing
Min gamle kapelmester Svend Asmussen tegner lige saa godt som broder Des og
ken Anderson.
Da han var ung, ville han vaere billedhugger. Han gik og tegnede gips i et aar,
som man skulle dengang. Han lagde op til Kunstakademiet og blev billedhugger
elev hos Utzon Frank - Men saa lokkede violinen og Des aandede lettet op.
Engang i 1960erne moedte jeg Svend i Holland, og jeg spurgte:
"Hvordan har Andreas det?"
"Han har det godt. Han har masser at lave,men han ser jo ud som om han var 92."
"Jamen hvorfor dog?"
"Jo.du ved: Han har jo spist sundheds kost hele sit liv"
See you later
animator
og
Hav det godt
siger Boerge
(Børge Ring i e-mail af 04.12.12 til Harry Rasmussen)
HARRY
Jeg glemte at sige, at du maa hjertensgernw citere den omtalte mail.
siger
Boerge
Angaaende citater - Du brugte engang paa de gule sider
formen "jeg Harry Rasmussen" for tydeligheds skyld. Formen forekom
mig saa forunderligt bekendt, men jeg kunne ikke laenger huske hvorfra. Var
det Robert Graves' roman "I Claudius" ?
Nej
Saa gik det op for mig, at Indsskriften paa Guldhornrnr begynder med netop den
formel: JEG LAEGAST LAVEDE HOLTINGAR HORNENE
...EK HLEWAGASTIR HOLTINGAR HORNA TAWIDO
Det er den aeldst kendte indskrift paa et Germansk sprog.
(Børge Ring i e-mail 04.12.12 til Harry Rasmussen)
___________________
Børge Rings e-mail af 28.12.12 til Harry Rasmussen:
Harry
Per Lygum var leder af en produktion hos Gerd Ludewigs studio i Hamburg. Han
ringede en dag og sagde:
"Boerge jeg er bagud paa min productionsplan. Har du ikke et telefonnummer
paa en animator, som kan komme her i en uge? Du ved: Een som kan saette en spade
under?"
"Hvilken uge drejer det sig om?"
"Uge 34"
"Nej,det kender jeg ikke. Men hvis det var Uge 37, saa kendte jeg en."
"Hvem?"
"Mig"
"Ja for helvede mand - kom"
Jeg kom, sad til(tegne)bords og spurgte: "Hvor er de scener, jeg skal animere?"
"Du skal s'gu ikke animere, naar du er her i en uge. Du skal lave mig to
minutters posetest"
Sequencen handlede om et elsdyr og den var sjov at tegne. For enden af mit tegnebord
sad den Engelske animator Allan Green i overfrakke paa den eneste stol i huset,
som ikke var besat.
Allan freelancede for Per og andre og var netop tilbage
efter et aar hos Hanna-Barbera i Hollywood. Mens han fortalte om sine oplevelser
dersteds, skaevede han ned til de elsdyr, jeg sad og tegnede. "I would love to animate that elk", mumlede
han.
Paa det tidspunkt var posetesten klar og jeg foldede
et stykke blanco tegnepapir om stablen og skrev sequensens nummer paa det.
"Its yours', sagde jeg og rakte Allan stabelen.
kh-
Boerge
_________________
Børge Rings e-mail af 03.01.13 til Harry Rasmussen:
HARRY
Siden du godt kan lide at bringe erindrings stof fra samtidige paa de gule blade,
saa ved jeg en rigtig fed, lang og anekdotisk en. Den handler om Pindal (og
Boerge) gennem aarene - Den er ganske vist paa Engelsk af gode grunde og hvis
du bringer den paa Dansk, vil jeg gerne have ret til at checke oversaettelsen,
inden den gaar i trykken.
Da Kaj Pindal fyldte 80 aar holdt National Filmboard of Canada en knaldfest
for ham. I god tid bad de mig skrive en festtale til Kaj. Den var saa vellykket,
at Mark Mayerson spurgte om han maatte aftrykke talen paa sin internet blog
der hedder "MAYERSON ON ANIMATION" - Hvornaar bloggen er fra kan du
regne ud, hvis du kender Kajs foedsels aar.Han er vistnok 7 aar yngre end jeg.
Jeg havde en reproduktion af talen som blev laest hoejt af Ellen Beson fra Filmboard,
men den gik op i roeg under branden. Maaske har Kaj selv en kopi af teksten
XXX og Godt Nytaar
fra en Udlands Dansker
Vedr. Børge Rings ovenstående forslag om at bringe hans anekdotiske hyldest til vennen Kaj Pindal i anledning af dennes 80-års fødselsdag, kan her henvises til bloggen Mayerson on animation. (30.11.2007)
___________________
93-årige Børge Ring’s email af 25.05.2014 til Harry Rasmussen:
Harry
Røpsdorp og Jørgen delte arbejdsrum på Gutenberghus. Jeg
sad ude på gangen ved en lyspult mellem celluloidhylderne. Når Myller
var væk - og det var han meget tit - flyttede jeg ind til Anker for selskabs
skyld og sad ved Jørgens lyspult.
Jeg var 18 år og havde fået lov til selv at animere en scene. Det
var i en commercial for Københavns Kulkompagni. Jørgen havde efterset
mine nøgletegninger og forandret enkelte numre her og der.
"De kan selv mellemtegne Deres modbydelige animation", sagde Anker.
Jeg druknede ham dagen lang med spørgsmål, fordi jeg troede, at
han var alvidende.
" Røpsdorf, hvordan animerer man havvand?"
Anker endte med at forskanse sig bag et standardsvar til alle faglige spørgsmål:
"Brug tungen".
En dag kom Stormesteren Arne Ungerman på besøg og ville tale med
Jørgen som ikke var der. Ungerman satte sig og ventede og jeg gik frimodigt
i samtale med ham. Hvorfor han ikke lavede tegnefilms osv.
"Det vil jeg ogsaa gerne", sagde han "men så vil jeg lave
hver eneste lille drejning selv. Det betyder at jeg må lade alt andet
arbejde fare, og jeg har så meget at lave og tjener så mange penge
at jeg aldrig kunne finde et filmselskab som ville betale mig det samme beløb".
mange hilsner
fra
Børge 3 og halv 5s
PS
Du HAR sikkert hørt det meste af dette her før - Men du må
gerne tilføje det i din beretning
hvis det lyder nyt.
___________________
Tilføjelse i marts 2021 til Biografi for Børge Ring:
Som det vil være fremgået af min beskrivelse af Børge Ring og hans relation til især dansk tegnefilmproduktion i slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne, så lærte jeg ham at kende på netop det tidspunkt. Det var på tale, at jeg skulle engageres som animator på en kortere tegnefilm baseret på H. C. Andersens eventyr ”Kejserens nye Klæder”. Eller rettere sagt på ”The Emperor’s New Clothes”, idet producenten af filmen var det amerikanske tegnefilmselskab United Productions of America, forkortet UPA. Dette firmas kunstneriske leder var Stephen Bosustow (1911-1963), som også var kommunikationsleddet til det daværende nystartede danske firma A/S Nordisk Tegnefilm. Sammen med tegneren og animatoren Bjørn Frank Jensen var Børge Ring dengang kunstneriske ledere af nævnte firma.
Imidlertid blev produktionen af den nævnte tegnefilm i stedet for udliciteret til et sydamerikansk tegnefilmfirma, hvorfor jobbet som animator på projektet glippede for mit vedkommende. Hvilket Børge Ring for øvrigt var den første til at beklage.
Men til trods for, at Børge Ring i det store og hele opfattede mig og mine evner som tegner og animator ret positivt, kunne han med sit skiftende lune lejlighedsvis godt udtrykke sig negativt. Det har han eksempelvis gjort i forbindelse med mit forfatterskab vedrørende Dansk Tegnefilms Historie 1900-2000. Da han hørte om dette projekt og havde set og læst en del af dette, sagde han en dag følgende til mig – frit citeret:
”Harry! Eftersom du jo ikke har lavet nogen form for tegnefilm, der er værd at nævne, så har du kastet dig over tegnefilmhistorien, for at du ikke skal blive overset og glemt!”
Tjae, den udtalelse kan man så mene om, hvad man vil, men ærligt talt, så gibbede det dog en ekstra gang i mig, da han sagde det. Han kunne lejlighedsvis være lunefuld og prikken, men var og forblev - - - - den meget dygtige jazzmusiker, tegner og animator: Børge Ring. Æret være hans minde.
***********************
Filmografi for Børge Ring:
Forkortelser:
Anim. = Animation. Co-I = Co-instruktør. D = Design. I = Instruktion. K = Komponist. Lo = Layout. M = Manuskript/drejebog. Mell.-teg. = Mellemtegner. Storyb = Storyboard. T = Timing. Sup.anim = Supervising animator. Tilrette eller Tilr. = Tilrettelæggelse.
Korte tegnefilm (listen ukomplet):
Grævlingen og harerne (1950?; Anim) Gouden Lokken (1957-58; Lo+Tim+Anim) Moonglow (1953-54; Anim) Veilig Verkeer (196?; Anim) Man en Paard (1968; M+K+Anim) Rollo (1971; Seq.dir+Anim) Wipperoen (1974; Tilrette+Anim) The Missing Link (197?; Anim) Eventyret om den vidunderlige kartoffel (1986; Anim) Merry Quarkmas (1987; Anim.)
Selvstændige korte tegnefilm:
Oh, My Darling! (1978; M+D+Lo+I+Anim) Anna og Bella (1984; M+D+Lo+I+Anim) Run of the Mill (2000; M+D+Lo+I+Anim)
Selvstændige korte tegnefilm for TV (listen ukomplet):
Anton (19??; Co-M+ Storyb+Posereel+Pilotfilm)
Korte public relation tegnefilm (listen ukomplet):
Anjer Fonds (19??; M+I+D+Lo+Anim) Karate Kids 1-2 (19??; Anim)
Indslag i kortfilm (listen ukomplet):
De danske Spritfabrikker/Akvavit (1947-48; I+Lo+Anim) Enemy - Tuberculosis (1948; Anim) Tallenes tale (1949; Anim) Kolonne Kørsel (1951-52; Anim) Mickey Man (1961; tegnefilmindslag i dukkefilm: Anim)
Lange tegnefilm (animated features) (listen ukomplet):
Klods-Hans (1948; Storyb) Asterix og Kleopatra (1974; Anim+Trailer) Asterix indta’r Rom (1975; Anim) Shame of the Jungle (1976; Anim) Valhalla (1984-85; Stb+Anim) Asterix og Britterne (1986; Anim) Asterix’ rejse til Amerika (19??; Stb+Anim) Pico and Columbus ((19??; Anim) The Little Arsehole 1 (19??; Anim?) Tjautjeti (19??; ???) We’re Back (1991-92) Sup.anim) The Little Arsehole 2 (19??; Anim) Aberne og det hemmelige våben (1994; Anim) Blaubär (2000; Stb+Anim)
Tegnefilmserier (specielt for tv) (listen ukomplet):
Hugo (1951-52; Anim) Lotto (1957-69; Anim) Tom Poes (1959-60; tilrette+Anim) Mister P (1963; I+Anim) Jamie (1964-66; Anim) Unox (1971; Anim) Dokter Gulden (1973; Anim) Fine Faire (1974; Anim) Loggerheads (2000?; Tilr.+E)
Tegnefilmindslag i live-action spillefilm (listen ukomplet):
The Curse of The Pink Panther (1983; Anim af titelsekvens)
Reklametegnefilm (listen ukomplet):
KKK - Kulkompagniet (1938; elev) Houlberg Pølser (1938-39; elev) Lykkeberg Havfrue Sild (1949-50?: I+Anim) I skoven skulle være gilde (1949-50?; Co-I+Lo+Anim) Det ømtålelige græsstrå/Ilka Barberblad (1949; Anim) Philips Helicopter (1956; M+Anim) Commercials for Engelsk og tysk tv (1957-69) Philips Circus (1958?; M+Anim) Rokende Indianen (1961; I+Anim) Reeks Philips opdrachten (196?; Stb+Anim) Shiriff (1964-66; M+Anim) Philips 1+1 = 2 (1972; Anim) Finse Voeten (197?; Anim) Scotties Tissue (1975; Anim) Scotties Tissue (1975; I+K+Anim) Knorr (1976; Co-I+Anim) Smith Chips (1976; Anim) Golden Wonder Chips (1987; Anim) Libero (1989; Anim)
Tegneserier af Børge Ring og Joanika Ring:
Distel (1970-74) Kobus en Kachelmans (1973-74) Fleurtje (1973-74)
Tegneserier for andre (Disney) (listen ukomplet):
Pluto (in Donald Duck; 1980) Knabbel en Babbel (Chip og Chap) in Donald Duck (1981-85)
Omtale af og interviews med Børge Ring (listen ukomplet):
B.T. 1949 (dato ukendt): Under overskriften Dukkerne bevæger sig på Vesterbrogade, omtales Børge Ring og det øvrige personale på tegnefilmstudiet på Vesterbrogade, som senere omdøbtes til Ring & Rønde, men indenfor branchen kaldtes for Ring, Frank & Rønde. –
Dansk TV, tirsdag 28.2.1984: Omkring Ring. Interview med Børge Ring om hans karriere som musiker og tegnefilmmand. Interviewer: Mogens Kilde. - Berlingske Tidende, lørdag 8.2.1986, 2. sekt. s. 3: Under foto af en glad smilende Børge Ring: Dansk filmtegner Oscar-nomineret. Artikel af Jakob Stegelmann. - Berl.Tid., ons. 26.3.1986, 1.sekt. s. 6: Under foto af Børge Ring ved lyspulten, hvor han er i færd med at tegne Asterix: Dansk tegner får Oscar. Artiklen er af Jakob Stegelmann. - Berl.Tid., lørdag 29.3.1986: "Jeg elsker reklamefilm" med foto af cigarrygende Børge Ring. Notits, der henviser til Magasinet, forsiden, som er et helsides-interview med Ring i anledning af hans Oscar-belønnede "Anna & Bella". Artiklen er illustreret med et billede af en glad Børge Ring og et billede fra filmen. - Berlingske Tidende, tirs. 1.4.1986, 2.sekt. s.26: tv i weekenden. Set af Michael Blædel. - Politiken, 6.8.1989: To tegnere på valsen. Børge Ring og Kaj Pindal skabte deres film-karriere ude. Af Helle Hellmann. - Tidsskriftet Carl Barks & Co. Solo-Hæfte nr. 17, 1982, s. 9-14: Dansk Guldalder Tegnefilm - som fortalt af Børge Ring til Freddy Milton. Bearbejdelse: Niels Plaschke. . - Carl Barks & Co., Solo-Hæfte nr.18, 1983, s.3-25: Dansk Guldalder Tegnefilm - Interview med Kaj Pindal - af Niels Plaschke.
Shamus Culhane: ANIMATION From Script To Screen. Columbus Books Limited, London 1989. Børge Ring er nævnt side 57, 63 og 202.
Søren Vinterberg: Metaforens musik. Politiken, lørdag 5.2.2000, s. 11.
Lars Jakobsen: mik – en biografi om tegneren Henning Dahl Mikkelsen. Wisby & Wilkens 2001. Børge Ring omtales s. 53, 56, 60, 61.
Christian Monggaard: Den musikalske streg. EKKO. Magasinet om film og medier, 21. januar 2004.
_______________________
© 2007 revideret 2009 og 2010 Harry Rasmussen