Til start: Dansk Tegnefilms Historie
På dette foto fra julen 1941 ses den da 21-årige Simon, som på dette tidspunkt var animatorelev hos Myller og Mik, der på den tid var kunstneriske ledere af tegnefilmfirmaet VEPRO. Fotoet er et udsnit af et gruppebillede af VEPRO’s personale på det tidspunkt, hvor firmaet endnu havde adresse i Hovedvagtsgade i København. – Foto: © 1941 Dansk Billed Central. København.
Kjeld Simonsen, født 15. 2. 1920 - død
25. 7. 1988, født i Aalborg, hvor han gik på katedralskolen. Her
lagde tegnelæreren, Viggo Vagnbye, mærke til drengens udprægede
tegnetalent. Engang i 1933 så Simon, som han almindeligvis kaldtes, for
allerførste gang en sort-hvid Mickey Mouse-film i biografen, og den virkede
så overvældende og inspirerende på ham, at han på stedet
besluttede at ville blive filmtegner (nøgletegner = key animator).
Imidlertid var Simon på det tidspunkt kun 13 år, så
derfor måtte han væbne sig med tålmodighed nogle år
endnu. Han var dog allerede begyndt at tegne vittighedstegninger til aviserne,
og i øvrigt sad han ofte i timerne og tegnede i latin- og franskbøgerne.
Det førte ifølge hans eget udsagn til, at han blev smidt ud af
skolen! Forholdet til skolen og lærerne var dog ikke værre, end
at man formidlede kontakten til et lokalt firma, som havde en engelsk direktør
og som hed Graham
Lokeys Reklamebureau,
der da også antog det håbefulde unge menneske som elev. Her tilbragte
han så tre år med at lære om reklametegning og annonceteknik.
Men det var og blev tegnefilm, Simon ville lave, og så
snart læretiden var overstået - det blev den i 1939 - drog han til
København, hovedcentret for landets filmindustri. Her lykkedes det ham
at blive elev hos Nordisk
Films Kompagni A/S,
hvor han som læremester fik selskabets kunstneriske leder, dramaturgen
Adolf Kobitzch (1901-45), der også fungerede
som instruktør af dokumentarfilm. Her fik Simon chancen for at lave nogle
tegnefilmindslag i en vaskefilm for F.D.B. samt nogle scener i en jubilæumsfilm
for "Brugsen".
Imidlertid syntes Simon ikke, at han lærte "det
rigtige" hos Kobitzch, og hvordan det nu end hænger sammen, så
kom Nordisk Films øverste chef, direktør Holger Brøndum,
ind i billedet, og da han også var bestyrelsesmedlem i datidens eneste
"rigtige" tegnefilmfirma i Danmark, "Vepro", som
på det tidspunkt havde til huse i Hovedvagtsgade i København,
sørgede han for, at Simon fik ansættelse her. Simon blev sat til
at "trække op", male cels og mellemtegne, processer,
som firmaets kunstneriske ledere, Jørgen Müller og Dahl-Mikkelsen
(Mik), med rette syntes at enhver vordende key animator burde kende til.
"Vepro" flyttede senere til Svanemøllevej i Hellerup.
Det viste sig dog snart, at der ikke var varigt og konstant arbejde
hos "Vepro", så Simon skaffede sig derfor forskelligt freelancing
tegnearbejde, dels hvad han selv kunne opdrive af reklametegnefilm
- og det var beskedent - og dels illustrations- og reklametegningsopgaver.
Ind imellem tegnede han også tegneserier og billedbøger
for Per Carlsen og dennes Presse-
og Illustrations Bureau (P.I.B.). Formentlig på det tidspunkt tegnede Simon nogle
herlige illustrationer til børnebøgerne "Mads, Mogens og Mikkel" og ”Mads, Mogens og Mikkel gaar i Cirkus. På den tid illustrerede
Simon også nogle digte af Harald H. Lund til Familie Journalen, og for
Sylvester Hvids Reklamebureau tegnede han plakater, skilte og annoncer,
og lavede også nogle reklametegnefilm, bl.a. en for bureauet selv,
nemlig den film, der i en vis forstand blev Harry Rasmussen s 'skæbne'
og bragte ham videre, da han i slutningen af maj 1943 blev ansat som elev på
bureauet.
Herover ses et eksempel på en af Simons herlige børnebøger, rigt illustreret med hans karakteristiske, ”tegnefilminspirerede” tegnestil, som han var en mester i. © 1944 Carlsens Forlag. København.
Imidlertid
var Danmark blevet besat af Nazi-Tyskland den 9.april 1940, en begivenhed, som
skulle få tragiske følger også for Simons vedkommende, men
herom senere. Trods besættelsestidens og krigens knugende alvor,
mistede danskerne ikke humøret, måske snarere tværtimod.
Og det gjaldt også Simon, som støt og sejt fortsatte sit flittige
arbejdsliv. Det lykkedes ham som freelancer at få forskellige reklametegnefilm
at lave, bl.a. "Det
galante Pindsvin",
for Ilka Barbercreme, og en for Boghandlernes Sammenslutning: "Huset med det grønne
træ"
(1942), som reklamerede for udgivelsen af forfatteren Kelvin Lindemanns
dengang snart landskendte roman af samme navn. Den blev trykt som føljeton
i ugebladet "Familie Journalen", og var glimrende illustreret af tegneren
Helge Hansen.
I sin sparsomme fritid dyrkede Simon sin store interesse
for heste og ridning, og da han boede i Holte, betød det, at han så
ofte det lod sig gøre, benyttede lejligheden til at tage på
rideture i denne bys smukke omegn. Han red dog kun sjældent alene, men
var ofte på rideture sammen med nogle af sine venner og bekendte.
I sommeren 1943 tegnede Simon en reklamefilm for Dansk Bogtjeneste.
Filmen hed "Jubilarens
Drøm"
og var et led i en propagandakampagne for at få folk til at læse
mere skønlitteratur. Den blev vist i biograferne i juli 1943. Det
var et par måneder herefter, at Simon blev hovedsagelig hjemmearbejdende
medarbejder på "Fyrtøjet", hvor han fik en lang række
forskellige scener og sekvenser at tegne og animere. Enkelte dage ad gangen
sad han dog og arbejdede sammen med de andre tegnere på tegnestuen i Frederiksberggade
28. Hans flid, produktivitet og animationskvalitet blev hurtigt legendarisk,
og der er ingen tvivl om, at uden ham, ville filmen have været længere
tid i produktion, end tilfældet blev, og det til trods for, at han
kun arbejdede på den i godt et års tid. Omkring efteråret
1944 så Simon sig nødsaget til at bede om at blive løst
fra arbejdet, fordi han efterhånden fik meddelelser om, at nogle
af hans gamle venner var blevet arresteret af tyskerne, torteret og henrettet
ved skydning, og han fandt det derfor bedst, at han selv indtil videre gik under
jorden.
Som omtalt i beretningen om langtegnefilmen ”Fyrtøjet” (1946) tegnede og animerede Simon en række mindre scener samt stort set alle scener i de to slutsekvenser i denne film. Blandt de sidstnævnte scener var de to herover, som foregår under bryllupsceremonien i Frue Kirke i København. Figurdesignet er karakteristisk for Simon, men det særligt interessante er i dette tilfælde, at han har karikeret sine to læremestre, Henning Dahl Mikkelsen (MIK) og Jørgen Müller (Myller), som hhv. organist og bælgetræder. – Fotos fra filmen: © 1946 Palladium A/S.
I eftersommeren 1944 havde medarbejderne på ”Fyrtøjet” besluttet sig for et fælles modtræk imod de dispositioner om blandt andet langvarigt overarbejde, der var blevet truffet af ledelsen af Dansk Farve- og Tegnefilm A/S. I den anledning blev der nedsat et udvalg, som skulle komme med forslag til at undgå den arbejdskonflikt, der truede. En lørdag efter arbejdstidens ophør holdt udvalget møde i gårdhaven hos restaurant ”Sluk Efter” på Strandvejen i Hellerup. På ovenstående foto ses fra venstre og bordet rundt: Børge Hamberg (med ryggen til), Harry Rasmussen, Kjeld Simonsen (Simon), Bjørn Frank Jensen, Bodil Rønnow, Erling Bentsen, Preben Dorst, Finn Rosenberg (med hat på) og Mogens Mogensen. – Foto: © 1944 Arne ”Jømme” Jørgensen.
I 1944 boede
Simon i Holte, hvor han havde lejet et lille bitte murstenshus, som lå
i baghaven til en stor villa nær ved Vejlesø. Huset havde en relativt
stor og lysfyldt havestue, og her havde Simon indrettet tegnestue. Men pladsen
på gulvet var så trang, at man nærmest måtte kante sig
igennem, for at komme hen til hans tegnebord. Det skyldtes, at der overalt lå
stabler af tegninger fra gulv til loft. Oppe på loftet over tegnestuen
havde den dengang endnu ugifte Simon sit diminutive soveværelse, hvortil
der kun var adgang via en almindelig stige. Rummet har kun været omkring
8-10 m2 og så havde det tilmed
skråvægge, idet det lå oppe under taget.
Toilettet og badeværelset
lå i et lille muret udhus, hvor der må have været meget koldt
om vinteren, for rummet kunne ikke opvarmes. Badeværelset bestod kun af
et nøgent rum med kun en bruser, hvortil vandet kunne opvarmes ved hjælp
af en gasvandvarmer. Det var bestemt ikke den ydre luksus, der prægede
den i øvrigt indadvendte og stilfærdige Simons liv.
I 1946 var
Simon sammen med Børge Hamberg og Bjørn Frank i London, hvor de
i nogen tid havde lejlighed til at studere, hvad der foregik på Gaumont
British Animation på Moor Hall i Berkeshire. Dette tegnefilmstudio havde
som tidligere nævnt David Hand som production supervisor. Ifølge
hans udtalelser til film-uv, Pædagogisk Tidsskrift om
film og Tv, 1973/74, fik Simon – åbenbart i modsætning til sine
to landsmænd – her lejlighed til ”at udarbejde stories og bruge worksheets.
Det var enormt hårdt arbejde.”
I 1946-47 overtog Simon animationen
og færdiggørelsen af en indianerfilm efter Dahl Mikkelsen, som
på det tidspunkt tog til Hollywood, hvor han ville forsøge sig
på Disney-studierne i Burbank. Det blev som tidligere nævnt ikke
til noget, men Mik slog sig alligevel ned i Hollywood og fortsatte der med at
tegne sin verdensberømte Ferd'nand-tegneserie, som han åbenbart
var i stand til at leve af.
Omkring det tidspunkt blev Simon
ansat hos Børge Ring og Bjørn Frank på Vesterbrogade, hvor
han foruden reklametegnefilm også var med til at lave en dukkefilm med
titlen "Skatteøen". Efter at Arne Rønde Kristensen
var kommet med i samarbejdet blev firmaet døbt ”Ring, Bjørn &
Rønde”.
Simon flyttede også med, da firmaet flyttede til
Fredensvej i Vedbæk. Her blev firmaet i 1951 overtaget af Nordisk Film
og kom til at hedde A/S Nordisk Tegnefilm, men på grund af svigtende ordrer
på tegnefilm måtte det lukke i 1952. Simon benyttede anledningen
til at rejse rundt til flere europæiske hovedstæder, for at besøge
de derværende tegnefilmstudier og se, hvordan de lavede tegnefilm. I Milano
arbejdede han for Pagot og lavede en reklametegnefilm for Vermouth, og i Paris
stiftede han bekendtskab med den berømte franske tegnefilmmand Paul Grimault.
I 1950 fik Simon fra en kontaktmand til Sparfrämjandet
i Stockholm opfordring til at deltage i en konkurrence om et filmmanuskript.
Han allierede sig med Kaj Pindal og Ib Steinaa, og sammen udarbejdede de en
flot tegnet storyboard til en reklametegnefilm om ”Bien Anton”. Trekløveret
vandt konkurrencen, men måtte bosætte sig i Stockholm, fordi Sparfrämjandet
insisterede på at filmen skulle produceres i Sverige. I det følgende
par år lavede de tre tegnere flere reklametegnefilm, som de producerede
i eget regi. Men i 1952 arbejdede Simon, Steinaa, Pindal og en svensker ved
navn Lundin for Bernt Ericsson i Stockholm, hvor man fortrinsvis lavede reklametegnefilm.
Firmaet hed "Puchfilm" og lå på Storgatan.
Det var resterne af det gamle tegnefilmfirma Sago Konst, som den svenske mangemillionær
og ejer af Samarin-koncernen, K.G. Cederroth, havde købt og omdannet,
med det formål for øje fortrinsvis at producere reklamefilm for
hans eget produkt, Samarin.
Efter hjemkomsten fra Stockholm,
formentlig omkring 1953, henvendte Simon sig atter til Carlsens Presse- og Illustrations-Bureau
(P.I.B.), som han tidligere havde samarbejdet med. Her påbegyndte
han sin egen herlige dyretegneserie "Misse Mons", som i flere år stod at læse i bl.a. "Ekstra
Bladet". 1953 udsendte Illustrationsforlaget et album med titlen
"Misse Mons
og Dragen".
Simons tegnestil bærer mindelser om tegninger af den fremragende norsk-danske
maler, tegner og illustrator Louis
Moe (1857-1945).
Imidlertid ville Simon gerne tilbage til tegnefilmbranchen,
og i 1960 var han så heldig at blive ansat som animator hos Bent Barfod
Film, hvor hans gamle kollega, Børge Hamberg, var tegnefilminstruktør,
og de to gamle kollegaer kom her til at arbejde sammen på ny. Og da Børge
Hamberg et par år senere besluttede sig for at starte på egen hånd,
blev det Simon der i en vis forstand overtog Hambergs stilling som chefanimator
og tegnefilminstruktør hos Barfod, og han blev da også i dette
firma til 1972, hvor han ønskede luftforandring. Denne kom i og med,
at den svenske filmproducent Gunner Karlson, GK Film, Stockholm, i samarbejde
med tegneren Per
Åhlin (1931-)
og forfatteren og skuespilleren Beppe Wolgers, skulle i gang med en lang tegnefilm,
baseret på sidstnævntes historie om "Dunderklumpen". Her arbejdede Simon som animation director til 1974.
Men inden han midlertidigt sluttede hos Åhlin, havde Simon animeret på
kortfilmen "Sagan
om Karl Bertils Julafton", efter manuskript af Tage Danielson, og den havde premiere i 1975.
Den sidstnævnte
film blev produceret af Per Åhlins eget firma, PennFilm Studio AB, som havde til huse i en forhenværende kommunal
bygning i Hököpinge, en omegnskommune til Malmø.
Da arbejdet
på "Dunderklumpen" og "Karl-Bertil Johnsons julafton"
var færdigt for Simons vedkommende, var han så heldig at få
et job hos et belgisk-amerikansk tegnefilmfirma i Bruxelles, hvor man var
i gang med den formentlig første Tarzan-tegnefilm, der overhovedet er
lavet. Filmen var designet af serietegneren Picha og dens titel var oprindelig "Tarzoon, Shame of the Jungle", men Edgar Rice Burrough Inc.
nedlagde fogedforbud mod filmen, med krav om, at den ikke blev vist i biograferne.
Som væsentligste begrundelse for kravet, anførte man, at filmen
gjorde grin med Tarzan-figuren, hvilket den vitterligt også gør.
Men retssagen endte dog med, at de to parter indgik forlig, ifølge hvilket
navnet Tarzan ikke måtte indgå i filmen. På dansk kom filmen,
der herhjemme blev distribueret af Per Holst's "Kærne Film",
til at hedde "Junglebøffen".
I "Shame of the Jungle"
har Simon animeret den sekvens, hvori nogle pygmæer lynhurtigt æder
alt, hvad de kommer i nærheden af. Denne sekvens er meget morsom og virkelig
godt animeret, måske noget af det bedste, Simon nogensinde har lavet.
Derefter vendte Simon tilbage til København, hvor
han fik fast ansættelse hos Dansk Tegnefilm Kompagni A/S, hvis kunstneriske
leder var og er Jannik Hastrup. Her animerede han først på en tegnefilm
om økonomi og derefter på serien om "Trællene", der var baseret på den svenske forfatter Sven
Wernströms bøger.
I begyndelsen
af 1980 var Simon igen hos Åhlin, hvor han lavede nr.12 og 13 i den tegnefilmserie
om "Alfons
Åhberg",
som den ungarske animator Tibor Belay ellers havde lavet siden 1977. Mens Simon
var hos Åhlin, begyndte denne på flere tegnefilmprojekter,
hvoraf bl.a. et gik ud på at tegnefilmatisere H.C.Andersens liv fra
1805-75, frit baseret især på digterens dagbøger, og hans
tegninger og papirklip havde inspireret til udformningen af figurerne. Åhlin
karakteriserer selv denne film som "väldigt subjektiv" ("StoryBoard,
Tidning i Animationens Tecken" nr.2, 1982, side 12). Så vidt
vides, er projektet aldrig blevet færdigt.
Derefter vendte Simon atter tilbage
til samarbejdet med Jannik Hastrup, og animerede på en kortfilm-parafrase
over H.C.Andersens eventyr "Den grimme Ælling". Filmen fik titlen
"Hvad der
videre hændte den grimme Ælling" (1981). I forlængelse heraf fik Simon til
opgave at animere introduktionsscenen til TV-børneserien "Bamses Billedbog", hvilket han gjorde med stor og
fin ekspertise. Simons animation karakteriserer seriens hovedfigur, Bamse,
så perfekt, at man nikker genkendende til denne, når den dukker
op i selve filmen, hvor det er en skuespiller, der er klædt ud som Bamse.
Omkring samme tidspunkt fik Simon til opgave at animere hvalros-sekvensen
i Jannik Hastrups og Bent Hallers første langtegnefilm sammen: "Samson og Sally" (1984).
Scenebilleder fra hvalros-sekvensen i "Samson og Sally". - © 1984 Dansk Tegnefilm Kompagni.
Fra 1984 og til sin død i 1988 var Simon animator på Per Åhlins tegnefilmatisering af Shakespeares skuespil "The Tempest", som fik titlen "Resan till Melonia", der havde premiere i 1989. I de perioder, hvor Simon arbejdede for Per Åhlin på dennes tegnefilmstudio i Hököpinge nær ved Malmö, rejste Simon hver eneste arbejdsdag frem og tilbage med Hurtigfærgen fra Nyhavn til Malmö. Men premieren på "Resan till Melonia" kom Simon ikke til at opleve, idet han døde den 25. juli 1988. Han efterlod sig sin engelskfødte kone, Mabel. Parret havde haft en søn, som nogle år tidligere i sin halvvoksne alder var blevet involveret i et gadebandeopgør, og herunder blev han dræbt. Simon - og formentlig også hans kone - kom sig aldrig efter chokket over sønnens pludselige og voldelige død.
Filmografi for Kjeld Simonsen:
1939:
Brugsens
Jubilæum. Tegnefilmindslag
i jubilæumsfilm for Brugsen
1940-42:
Krone Pilsner. Reklamefilm for ny øl.
Filmen produceret af Reklamebureau Sylvester Hvid
”7016 - 7017”. Reklametegnefilm for Sylvester Hvid
Det galante pindsvin. Reklametegnefilm for Ilka Barbercreme
Huset med det grønne
træ. Reklamefilm
for Boghandlernes Sammenslutning. ”Huset med det grønne træ” er
titlen på forfatteren Kelvin Lindemanns roman om et københavnsk
købmandshus i 1700-tallet.
Nogle af disse reklametegnefilm - samt muligvis flere andre - blev vist ved den første Biennale i Venedig efter krigen. Det var i 1947 og ved den lejlighed udstillede Simon også nogle af sine tegninger
1940-47:
Simon samarbejdede
i denne periode med Mik, der bl.a. lavede reklametegnefilm for Bergenholz Reklamebureau
og Monterossi Reklamebureau. Mik lavede skitser og Simon animerede og mellemtegnede.
Der var tale om ”standardfilm”, om f.eks. radioer, møbler o.lign., som
fik sluttekst efter den lokale forhandler af disse varer.
I 1947 hjalp
Simon Mik ”med
en indianerfilm, mens han tog til Hollywood”. Filmen, der var en reklamefilm,
blev produceret af Monterossi.
1943:
Jubilarens
Drøm. Tegnefilm
til Dansk Bogtjenestes Propagandatjeneste. Iflg. Filmens Hvem Hvad Hvor – danske
titler 1929 – 1967 omtalt i Politiken 21.7.43
”Fyrtøjet”. Dansk tegnefilms første featurefilm, produceret
af Dansk Farve- og Tegnefilm A/S 1942-45. Biografpremiere 16.5.1946.
1944:
“Hvad fatter
gør, er altid det rigtige”. Kort underholdningstegnefilm efter H.C.Andersens eventyr af samme
navn. Filmen blev ikke til noget, men Simon lavede forskellige figurudkast og
vistnok også en storyboard. Prod.: Dansk Farve- og Tegnefilm A/S.
1948:
En heldig
kartoffel. Public
relation-film for De Danske Spritfabriker.
Skatteøen. Dukkefilm efter R.L.Stevensons roman af samme navn.
1949:
Festen i
skoven/I skoven skulle være gilde. Reklametegnefilm for Persil
1950:
Lykkeberg
Havfrue Sild.
Reklametegnefilm for Lykkeberg Fiskekonserves
Vermouth. Reklametegnefilm for Pagot, Milano
1951-54:
Reklametegnefilm, først freelance og senere hos Puck Film i Stockholm,
sammen med Pindal, Steinaa og Poul Dupont (fotograf). Chef var Bernt Erickson:
Bien Anton
Luma-lampen
Samarin-ædedolken
1962:
Ballet Ballade. Bent Barfod Film for SFC
B&W Vikinger
Edet. Instruktion
Børge Hamberg. Vandt præmie i Stockholm
Med lov skal bro bygges. Bent Barfod Film for
Niro Atomizer
1964:
Check, check, check. Bent Barfod Film for Bankernes Fællesrepræsentation
”Jeg er
sgu’ min egen”.
Tegnefilmindslag i spillefilm. Nordisk Films Kompagni
Rødhætte. Reklametegnefilm for BP, som Simon lavede ideer og storyboard
til, og som han også selv animerede.
1965:
Askepot. Fortsættelse af serien
BP-reklametegnefilm
B&W Automatic. For
B&W.
Drengen, der gik ud I verden for at
finde
en løve at lege med. Underholdningstegnefilm. Prod.: Bent Barfod Film
1966:
K for Klods. Underholdningstegnefilm. Prod.
Bent Barfod film
1968:
“Det”. Fortekster til Henning Carlsen-film
Cirkusrevyen
Bayers Vitamin C Brause Tablet. Reklamefilm
Solen
går ned.
Kortfilm
Se
min Kjole. (For TV)
Shell Guard Dog Band. Reklamefilm
“I skoven skulle være
gilde”. Kort underholdningstegnefilm
efter den berømte børnesang. Filmen er produceret af Bent Barfod
film, men er helt Simons egen.
Afbetaling. Kortfilm
Rynkeby
Most. Reklamefilm
1969:
Klodshans.
Frit efter
H.C.Andersens eventyr af samme navn. BP-serien
”Vanddråben”. Kort underholdningstegnefilm efter H.C.Andersens eventyr
af samme navn. Ikke færdiggjort? Prod.: Bent Barfod film.
1972: Dunderklumpen. Feature-tegnefilm for GK Film. Instruktion. Per Åhlin.
1975: Karl-Bertil Johnsons julafton. Kortfilm. Instr.: Per Åhlin. Prod.: PennFilm Studio AB
197?: Smølferne og den fortryllede fløjte. Feature-tegnefilm efter den berømte tegneserie.
19??: Junglebøffen. Featuretegnefilm med originaltitlen: "Shame of the Jungle", skabt af tegneren Picha.
19??: Trællene. Kortfilmserie efter Sven Wernströms bøger. Instr.: Jannik Hastrup. Prod.: Dansk Tegnefilm Kompagni.
1980: Alfons Åhberg. Simon har animeret nr.12 og 13 i denne tegnefilmserie.
1981:
Hvad der videre hændte den grimme Ælling. Instr.: Jannik Hastrup. Prod.:
Dansk Tegnefilm Kompagni.
Bamses
Billedbog. Simon
har animeret introduktionsscenen til TV-børneserien "Bamses
Billedbog”. Prod.: Dansk Tegnefilm Kompagni
Vakse Viggo. Efter Frankquins tegneserie Gaston,
som Per Holst, Kærne Film, forsøgte at skabe en tegnefilmserie
over. Flere animatorer blev opfordret til at være med og lave testfilm
med figurerne. Simon animerede Vakse Viggos kat og en fugl.
1984: Samson og Sally. Feature-tegnefilm. Instr.: Jannik Hastrup. Prod.: Dansk Tegnefilm Kompagni
1984-88:
Resan till Melonia.
Feature-tegnefilm efter Shakespeares skuespil "The Tempest".
Instr.: Per Åhlin. Prod.: PennFilm AB.
I løbet af sin lange karriere som tegner, har Simon også tegnet et utal af illustrationer, vignetter, bladforsider, det sidstnævnte især til tidsskriftet ”Motor og Sejl”, samt udgivet børnebøgerne ”Mads, Mogens og Mikkel” og ”Mads, Mogens og Mikkel gaar i Cirkus. Desuden har han i en længere periode tegnet sin egen tegneseriestribe ”Eventyrklubben”, om en række smådyr som f.eks. en kat, en kanin og lign. Katten ”Misse Mons” blev en slags hovedfigur, og i 1954 udgav Illustrationsforlaget et seriehæfte med titlen Misse Mons og dragen.
Copyright © 2007 Harry Rasmussen
___________________