Til start: Dansk Tegnefilms Historie
Georges Stoyanoff, f. 15.07. 1938 i Paris, hvor han samme år blev døbt
i Den Russiske Kirke som søn af Stoyan Stoyanoff, f. 26.10.1902 – d.
03.01.1992, og hustru Magda Viola Nielsen, f. 03.04, 1905 – d. 23.12.1989.
Faderen, Stoyan Stoyanoff, var journalist og korrespondent
i Berlin og Paris 1925-45, men vendte sammen med sin danske kone og deres to
børn tilbage til Bulgarien under 2.verdenskrig, hvor de blev indfanget
af de politiske omvæltninger.
Lige siden sin barndom har Georges Stoyanoff kunnet lide at tegne mennesker
og dyr i bevægelse, og som 10-årig lavede han sin første
”filmforevisning” for familien. ”Filmen” bestod af udklippede papirstrimler,
som han trak foran en lyskilde, mens han fortalte ”historien” og lavede lyd
til.
Georges Stoyanoff gik i skole på French College
i Sofia, hvor han også tog studentereksamen. Derefter kom han på
Fine Art School/Gymnasium, ligeledes i Sofia. Blev siden elev ved tegnefilmstudiet
ved Det Bulgarske Nationale Filmcenter i Sofia, og her blev han udlært
i 1960. Han arbejdede derefter for studiet til 1968, men samme år lykkedes
det ham og hans søster, Liliane, senere gift Kemp, at slippe ud af Bulgarien
og rejse til Danmark.
1960-80 var den græskfødte Todor Giorgiev
Dinoff (f. 1900) kunstnerisk leder og filminstruktør ved Det Bulgarske
Tegnefilmstudio i Sofia, og han var også Georges Stoyanoffs læremester.
Dinov kom allerede som barn til Bulgarien, hvor han som
ung mand blev optaget på Kunstakademiet i Sofia, hvorfra han i 1943 tog
afgangseksamen som mester i scene design. 1945 blev han medlem af Det Bulgarske
Kommunistparti, som sendte ham til Moskva for at studere animation. Efter nogle
lærerige år her, vendte han tilbage til Sofia, hvor han lavede sin
første tegnefilm, Iunak
Marko (1955; ”Helten
Marko”). I
de følgende år producerede han den ene korte underholdningtegnefilm
efter den anden, men i den traditionelle stil, han havde lært i Sovjet.
1962 var han sammen med Khris Khristov co-director på langtegnefilmen
”Iconastasis”.
I 1970 forsøgte han at indføre et mere
moderne design i bulgarsk tegnefilm, f.eks. i ”Kunstneren og pigen”. Efterhånden
gik han mere over til at lave live-action film og dokumentarfilm, men var dog
i 1974 instruktør på tegnefilmen ”Trommen”. Todor Dinov er den bedst kendte af bulgarske animatorer, og han har
i årenes løb modtaget en række priser og præmier. I
1969 blev han udnævnt til æreskunstner af Folkerepublikken Bulgarien.
(Kilde: Maurice Horn: The World Encyclopedia of Cartoons. Chelsea House Publishers, New
York London, 1980)
Det var altså ikke en hr.-hvem-som-helst, George
Stoyanoff havde som læremester i tegnefilm i sin tid på Det Bulgarske
Tegnefilmstudio.
I Bulgarien arbejdede Georges Stoyanoff i et par år
ved forskellige bogforlag, hvor han tegnede bogomslag, og desuden tegnede han
politisk propagandamateriale og virkede også som dekoratør.
Figurskitse til ”Don Quixote” – Bulgarien 1965. – Tegning © 1965 Georges Stoyanoff.
I 1968 ankom Georges Stoyanoff til Danmark, hvor han
i 1970 blev ansat som animator hos Bent Barfod Film, og her arbejdede han ”sammen
med bl.a. gode ”gamle” Simon, som jeg også lærte en hel del af”,
som han selv siger. Hos Barfod var Stoyanoff animator på en lang række
kortfilm á 5-10 minutters spilletid, og desuden oplysningsfilm og reklamefilm.
1978 fik Georges Stoyanoff imidlertid chancen for at komme til
at arbejde for Jannik Hastrup, som på det tidspunkt var stærkt på
vej til at blive Danmarks ukronede tegnefilmkonge. Med afbrydelser arbejdede
Stoyanoff for Jannik Hastrup helt frem til omkring årtusindskiftet. Men
da tegnefilmproduktionen hos Dansk Tegnefilm Kompagni var diskontinuerlig, holdt
Stoyanoff ind imellem pauser på 2-3 måneder mellem de forskellige
produktioner, og herunder gik han i reglen på dagpenge eller påtog
sig freelance opgaver for TV eller lavede sproglige oversættelser. I de
senere år blev disse ”tomgangs-perioder” benyttet til at arbejde som animator
for A-Film og Tegnedrengene.
I ”Samson & Sally” var Georges
Stoyanoff animator på hvalungen Samson, mens hvalungen Sally blev animeret
af Liller Møller.
- © 1984 Nordisk Films Kompagni A/S og Dansk Tegnefilm Kompagni
A/S.
I 1980’-90’erne
gjorde Georges Stoyanoff sig bemærket i fagkredse for sin animation
af hovedrollefigurer i Jannik Hastrups langtegnefilm. Det var således
ham, der animerede hvalungen Samson i ”Samson og Sally” (1984). Der var her
tale om karakteranimation af høj klasse.
Et par år senere var Georges
Stoyanoff animator på drengen Stumme i langtegnefilmen ”Strit og Stumme” (1987),
og også her lykkedes det at gøre figuren levende og troværdig.
Det samme var tilfældet i Jannik Hastrups næste langtegnefilm,
”Fuglekrigen”, hvori Stoyanoff havde ansvaret for musen Frederik, som i samspil
med musen Ingolf sørgede for nogle af de muntre indslag i filmens ellers
ret så dramatiske handling.
Udsnit af plakaten for ”Strit og Stumme”, hvori Georges Stoyanoff har animeret den fløjtespillende dreng Stumme, som ses til højre. - © 1887 Warner & Metronome Film ApS og Dansk Tegnefilm Kompagni.
Musene Ingolf og Frederik fra ”Fuglekrigen”. Georges Stoyanoff var animator på Frederik, som ses til højre, medens Harry Rasmussen var det på musen Ingolf til venstre. - © 1990 Per Holst Filmproduktion.
Jannik Hastrups næste langtegnefilm blev ”Aberne og det hemmelige våben” (1995), og heri var Georges Stoyanoff animator på abedrengen Hector, hvis karakter kan minde lidt om Stumme i ”Strit og Stumme”.
Udsnit af plakat for ”Aberne og det hemmelige våben”, hvori Georges Stoyanoff har animeret abedrengen Hector, som ses til venstre. - © 1995 Per Holst Filmproduktion og Dansk Tegnefilm Kompagni.
”Bamses Julerejse 1996”. - © 1996 DR TV/B&U og Dansk Tegnefilm Kompagni A/S.
1996 var Georges Stoyanoff layouter, designer og animator på tegnefilmindledningen til ”Bamses Julekalender”, en værdig og ærefuld pendant til Kjeld Simonsens animation af indledningssekvensen til ”Bamses Billedbog”.
Filmografi for Georges Stoyanoff:
(Desværre mangelfuld og ukomplet, i hvert fald
indtil videre)
Korte tegnefilm (for Bent Barfod):
”Jim og Jeg…” (19??; Anim) ”Se min kjole…” (19??; Anim)
”I skoven skul’ være gilde” (19??; Anim) ”Tre små soldater” (19??,
Anim) ”Vanddråben” (19??; efter Andersens eventyr; Anim) ”Solen er rød”
(19??; Anim) ”Konen med æggene” (19??; efter Andersens eventyr; Figurdesign
og Anim)
Korte tegnefilm (for Jannik Hastrup) (listen ukomplet).
Bjarne og Brittas vidunderlige
verden 1-4 (1990; Anim) Den gyldne ring (19??, Anim) Rævepels (19??; Anim)
Tegnefilmindslag i kortfilm:
?????
Lange tegnefilm (listen ukomplet):
Samson
og Sally (1984; Anim) Strit og Stumme (1987; Anim) Fuglekrigen (1990; Anim)
Aberne og det hemmelige våben (1995; Anim) H. C. Andersen og den skæve
skygge (1998; Anim)
Tegnefilmindslag i spillefilm:
????
Reklametegnefilm:
????
TV-tegnefilm (listen ukomplet).
Bamses Julerejse (1996; Layout, Design, Anim)
Illustrationer m.v.:
Bogomslag, plakater o.lign.,
Dekoratørarbejder:
????
______________