Til start: Dansk Tegnefilms Historie
Erling Bentsen, født 30.03.1923 - død 13.09.1985. Søn af dr. med. Axel Bentsen, død 1955, og hustru, sygeplejerske, komtesse Ingeborg Bentsen, født Trampe, født 1887 - død 1980.
Erling
Bentsen var musisk talentfuld og foruden at være selvlært tegner,
spillede han også guitar, med forkærlighed for jazzmusik. Det var
moderens ønske, at sønnen skulle have været akademiker eller
officer, men selv ville han helst leve som kunstner. Imidlertid lod han sig
i juli 1943 ansætte hos Dansk Farve- og Tegnefilm A/S, hvor han blev mellemtegner
på langtegnefilmen ”Fyrtøjet”.
I løbet af vinteren 1943 etablerede den da 20-årige
Erling Bentsen et hus-band på tegnestuen i Frederiksberggade 28, 2. sal,
hvor der i reglen blev afholdt jam sessions lørdag eftermiddag efter
arbejdstidens ophør (kl. 14). Hus-bandet og dets medlemmer, som er beskrevet
under den generelle historie om tilblivelsen af tegnefilmen ”Fyrtøjet”,
kom til at fungere i de omkring to år, hvor Erling Bentsen var ansat hos
Dansk Farve- og Tegnefilm.
Under produktionen af ”Fyrtøjet” blev det snart en vane for tegnerne, at de lejlighedsvis tegnede små komiske tegninger til hinanden. Arbejdsdagen kunne ofte forekomme lang og ind imellem lidt triviel, måske især for mellemtegnerne. Det var derfor en kærkommen mulighed, at man under pauser i det møjsommelige arbejde, slappede af ved at give sig til at tegne helt uforpligtende små tegninger, hvor fantasien og den personlige skaberevne havde frit spillerum. Det blev for Erling Bentsens vedkommende til en lang række små tegninger af fortrinsvis babyelefanter i alle mulige stillinger og situationer, sådan som der er vist eksempler på her.
Det er så heldigt for eftertiden, at Erling Bentsen har syntes det kunne være af en vis interesse og værdi at samle, hvad han var i stand til at få fat på af tegninger fra ”Fyrtøjet”-tiden. Men han samlede også sine egne og nogle af de andre tegneres uforpligtende små tegninger. Det kan med nogenlunde sikkerhed konstateres, at han allerede i løbet af 1944 begyndte at klæbe sådanne tegninger ind i en scrapbog, som han dog også fortsatte med at samle tegninger til, efter at arbejdet på ”Fyrtøjet” var færdiggjort i løbet af 1945, og det fortsatte han med helt frem til i hvert fald 1957.
Bentsen-Band afholder jam session på tegnestuen i Frederiksberggade 28 en lørdag eftermiddag i 1944. I forreste række ses fra venstre Erling Bentsen (guitar) og – med ryggen til – Finn Rosenberg (violin) og en syngende Anne Lise Clausen. Bagved ses fra venstre en flok syngende herrer: N.O. Jensen, Helge Hau, bag ham anes Børge Hamberg, dernæst følger Peter Toubro og Bjørn Frank Jensen. – Foto: © 1944 Arne ”Jømme” Jørgensen.
Nogle eksempler på Erling Bentsens mange tegninger af hans yndlingsdyr, elefanten. – Tegninger: © 1944 Erling Bentsen / Aase Ekstein.
I forbindelse med dansk tegnefilms historie, er det naturligvis
tegningerne fra ”Fyrtøjet”, der har særlig interesse. Men de små
uforpligtende tegninger, som tegnerne adspredte sig med at tegne for sig selv
og til hinanden, har selvfølgelig også en vis interesse i sammenhængen.
Tegningerne i Erling Bentsens scrapbog
er imidlertid kun i sjældne tilfælde signeret eller dateret. Derfor
har Harry Rasmussen med sit førstehånds kendskab til personkredsen
og forholdene omkring produktionen af ”Fyrtøjet”, udarbejdet en registrant
over indholdet af scrapbogen. Herunder har det kunnet fastslås, at denne
omfatter perioden 1944 – 1957.
Den guitarspillende Erling Bentsen. Tegnet af Otto Jacobsen på et hullet ark animeringspapir. Tegning fra Erling Bentsens scrapbog, - Tegning © 1944 Otto Jacobsen.
Det begrundes primært med, at scrapbogen allerede på
side 2 indeholder en original animationstegning af kragen fra en bestemt scene
i ”Fyrtøjet”. Nemlig scenen, hvor kragen letter fra den galge, som soldaten
er blevet dømt til at skulle have været hængt i, men som
han selv forhindrer ved hjælp af fyrtøjet og de tre hunde. Denne
scene med kragen, blev animeret af Harry Rasmussen omkring august 1944.
Et andet kriterium for bedømmelsen
af, hvornår Erling Bentsen er begyndt at samle tegninger til sin scrapbog,
er en original animationstegning side 16, som hidrører fra tegnefilmen
”Hvordan elefanten fik sin snabel”. Denne tegnefilm påbegyndte Harry Rasmussen
på fritidsbasis i eftersommeren 1944. (Læs evt. mere om denne film
i biografi om Harry Rasmussen).
I
det daglige arbejde på ”Fyrtøjet” var Erling Bentsen som nævnt
mellemtegner, og som sådan arbejdede han for flere af animatorerne: Preben
Dorst, Børge Hamberg, Otto Jacobsen, Mogens Mogensen og i et par enkelte
tilfælde for Harry Rasmussen. Han havde ingen fordomme imod at skulle
arbejde for en tegner, der var meget yngre end ham selv.
Erling
Bentsen var et stilfærdigt og omgængeligt menneske, der ikke gjorde
fordring på andet og mere end at være en habil mellemtegner. Men
han var samtidig fuld af lune og humor, hvilket blandt andet hans små
tegninger i scrapbogen vidner om. Han var i sit es, når han lørdag
eftermiddage efter arbejdstids ophør kl. 14 ofte samledes på tegnestuen
med de andre band-medlemmer. Da greb han sit elskede instrument, guitaren, og
slog sammen med violinisten Finn Rosenberg tonen og takten an.
Forbilledet for Bentsen-Band var Svend
Asmussen og hans orkester. Det må uden overdrivelse siges, at med musikere
som Torben Strandgaard på kontrabas, Børge Hamberg på banjo
og Bodil Rønnow på mandolin, jazzede og swingede Bentsen-Band omtrent
på højde med sit berømte forbillede.
Den eftertænksomme, men flittige mellemtegner Erling Bentsen, siddende bag tegnepulten. Her i lettere karikatur, tegnet af Preben Dorst. – Tegning fra Erling Bentsens scrapbog: © 1945 Preben Dorst.
Et andet yndlingsmotiv for tegneren Erling Bentsen, var fortidsøgler, som han også fandt lejlighed til at tegne i pauserne i det daglige, rutineprægede mellemtegningsarbejde.
Tropelandskab med fortidsøgle eller drage. Det vides i dag ikke, hvad tegneren har tænkt sig med tegningen, men muligvis har han haft planer om at lave en tegnefilm over dette motiv. Eller måske har han tænkt sig at bruge denne og lignende tegninger til en børnebog. – Tegning: © 1944 Erling Bentsen / Aase Ekstein.
Da ledelsen af Dansk Farve- og Tegnefilm A/S i eftersommeren 1944 stillede medarbejderne over for et krav om øget effektivitet og produktivitet, reagerede tegnerne med harme og skuffelse. Der blev derfor nedsat et udvalg, som fik til opgave at undersøge mulighederne for dannelsen af en slags faglig sammenslutning, der skulle virke som modvægt mod arbejdsgiveren. Erling Bentsen blev et af de 11 medlemmer af udvalget, hvis repræsentanter siden fik gennemført en kompromisløsning på arbejdsproblemerne.
Udvalget til dannelse af en faglig sammenslutning for medarbejderne hos Dansk Farve- og Tegnefilm A/S holdt i eftersommeren 1944 møde i forhaven til restaurant ”Sluk Efter” i Hellerup. Fra venstre og bordet rundt ses Otto Jacobsen (med ryggen til), Harry Rasmussen, Kjeld Simonsen, Bjørn Frank Jensen, Bodil Rønnow, Erling Bentsen, Preben Dorst, Finn Rosenberg og Mogens Mogensen. – Foto: © 1944 Arne ”Jømme” Jørgensen.
Det indbyrdes forhold og samarbejdet mellem tegnerne på tegnestuen i Frederiksberggade 28, 2. sal, var forbilledlig godt, både før, under og efter den kortvarige konflikt med ledelsen. Alle kunne i det store og hele lide hinanden og følte, at de hver især og sammen var med i et usædvanligt projekt.
Til trods for de tiltagende vanskelige ydre omstændigheder
og forhold under besættelsen, med blandt andet varemangel, vareknaphed,
rationeringer og restriktioner, og med mørkelægning, udgangsforbud,
pressecensur, sabotager, schalburgtager, clearingmord etc., holdt de fleste
hovedet koldt og humøret højt.
Det
med humøret gav sig på tegnestuen i Frederiksberggade ikke mindst
udtryk i de mange humoristiske og barokke småtegninger, som tegnerne ofte
udfordrede hinanden med at lave. Som allerede nævnt, var Erling Bentsen
ingen undtagelse
i den henseende. Han gav ofte sit
bud på, hvordan han syntes en eller anden figur i ”Fyrtøjet” eller
i anden sammenhæng burde se ud.
Erling Bentsens forslag til, hvordan prinsessen i ”Fyrtøjet” burde se ud. Forslaget blev dog ikke vedtaget. – Tegning: © 1943 Erling Bentsen / Aase Ekstein
Dette gjaldt ikke mindst, da ledelsen sent på året
1943 bad key-animatorerne give hver deres bud på, hvordan prinsessen i
”Fyrtøjet” burde se ud. Børge Hamberg havde ganske vist allerede
lavet en fortegning også til denne krævende og vanskelige figur,
men det var kun ment som et forslag. Erling Bentsen var en af de tegnere, der
vovede pelsen og foreslog en prinsesse, som på ovenstående billede.
Erling Bentsens og andres indkomne
forslag blev dog forkastet, bortset fra det, der var tegnet af Preben Dorst.
Ledelsen så vel som tegnerne var enige om, at Dorst’s prinsesse havde
nogle kvaliteter, som de andre forslag manglede.
Forinden Preben Dorst var begyndt at tegne og animere prinsessen,
havde han bl. a. fået til opgave at animere nogle få scener, hvori
”Fyrtøjet”s ene hovedperson, soldaten, forekom. I en af disse scener
ser man en orm, som i sidste øjeblik undgår at blive mast under
soldatens støvle. I en anden scene med soldaten, hvor han går over
en bro, ses en frø siddende på et åkandeblad. Forskrækket
over lyden af soldatens støvler, hopper frøen ned i vandet og
forsvinder.
I de her nævnte og lignende
tilfælde, gav flere af de andre tegnere sig straks til at give deres –
ofte humoristisk-ironiske – bud på, hvordan de pågældende
figurer burde have set ud. Her ses Erling Bentsens elegante forslag:
Erling Bentsens elegante, balletagtige og samtidig humoristiske forslag til, hvordan frøerne i ”Fyrtøjet” burde have set ud. – Tegning: © 1943 Erling Bentsen /Aase Ekstein.
Preben
Dorst tegnede og animerede også nogle scener, der foregår foran
et af gøglerteltene på Dyrehavsbakken i Klampenborg. Han designede
selv disse figurer, bl. a. en fakir eller indisk slangetæmmer.
På det tidspunkt var Erling
Bentsen lejlighedsvis mellemtegner for Preben Dorst, og han kunne derfor følge
dennes arbejde på nærmeste hold. Dorst var en virkelig god og allround
figurtegner, både når det gjaldt komiske og seriøse figurer,
hvad enten det drejede sig om mennesker eller dyr.
Erling Bentsens forslag til slangetæmmeren, der forekommer i nogle scener på Dyrehavsbakken i Klampenborg. Forslaget var dog mest ment humoristisk og blev ikke brugt. – Tegning: © 1943 Erling Bentsen / Aase Ekstein.
Erling Bentsen var også en af de tegnere, der gav deres besyv med, da Preben Dorst skulle tegne og animere nogle småfugle, bl. a. svaler, i et par scener i ”Fyrtøjet”.
To småfugle på en gren. Erling Bentsens forslag til småfuglenes udseende i nogle scener i ”Fyrtøjet”. – Tegning: © 1943 Erling Bentsen / Aase Ekstein.
Efter
sine to år som medarbejder hos Dansk Farve- og Tegnefilm A/S og med ”Fyrtøjet”,
blev Erling Bentsen indkaldt til det nyetablerede danske forsvar for 2 år,
og endte som Sekondløjtnant. Derefter kom han til et firma, der eksporterede
fisk til Italien i byttehandel med tekstiler, idet det lige efter krigen ikke
var muligt at eksportere på ren pengebasis. På den måde var
han med til at oprette Foreningen til formidling af Samhandelen mellem Danmark
og DDR (F.S.D.). Foreningen bestod af eksport- og importfirmaer, der handlede
med DDR. Da Østtyskland ikke var diplomatisk anerkendt, kunne der ikke
indgås handelsaftaler ad officiel vej, og derfor blev F.S.D. formidler
af handelsaftalerne.
F.S.D.
blev oprettet i midten af 1950’erne og fungerede indtil Østtyskland blev
anerkendt i 1973. Erling Bentsen var næstkommanderende i firmaet og rejste
ofte til DDR, til messer og handelsforhandlinger, hvilket gav ham overordentlig
stor indsigt i bl.a. landets handelspolitik. Det var grunden til, at han fik
ansættelse i Udenrigsministeriets handelsafdeling i så sen en alder
som 50 år, og her var han ansat til han i 1984 blev førtidspensioneret.
Hans pensionisttilværelse blev dog ikke af lang varighed, idet han døde
i 1985.
Men i sin fritid havde Erling Bentsen hele tiden fortsat med at tegne, spille guitar og klaver, ikke mindst til glæde for sin kone, Bente, og sine to børn, Aase og Steen. Hans foretrukne motiv var stadigvæk elefanter, men ind imellem eksperimenterede han med at tegne disse på en lidt anderledes måde, end han normalt plejede. Hidtil havde de været tegnet i en enkelt, venlig humoristisk streg, men nu blev figurerne skraveret og samtidig mere groteske, sådan som følgende tegninger er eksempler på:
To eksempler på Erling Bentsens tegninger af hans yndlingsdyr, elefanterne, som i årenes løb antog et mere grotesk udseende. Tegninger: © 1954 Erling Bentsen / Aase Ekstein.
Motiverne for Erling Bentsens pennetegninger strakte vidt. Fra planter til bygninger, landskaber og forskellige figurer, bl. a. portrætter. Selv var Erling Bentsen i årenes løb blevet portrætteret og karikeret flere gange, blandt andet af nogle af sine kolleger hos Dansk Farve- og Tegnefilm A/S. Men også senere, som nedenstående vellignende karikatur fra 1947 viser:
Herover ses et vellignende og lettere karikeret portræt af Erling Bentsen, tegnet af en Michel, som det desværre ikke er lykkedes at identificere. – Tegning: © 1947 Michel / Erling Bentsen / Aase Ekstein.
I 1954 tegnede Erling Bentsen eksempelvis også en række små seriøse vignetter, der viser den seriøse side af hans umiskendelige tegnetalent, og som der her ses nogle eksempler på:
Tegninger: © 1954 Erling Bentsen / Aase Ekstein.
Men de herlige og rørende babyelefanter forblev vel nok livet igennem hans yndlingsmotiv, som han aldrig blev træt af at tegne og fabulere over. Og så begyndte han endda at tegne disse år før vi herhjemme havde set Walt Disneys ”Dumbo” fra 1941, som på grund af krigen og besættelsen først fik dansk premiere i juni 1948.
Tegning: © 1947 Erling Bentsen / Aase Ekstein.
For de mennesker, der under produktionen af ”Fyrtøjet” havde fornøjelsen af at arbejde sammen med ham, vil Erling Bentsen for altid stå som et udtryk for alt det bedste et menneske kan indeholde: Ro, venlighed, humor, fantasi, musikalitet og hjælpsomhed. Og tonerne fra Bentsen-Band vil lyde i ørerne som klange fra en fortid, der synes at ligge langt tilbage, men som ved erindringens magi dog lyder endnu.
Sluttelig ses her et par af Erling Bentsens elefant-tegninger, hvoraf den til højre dog tydeligt signalerer, at Disneys ”Dumbo” sandsynligvis har været inspirationskilden. – Tegninger: © 1947 Erling Bentsen / Aase Ekstein.
© Copyright 2001 by Harry Rasmussen
______________________