Til start: Dansk Tegnefilms Historie

   Hans Perk siddende på en bænk udenfor Disney's gamle Animation Building i Burbank. Foto: 2006 Stacia Martin.

Hans Perk
Født d. 31. december 1961 i Amsterdam, Holland, som søn af George Perk, født i Amsterdam 1925, og hustru Lizabeth Perk-Rademaker, født i Groningen 1923.

Her har vi valgt at lade Hans Perk selv fortælle om sit liv og sin karriere, fordi han fortæller så levende, vidende og detaljeret:


Da jeg var fem år flyttede min familie fra Amsterdam til den lille by Huizen, 30 km øst for Amsterdam. Min skoletid var i nabobyen Bussum. Jeg blev interesseret i tegnefilm i 3.G, men kunne i begyndelsen ikke finde mange oplysninger om emnet. Efter imidlertid at have fået Christopher Finch's bog fra 1973 "The Art of Walt Disney" i fødselsdagsgave fra mine søde forældre blev jeg for alvor tændt, først som samler af tegnefilm- og Disneyartikler. I byen Bussum var der dog et forbavsende veludstyret tegneserieantikvariat "Wammes", hvor jeg fandt adskillige interessante tidsskrifter inkl. Mike Barrier's Funnyworld. Mødte så i maj 1978 for første gang Børge Ring efter at have set et program om ham og hans kortfilm "Oh, My Darling" i Hollandsk fjernsyn - på slutteksterne fandt jeg ud af, at han kun boede 10 minutter fra der hvor jeg boede, og jeg ringede ham op.
Samme år var jeg på besøg i Los Angeles og fik en rundvisning i Disney's animationsstudie i Burbank. Der fandt jeg ud af, at jeg kun ville samle på de ting som havde med Disney's tegnefilm at gøre, fortrinsvis bøgerne. Tilbage og hjemme i Holland fik jeg aftalt med Børge, at han skulle undervise mig i animation, finansielt bistået af mine forældre.

 

På dette foto ses Hans Perk en dag i 1976, da han besøgte Walt Disney Productions’ London afdeling på Pall Mall. – Foto: © 2010 Hans Perk.

Efter endt skoletid læste jeg et år kunsthistorie og arkæologi på Amsterdams Universitet. Jeg kunne dog ikke holde ud kun at skulle beskrive kunst med ord – for det kriblede i mine fingere efter at tegne, så derfor holdt jeg op på Universitetet og flyttede mit tegnebord ind hos Børge Ring, som på daværende tid boede på Emmerrek 5 i Blaricum i Holland. Fra foråret 1980 indtil november 1983 sad jeg hver ENESTE dag, inkl. jul, nytårsdag og samtlige søndage fra kl. 10 til kl. 18 hjemme hos Børge i hans arbejds-loftsrum og tegnede. I begyndelsen på prøver, men så også på "rigtige" scener som blev brugt til film. De første var til Gerry Potterton's film til Ivan Reitman, "Heavy Metal", som Børge animerede en sekvens til for Halas and Batchelor studiet. Derefter fulgte flere scener til langfilm og reklamefilm, som mellemtegner og rentegner. På den første Hollandske langfilm med hr. Bommel fik jeg lov til at animere min første "figur", en hoppende sæk. Omkring den tid fik Børge grønt lys til produktion af kortfilmen Anna & Bella. Til den optog jeg storyboardet på 16mm film, og det viste sig, at filmen kunne forbedres. Børge og jeg diskuterede ændringerne, og efter 4. gang storyboard-test blev filmen som den nu er. Jeg lavede 17 forskellige ting (inkl. klip, animation, trække op på og male celluloider, samt planning af scenerne, og det arbejde en assistant director laver) på den film, som så fik en Oscar for bedste tegnede kortfilm i 1986. Det var en meget spændende tid, den tid jeg arbejdede med Børge. Men efter nogle personlige forhold fandt jeg, at det ville være en god ide at finde nye græsgange, og i november 1983 tog jeg tegnebordet med hjem igen. Udover at tage del i efterarbejdet på Anna & Bella lavede jeg nogle småting, indtil Børge en dag spurgte mig om jeg ville køre med ham til København, hvor han skulle aflevere nogle scener til Valhalla-filmen, og det havde været sent aftenen i forvejen, så han var bange for at falde i søvn bag rattet. Det var den 28. juli 1984. To dage senere blev jeg af Jeff Varab og Jakob Stegelmann spurgt (det havde Børge en finger med i) om jeg ville komme til København og arbejde - det ville jeg godt. Jeg skulle dog lige tilbage til Holland, hente mine ting, og gæste Disney-legenderne Frank Thomas og Ollie Johnston med konerne en uge i august. Fra slutningen af august 1984 har jeg så boet i Danmark, arbejdende som Supervising Animator på Valhalla-filmen.

 

På billedet til venstre ses Hans Perk siddende ved lyspulten i 1987, da han og hans kolleger arbejdede på langtegnefilmen ”Troll Story”, som de berømte Disney-animatorer Frank Thomas og Ollie Johnston, samt designeren Ken Anderson var konsulenter på. Stedet er Ryvangs Allé. – På billedet til højre ses Hans ti år senere, i 1997, siddende bag computeren i sin tegnestue hos A. Film på Tagensvej. Hans Perk var på den tid udnævnt til IT-chef. – Fotos: © 2010 Hans Perk.

Efterfølgende oplysninger har jeg skrevet i omvendt kronologisk rækkefølge, delvis kopieret fra IMDb, suppleret med yderligere data. Det vigtigste er dog, at Karsten Kiilerich, Jørgen Lerdam, Stefan Fjeldmark og jeg, sammen med produktionsleder Anders Mastrup, stiftede firmaet A. Film I/S pr. 1. august 1988. Alt mit arbejde efter denne dato har været i firmaets navn, først som animator, instruktør og klipper, dernæst som IT Chef, og siden 2008 som adm. dir. i datterselskabet A. Film L.A., Inc., en rolle som jeg forventer mig en del af! Vi solgte i 1995 halvdelen af vore aktier til Egmont, som er ejer af Nordisk Film, og bliver derfor betragtet som del af dette berømte gamle firma.
Her er opsummeringen: (NB: Langfilm er angivet ved premiereåret, som ofte ligger mange år efter produktionsåret!)



2008 - Adm. direktør i A. Film L.A., Inc. i Hollywood, dog stadig også i rådgivende funktion hos A. Film i Danmark.
2010 Olsen Banden på de Bonede Gulve - Technology Consultant
2008 Rejsen til Saturn - Technology Consultant
2008 Niko og de Flyvende Rensdyr - Technology Consultant (uncredited)
2008 Le Défi de Caesar ("dark ride" til Parc Astérix) - Planning
2007 Jungledyret Hugo 3; Fræk, Frejdig og Fri - Technology Consultant (uncredited)
2007 Goofy: How to Hook Up Your Home Theater - Supervising: Drawing, Digital I&P, Compositing
2006 Den Grimme Ælling og Mig! - Head Of Technology
2006 Asterix og Vikingerne - Head Of Technology
2006 Free Jimmy - Head Of Technology (in 2002)
2005 Pettson och Findus 3: Tomtemaskinen - Head Of Technology
2004 Terkel i Knibe - Technical Director
2003 Bagom Valhalla (video documentary kortfilm) - Editor, Director, Narrator, Writer (writer), Producer
2002 Eight Crazy Nights - Head Of Technology  (uncredited)
2002 The Shepherdess and the Chimney Sweep (TV) - Head Of Technology
2000 Hjælp! Jeg er en Fisk - Technical Wizard (og klip af pilot i 1996)
1998 The Magic Sword: Quest for Camelot - Technical Wizard
1997 When Life Departs (Oscarnomineret kortfilm) - Head Of Technology

1997 - IT Chef for A. Film ApS

1996 Jungledyret 2 - den store filmhelt - Technical Director, Editor, Storyboard Artist
1996 Milex Slim/Dano Slim (reklame) - Director
1996 Rasmus Klump på Nordpolen (TV) - Storyboard
1995 All Dogs go to Heaven II - Head Of Technology
1994 Rasmus Klump pilot - Animator, Planning
1994 Sebastian (flytte-reklamefilm) - Director, Animator
1994 Felidae - Animator
1994 A Troll in Central Park - Additional Character Animator
1993 Mathilde Ko-caomælk (
3 flytte-reklamefilm) - Director, Animator
1993 Jungledyret Hugo - Animator, Pre-production (storyboard, animatics klip)
1993 Verdenshistorien 1 & 2 - Editor, Director (med-instruktør), Animator
1993 The Princess and the Goblin - Animator (in 1989)
1992 Der Kleine Punker - Animator, Sequence Director
1992 FernGully: The Last Rainforest - Animator
1991 Carlsberg Lemon (reklamefilm, kombi af tegnet og computeranimation) - Director, Planning
1990 Peterchen's Mondfart - Head Animator
1990 Fuglekrigen i Kanøfleskoven - Animator
1990 The Wonderful Tale of Music - Director (1840 sequence)
1989 Walter & Carlo i Amerika - Visual Effects (hjerter i øjnene)
1989 Sadolin reklamer - Director & Animator
1988 Licens Lars (DR) - Animator

1988 - Medstifter og med-ejer af A. Film I/S (senere ApS, endnu senere A/S)
(Tegnede storyboards og planlagde animatics til en del reklamefilm 1988-1996)

1988 Umweltschutz (tysk reklame for Hahn Film) - Animator
1988 Benjamin Blümchen - Animator (div. afsnit )
1987 Henning Kure's Troll Story - forarbejde, sammen med Karsten Kiilerich, Jørgen Lerdam, Stefan Fjeldmark & Disney-legenderne Frank Thomas, Ollie Johnston og Ken Anderson
1987 Quark og Landevejsrøveren (kortfilm) - Director
1986 D.O.N.G. film til Lars Brydesen - Animation
1986 Valhalla - Supervising Animator, også klip af 1. trailer

1984 - Flyttet til Danmark

1983 Animerede en reklamefilm til vinduer til Hollandsk producent
1983 Diogenes pilot - Belgisk projekt - animation til Mark Schopman Film

1983 - Sluttede med at tegne for Børge Ring omkring november, tog dog del i efterarbejdet på Anna & Bella i 1984

1984 Anna & Bella (Børge Ring's Oscarvindende kortfilm) - Animator, Editor, Assistant Director
1984 Jan Zonder Vrees - Assistant Animator til Børge Ring (uncredited)
1983 Curse of the Pink Panther - Assistant Animator for Børge Ring (uncredited)
1983 Als Je Begrijpt Wat Ik Bedoel (Tom Poes & Hr. Bommel) - assistent for Børge Ring og lidt animation (uncredited)
1982 Anjerfonds (reklamefilm)  - Assistant Animator for Børge Ring
1982 AC Restaurants (Asterix & Obelix reklamefilm) - Assistant Animator for Børge Ring
1982 MiaouMix (fransk reklamefilm) - Assistant Animator for Børge Ring
1981 Heavy Metal - Assistant Animator for Børge Ring (segment "So Beautiful and So Dangerous") (uncredited)

1980 - Assistent for Børge Ring i Holland
1979 - Et år læst kunsthistorie på Amsterdam's Universitet
1978 - Elev af Børge Ring efter at have set på tv, at han kun boede 10 min på cykel fra mit hjem
1976 - Købt første tapskinne (pegbar)
1961 - Født d. 31. december kl. 22:20 i Amsterdam, Holland

Se iøvrigt
http://www.imdb.com/name/nm0673853/

 

Herover ses Hans Perk i 2007 sammen med fra venstre Kathryn Beaumont (Alice i Alice i Eventyrland 1951 og Wendy i Peter Pan 1953) og Virginia Davis (Alice i Alice in Cartoonland etc.). Fotoet er taget ved åbningen af Disney Arkivernes nye læsesal. – Foto: © 2007 Hans Perk.

På det personlige plan har jeg optrådt adskillige gange i en lille gruppe med sange som blev skrevet til Disney film men ikke brugt, foranlediget af vor ven Russell Schroeder som har skrevet to bøger med titlerne Disney's Lost Chords Vol. 1 & 2. Vores koncerter var på museer, i "the Hyperion Bungalow" i selve Disney-studiet i Burbank, til animator Andreas Deja's juleparty og til det første store D23 Disney Fanclub kom-sammen i Anaheim, Kalifornien. Jeg har også hjulpet Disney Arkiverne, som gav mig titlen Disney Archive Angel i 2008, og det fornylig åbnede Walt Disney Family Museum udstiller en kopi af Walt Disney's første business card som jeg er i besiddelse af. Jeg prøver også at holde min blog vedlige på http://afilmla.blogspot.com/

 

Foto fra koncerten ”Disney’s Lost Chords” ved D23 Expo i Anaheim Convention Center i 2009. De optrædende er fra venstre Josh Shipley, Stacia Martin, Hans Perk og Dan Smith. I baggrunden ses the Disney Studio Employee Choir. – Foto: © 2009 Hans Perk.

© Hans Perk, Valby d. 7. januar 2010.

 

________________