Til start: Dansk Tegnefilms Historie
Biografi for Evan Kallermann
Forfattet af ham selv specielt til denne hjemmeside:
EVAN KALLERMANN, animator, grafiker, og døveteaterekspert, født d. 18. september 1939 i Uggerslev på Nordfyn. Søn af statshusmand Edvard Kallermann og hustru Edith Kallermann født Holl Jensen, husmor. Evan Kallermann blev født med rygmarvsbrok, som efter en operation gjorde hele det højre ben lamt. Da han 11 år gammel gik i den stråtækte landsbyskole, mistede han endvidere sin hørelse på én nat, og kom på Statens Kostskole for Døve, Nyborg.
Den første gang i sit liv han var i en biograf, var det for at se Ferd'nand-film. Ferd'nand var en tegneserie i barndomshjemmets avis: Fyns Amts Venstreblad. Biograferne viste under krigen mange små korte danske film, for ikke kun at skulle vise tyskernes nazi-propaganda. "Ferd'nand på fisketur" og "Ferd'nand på bjørnejagt" henrykkede den 4 -5 årige dreng, der ikke spekulerede på, at de første film han så faktisk var animerede!
Evan drømte ikke om at blive landmand når han blev stor, - nej, han sagde ligeud til sin far at han langt hellere ville være sådan en der tegner Ferd'nand! Han kom igang som tegner på den måde, at han studerede teknisk tegning under uddannelse på Samfundet og Hjemmet for Vanføre, og var samtidig i praktik hos en rådgivende ingeniør i Vanløse. Tegnede på kanten af papiret, udenfor rammen, nogle "små sjove mænd", og blev opdaget for at kunne det. En af ingeniørerne var nabo til tegneren Herluf Bidstrup der var ansat på avisen Land og Folk, og lavede bl. a. tegneserier som næsten var animerede. Han lånte nogle af Bidstrup’s originale tegninger som EK studerede meget nøje, og lærte noget tegnehåndværk af. EK solgte selv enkelte vittighedstegninger til aviser, bl.a. Nationaltidende, lige inden dén avis lukkede.
Sommeren 1959, var Evan Kallermann på Bornholm sammen med mange unge tunghøre fra hele landet. Den senere leder af DøveFilmVideo, den døvblevne Arne Knudsen viste en aften film for dem alle på et lagen over et maleri i bondegårdens storstue. Blandt andre film var der nogle af Norman McLarens eksperimentalfilm. EK havde endnu høreapparat på, og kunne både se filmenes lyd, og høre billederne. Denne aften blev EK meget entusiastisk, og fascineret af mulighederne og poesien i animations-kunsten. Han oplevede denne aften for første gang at tegnefilm ikke bare er Disney og Anders And, men er en helt egen kunstform. (I Frankrig kaldet den 8. kunstart).
Evan Kallermann ville gerne have mulighed for at lære at lave det, han kaldte 'alvorlige tegnefilm' (Seriøse film). EK ville så gerne kunne lave kunstneriske film, ligesom dem McLaren lavede. Han havde lavet nogle film efter devisen ”To Hear with Eyes and See with Ears”. Dem måtte Mclaren bestemt have lavet sammen med én der ikke kan høre tænkte EK. De var ganske rigtigt lavet sammen med den tunghøre Evelyn Lambart. Hende skulle EK selv træffe ved Annecy festivalen en gang.
En dag skulle han skrive en seddel til Vanførehjemmets nyansatte socialrådgiver, at han skulle til tandlæge, og ikke kunne møde hende på det samme tidspunkt. Næste dag kom hun op til ham på værelset, og spurgte "Har du mere?" - "Mere af hvad?" spurgte han halvnøgen, og kiggede desorienteret på den fine dame. Det viste sig at på bagsiden af seddelen hun fik, var der tegnet mange små sjove mænd. Hun fik alle de tegninger han kunne finde på værelset, og drog af med dem.
Han var godt nervøs for aldrig at få nogen af dem tilbage igen? Tegnigerne viste hun til professionelle fagfolk, og så ledte de efter job til ham.... og en dag kort efter blev EK spurgt om han "ville lære at lave tegnefilm hos Bent Barfod Film?" - "Der er intet jeg hellere vil!" var svaret, for det var hans store drøm, en drøm han aldrig havde turdet betro til nogen, så uopnåelig virkede den. Vanførehjemmet protesterede, og også døvekonsulenten. De mente han skulle vælge det sikre, og blive ved at være 'kontortegner', som han kalder tekniske tegnere, de offentlig ansatte, dem der hver dag tegner med slips på. Havde han opdaget, der var tegninger bag på seddelen, ville han have taget et andet stykke papir. Så det var ene og alene skæbnens skyld han blev animator!
Den dag EK begyndte at lære animationskunsten, var en dag hvor han følte sig "født påny". Så stor en omvæltning blev det for ham, at komme hos Bent Barfod Film som elev den første arbejdsdag i 1961. Endelig var han kommet til det sted, hvor han følte sig rigtig hjemme!
Bent Barfod Film i 60'erne, var et godt sted at lære animation, for der lavede de simpelthen alle slags film, bare de skulle animeres. I bakspejlet kan man i dag se, at Barfods elever dér kunne lære som var de på Kunsthåndværkerskolen, og på den praktiske måde, ved at de ting de lavede skulle bruges til noget. Var man entusiastisk nok, og turde prøve sig frem, kunne man lære håndværket til bunds ved simpelthen selv at afprøve alle produktionsprocesserne.
Det gjorde vi elever så, selvom de gamle animatorer var nervøse for vi skulle tage deres arbejde, når vi blev gode nok. Som elev lærte han af gamle danske animatorer som Børge Hamberg, Kjeld Simonsen, Walther Lehmann, den australske animator George Streeton, den tyske grafiker Wieland Schmidtke, og den engelske animator Brian Forster i Sverige m.fl.
Mange kunstnere har været hos Barfod den gang. Det betød også meget at være sammen med illustratoren Flemming Quist Møller. Den senere instruktør Jannik Hastrup underviste også, skønt selv elev dengang. Operasangerinden Edith Guillaume var der, som ung pige var hun i tvivl om hun skulle tegne eller synge. Bent Barfod har haft betydning for dansk tegnefilm, og for os der var hos ham!
Dokumentarfilminstruktør, lærer på Filmskolen, Theodor Christensen, ham selv, sad enkelte gange og fortalte en masse for første hold filmskoleelever i Barfods kantine. Det var lige ved siden af hvor EK arbejdede, - og det var stunder hvor han meget gerne ville kunne høre!
Fra 61-67 var Kallermann med til at animere så godt som alt, hvad der blev produceret hos Barfod, selv om hans navn kun optræder i ganske få film. Hos Barfod kunne Kallermann takket være en forstærker, lydmanden havde konstrueret, stadig høre noget lyd i hovedtelefoner.
Kallermann medvirkede bl.a. på 'Balletballade', 'Forstyr ikke mine cirkler', 'B&W kuglefilm' o.a., samt en lang række reklamefilm. Imellem produktionerne lavede Evan Kallermann egne animationsøvelser, bl.a. flyttefilmen 'To generaler' (1963) - en anti-atomvåbenfilm, og tegnefilmen 'Skruen' efter al sandsynlighed er begge bortkommet. Evan Kallermann animerede også en lille film 'Selvmorderen', tegnet af Bent Barfod til DR/TVs "Sommerweekend" 1964, og produceret af Sten Bramsen.
Da Evan Kallermann, Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller som elever forlod Bent Barfod, var Evan som døv nødt til at søge fast arbejde på Danmarks Radio. Det var ikke hans idé, men svenskerne foreslog at hvis han ville bo og arbejde deroppe, så ville SVT være stedet for ham, da de ledte efter en animator. Herhjemme ventede en dejlig pige på ham, derfor søgte han DR i stedet, og kom først ind efter tre forsøg. Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller kunne som hørende bedre snakke sig frem i verden, og de har rigtig godt af de kom på Brian Mikkelsens filmkanon, for at lære børn at holde af jazzmusik, som begrundelsen lød om Benny's badekar!
Evan Kallermann var 1965 beskæftiget hos Stig Lasseby, Team Film i Sverige, hvor han bl. a. fotograferede en hel tegnefilm, "Skrymler" skrevet af Lejf Krantz.
Tilbage i Danmark arbejdede han nogle år hos Barfod Film, inden han i 1967 kom til Danmarks Radio som grafisk tegner. Kallermann var nu blevet helt døv, men skabte først grafik til TV-Avisen, og senere på den store tegnestue. Ind i mellem tegnede han også illustrationer til døveprogrammer. Som speciale lavede han små korte tegnefilm, ca. 40, en vignet til en af Flemming de Madsens's monologer, og som indslag i TV-programmer. Eksempler på de små film til TV-programmer han lavede er: Til en forbrugerudsendelse af Jytte Kynde lavede han en animeret forklaring af udtrykket "Cut Throat Competition". Der var desuden animerede filmindslag til forskellige undervisnings-programmer om natur, matematik og teknik m.m. feks til Joachim Jerrik og Egon Schmidt.
Evan har selv designet og lavet
en tegnefilm til Palle Laurings "Nordens historie fortalt på 2 min."
Her et eksempel med Christian den Andens grufulde blodbad i Stockholm. Kongen
giver ordrer, og biskoppen vidner, når ofret mister hovedet for bødlens
sværd. Der er tegnet, malet og udklippet samme soldat med mange mellemtegninger
af hans svingende sværd.
Et TV-program for DR's Kulturafdeling. TV-tegnefilm
Nordens historie. Tegninger: © 2008 Evan Kallermann.
'Nordens historie' var en tegnefilm til en kort historisk gennemgang af Palle Lauring, fortalt af ham selv i et af hans tv-programmer.
"Peter Sellers-portræt" til et tv-program af Anett Wolf. Hun tog den under armen, da hun rejste til USA og fik arbejde derovre. Disse små animerede indslag var designet af Per Marquard-Otzen.
Da animatoren Jørgen Klubien en gang kom hjem fra Disney-studierne med en titelfilm, der manglede at blive farvelagt og fotograferet, påtog Kallermann sig alt dette arbejde alene, for at nå og få den lavet professionelt og færdig til tiden, inden Jakob Stegelmann skulle igang med sine 'Så er der tegnefilm'-programmer. I den periode så Evan K's kone ham kun når han sov.
Fra Inger Riis Laursen's "Døv i en hørende verden", 'Et portræt af Evan Kallermann'. I TV-programmet 1975, var der små tegnefilm lavet af ham selv. Her ”Lydnarkomanen”.
I programmer af producer Inger Riis Laursen var der sommetider animerede indslag feks. om 'Kommunikation', og til 'Døv i en hørende verden', som var hendes tv-portræt af Kallermann.
En tegnefilm skulle vise hvad man havde tænkt sig at "Ørsted-satellitten" skulle måle på sine ture rundt om jorden. Man vidste endnu ikke hvordan satellitten skulle se ud, så det måtte han selv hitte på at tegne.
To eksempler fra en film om Bistandsloven, 1975. Flyttefilm
til TV-Avisen om hvordan den nye lov forenkler servicen for borgerne. Filmen
er lavet inde i Radiohuset på et tidspunkt, hvor TVA endnu ikke var flyttet
til TV byen.
Design, anim. og foto: Evan Kallermann.
Dette billede er fra eksperimentalfilmen "Solsort". Animeret grafik, emulsionsgrafik, skrabet direkte på filmstrimmel med radernål. En solsort hoppede rundt udenfor vinduet når han arbejdede med animation hjemme. Det blev til en lille film, hvor den sorte fugl, Solsorten, bevæger sig levende. Det er lavet ved at skrabe i filmstrimlens emulsion. Han brugte sin viden om animation til også at levendegøre grafikken. -Uden lyd - Aldrig brugt. -
For at vise muligheder for grafikskilte der er animeret, lavede EK også 'Animation' som er en visualisering af ordet, lavet med en meget levende rytme. - Aldrig brugt.
Kunstnerisk arbejdede Evan ind imellem det daglige arbejde på sine egne små animerede ting, som man forstyrrede ham i, og bare afbrød, når man syntes der skulle laves 'vigtigere arbejde'.
I 1977 lykkedes det ham alligevel at lave 'Visuelle Rytmer' en film på 2 min. uden lyd, som blev vist på Ottawa'78 festivalen i Canada. Evan Kallermann, den døve animator, har ingen udbytte af at spille på musikinstrumenter, men ved at komponere - og animere rytmer i former og farver, får han en oplevelse som minder ham om musik. Efter hans mening er en god animator musikalsk, - uden dén evne bliver det ikke levende nok.
Animation betyder jo "at besjæle" og "gøre levende", det er ikke nok at noget bare bevæger sig! Men hvordan måler man den musikalitet hos en døv? - Jo, Kallermann mener selv han får brugt sin musikalitet når han animerer.
Og når han animerer figurer/personer, kan han føle han bevæger sig meget lettere og mere ubesværet end i virkeligheden, hvor hans egne bevægelser ellers hæmmes af det lamme ben.
Der er ingen tvivl om, at Evan Kallermann simpelthen elsker at se animerede film. For at få set så mange animerede film som overhovedet muligt, var han i over tredive år en flittig gæst ved animationsfilm-festivaler, Annecy i Frankrig især, men også Zagreb, Mamaia, Ottawa, og dyrke sin passion som 'Animation lover'.
Fra venstre ses amerikaneren Dave Ehrlich, kineseren
A Da og Evan Kallermann i efteråret 1984.
Foto og tekst: © 2008 Evan
Kallermann.
Evan Kallermann har rejst meget,
og i oktober i det farverige efterår 1984, var han sammen med to venner
fra hhv. Amerika og Kina. Herom fortæller han følgende: Vi tre
var venner fra tre verdensdele: Kineseren A Da, animator fra Shanghai-studiet,
amerikaneren Dave Ehrlich, animator, som for Vermont Arts Council inviterede
flere internationale animatorer til at undervise derovre. A Da lærte skoleelever
kinesiske skrifttegn. Evan Kallermann underviste på Døveskolen
i Brattleboro døve børn, i selv at lave tegnefilm på smalfilm
i en uge. Han kan det amerikanske tegnsprog godt nok til at undervise, og snakke
med børnene, som jo ikke kan dansk tegnsprog.
Evan og A Da
fandt ud af at de kunne snakke på tegnsprog også, kineseren havde
leget meget sammen med døve som barn. Dave følte sig udenfor når
de gjorde det, så det blev ikke til så meget. A Da fortalte os at
Mao's rødgardister kom til tegnefilmstudiet og sagde, at fordi de kun
arbejdede med hovedet, så skulle de allesammen jages ud på landet
og bestille noget med hænderne, A Da passede svin, og brugte sovetimer
til at tegne på madpapir, så han havde tilrettelagt sin næste
film, da de kom tilbage igen.
Dave er professor
på universitetet i Dartmouth, og laver ellers tegnefilm hjemme, hvor han
en tid eksperimenterede med holografi. Dave og A Da fandt ud af, at deres fædre
studerede på samme universitet i 30'ne. A Da, et meget levende interesseret
menneske, og meget rar, er død.
1976 var Evan inviteret til Ottawa'76-festivalen som gæst med ophold betalt af sine venner, der startede NordAmerikas første Animationsfilmfestival. Han fik også set National Film Board of Canada's studier og Radio Canadas franske animationsafdeling I Montreal.
Har på sine rejser besøgt studier i Stockholm, London, Paris, Montreal, Zagreb, Budapest og Praha, for selv med egne øjne, på stedet, at få set så meget som muligt døv som han er. Hans viden og samling om International Film Animation er ganske stor.
Prikket og berøvet sit arbejde: I 1995 sagde Evan Kallermann meget mod sin vilje, farvel til Danmarks Radio i forbindelse med den store sparerunde. Han blev afbrudt midt i det for ham meget spændende arbejde med computere. EK havde ventet mange år på de skulle komme, og gøre det muligt for ham at lave meget mere one-man-animation for DR. Nåede desværre kun at få lavet ganske lidt animation med det nye udstyr, og fik lige prøvet en smule 3d-animation, inden ledere, uvidende om det enorme menneskelige ressourcespild, fik folk som ham prikket ud af DR!
Kallermann skriver i dag artikler om bl.a. døves kulturhistorie og -kunst, om lokalhistorie, om internationale animationsfilm, noveller, biografier m.m. –
Som grafiker arbejder han i dag kunstnerisk med kobberstik og grafiske værker. Har udstillet flere gange sammen med Grafisk Gruppe, Havarthigården, - og arbejdet med billeder på sine egen ikke helt så avancerede computer som dem i DR.
Tegnestuen derhjemme kaldes Evanimation Studio, for det tilfælde at nogen vil betale ham for at lave illustrationer, artikler, animation m.m.
---
Døve spørger: "Hvorfor har Evan ikke lavet mere teater for døve?"
Nogen spørger: "Hvorfor har Kallermann ikke lavet flere animerede film?"
Ser man tilbage, så fik Evan Kallermann vist nået at lave både animerede film og døveteater, mens han arbejdede for at betale sin invalidevogn, sit hus og sine mange rejser selv. Det kan være ensomt at sidde og arbejde med de mange tegninger der anvendes i tegnefilm. Teaterarbejdet derimod var sjovere, for det blev lavet sammen med andre mennesker.
Lever i dag i et stille håb om at have inspieret de mennesker han i hele sit liv har mødt/arbejdet sammen med, enten det så var det ene eller noget andet han har kunnet give videre til dem.
---
Om at være normal: Som helt lille havde han skullet acceptere sig selv som vanfør, og som lidt større skulle han selv, helt alene, forfra, finde ud af også at leve videre som døv. Der manglede dog stadigvæk noget, fandt han ud af som ung. Der var et eller andet som stadig fik ham til at føle sig noget anderledes end andre mennesker. Hos Bent Barfod Film fandt han ud af, det heller ikke er særlig normalt at være kunstner.
© 2008 Evan Kallermann.
Filmografi for Evan Kallermann:
Tegnefilm hos Bent Barfod:
"Ballet Ballade" (1963?; Anim) "Forstyr ikke mine cirkler" (1962?; Anim) B&W "Kuglefilm" (1961?; Anim) Tegneserie om "Selvmordskandidaten" (anim/des) 1964; efter Barfods idé) "When The Saints Go Marching On", musikfilm (1967, des og anim) 2 Norske soldaterfilm-titler (anim)
Selvstændige, korte elev-tegnefilm hos Bent Barfod:
"Ambulancefolk", (allerførste film, allerførste dag) "To generaler" (1963; cut-out anim) "Hvad er det?" (1966?; sammen med Per Overgaard Hansen) "At sælge sin ide for penge" (anim., des. - tilhører Døvefilm)
Reklametegnefilm hos Bent Barfod 1961 - 1967:
"NSB" ( anim) "Hurtigruten" ( anim) "Esso" ( anim) "Frisko" (anim) "Junckers Gulve" ( anim) "Herremoderådet" (optræk) "Perletobak" (anim) "Ske hvad der vil, te skal der til" (anim) og mange flere.
Korte tegnefilm for andre:
"Skrymler" (1965; trickfoto og anim) m.fl. film, Team Film, Sverige
Mindre tegnefilm for TV:
Flemming de Madsen's monolog om "Anker&Hartling", (anim/des) 1969, TVA, "Jernbanelinjers nedlæggelse" TVA 1969 (anim/des) "Nytår 1971-72"; TVA (anim/des) "Nabolandes Atomanlæg " TVA (anim/des) "Priskrig" 1973; (anim/des) "Cut Troat Competition" (anim/des) 1972 Anett Wolfs tv "Peter Sellers-portræt", (anim/des), med små tegnefilm designed by Per Marquard-Otzen) "Lurifaks" Otto Leisner underholdning (startfilm) (anim/des)
Flere film til Egon Schmidt: "Eulerteorien" (anim/des) og flere film til Joakim Jerrik's Vitek-programmer feks "Agerhøns" (anim/des) "Ørstedsatelittens bane" og -målinger rundt om Jorden (199x) (anim/des)
1 Startfilm til udsendelser for døve børn ved Jane Wellejus, - og mange andre meget små inserts, der blev vistnok lavet ialt 40 styks film.
TV-udsendelse af Inger Riis Laursen om Evan Kallermann: "Døv i en hørende verden" 1974 med korte tegnefilm lavet af ham selv: ”Hos doktoren”, "Lydnarkomanen" , "Manden i Kassen" (anim/des)
TV-udsendelse for døve af Inger Riis Laursen med små film om hvad ordet Kommunikation betyder, "Falske facader". "Larmende fly" m.m. 1975 (anim/des)
Film for TV-Avisen om Bistandsloven, 1976. (anim/des.+ foto).
Egne film:
"Visuelle rytmer" 1977, (Ottawa'78 festivalen) (anim/des)
---
Flere påbegyndte ufuldendte ideer i skufferne
Odense Festivalen 1993: Internationale animatorer underviste skoleelever i film,
Forsøg med dukkefilm sammen med Mihail Badica,
"Tegnsprog kan jeg!" (Lerfigur taler tegnsprog.)
__________________