Til start: Dansk Tegnefilms Historie
Flemming Jensen (Niels Johan Flemming Jensen), født den 24.12.1934 i Silkeborg. Søn af Ejner Jensen (d. 1977?), og hustru Birthe Marie Jensen, (d. 2005).
Flemming Jensen var allerede fra barnsben interesseret i at tegne og viste fra begyndelsen et stort talent for især at bruge blyant, pen og tusch. Han havde en forkærlighed for humoristiske tegninger, og det var derfor naturligt at han knyttede sig til Silkeborg Avis, som beredvilligt åbnede sine spalter for hans morsomme tegninger.
Herover ses et karakteristisk
eksempel på Flemming Jensens på den tid foretrukne tegnestil.
Tegningen er fra Silkeborg Avis 31. juli 1958.
- © Flemming Jensen og Silkeborg Avis.
På fotoet
ses Flemming Jensen stående højt oppe på stilladset, der
var rejst ved Missionshotellets gavl.
Her er han i gang med at overføre
og male Dubuffets halvabstrakte
og dengang højst kontroversielle
plakat i kæmpestørrelse.
- © Aarhus Stiftstidende, søndag
21. maj 1961.
Flemming Jensen er uddannet maler og skiltemaler, og var i 1961 ansat som sådan hos firmaet ”Kama” i Silkeborg. På det tidspunkt var Silkeborg Museum i gang med at arrangere en udstilling af moderne malerkunst med bl. a. Asger Jorn og franskmanden Jean Dubuffet. Sidstnævnte var af Jorn blevet opfordret til at tegne udstillingsplakaten, som man desuden ville lade forstørre og overføre på Grand Hotels, også kaldet Missionshotellets, femten meter høje gavl. Den opgave blev overladt den da 26-årige skiltemaler Flemming Jensen, som med ildhu kastede sig over opgaven. I et interview med Aarhus Stiftstidende den 21. maj 1961 er han citeret for følgende udtalelse:
- Der er mildest talt stærkt delte meninger om billedet. Jeg har kunnet stå oppe på stilladset og høre folk argumentere vildt nede på pladsen. De ældre er imod, de yngre for ... dog ikke alle sammen. Selv er jeg kommet til at holde af plakaten – både den lille original og min udgave af den. Jeg kan roligt sige, at det har været den mest interessante opgave, jeg har haft som maler. Det bliver svært at vænne sig til de mere almindelige sager igen.
Dette avisfoto giver et godt indtryk
af den kæmpeopgave, som Flemming Jensen havde fået overdraget, da
han ene
mand påtog sig at forstørre og overføre Dubuffets udstillingsplakat
for Silkeborg Museums åbningsudstilling af moderne kunst til Hotel Grands
gavl.
- © Silkeborg Avis ca. maj 1961.
Dubuffets udstillingsplakat for
Silkeborg Museums åbningsudstilling af moderne kunst på Hotel Grands
gavl.
- © Silkeborg Avis ca. maj 1961.
Imidlertid interesserede Flemming Jensen sig tidligt for tegnefilm og eksperimenterede selv med at fremstille tegnefilm, og i omkring to år anstrengte han sig for, sammen med kollegaen og kammeraten, Tony Christensen, at lære sig, hvordan man animerer og laver tegnefilm. Han påbegyndte derefter sin egen første egentlige tegnefilm, som er en moderne version af stenalderen, formentlig delvis inspireret af Familien Flintstone, som på den tid vistes i dansk TV. Filmens hovedpersoner er de tre gæve og højst moderne stenaldermænd: Svend Lammelaar, Uffe Køllesvinger og Peter Vimse, som ses i kamp med øgler, bjørne, i kamp om piger og til sidst i kamp med hinanden – på pistoler! Filmen har en spilletid på ca. fem minutter, og Flemming Jensen brugte for sit vedkommende stort set al sin fritid i fire måneder på at fremstille de omkring 1000 tegninger, der indgår i filmen.
Flemming Jensens
lille tegnefilm blev under overskriften ”Blandt Lammelaar og barske køllesvingere”
omtalt i Silkeborg Avis den 5. juli 1961. Desuden blev den med overskriften
”Her er Svend Lammelår og Uffe Køllesvinger” også rosende
omtalt i Ekstrabladet allerede dagen efter, nemlig torsdag den 6. juli 1961,
i begge tilfælde illustreret med bl.a. et foto af Flemming Jensen. Filmen
karakteriseredes i begge aviser som meget morsom og 100 procent professionelt
arbejde.
Den sidstnævnte artikel blev læst af Walther
Lehmann, der på det tidspunkt var ansat hos Nordisk Tegnefilm A/S på
Mosedalvej i Valby. Efter aftale med Ib Steinaa rettede Lehmann henvendelse
til Flemming Jensen, og det blev indledningen til, at sidstnævnte kort
efter også blev ansat samme sted og derfor flyttede til København
og bosatte sig.
Herover ses to af de gæve hovedpersoner i Flemming Jensens allerførste tegnefilmeksperiment om de gæve vikinger Svend Lammelår og Uffe Køllesvinger. Billedfrisen viser de to samme figurer i seks forskellige faser af en gangbevægelse. Frisen er gengivet i en artikel i Silkeborg Avis onsdag 5. juli 1961. - © 1961 by Flemming Jensen.
Foto af Flemming Jensen med et par af sine første tegnefilmsfigurer, som han selv har monteret i billedet. Fotoet er en illustration til en artikel i Silkeborg Avis onsdag 5. juli 1961 - © 1961 by Flemming Jensen.
Som uddannet skiltemaler var Flemming Jensen ferm til at tegne og male bogstaver og betjene både pensel og sprøjtepistol, og han kom derfor naturligt nok til i første omgang at tegne og male tekster o. lign. til film, lige som han var særdeles dygtig og hurtig til at trække op ved hjælp af skrivestok og pensel. Først senere fik han så småt lejlighed til at vise sit store naturtalent for animation.
Herover ses
Flemming Jensen, der var og er en stor bogsamler, sidde foran sin bogreol og
kigge i et album af sin yndlingstegner og –forfatter Storm P. Fotoet
er en illustration
til Ekstra Bladets artikel om den unge tegnefilmtegner.
- © 1961 by
Ekstra Bladet.
Foruden at være hurtig, var Flemming Jensen også flittig, og han beskæftigede sig allround med alle manuelle sider af tegnefilmproduktionen. Han malede tekster, baggrunde, animerede, trak op på cels og farvelagde disse, alt sammen med forbavsende professionel ekspertise.
Ved siden af sit professionelle arbejde dyrkede Flemming Jensen tegningens og oliemaleriets kunst, og også på dette område viste han store evner. Senere forsøgte han sig også med at tegne børnebøger, men havde desværre ikke held til at få disse udgivet.
Tegningen viser et eksempel på
Flemming Jensens store evner som karikaturtegner. I dette tilfælde en
del af personalet hos Nordisk Tegnefilm cirka 1964-65. Fra venstre ses A/S Nordisk
Tegnefilms kunstneriske leder, Ib Steinaa, siddende ved bordet, medens en del
af personalet står beundrende på den anden side af dette. Det er
fra venstre produktionsleder Kirsten Steinaa, animator og filminstruktør
Harry Rasmussen, tegner Anna Lise Andersen, tegner og animator Flemming Jensen,
tegner Jytte Larsen og tegner Ingelise Hansen.
– Tegning: © 1965 Flemming
Jensen.
Sine store
evner som animator viste Flemming Jensen allerførste gang professionelt
i og med tegnefilmen Han,
hun og pengene
(1963), hvori han animerede et par scener. Filmen handler om de to familier,
Familien Flid og Familien Flad, og hos sidstnævnte er der altid smalhals
i kassen, fordi familien bruger flere penge end den tjener. På et tidspunkt
kommer Hr. og fru Flad i heftigt skænderi, og dette visualiseredes i form
af et par talebobler, som indeholder hver sin arrige djævle- eller øgleagtige
figur. De to figurer forsøger arrigt at angribe hinanden, men forhindres
en tid deri, netop fordi de befinder sig inden i hver sin taleboble, som imidlertid
efterhånden fyldes med mundvand. Til sidst går der hul på
boblerne, så vandet fosser ud, og med dette de to arrige gespenster.
Denne scene gav Flemming Jensen lejlighed til at demonstrere
sine store evner for at tegne og animere vand på en så livagtig
og overbevisende måde, at det tåler sammenligning med det bedste,
der nogensinde er lavet på dette felt, inklusive af de dygtige special
effects-tegnere hos Walt Disney Productions.
I den nævnte film tegnede
og animerede Flemming Jensen også en scene, hvori Familien Flad’s mange
ubetalte regninger samler sig til én lang slangeagtig figur, der bevæger
sig rundt i familiens luksuriøst møblerede lejlighed og "hugger"
ind på borde, skabe og andet indbo. Eksempelvis æder slangen efter
tur det halve af spisestuebordet, lænestolen, dækketøjsskabet
og fjernsynsapparatet, hvilket skulle vise, hvad det i virkeligheden var, familien
Flad havde råd til at købe og eje. Men igen var slangefiguren så
livagtigt og overbevisende animeret, at det må betegnes som et virkelig
godt svendestykke.
Efter bestået
"svendeprøve" som animator fik Flemming Jensen opgaver med
at animere figurer i forskellige reklametegnefilm, f.eks. i ”Ah Æg!”,
der reklamerede for æg, og i en anden, der reklamerede med et spiseligt
produkt for børn. I begge disse tilfælde samarbejdede han tæt
med Walther Lehmann, som hurtigt var blevet hans gode kammerat.
Mærkværdigt
nok deltog Flemming Jensen aldrig i den brainstorm, der i reglen gik forud for
firmaets produktion af især de lidt længere tegnefilm, hvilket i
dette tilfælde vil sige kortfilmene. Det skyldtes sandsynligvis hans store
beskedenhed og fåmælthed. Man kan måske sige, at han til at
begynde med satte sit lys under en skæppe og sugede til sig og lærte
af det, der foregik på studiet. Desuden havde han i reglen travlt med
praktisk arbejde.
Sine store evner for at tegne og animere semi-naturalistiske
menneskefigurer, fik Flemming Jensen lejlighed til at demonstrere i den næste
større kortfilm, der blev produceret med Ib Steinaa som instruktør
og i øvrigt med Per Holst som instruktørassistent, nemlig Sort på hvidt (1968). Denne film, der blev
lavet for Berlingske Tidende, er en blanding af real-, trick- og tegnefilm,
og i den stod Flemming Jensen for animationen af en tegnefilmsekvens, der skulle
illustrere, hvad der foregår på en større bladredaktion.
Som den gode figurdesigner han var, designede han desuden selv indslagets figurer,
som var mænd i forskellige aldre, der sad omkring et stort bord i redaktionssekretariatet
og drøftede, hvad der skulle medtages af stof i dagens avis.
Flemming Jensens
animation af de forskellige mennesketyper rundt omkring redaktionsbordet, er
udtryk for full-animation og et forsøg på karakter-animation af
bedste klasse og kvalitet. Figurerne skulle tilmed animeres lipsync, og i betragtning
af, at det var første gang, han havde lejlighed til at prøve kræfter
med lidt mere seriøs personanimation, må man sige, at resultatet
blev både livagtigt og overbevisende.
Hen mod slutningen
af arbejdet på filmen for Berlingske Tidende kom Steinaa Film til at stå
i den situation, at man ikke umiddelbart havde beskæftigelsesmuligheder
for den lille stab af mennesker, der var fulgt med, da Ib og Kirsten Steinaa
ved årsskiftet 1966/67 valgte at forlade Nordisk Tegnefilm og i stedet
starte deres eget produktionsselskab. Flemming Jensen hørte til den hovedpart
af personalet, som man desværre så sig nødsaget til at afskedige
allerede i løbet af 1967.
Imidlertid
var Flemming Jensen så heldig, at han kort efter blev ansat hos Spectrum
Film Studio, hvor han kom til at arbejde direkte under Børge Hambergs
yderst humane og inspirerende ledelse. Her fortsatte han sin allround arbejdsindsats
på tegnefilmens område. Det blev dog fortrinsvis til en række
reklametegnefilm, f.eks. for det hollandske mælkefirma Driepinter, hvis
figurer i dette tilfælde var designet af Ib Antoni, der dengang var en
højt anerkendt reklametegner. Han omkom ulykkeligvis ved Hotel Hafnias
brand i 1973.
Imidlertid begyndte det også at gå ned ad
bakke for tegnefilmproduktionen hos Spectrum Film, særlig efter Børge
Hambergs død i april 1970, og enden på denne situation blev, at
Beckendorff solgte firmaet til reklamebureauet Laura. Sidstnævnte skilte
sig kort efter af med tegnefilmsafdelingen, medens reklame- og kortfilmsafdelingen
blev fusioneret med Ib Dam Film under navnet Ib Dam - Spectrum Film A/S. Det
betød især, at Spectrum Films tegnere , herunder Flemming Jensen,
igen stod uden arbejde og hver især måtte søge nye græsgange.
Forinden det kom så langt, var Flemming Jensen dog begyndt at arbejde
freelance,
og i denne egenskab blev han af Per Holst Film engageret som animator på
en lille kortfilm (om en flodhest), hvis instruktør var Flemming la Cour.
Filmen blev imidlertid ikke til noget?.
Senere fik nævnte Flemming
la Cour til opgave af Ib Dam - Film at skrive manuskriptet til en kortfilm om
anvendelsen af isoleringsmaterialet glasuld. Da filmen overvejende
var tegnefilm med kun enkelte, korte realfilmsindslag, anbefalede la Cour Ib
Dam at engagere Flemming Jensen som tegner og animator på projektet.
Det var i efteråret 1970, at Flemming Jensen
fik til opgave at tegne storyboard til et kortfilmsprojekt, der havde fået
titlen "Hubert
og den vanskelige kærlighed". Efter at manuskriptet og storyboardet var blevet
godkendt af kunden, Glasuld A/S, var det meningen at Flemming la Cour skulle
fungere som filmens instruktør, mens det blev overladt til Flemming
Jensen at forestå den praktiske side af tegnefilmproduktionen.
Eftersom det
er en krævende opgave at gennemføre en tegnefilm af den omhandlede
størrelsesorden på omkring 12-13 minutter, og da der desuden var
sat en stram deadline for produktionen, følte Flemming Jensen, at
han ikke kunne overkomme opgaven alene. Derfor tilbød han Harry
Rasmussen, som på det tidspunkt havde ytret ønske om at forlade
Ib Steinaa og dennes ambitiøse langtegnefilmprojekt "Robinson
Columbus", arbejde som animator på "Hubert".
Flemming Jensen
lavede figurdesign, malede baggrunde, trak op og farvelagde, og animerede desuden
nogle enkelte scener i filmen, men langt den overvejende hovedpart af tegnefilmscenerne
blev animeret af Harry Rasmussen, der i praksis også fungerede som
filmens tegnefilminstruktør. Til at hjælpe sig med det store cel-arbejde
havde Flemming Jensen en kortere overgang engageret Birgit Bennedbæk,
Inge Rosenberg Larsen og Inge Hansen. Filmens freelance trickfotograf var Poul
Dupont, og optagelserne fandt sted på trickbordet hos Nordisk
Films Teknik i Frihavnen. Filmen havde premiere i 1971 og samme år fik
den en filmpris på Biennalen i Berlin.
Samarbejdet mellem Flemming Jensen og Harry Rasmussen blev kort efter til et formaliseret partnerskab under navnet TEGNEFILM I/S, og under dette navn arbejdede man til 1978, da anpartsselskabet ANIMA FILM ApS blev stiftet. Anparterne var ligeligt fordelt mellem Flemming Jensen og Harry Rasmussen, som begge fik titel af direktør. Begge fungerede på samme tid allround som kundekontakt, administratorer, manusforfattere, storyboardere og animatorer, men det var i det daglige fortrinsvis Flemming Jensen, der tog sig af design, layouts, baggrunde og cel-arbejde. Harry Rasmussen koncentrerede sig hovedsagelig om instruktion og animation.
TEGNEFILM I/S
og senere ANIMA FILM ApS fungerede som underleverandør af tegne-
og trickfilm af stort set enhver art, og kunderne var kortfilmselskaber og reklamebureauer.
Blandt disse selskaber var først og fremmest Ib Dam - Spectrum Film,
Jørgen Bagger Filmproduktion, Teknisk Film Compagni A/S, Prisme Film,
Willy Rohde Filmproduktion og Gutenberghus Reklame Film.
Dertil kom
det svenske TEAM FILM AB ved Stig Lasseby i Stockholm, som i midten af
1970'erne producerede en serie halvtimes underholdningstegnefilm
til TV, baseret på forfatteren Leif Krantz' populære krimihistorier
om detektiven "Agaton Sax". Til et par af disse film, "Agaton Sax och den ljudlösa
sprängämnesligan" 1-2 (1976) tegnede Harry Rasmussen storyboardet, mens Flemming
Jensen animerede nogle indledningsscener til filmene. I 1976? lavede TEAM
FILM deres første langtegnefilm til biograferne, nemlig "Agaton Sax och Byköpings Gästabud". Titelsekvensen blev tilrettelagt og delvis animeret af
Harry Rasmussen, mens Flemming Jensen tog sig af animationen af selve titelteksten.
1977 fik TEGNEFILM I/S af Ib Dam – Spectrum Film til opgave at lave en serie reklametegnefilm for mælk. Flemming Jensen lavede design til filmene, og i fællesskab med Harry Rasmussen udarbejdede han ideer og storyboards til serien, som i løbet af det næste års tid blev til i alt 6 film. Som sædvanlig stod Flemming Jensen for baggrunde, optræk og farvelægning, ligesom han animerede enkelte scener i filmene. De fleste scener blev animeret af Harry Rasmussen, som desuden også stod for instruktionen.
Samme år,
1977, forlagde TEGNEFILM I/S residensen til Kompagnistræde 37?, og her
fortsattes produktionen af reklametegnefilm og enkelte OBS-spots. 1978 rykkede
man ind i større og bedre lokaler på Gl. Kongevej 39, og omtrent
samtidig skiftede firmaet status og navn til ANIMA FILM ApS. Her fortsattes
der med stort set samme type produktion som hidtil.
I 1979 fik ANIMA FILM til opgave
af Spectrum Film A/S, som nu var overtaget af Flemming Arnholm, at lave en tegnefilm
for De Danske Bryggerier. Det var Flemming Jensen, der med Flemming Arnholm
som manuskriptforfatter og instruktør kom til at stå for denne
produktion, idet han helt alene lavede design, baggrunde, animation og cel-arbejde
på filmen, som blev et vellykket eksempel på hans store og alsidige
evner og kunnen.
Imidlertid
opstod der på et tidspunkt i 1979 private uoverensstemmelser mellem de
to parter, som medførte, at Flemming Jensen ville sælge sine anparter
og udtræde af firmaet og arbejde freelance. Harry Rasmussen købte
anparterne og de to tidligere partnere enedes om ikke at konkurrere om kunderne,
men lade disse selv bestemme, hvem de ønskede at samarbejde med. Det
viste sig naturligvis ikke så helt let, men heldigvis søgte kunderne
at dele sol og vind lige, idet den enkelte filmkunde fordelte arbejdet mellem
de to tidligere partnere, så godt det lod sig gøre. Der var jo
tale om kold og nøgtern forretning og derfor gjaldt det business as usual.
Som den dygtige, pålidelige og flittige allround
tegner og animator, Flemming Jensen alle dage var og har været, fik han
rigeligt med tegnefilmopgaver af forskellig art at lave. Først og fremmest
hos Jannik Hastrup på dennes langtegnefilm "Samson og Sally" (1984). Heri animerede Flemming Jensen sekvensen med
kaptajn Ahab, der forsøger at fange den hvide hval. En animation,
der endnu engang gav animatoren lejlighed til at demonstrere sine store
evner som figuranimator og animator af skibet og robåden på det
oprørte hav. Det blev til en overordentlig dramatisk sekvens i en i øvrigt
fremragende dansk langtegnefilm.
Scenebilleder med kaptajn Ahab og den hvide hval fra langtegnefilmen "Samson og Sally". Animationen er udført af Flemming Jensen. - © 1984 Dansk Tegnefilm Kompagni.
I 1987 udsendte Flemming Jensen
sin korte tegnefilm ”Solo – med akkompagnement”, en
fornøjelig og samtidig tankevækkende film om en lille mand, som
forfølges af 'menneskehedens dårlige samvittighed' i form af en
lille sort sky. Via dagspressen konfronteres han med billeder
af forurening, racisme, fattigdom, krig, terrorisme mm., hvilket tænder
'den sorte samvittigheds-sky’, som bogstavelig talt hænger over
hovedet på ham. Han prøver først at ændre den
sorte sky til andre former (sindstilstande). Da det ikke lykkes, prøver
han at skjule skyen, men igen uden held. På forskellige finurlige og groteske
måder prøver han at slippe af med skyen, men ligegyldig hvad han
gør, vender den tilbage, fordi han hele tiden, hvor han
end vender sig hen, konfronteres med situationer i sine omgivelser
som minder ham om menneskehedens grusomheder. Han bliver dog til sidst afledt
fra den dårlige samvittighed af avisens ’side 9 pige’.
Filmens dystre
budskab er fortalt med humor, uden ord – kun lydeffekter.
Flemming
Jensen producerede filmen i samarbejde med Jørgen Ekberg fra ’g-film’.
Sidstnævnte stod for filmens lydside, og Hasse Christensen var fotograf.
Scenebilleder
fra Flemming Jensens kort-tegnefilm "SOLO - med akkompagnement".
- © 1987 Flemming Jensen og
g-film..
Det svenske TEAM FILM havde også bud efter Flemming Jensen som animator på et par langtegnefilm med den populære kat "Pelle Haleløs" (1981), og senere arbejdede han som animator for Per Åhlin på dennes langtegnefilm "Resan till Melonia" (1989), samt på brødrene Jan og Peter Gisbergs "Grodan Boll och Kalle Strop på svindlande eventyr" (1991).
I 1990’erne arbejdede Flemming Jensen som animator på nogle af Tegnedrengenes korte tegnefilm, som f.eks. ”Verdenshistorien” I-II (1994), og i sidste halvdel af årtiet fik Flemming Jensen også arbejde som animator for det et østtysk tegnefilmstudio. Derudover medvirkede han som freelance animator på alle Jannik Hastrups langtegnefilm.
I 2002 gik Flemming Jensen på folkepension og kunne derefter i højere grad hellige sig sit private tegneri og akvarel- og oliemaleriet, samt sine øvrige interesser, herunder sit familieliv.
Filmografi for Flemming Jensen
Lange tegnefilm (Listen ukomplet):
Bennys badekar (1970; Anim) Agaton Sax og Byköpings Gästabud (1977; Anim) Pelle Haleløs (1981; Anim) Pelle Haleløs i Amerikat (198?; Anim) Samson og Sally (1984; Anim af Kaptajn Ahabs angreb på den hvide hval) Resan till Melonia (1988; Anim) Fuglekrigen (1990; Effekts-Anim) Grodan Boll och Kalle Stropp på svindlande eventyr (1991;Anim)
Korte tegnefilm (Listen ukomplet):
Thousands of G (1962) Han, hun og pengene (1963; Anim) Peter Posts jul (1966; Anim) Sort på hvidt (1968; Anim + Celarbejde) Hubert og den vanskelige kærlighed (1971; P+Design+Storyb+Anim+Celarbejde) Agaton Sax och den ljudlösa sprängämnesligan (1976; Anim) De danske Bryggerier (1979; Storyb.+Design+Baggr.+Anim+Celarb) Historien om den vidunderlige kartoffel (198?; Anim) Historien om den vidunderlige musik (198?; Anim) Verdenshistorien (19??; Anim)
Selvstændige korte tegnefilm (Listen ukomplet):
Svend Lammelår, Uffe Køllesvinger og Peter Vimse (1961; Idé+Design+Instr+Animation+Celarb) Solo – med akkompagnement (1987; Idé+Design+ Instr+Anim+Celarb)
Tegnefilmindslag i spillefilm (Listen ukomplet):
Orla Frøsnapper og Lille Virgil (19??; Anim)
Tegnefilmindslag i kortfilm (Listen ukpmplet):
Over fjorden – under vandet (1969; Design+Anim) Nederst til venstre (1970; Design+Anim) Mælkebedømmelse (1972; Design+Anim) Menneskets forplantning (1973; Celarbejde) Den er helt sikker (1976; Design+Anim) Før det brænder (1976; Design+Anim+Celarbejde) Skandinavisk Tobak (1977; Baggr.+Celarbejde)
Reklametegnefilm (Listen ukomplet):
Driepinter (1969-70?; Anim+Baggr.+Celarbejde) Underberg (1976) Mælk 1-6 (1977-78) Appelsinjuice (1977)
OBS-spots (Listen ukomplet):
Demko (1977; Storyb+Design+Anim) Send posten i god tid (Duepost, 1979?; Celarbejde) Offentlig retshjælp (1978?; Celarbejde)
Desuden har Flemming Jensen tegnet for- og sluttekster til flere danske spillefilm og kortfilm.
_________________