Til start: Dansk Tegnefilms Historie
Foto & tegning: © 2008 Karsten Heising.
Karsten Heising, født d.4.november 1965 i København, som søn af buntmager Erik Verner Heising, født d.10.maj 1932 – død 2006, og hustru, Hanne Marie Heising, født Borch, født d. 23.juni 1940. – Karsten blev i 2007 gift med hjemmehjælper Britt Anette Heising, født Andersen, født 23.februar 1966. Ægteparret har børnene: Lau, født 1998, og tvillingerne Jon og Mia, født 2001.
Karsten blev født kl. 13:45 på Skt. Josephs Hospital, på Nørrebro, som det sidste barn ud af ialt tre søskende. Han voksede op i Emdrup Sogn, henholdsvis i Ryparken og i Emdrup Vænge. Skolegangen blev aftjent på Emdrup Borg Forsøgsskole - senere sammenlagt med Emdrup Skole, under navnet Lundehusskolen, som han forlod efter samfulde ti år, med en delvist udvidet afgangseksamen.
Karsten var ganske lille, da han greb sin første blyant, og forsøgte at kreere figurer fra Disneys univers. Disney´s tegnefilm har alle dage haft en stor plads i hans hjerte, tillige med film fra Fleischer Studio m.fl. Efter i juledagene 1975 at have set en række af Hanna & Barbera´s Scooby Doo-tegnefilm, fik han blod på tanden og ville også gerne selv til faget. I begyndelsen af 1976, forsøgte han sig med produktionen af sin første tegnefilm, efter cut out princippet. I sin iver efter at tilegne sig mere viden om, hvordan profesionelle animatorer arbejder, og om, hvordan en rigtig tegnefilm bliver til - gjorde hans far ham opmærksom på, at han ved et tilfælde havde bemærket, at der på et brevindkast til en forretning på Gl. Kongevej 39 stod at læse: Tegnefilm! Hans far opfordrede ham derfor til, snarest at tage kontakt til den lokkende adresse.
På adressen
havde firmaet Anima Film Aps til huse. Harry Rasmussen var på det tidspunkt
blevet eneejer, direktør og kunstnerisk leder af dette tegnefilmstudie.
Efter i forsommeren 1980 at have henvendt sig flere gange til Harry Rasmussen,
i håbet om at denne ville hjælpe den da 14-årige Karsten,
med at udvide hans viden om tegnefilm, fik den unge mand endelig lov til at
komme inden for - for en kort bemærkning, vel at mærke. Det møde
varede omtrent små to timer! Den travlt optagne Harry Rasmussen lod sig
til sidst overtale, ikke på grundlag af det materiale Karsten fremviste,
men snarere på grund af hans stædighed. En aftale blev indgået
mellem Karsten og hans forældre, hvis sidstnævntes accept Harry
Rasmussen selvfølgelig insisterede på skulle foreligge. Et møde
mellem parterne blev arrangeret, og ved samme lejlighed fik forældrene
forelagt betingelserne for Karsten´s "ophold" i firmaet.
Under mødet gjorde Harry Rasmussen også
opmærksom på, at man fra firmaets side faktisk ikke havde brug for
en elev, ligesom man heller ikke var i stand til at betale løn til en
sådan. Det blev også foreholdt Karsten og hans forældre, at
det var vanskelige tider for tegnefilmbranchen som helhed, og for Anima Film
ApS i særdeleshed. Men Karsten insisterede på, at han på trods
heraf gerne ville forsøge sig, og hans forældre indvilgede derfor
i, at han kunne komme og arbejde som volontør efter skoletid, og ligeledes
i sine ferier, hvis han selv syntes.
I sin relativt korte tid som volontør hos Anima Film ApS fik Karsten Heising mulighed for at øve sig i ganske enkle former for animation, hvilket han er i gang med på fotoet til venstre. På fotoet til højre har Karsten lejlighed til at følge med i, hvordan optagelsen af tegnefilm sker på trickbordet. På det tidspunkt benyttede vi os hovedsagelig af Hasse Christensen som trickfotograf. Karsten Heising og Hasse Christensen ses stående foran sidstnævntes trickbord. - Fotos: © 1981 Harry Rasmussen.
Karsten viste sig at være en begavet og interesseret ’elev’, som på grund af chefens travlhed dog mest kom til at sidde og tegne det, han selv havde lyst til, men som lejlighedsvis fik nogle råd og vink af forskellig saglig art. Han blev kun et par enkelte gange bedt om at assistere på nogle relativt nemme professionelle opgaver, der imidlertid ikke var af alt for spændende karakter. Derfor kedede arbejdet ham forståeligt nok, ligesom hele situationen på tegnestuen var præget af det meget overarbejde, som dels skyldtes, at Anima Film ApS ustandselig blev presset til hurtig leverance, og dels at der ikke var råd til at ansætte mere personale, end der allerede var i firmaet i form af såvel fastansatte som freelancere. Det var derfor fuldt ud forståeligt, at Karsten følte, at han ikke lærte nok, og at han efter nogen tid fik lyst til at søge andre udveje og græsgange, for at udvide sin horisont vedrørende animation og tegnefilmproduktion.
Men inden det var kommet så langt som til, at Karsten
forlod Anima Film ApS, havde firmaet også haft fornøjelsen af at
knytte hans mor, Hanne Heising, til sig som freelance assistance ved farvelægning
på cels. Hun var både et dygtigt, pligtopfyldende, muntert og omgængeligt
menneske, som troligt stillede op hver gang, der var brug for hendes assistance,
og det var i en periode relativt ofte.
På
fotoet herover ses tilvenstre Birgit Bennedbæk, idet hun betragter Hanne
Heising,
som er i færd med at male på cels til OBS-spotten
”Sommertid slut”. – Foto: © 1980 Harry Rasmussen.
Som en følge
af situationen var det derfor ingen overraskelse, omend nok en skuffelse, for
Anima Films ledelse, da Karsten en dag kom og sagde, at han havde tænkt
sig at stoppe i firmaet, fordi han nu kunne blive rigtig elev på den omtrent
nystartede aftenskole ”The Copenhagen School of Animation”, som var oprettet
af Jeff Varab, Jørgen
Klubien
og Jakob Stegelmann.
Den undervisning, der foregik dér, blev da senere også starten
på det stærkt medieomtalte langtegnefilmsprojekt ”Valhalla”, som
Karsten også blev medarbejder på. Forinden var der sket det, at
Karsten en dag havde henvendt sig til Jeff Varab, Jørgen Klubien og Jakob
Stegelmann på deres daværende tegnestue i Skindergade. Her fik Karsten
mulighed for at se de linetests af de daværende elevers animationsforsøg,
der ved den lejlighed blev vist, og da han syntes godt om det, han så,
forespurgte han om der var nogen mulighed for, at han som folkeskoleelev kunne
få rabat på den fastsatte elevbetaling for undervisningen. Det viste
sig dog ikke at kunne lade sig gøre. Karsten måtte derfor indtil
videre afstå fra sit ønske om at komme til at arbejde med tegnefilm
og koncentrere sig om sit skolearbejde.
Heldet skulle dog vise sig at
være med ham, for en del måneder senere modtog han et standardbrev
fra Jakob Stegelmann, hvori denne meddelte, at nu var tiden inde til at deltage
i animationsskolen, og denne gang til så favourable priser, at det blev
muligt for Karsten at melde sig som elev. I den anledning henvendte han sig
en tidlig aften i Varab, Klubien og Stegelmanns lokaler, som var beliggende
inde over gården på 1. sal i Nansensgade 45, og her skulle han tale
med Jeff Varab om sin optagelse som elev på animationsskolen. Den første
han mødte var fotografen Grandjean, idet Varab var optaget af en telefonsamtale,
da Karsten ankom, og han benyttede derfor lejligheden til at gå omkring
på tegnestuen og grundigt studere den ophængte storyboard til den
planlagte langtegnefilm ”Valhalla”. Til stede i lokalet var i øvrigt
sangerinden Søs Fenger, hvis bror og ældre søster arbejdede
på projektet.
Da Karsten endelig fik foretræde for Jeff Varab,
blev han så befippet, at han gik fuldstændig i baglås og ikke
kunne fremstamme et eneste ord på engelsk, som var det sprog Varab dengang
talte og forstod. Men Søs Fenger trådte venligt til og fungerede
som tolk for Karsten, så han kunne gøre sig forståelig for
chefanimatoren, manden, som havde fået sin uddannelse hos Walt Disney
Productions og tilmed havde været key-animator på flere af dette
firmas store tegnefilm. Det lykkedes Karsten at fortælle om både
sin tid hos Anima Film ApS og om sit eget tegnefilmprojekt til Danmarks Radio’s
børneprogram, indledningen til B & U afdelingens
"Gummi Klokker", og om sin interesse for Disney-tegnefilm og andet
i samme genre. Resultatet blev, at Karsten blev optaget som elev på animationsskolen,
som holdt til i nogle undervisningslokaler på Krebs’ Skole i Stockholmsgade,
hvor Jakob Stegelmanns berømte far, Jørgen Stegelmann dengang
var rektor.
Her skal indskydes, at Karsten forresten selv blandt andet har følgende at fortælle om sin tid med tegnefilm for Danmarks Radios B&U afdeling:
”Som du måske
kan erindre, havde jeg fået en lille kontakt til Danmarks Radio’s Børne
og Ungdomsafdeling – nærmere betegnet til: Per Nielsen. En utrolig rar,
venlig og hjælpsom mand, der blandt flere ting, fik mig involveret i en
børneudsendelse, der løb hen over skærmen i en kortere periode.
Den unge herre Heising fik lov til at animere indledningen til programmet ”Gummiklokker”.
Selve optagelserne af min ”sparsomme” animation, foregik på den modsatte
side af Hareskovvejen, hvor Danmarks Radio’s tegne- og trickfilmsafdeling lå.
Her blev jeg hurtigt og enkelt sat ind i, hvorledes deres 16mm trickfilm-kamera
fungerede. Jeg blev efterladt af Lejf Markussen med ordene: ”Så klarer
du dig selv!” (absolut ikke sagt i en uhøflig tone, men nærmere
som: jeg stoler fuldt ud på dine evner, min dreng!)
Når jeg herefterdags skulle
bruge papir til animation, smuttede jeg ud til Lejf og fik det hullet – ja,
vagterne lod mig rent faktisk bare gå ind, selv om jeg ikke havde fået
fat i Leif og lavet en aftale – jeg vidste jo, hvor apparatet stod placeret.
Vagterne kom naturligvis lige forbi, for at se hvorledes det stod til med mit
”hulleri” – og det var helt i sin orden.
Da man besluttede at nedrive denne
bygning og flytte hele molevitten over til den ”rigtige” DR-bygning, fulgte
jeg med en tid, omend det blev noget mere besværligt at komme til hullemaskinen.
Herovre skulle jeg passere både studie et og to, forbi kantinen og ned
ad den lange korridoragtige gang – med glasfacade ned til ”træværkstedet”
– for til sidst at ende hos Annelise Mark Andersen, der også besad sådan
et hulleapparat.
Nuvel, det sluttede (så vidt jeg erindrer) ret
brat, da jeg en dag blev nægtet adgang hertil. Man kunne i modtagelsen
ikke få fat i nogen personer ”oppe på gangen”, og så var det
slut med at hulle i 2860 Søborg. Min højagtværdige fader
fik på et forholdsvis tidligt tidspunkt fremstillet hovedbestanddelene
til sådan et hulleapparat ude på sit arbejde. Men desværre
var ingen i besiddelse af det værktøj, der nu engang krævedes,
for at færdiggøre ’maskineriet’. Jeg har stadigvæk disse
dele, men kan desværre ikke bruge dem i deres nuværende tilstand!”
(Karsten Heising i mail af 22.01.08 til Harry Rasmussen).
Karsten var
i øvrigt en af de yngste deltagere
på animationsskolen, idet en del af de andre elever var omkring ti-femten
år ældre end ham. Ikke desto mindre gjorde han sig hurtigt bemærket,
åbenbart fordi han havde et godt tag på de grundlæggende animationstekniske
fif, såsom action-line, anticipation, squash og strechts, overlapping
action mm. Disse begreber havde han lært begyndelsesgrundene til i sin
tid hos Anima Film Aps, hvor Harry Ramussen var chefanimator foruden meget andet.
Men ved siden af sin deltagelse i animationsskolens aftenundervisning,
gik Karsten fortsat i skole, og havde i mellemtiden fået kontakt til Berlingske
Tidende, hvor han i en periode sad og tegnede illustrationer til et par artikler,
bragt i avisens UNG sider. I 10. klasse lykkedes det ham at komme i erhvervspraktik
hos Asgaard Film, som tegnefilmfirmaet i Nansensgade nu var kommet til at hedde.
Han fik tilmed forlænget opholdet med en uge, og opnåede derved,
at kunne deltage i tegnestuens julefrokost, en temmelig fugtig affære,
undtagen for Karsten, der fortsat holdt sig til gul sodavand – og stadig gør
det. (Sådan da!)
Her ses et par eksempler på Karsten Heisings blyantsudkast
til forskellige figurers mimiske udtryk i forbindelse med hans arbejde som animator.
Tegninger: © 2008 Karsten Heising.
Efter at have
afsluttet sin skolegang, afholdt Karsten og hans skolekammerater en afslutningsfest
i privat regi. Alle misundte ham, fordi han derefter skulle direkte ind i Nansensgade
og beskæftige sig med sin store hobby: at lave tegnefilm, tilmed til en
eventyrlig begyndelsesløn af hele 4000 kr. per måned.
Imidlertid
viste det sig snart, at der herskede kaotiske tilstande på tegnestuen,
idet ingen rigtig vidste, hvad man skulle lave og hvordan man skulle forholde
sig, i det mindste følte Karsten det sådan. Herom fortæller
han selv følgende:
”Alt var kaotisk i begyndelsen, ingen vidste rigtigt hvorledes man skulle forholde sig, jeg var i hvert fald en fortabt sjæl, indtil Kim Annweiler kom og spurgte om jeg ikke havde noget at lave, hvilket jeg kun kunne bekræfte ham i. Så havde han et job til mig! Jeg skulle animere skyggen på Tjalfes ben, i det øjeblik han betræder regnbuen. Sikke en omgang guds jammerlig skygge jeg der fik frembragt. Det hele vibrerede på linetesten – men det var sgu da skide godt, det jeg havde siddet og lavet. Så kunne man rigtig se, at der var liv i regnbuen, når lyset således til- og aftog i styrke – jeg blev med andre ord reddet på målstregen, pyh hadada!” (Karsten i brev af 03.11.07 til Harry Rasmussen).
Det forholdt sig i øvrigt sådan, at Jeff Varab mere eller mindre brugte Stefan Fjeldmark som assistent i begyndelsen, men han havde åbenbart samtidig set et stort lys i Karsten, for lige pludselig, da medarbejderne skulle inddeles i enheder – hos Disney hed sådanne units – skulle Karsten forlade sin hidtidige rum og flytte sig og sin animationspult ind i et lokale ved siden af, fordi Varab ønskede ham som sin assistent på den store afskedsscene mellem Tjalfe og Røskva. Det viste sig dog at være for stor en mundfuld for Karsten, som hurtigt måtte erkende, at han endnu ikke havde modenhed og rutine nok til at kunne imødekomme og indfri Varabs store forventninger. I den tegnestue, hvor Karsten var kommet til at sidde, befandt sig også Stefan Fjeldmark og en arkitekt ved navn Claus Bjerre, hvis eneste opgave bestod i at modellere filmens hovedpersoner Thor og Loke i rødler. Siden blev figurerne støbt i gips og bemalet med de farver, de havde i filmen. Man satsede stort og imiterede de procedurer, der efter mange års eksperimenter var blevet udviklet på Walt Disney Studios, hvis ældste medarbejdere på det tidspunkt havde mere end halvtreds års erfaring at trække på. Ifølge Karsten lykkedes det for Claus Bjerre at arbejde sig længere og længere mod toppen i Asgaard Film, så at han blev ansat som administrerende chef for firmaets senere oprettede Laser Disk-projekt, der fik til huse i Ravnsborggade på Nørrebro.
Tre
eksempler på den rolle bevægelse generelt set spiller i Karsten
Heisings tegninger, hvilket ikke er så mærværdigt i betragtning
af, at det var og er animationens kunst, der især fascinerer ham ved tegnefilmmediet.
– Tegningen øverst er fra 1988. Tegningen nederst til venstre er fra
2002, den til højre er fra 1999.
– Tegninger: © 2008 Karsten Heising.
I denne periode mistede Karsten og Harry Rasmussen forbindelsen med hverandre. Der kom til at gå henved femogtyve år, før parterne igen fik kontakt til hinanden, hvilket skete, fordi Karsten reagerede på den omtale af ham, der findes i afsnittet ”Dansk Tegnefilm 1980-1990” her på hjemmesiden.
Om sit videre
liv kan Karsten fortælle, at han på tegnestuen i Nansensgade kom
til at sidde over for en et par år ældre fyr ved navn Lars Pindal,
en søn af den i tegnefilmsammenhæng berømte Kaj Pindal.
Lars havde naturligvis længere og større erfaring med tegnefilm
og animation, end tilfældet var for Karstens vedkommende, men da de to
af flere grunde havde forskellige opfattelser af tingene, førte det til
nogle verbale og holdningsmæssige ”sammenstød” mellem dem. Herom
siger Karsten selv, at det nok hovedsagelig skyldtes, at Lars var ”verdensorienteret”,
hvorimod han selv ”stadigvæk hang fast i den lokale andedam.” Uoverensstemmelserne
var dog ikke større, end at Lars et par gange var inviteret til middag
hos Karstens forældre.
På et tidspunkt kunne Lars
fortælle kollegerne på tegnestuen, at hans berømte far, Kaj
Pindal, var kommet til København for at deltage i Valhalla-projektet.
Pindal havde i den anledning medbragt nogle af sine egne 16mm tegnefilm, hvilke
var stillet til rådighed, for samtlige medarbejdere, der måtte ønske
at studere dem! Disse film lånte Karsten, som gerne ville studere, hvordan
Pindal lavede tegnefilm. Uheldigvis var perforationen på en af filmene
blevet forsøgt repareret, hvilket Kaj ikke havde informeret om, så
da Karsten kørte filmen, gik den i ’salat’ og blev delvis ødelagt.
Det undskyldte en brødebetynget Karsten, men Pindal svarede bare lige
så stille og roligt: ”Nå ja, det skulle jeg nok lige have fortalt
dig!”
I øvrigt delte Karsten også interessen for
transportmidler, specielt sporvogne og tog, med både Kaj og Lars Pindal,
og de besluttede derfor sammen at besøge Sporvejshistorisk Museum på
Skjoldnæsholm. Herom fortæller Karsten:
”På vejen ned til Valsø, fortalte Kaj ind
imellem lidt om sine oplevelser inden for tegnefilm. Idioten her fik sgu ikke
helt fat i det hele – og sidder idag og ærgrer mig over, ikke at have
spurgt om noget mere. På denne mindre rejse passerer vi Taastrup Station,
hvor jeg gør Kaj opmærksom på, at du [Harry Rasmussen] tilfældigvis
bor her, og udpeger bygningen. Det overrasker Kaj en del, og fremstammer lettere
forvirret, at han egentlig burde aflægge dig et besøg – det blev
der formentlig ikke meget af. Men han kunne da fortælle mig, at ”Harry
dengang blev betragtet som vidunderbarnet indenfor den danske tegnefilmsverden”
– og med rette.
Senere var Lars, min far og jeg en tur til DSB-Museet
i Odense, også denne tur var ganske vellykket. Efter at jeg er flyttet
hjemmefra, har jeg fortsat kontakt med Lars – det skal dog lige nævnes,
at det efterhånden er et lille års tid siden jeg sidst lod høre
fra mig. Lars er ikke længere involveret i tegnefilm, men arbejder for
de Canadiske Jernbaner – pudsigt nok!” (Karsten Heising i brev af 03.11.07 til
Harry Rasmussen).
Omkring Valhalla-filmens
produktion kan Karsten endvidere fortælle, at han også lærte
en ung mand ved navn Keld Schumacher at kende, som han syntes var en fremragende
baggrundsmaler, men den opfattelse delte lederen af baggrundsafdelingen, Søren
Håkansson, åbenbart ikke. Derfor blev Schumacher i stedet ansat
som assistent for Stefan Fjeldmark, der i øvrigt på det tidspunkt
havde overtaget Animationsskolens aftenundervisning på Krebs’ Skole. Keld
Schumacher kom på et tidspunkt til at arbejde i Jørgen Lerdams
unit, men da han ikke rigtig kunne med denne, valgte han helt at forlade Valhalla-projektet.
Karsten kom efterfølgende til at arbejde på Laser
Disk-projektet ude i Ravnsborggade, hvor han igen blev assistent for Jeff Varab,
som nu var i gang med at aftegne nøglestillingerne i en live-action-optagelse
af en kvinde iført en spcialdragt, og som til formålet var blevet
optaget på video. Karstens opgave blev at lave inbetweens mellem nøgletegningerne,
hvilket han fandt var en kedsommelig opgave. Og da Karsten tillige kom på
kant med den administrerende chef for afdelingen en del gange, den føromtalte
Claus Bjerre, valgte han at forlade både Valhalla- og Laser-projektet.
Men forinden fortalte han Varab om sin begrundelse for at ville forlade et arbejde,
som han ellers holdt af, og begrundede det med, at han ikke følte at
være til nogen gavn længere. Varab svarede, at han altid ville være
velkommen tilbage når som helst, sådan som Varab selv havde det
i forhold til Disney Studios, og det var selvfølgelig rart for Karsten
at vide.
Imidlertid havde Karsten og Keld Schumacher tænkt sig at gå i kompagniskab og starte på egen hånd, med den hensigt at ville påtage sig forefaldende tegne og tegnefilmarbejde, og de var da også ude at se på egnede lokaler sammen. Desværre løb dette projekt ud i sandet, og det samme gjorde kontakten til Keld. Her vil vi lade Karsten selv fortælle om, hvad der videre skete:
”I knapt et halvt år gik jeg rundt og tjente ingenting
– jeg animerede alt jeg kunne, døgnet rundt. En dag besluttede jeg, at
aflægge Jeff en visit, udelukkende for at få hans vurdering af de
småtterier jeg havde frembragt.
Da jeg trådte ind i lokalerne
i Nansensgade, blev jeg godt nok overrasket, jeg blev mødt af en larmende
tavshed! Mennesketomt – det eneste sted jeg hørte nogen pusle, var aller
bagerst i bygningen, her sad Jeff – dennes veninde og Jakob. Det viste sig,
at d’herrer af de forskellige investorer i konsortiet, var blevet bedt om at
forlade Valhalla-projektet – her sad de så mutters alene!
Jeff havde (formodentlig via nogen af Jakob’s forbindelser)
fået noget animationsarbejde fra Studio Idefix – til denne opgave havde
han panisk brug for nogen, der kunne både rentegne og inbetweene. Jeg
blev ansat på stedet, for en periode af mindst 14 dage – muligvis mere.
Efter et par dage i det næsten tomme studie, og
med et – ifølge Jeff – veludført arbejde, dukkede Keld pludselig
op i den tro, at Asgaard Productions stadigvæk havde til huse i bygningen.
Også han blev hyret i en ruf. En tidligere medarbejder, der netop havde
afsluttet sin tid i gymnasiet, kom til i denne periode.
Trekløveret Jeff, Karin
Hjort og Jakob tog på en hurtig – og sikkert velfortjent ferie – derfor
skulle jeg pludselig sørge for, at al den animation der nu lå klar,
skulle inbetweenes og rentegnes til de engang kom hjem. Her sad både Keld
og jeg, dag og nat for at prøve at få det hele færdigt –
Keld var ikke den hurtigste, og den sidst ankommende gik ikke så helhjertet
ind i denne proces – hvilket betød, at det ikke lå klart da cheferne
kom hjem!
Jeff fortalte mig direkte, at han var skuffet over mig
– han havde afgjort stolet på mig – og endnu engang måtte jeg erkende,
at jeg ikke var i stand til at imødekomme hans krav – måske det
var lige lovlig store krav, at stille til en blot tyveårig knægt?”
(Karsten Heising i brev af 03.11.07 til Harry Rasmussen).
I denne periode
fik James & Krøyer Production, som Varab og Stegelmann kaldte deres
firma, også opgaver fra Asgaard Film, som i mellemtiden var flyttet ud
til store og dyre lokaler på Sundholmsvej på Amager, og som her
var blevet omdøbt til Swan Production A/S. Et par gange var Karsten sammen
med Stegelmann ude at aflevere noget færdig animation og samtidig hulle
en masse animationspapir, som han i øvrigt først blev sendt i
byen for at købe! De tidligere kolleger, som arbejdede på det nye
studie, var tydeligvis overraskede over at se Karsten igen, og de spurgte ham,
om han ikke havde lyst til at blive ansat der påny. Det havde Karsten
ikke, så meget mindre, som at han havde et kontroversielt økonomisk
mellemværende med den nye chef, Vagn Bremerskov, som ikke var indstillet
på at ville imødekomme et krav om efterbetaling af en lønsum
på 15.000 kr., som Karsten havde tilgode. Bremerskov ville imidlertid
kun betale 5.000 kr. straks, og de resterende 10.000 kr., når filmen var
færdig og havde indspillet penge.
Via Studenternes Retshjælp
anlagde Karsten sag mod Swan Production A/S, som blev stævnet i retten,
men ikke mødte op før det andet retsmøde, og herunder blev
firmaet dømt til at efterbetale 46.000 kr. til Karsten, som naturligvis
var godt tilfreds med resultatet.
En af de opgaver,
som James & Krøyer Production fik som underleverance fra Swan Production,
var at ”omtegne” Børge Rings animation til Valhalla, idet denne angiveligt
ikke helt overholdt den stil, hvori figurerne ellers var designet og tegnet.
Herunder konstaterede Karsten på grundlag af Børge Rings mange
animationstegninger: ”for fanden hvor den mand var produktiv!”
Senere flyttede
James & Krøyer til Pilestræde, hvor de havde fået lokaler
i en af Berlingske Tidendes bygninger. I forvejen arbejdede Jakob Stegelmann
som journalist ved Berlingske Tidende med speciale i emner som tegnefilm, specielt
Disneys tegnefilm, og efterhånden også i de nyopdukkende computerspil.
Mens man arbejdede her, omgikkes Jeff og Stegelmann med planer om at etablere
et nyt studie i to etager, idet man forventede, at Swan Production ikke i længden
ville kunne klare at færdiggøre ”Valhalla”-filmen, og når
det skete, mente man, at en del af de tidligere kolleger ville slutte sig til
James & Krøyer.
Kort tid efter sluttede Kim Annweiler
sig til James & Krøyer, ifølge Karsten formentlig fordi han
i mellemtiden var blevet uenig med ledelsen af Swan Production. På den
tid fik James & Krøyer en opgave fra LEGO-koncernen, som bestod i
at komme med forslag til public-relation film for firmaets produkter, men de
folk, der stod bag ordren, havde et godt øje til den forholdsvis nye
computergenerede grafik og animation, som de – med rette – så nogle store
muligheder i. For James & Krøyer endte det med, at forarbejdet til
projektet ikke blev godkendt, og for Karsten, som også var sat på
opgaven, blev det en negativ erfaring, idet han kun tjente 25 kr. om dagen,
og det kunne han selvfølgelig ikke klare sig med. Derfor sagde han op
og forlod James & Krøyer.
Øverst:
Logo for Karsten Heisings eget tegnefilmstudio, forestillende og tegnet af ham
selv,
Nederst: Til venstre en hip-hopper, og til højre en hip-hop-pige.
Tegninger: © 2007 Karsten Heising.
Efter dette intermezzo forlod en skuffet og lidt bitter Karsten midlertidigt tegnefilmbranchen, og da der ikke var anden beskæftigelse at få indenfor denne, blev han nødt til at finde en helt anden form for arbejde. Det blev til et job som såkaldt sanitør i rengøringsafdelingen på Rigshospitalet, og samtidig hermed i en kortere periode tillige som køjereder på Oslo-bådene ved Kvæsthusbroen. Karsten havde imidlertid fundet ud af, at der kunne ansøges om iværksætterydelse, så han på den måde blev sat i stand til endnu engang at forsøge sig i tegnefilmbranchen. Og denne gang var kollegaen, Keld Schumacher, som Karsten havde holdt forbindelsen med, efter ansættelsen hos Varab & Stegelmann i Nansensgade, idet denne også arbejdede på Kvæsthusbroen, mere seriøst med på ideen, og sammen lejede de et mindre lokale i den modsatte ende af Nansensgade, ikke så langt fra, hvor Asgaard Film havde haft til huse.
Øverst: Tegninger
i blyansstreg. Nederst: Tegninger udført på computer.
Tegningerne
viser tydeligt, at Karsten Heising er kommet godt efter at designe figurer til
traditionel eller ’klassisk’ tegnefilmbrug, og ligeledes figurer som illustrerer
forskellige emner.
Tegningen af drengen øverst til venstre har titlen
”Den seje skole”, og tegningen af drengen nederst til højre kaldes ”Den
lune stol”. Samtlige tegninger er tegnet for en del år siden.
- Tegninger:
© 2008 Karsten Heising.
En dag, da
Karsten sad på trappestenen udenfor huset og solede sig, kom en skolelærer,
som i øvrigt var ansat på Danmarks Lærerhøjskole,
tilfældigvis cyklende forbi. Dette møde førte til, at Karsten
fik en del forskelligartede, mindre illustrationsopgaver, primært for
INFA Learn på Danmarks Lærerhøjskole.
På grund af en uholdbar
økonomi, så Karsten sig imidlertid nødsaget til at flytte
alt habbenguttet hjem til privaten. Men her fortsatte han dog med at få
opgaver af den nævnte skolelærer. Det drejede sig om alt, lige fra
at tegne små vignetter, simple animationer og illustrationer til enkle
computerspil. Men efterhånden tyndede det ud i antallet af opgaver, og
til sidst endte det med, at Karsten igen ikke havde noget arbejde. Han besluttede
sig derfor til via Arbejdsformidlingen at deltage i nogle computerkurser, som
f.eks. 3D Studio Max og AutoCad m.fl. Det var lærerigt, men medførte
desværre ingen nye tegneopgaver.
Karsten, som midt under alle de
ups and downs, som han i tidens løb havde oplevet i sit forholdsvis unge
liv, var blevet gift med Britt, og efterhånden havde fået tre børn,
indså nu for alvor at situationen gjorde det tvingende nødvendigt
at skaffe sig en stabil og varig indtægt, og derfor søgte han i
2003 ind ved postvæsenet, og der arbejder han endnu i 2008 og er stort
set godt tilfreds med jobbet, hvor han også har nogle kolleger, han kommer
godt ud af det med. Han har dog ikke helt opgivet at arbejde med tegning og
animation, men fortrinsvis på et mere afslappet og privat plan, idet han
lejlighedsvis påtager sig at lave illustrationer og andre tegneopgaver,
lige som han eksperimenterer med table top-animation sammen med alle sine børn,
begyndende med den 10-årige Lau. Herom fortæller Karsten selv følgende:
”Lau, der efterhånden
er gammel nok, har sammen med sin fader, siddet med mit ”gamle” super 8 mm kamera
– nede i min ombyggede vaskekælder, og her med et meget primitivt udstyr,
leget med LEGO klodser. Disse er betydeligt nemmere at håndtere, end rigtig
tegnefilm. Dette blot for at vise den unge mand, at trickfilm tager en evighed
og kræver en fandens masse tålmodighed at producere: Ikke desto
mindre er han fuldt opsat på, at fortsætte med dette filmeri – så
det gør vi, engang når der er mulighed for dette. Det er altid
godt med en hobby – og så kan det måske tænkes, at han med
tiden ikke render rundt og laver ballade, når han bliver ældre?
Man har lov til at håbe.
Selv søger jeg bl.a. ude
på internettet, efter et ombygget Bolex H8 kamera, der kan lades med dobbelt
super 8 mm film: Jeg har bl.a. en del tekster, der skal laves til alle mine
familiefilm. Jeg er den lykkelige ejer af bl.a. et Bolex H16 kamera, og vil gerne prøve
at optage trick- og tegnefilm med det. Men det at skulle finde praktisk anvendeligt
udstyr hertil (bord, søjle etc.) er ikke lige til at finde ... men som
bekendt, tålmodighed lønner sig som regel!” (Karsten Heising i
brev af 03.11.07 til Harry Rasmussen).
Som det fremgår af ovenfor anførte citat, så bekræfter det først og fremmest, at er man én gang blevet smittet med animations-bacillen, så vil den i reglen ligge og rumstere et eller andet sted i underbevidstheden, omtrent til man stiller træskoene. At lave tegnefilm og animation, er ikke kun et job og et levebrød, men snarere en livsstil. Spørg bare veteranen Børge Ring, der også begyndte at lave tegnefilm som 14-årig, og som i en alder af 86 år stadigvæk laver tegnefilm! Og måske genoptager den nu 41-årige Karsten Heising også metiéren på et eller andet senere tidspunkt af sit liv, hvem ved.
Endnu
et eksempel på, at Karsten Heising havde lært at tegne figurer i
’tegnefilmstil’.
Tegningen er udført på computer: © 2008 Karsten Heising.
Flere eksempler på Karsten Heisings evner og præstationer
som tegner med speciale i tegnefilmsfigurer,
men samtidig et godt eksempel
på, at han også mestrede airbrush-teknikken..
Tegningerne er fra 1990’erne: © 2008 Karsten Heising.
Filmografi mm. for Karsten Heising:
Tegnefilm og/eller tegnefilmindslag til DR TV:
Indledning til B&U’s børneprogram ”Gummiklokker” (1982; Design + Anim)
Lange
tegnefilm:
Valhalla (1989) (Mell.tegn.+ rentegn.) Ferngully, the
lost rainforrest (Mell.tegn + rentegn) - Asterix og Briterne (Mell.tegn + rentegn)
OBS-spots:
Telefonoplysningen (1980) (Anim.)
Computerspil: Olga produceret for LO - Miljøstrup I produceret for FDB - Micradores produceret for Dansk Ungdoms Fælledesråd - Miljøsrtup II produceret for FDB
Tegninger
og illustrationer: Biologiske illustrationer til
undervisningshæfter for forlaget Perikon - Airbrush plancher for WHO -
Salgsopstillinger for BASF - Julekalendre for Renovadan - Illustrationer til
undervisningshæfter for Døveskolernes Materialecenter - Brochure
for Kommunernes Landsforening - Illustrationer og animation til Tegnefilmshistorier
for Danmarks Lærerhøjskole -
Diverse illustrationer til artikler, hæfter,
undervisningsmateriale, websites m.m.
© 2008 Harry Rasmussen på grundlag af oplysninger fra Karsten Heising.
_______________