Klik på billedet for at se eksempler på Preben Dorsts animation til Fyrtøjet.
Animator og figurdesigner
Preben Dorsch Jensen (1923-????). Det er beklageligvis ikke meget, jeg har at kunne fortælle om Preben Dorsch Jensen personligt, ud over, at han vistnok var født og opvokset på Amager. På den tid, hvor han var medarbejder på "Fyrtøjet", boede han i Tårnby. Han har vel været omkring 20-21 år i 1943, da vi begyndte arbejdet på "Fyrtøjet", hvor han kom til at lave en række forskellige større og mindre scener. Men sin største og mest ansvarsfulde opgave - nogle vil mene for store - fik han, da man efter forskellige forgæves forsøg med andre tegnere, bl.a. Jørgen Claudi, den senere chef for Radioens dramatisk-litterære afdeling, herunder Radioteatret, overdrog ham at tegne og animere filmens prinsesse.
Herover ses en del af det personale, som arbejdede på tegnestuen
i Frederiksberggade 28 fra hen på eftersommeren 1943. Det er siddende
forrest fra venstre: Børge Hamberg, Frede Henning Dixner, Harry Rasmussen
og Finn Rosenberg. Stående fra venstre ses Mogens Mogensen, Preben Dorst,
Otto Jacobsen, Karen Margrethe Nyborg, Kaj Johnsen, Bjørn Frank Jensen
og Torben Strandgaard. – Foto: © 1943 Arne ”Jømme” Jørgensen.
På
dette foto, som må være taget på tegnestuen i Frederiksberggade
28 omkr. 1944-45, ses fra venstre Preben Dorst, Peter Toubro, Allan
Johnsen, Bjørn Frank Jensen og Børge Hamberg. Der er tydeligvis
tale om en situation, hvor man drøfter en scene, som Dorst antagelig
er pålagt at tegne og animere. Han synes at være ved at demonstrere,
hvordan han har tænkt sig at den pågældende figur skal gebærde
sig. – Foto fra Filmprogrammet: © 1946 Palladium A/S
På
dette foto ses tre af de ledende nøgletegnere på ”Fyrtøjet”:
Fra venstre Børge Hamberg, Preben Dorst og Bjørn Frank Jensen,
som her konfererer med hinanden om tilrettelæggelsen af en scene. De tre
tegnere og animatorer fungerede samtidig som sekvens-instruktører, dels
på egne sekvenser og dels på sekvenser, som involverede alle tre
parter. – Foto fra Filmprogrammet: © 1946 Palladium A/S.
Preben Dorst, som han snart efter kaldte
sig, idet han ændrede mellemnavnet og strøg efternavnet Jensen,
var en ganske god tegner og en habil, men - i lighed med flere andre af medarbejderne
- uskolet og uerfaren animator. Opgaven var derfor på forhånd dømt
til at mislykkes, idet det kun lykkedes for ham i et par enkelte scener at give
prinsessen det liv og den charme, som hun burde have haft i hele filmen. Man
må konstatere, at Dorsts animation af skomagerdrengen, som bl.a. henter
uniformsjakken til den fængslede soldat, lykkedes betydeligt bedre.
Dorst, som i øvrigt havde
fået en uddannelse som dekorationsmaler hos dekorationsfirmaet Brønsholm
i København, var dog ikke helt ukendt med tegnefilm og animation, idet
han før sin ansættelse hos Dansk Farve- og Tegnefilm A/S i foråret
1943, havde eksperimenteret med at lave dukkefilm i såkaldt table-top
teknik, og desuden havde han en overgang i begyndelsen af 1940’erne været
medarbejder hos Richard Møller på en eller flere af dennes tegnefilm.
Noget af det første Dorst tegnede og animerede til feature-tegnefilmen
”Fyrtøjet”, var nogle scener, der især viser soldatens march mod
hovedstaden København. Til disse scener hører den her viste indskudsscene:
Her
ses en af de få scener, som Preben Dorst tegnede og animerede med soldaten.
I den sekvens, som scenen hører til, er soldaten på vej hen ad
landevejen, og her er det, at han uforvarende er ved komme til at træde
på en lille orm, som det imidlertid lykkes at undgå at blive trådt
ihjel. Scenen er mellemtegnet af Arne ”Jømme” Jørgensen. Baggrunden
er malt af Finn Rosenberg. – Foto fra filmen: © 1946 Palladium A/S.
På
dette gentagne foto ses tegneren og animatoren Preben
Dorst, den
yngste i teamet af professionelle animatorer, der arbejdede på
”Fyrtøjet”. Fotoet er fra 1943-44, og Dorst var på det
tidspunkt omkr. 20 år. Som alle animatorer på ”Fyrtøjet”
var han en ivrig ryger, til trods for at der på den tid var en restriktiv
tobaksrationering. Her er han i færd med at tegne og animere en af de
mange forskellige scener, han havde ansvaret for. På dette tidspunkt var
han endnu ikke begyndt at tegne filmens prinsesse. – Foto: © 1943-44 Arne
”Jømme” Jørgensen.
En
af de allerførste scener, som Preben Dorst tegnede og animerede til ”Fyrtøjet”,
var faktisk en af de senere i filmen, nemlig den, der foregår på
galgebakken. Her ser man rakkerknægtene rejse den galge, som soldaten,
der er blevet dødsdømt, skal hænges i. – Foto
fra filmen. © 1946 Palladium A/S.
Preben Dorst, som egentlig hed Dorsch
Jensen til efternavn, var uddannet dekorationsmaler hos firmaet Brønsholm,
men han interesserede sig også for og havde eksperimenteret med at lave
tegnefilm og dukkefilm. Han kom med på ”Fyrtøjet” tidligt i 1943,
men sad til at begynde med hjemme med arbejdet. Hans første opgaver på
”Fyrtøjet” var at tegne og animere den vellykkede silhuetscene med galgebakken,
hvor rakkerknægtene rejser galgen, som den dødsdømte soldat
skal hænges i.
Her
ses en af de scener, Preben Dorst tegnede og animerede tidligt i produktionsforløbet.
Scenen foregår på Dyrehavsbakken, hvortil soldaten og hans ’venner’
er kørt ud med charabanc. Dorst designede selv disse figurer. Der var
både en udråber, en slangetæmmer og en stærk mand. –
Foto fra filmen: © 1946 Palladium A/S.
Omkring midten af juli 1943 kom Dorst
fast hver dag på tegnestuen i Frederiksberggade. Her tegnede han allerførst
nogle scener fra Dyrehavsbakken, hvor man ser forskellige artister, som står
foran den teltbod, hvori de optræder, medens en udråber præsenterer
artisterne: en slangetæmmer og en stærk mand, for publikum. Det
foregik omtrent, som man i 1940’erne kunne se og høre Bakkens berømte
Professor Tribini præsentere det underholdningsprogram, han kunne byde
på, hvis folk bare ville være så venlige at betale og gå
indenfor – ikke i teltet, men i træbygningen. Der forekom også scener
med Bakkens Pjerrot, og i den forbindelse forekom det kuriosum, at man havde
ladet Tivolis Pjerrot, Carl Johan Hviid, lægge stemme til figuren. Desuden
designede og animerede Dorst det næsten lige så berømte Mester
Jakel-dukketeater, som i det virkelige liv i mange år fandtes som et fast
indslag i Bakkens forlystelser. Dorst tegnede og animerede derefter en temmelig
vanskelig og krævende scene, nemlig den, hvor man i fugleperspektiv ser
den hestetrukne brudekaret med soldaten og prinsessen køre gennem en
gade fyldt med jublende mennesker overalt i billedet. Det tog ham vistnok omkring
en måned at tegne denne scene, som kun spiller i nogle få sekunder!
Herover
ses endnu en scene, som Preben Dorst tegnede og animerede forholdsvis tidligt
i produktionsforløbet. Scenen viser en jublende folkemængde, der
har taget opstilling i gaderne, og som hænger ud af vinduerne og står
på hustagene, for at hylde soldaten og prinsessen, som efter vielsen i
Frue Kirke kører gennem byens gader i guldkaret med firspand for. – Foto
fra filmen: © 1946 Palladium A/S.
Apropos
Preben Dorst, så tegnede og animerede han blandt andet også den
herlige skomagerdreng, der som noget helt afgørende henter fyrtøjet
på kroen til den fængslede soldat, kort før denne skal transporteres
ud til galgebakken og henrettes. Interessant nok, så var det dengang den
endnu forholdsvis ukendte Axel Larsen med tilnavnet ”Buster”, der lagde stemme
til en eller flere figurer i ”Fyrtøjet”, men hvilke vides ikke præcist,
men måske skomagerdrengen og en af de to drenge på havnekajen. Noget
senere i produktionsforløbet tegnede og animerede Dorst også flere
andre vanskelige scener, end de ovenfor omtalte, men den største udfordring
som tegner og animator fik han, da det blev bestemt at han skulle designe og
animere prinsessen. Forud var der imidlertid gået et par måneder,
hvor Allan Johnsen, Peter Toubro, Finn Rosenberg og cheftegner Børge
Hamberg havde været i tvivl om, hvem opgaven med at animere prinsessen
kunne og skulle overdrages til. Den senere mangeårige radiomedarbejder Jørgen
Claudi, blev
foreslået af søsteren, Jytte
Claudi, der
var optræksdame på ”Fyrtøjet”, og som i lighed med broderen
tidligere havde været ansat hos VEPRO, hun ved optræk og han som
mellemtegner. Jørgen Claudi gik med til at forsøge sig på
opgaven, men det viste sig, at han godt nok kunne tegne seriøse figurer,
men han havde desværre ikke tilstrækkelige kvalifikationer som nøgletegner
(key animator).
Skomagerdrengen
i eventyret ”Fyrtøjet” er en figur, som skyldes H.C.Andersens erindring
om sin egen status som søn af en friskomager. I feature tegnefilmen ”Fyrtøjet”
blev figuren tegnet og animeret af Preben Dorst, som det lykkedes
at ramme drengens slagfærdighed og samtidig kejtede facon. Herover på
tegningen til venstre ses skomagerdrengen på vej til kroen, for at hente
soldatens frakke, i hvis lomme fyrtøjet ligger, og på tegningen
til højre vender han tilbage med frakken, for at aflevere den til soldaten
og få sin belønning på 2 skilling. – Tegning © 1946
Palladium A/S.
Dorst, som han kaldtes i daglig om- og tiltale, var et venligt og imødekommende
menneske, men med et sart og nervøst anlagt sind, som voldte ham en del
personlige problemer. Når han følte sig udsat og ilde tilpas, blev
han ligbleg i ansigtet og begyndte at stamme, hvilket bevirkede, at han i reglen
lukkede munden og tav. Han var ellers en høj, ganske pæn ung mand
med naturligt krøllet hår og altid velklædt. Men vistnok
hovedsagelig på grund af sit nervøse sind og sin stammen, var han
meget genert, især over for piger. Der var dog en enkelt af pigerne i
farvelægningsafdelingen, han havde forelsket sig i, men ikke turde erklære
sig over for. Hun hed Anne Lise Clausen, og hun havde vist nok også en
del til overs for den generte og kejtede, men alligevel galante Dorst.
I
maj 1944 afholdt Dansk Farve- og Tegnefilm A/S en middag med efterfølgende
tur i Tivoli for samtlige medarbejdere, som havde lyst til at deltage.
Middagen foregik i Officersforeningens Selskabslokaler, som var beliggende bag
ved Industribygningen på hjørnet af Rådhuspladsen og
Vesterbrogade. Jeg husker ikke menuen, kun, at en del af personalet fik så
rigeligt at drikke, at de blev meget glade og oprømte. Den efterfølgende
Tivoli-tur, hvor en del af medarbejderne fortsatte med at skylle halsen,
blev meget fornøjelig og munter. Denne gode og fornøjelige stemning
benyttede en tydeligvis lykkelig Dorst, der kun lige havde vædet ganen
og derfor var om ikke pinligt ædru, så i al fald ædru nok
til, at han over for os andre kollegaer turde vedstå, at han og kønne
Anne Lise Clausen havde ringforlovet sig netop denne dag.
Alle
ønskede det tilsyneladende lykkelige unge par tillykke, og alt tegnede
til, at de to skulle stifte bo og leve i fryd og gammen med hinanden til deres
dages ende. Men mindre end et par måneder efter lagde vi andre mærke
til, at Dorst igen var blevet tavs og indesluttet, og det samme gjaldt hans
udkårne. Den gyldne ring, pagten på løftet om senere vielse,
havde ingen af dem længere på venstre hånds ringfinger. Ingen
nænnede dog at spørge om, hvad der var sket, for vi vidste, at
det ville være pinagtigt for Dorst at give os svar. På et tidspunkt
lod han sig sygemelde og var væk fra tegnestuen i et par uger. Optræks-
og farvelægningsafdelingen flyttede i mellemtiden til andre lokaler, som
lå på Nørrebro, og her fulgte de fleste af pigerne med, deriblandt
Anne Lise Clausen. Tilbage i Frederiksberggade 28 blev foreløbig
Jenny Holmqvist og en fem-seks af pigerne. Ved udflytningen til Nørrebro,
fik pigerne en ny kvindelig leder, hvis navn var Else Emmertsen, som tidligere
havde været leder af optræks- og farvelægningsafdelingen hos
VEPRO.
Kort
efter vendte Dorst tilbage og genoptog sit arbejde på tegnestuen. Han
var nu nogenlunde ved sit gamle jeg igen og derfor i stand til at arbejde, og
i den følgende tid arbejdede han intenst og søgte at indhente,
hvad han havde måttet forsømme. Det var kort før det
tidspunkt, hvor han blev udvalgt til at skulle tegne og animere filmens prinsesse.
Derom forholdt det sig som følger:
”Jeg
føler mig som fuglen i buret …”
Vi
vil derfor nu vende tilbage til skildringen af, hvordan det daglige arbejde
foregik på ”Fyrtøjet”, mere specielt til, hvorfor og hvordan det
blev Dorst, der kom til at tegne og animere filmens prinsesse.
Altså
skal vi som sagt vende tilbage til filmens ’heltinde’, den kønne prinsesse,
som foreløbig kun fandtes på et figurudkast af Børge Hamberg.
Men som tidligere omtalt havde ledelsen og cheftegnerne problemer med at finde
en egnet tegner og animator, der ville og kunne påtage sig den krævende
opgave med at tegne og især animere prinsessen. Man havde imidlertid indset
at det ikke ville være muligt at få en tegner og animator ’udefra’,
der ville påtage sig eller kunne klare den afgjort krævende opgave.
Derfor blev man nødt til se sig om i egne rækker efter en tegner
og animator, som man mente ville være bedst egnet til at designe og nøgletegne
prinsessen. Umiddelbart skulle man jo mene, at en kvindelig tegner og animator
ville have været det naturlige valg til opgaven. Men dengang var det ganske
enkelt usædvanligt med kvindelige nøgletegnere, idet animation
per tradition og automatik blev betragtet som et udpræget mandejob. Der
var dog den mulighed, at man f.eks. kunne have valgt Bodil Rønnow, som
var en god tegner, men som primært fungerede som mellemtegner, og i øvrigt
ikke havde nogen erfaring med animation, hvilket hun dog muligvis kunne have
fået lært. Men da man spurgte, om jobbet eventuelt ville være
noget for hende at påtage sig, svarede hun på grund af sin egen
store personlige usikkerhed undvigende og henviste netop til, at hun jo slet
ikke havde nogen erfaring som animator. Dermed var denne på sin vis åbenbare
mulighed udelukket.
Tilbage
var der ikke så mange personer at vælge imellem, for de få
ledende nøgletegnere havde for længst fået tildelt den eller
de figurer, som man umiddelbart havde ment, at den eller de pågældende
ville være egnede til at tegne og animere. Valget faldt derfor snart på
Preben Dorst som det mest oplagte emne, idet han på det tidspunkt kun
havde animeret scener i spredt fægtning og endnu ikke havde fået
tildelt en selvstændig opgave med en hovedfigur. Desuden havde han en
lidt sirlig, men følsom tegnestil, som i princippet ville være
velegnet til netop en figur af en karakter som prinsessen.
Men
stillet overfor spørgsmålet om at tegne og animere prinsessen,
havde Dorst forståeligt nok store betænkeligheder ved eventuelt
at skulle påtage sig opgaven, som han med rette fandt vanskelig, specielt
fordi han jo endnu ikke var fuldbefaren som animator. Der var dog ingen vej
udenom, og under en blanding af lokketoner og et vist pres, gik han derfor nødtvungent
i gang med det meget krævende og vanskelige projekt, først med
at designe prinsessefiguren, hvilket han stillede som betingelse, og derefter
så småt med at forsøge at animere og puste liv i hende. Det
sidste var det allersværeste, for Dorst havde – i øvrigt i lighed
med de andre animatorer - end ikke et indtalt lydbånd at henholde sig
til. Et sådant ville nok ellers have kunnet hjælpe Dorst med at
tegne de rigtige nøglepositioner og –bevægelser og time disse,
så at de passede bedst muligt til den skuespillers stemme, der skulle
illudere prinsessen.
Men
Dorst gik altså – noget tøvende - i gang med at skitsere sig frem
til, hvordan han selv mente at prinsessefiguren burde se ud. Under dette arbejde
var der også nogle af tegnestuens andre tegnere, som f.eks. mellemtegnerne
Erling Bentsen og Bodil Rønnow, der gav hver deres bud på prinsessens
skikkelse og udseende.
Til
venstre ses Erling Bentsens forslag til, hvordan prinsessen i ”Fyrtøjet”
burde se ud. Forslaget blev dog ikke vedtaget. – Tegning: © 1943-44 Erling
Bentsen v/Aase Ekstein. Til højre er det Bodil Rønnows bud
på prinsessens skikkelse og udseende, der dog i nogen grad var inspireret
af Prebens Dorsts egne udkast til filmens kvindelige hovedperson.
– Tegning: © 1943-44 Bodil Rønnow Dargis.
Til
venstre ses en af Preben Dorsts egne skitser til, hvordan han tegnede sig frem
til prinsessens skikkelse og udseende. Det var denne figur, som ledelsen og
cheftegnerne accepterede og godkendte som fuldgyldigt udtryk for filmens ganske
unge kvindelige hovedperson, der i sine bedste øjeblikke kunne minde
svagt om den berømte Disney’ske ”Snehvide” (1937), eller måske
snarere om prinsesse Glory i Brd. Fleischers feature ”Gullivers rejse”
(1939). – Skitsen har tilhørt Helge Hau, som i 2001 har doneret den til
Dansk Tegnefilms Historie. - Filmbilledet til højre er et close up fra
den scene, hvor prinsessens står ude på sin balkon og synger den
rørende smukke tekst og melodi ”Jeg føler mig som fuglen i buret”.
– Foto fra filmen: © 1946 Palladium A/S
Delvis
på grund af Dorsts betænkeligheder ved at skulle animere specielt
den syngende prinsesse – han havde måske især Disneys vellykkede
syngende ”Snehvide” i tankerne – lykkedes det chefanimatorerne at overbevise
Johnsen om, at det ville være en god idé, som samtidig kunne spare
mange bryderier og arbejdstimer, hvis man på forhånd lavede nogle
live action optagelser med den pige, der skulle indsynge prinsessens stemme.
Tanken var ikke at rotoskopere, altså at aftegne, live action optagelserne,
men kun at bruge disse som forlæg for prinsessens bevægelser og
ikke mindst mundstillinger under sangen.
På
dette foto ses de to komponister, Vilfred Kjær og Eric Christiansen, som
i løbet af 1944-45 komponerede en iørefaldende musik og nogle
kønne melodier til feature tegnefilmen ”Fyrtøjet”. Musikken blev
indspillet af et 60 mands orkester under ledelse af Vilfred Kjær, og foregik
formentlig omkring efteråret 1945, og antagelig på Palladiums Studier
i Hellerup. – Foto fra Filmprogrammet: © 1946 Palladium A/S.
Derfor
fremskyndede Johnsen, at der blev skrevet en passende sangtekst og en dertil
komponeret musik. Teksten blev skrevet af Victor Skaarup og melodien komponeret
af komponistparret Vilfred Kjær og Eric Christiansen. Det blev til den
kønne sang ”Jeg
føler mig som fuglen i buret”. Til
at indsynge prinsessens stemme havde man efter flere forudgående prøver
indkaldt daværende medlem af Radioens Pigekor, den kun 14-årige Kirsten
Hermansen, til
at møde frem en lørdag eftermiddag efter arbejdstidens ophør
på tegnestuen i Frederiksberggade 28. Her skulle fotografen Marius Holdt
filme hende i halvtotal, medens hun sang den nævnte sang. Det var lederen
af Radioens Pigekor, Lis
Jakobsen, der
sammen med Finn Rosenberg, Allan Johnsen og Peter Toubro havde valgt
den kønt syngende Kirsten Hermansen som en passende stemme til ”Fyrtøjet”s
prinsesse.
På
dette foto, som formentlig er fra omkring efteråret 1945, ses et eksempel
på, hvordan indspilningen af dialog og sang foregik på et lydstudie,
som her antagelig er på Palladiums Studier i Hellerup. Fra venstre ses
(siddende på bænken) teater- og filminstruktør Svend Methling,
den kun 14-årige Kirsten Hermansen, som indtalte og indsang prinsessens
stemme, og skuespilleren Poul Reichhardt, som indtalte og indsang soldatens
stemme. Kirsten Hermansen så stort set sådan ud som her på
billedet, da hun i 1944 indsang ”Jeg føler mig som fuglen i buret” på
tegnestuen i Frederiksberggade 28. Manden i baggrunden er lydtekniker, men hans
navn er ikke oplyst. – Foto fra Filmprogrammet: © 1946 Palladium A/S.
De
akustiske forhold på tegnestuen var bestemt ikke velegnede til lydoptagelse,
men det viste sig da også at sangen allerede på forhånd var
blevet indspillet på stålbånd. Der var derfor tale om et arrangement,
som alene havde til formål at fremstille en filmoptagelse, som tegneren
– foruden til partituret - kunne støtte sig til, når han skulle
time og animere prinsessens bevægelser og mundbevægelser. Nogle
meter foran filmkameraet var der opstillet en nodepult med nodearkene til Victor
Skaarups kønne sangtekst til Wilfred Kjærs og Eric Christiansens
rørende melodi. Den noget generte unge sangerinde tog opstilling bag
nodestativet og bjergtog alle tilstedeværende med sin smukke, sanglige
fortolkning af prinsessens længsel. Det var i øvrigt tydeligt for
enhver, at inspirationen til sangen og melodien var hentet fra ”Snehvide”-filmens
sang ”Some
Day My Prince Will Come”.
Her
ses den endelige udgave af prinsessen i feature tegnefilmen ”Fyrtøjet”,
sådan som Preben Dorst tegnede og animerede figuren. I de bedste scener
med prinsessen, er der antydning af ’liv’ i hende, men ofte virker animationen
af hende fuldkommen ude af trit med filmens lydside, som til dels kan forklares
med, at sang og musik først blev indspillet i løbet af 1945, hvor
de allerfleste scener for længst var tegnet og animeret. – Foto fra filmen:
© 1946 Palladium A/S.
Desværre
viste det sig umuligt for Preben Dorst at drage nytte af filmoptagelsen
af den syngende Kirsten Hermansen, primært fordi Dansk Farve- og Tegnefilm
ikke rådede over apparatur til formålet. Og man kunne slet ikke
tænke på, at tegneren skulle tage frem og tilbage mellem Frederiksberggade
og f.eks. Nordisk Films Teknik i Frihavnen, hvor han ville have kunnet studere
lydbånd og prøvefilm samtidig. Her kom den generelle mangel på
erfaring hos ledelse og animatorer ind i billedet, for mærkværdigvis
var der ingen, der dengang tænkte på, at sangen kunne have været
målt op og ord for ord og sætning for sætning være blevet
markeret på fotolisten. Det ville uden for al tvivl have betydet en bedre
synkronitet mellem lyd og billede, end tilfældet desværre blev,
samtidigt med at det ville have været til stor lettelse for animatorens
arbejde. Resultatet blev desværre ikke særlig vellykket, idet prinsessens
bevægelser i adskillige scener slet ikke er i harmoni med rytmen og indholdet
af hendes sang, og mundbevægelserne var ikke tegnet markante nok til at
skabe illusionen af synkronitet mellem billede og lyd. Også Dorst havde
endnu en del at lære om animation og synkronisme.
Preben
Dorst
tegnede
og animerede i månedsvis prinsessen dagen lang, men fik dog også
ind imellem lidt andre, mere fornøjelige og afslappende figurer at tegne
og animere. Men også han fik vanskeligheder med at overkomme de forholdsvis
mange scener med prinsessen, hvorfor en del af disse derfor også i hans
tilfælde blev overgivet til Simon. Det skete naturligvis ikke med Dorsts
gode vilje, men udelukkende på grund af den overordnede nødvendighed,
at filmen selvfølgelig måtte og skulle gøres færdig
inden for et overskueligt tidsrum.
Tidspunktet
for denne scene, er morgenen efter at soldaten er ankommet til storstaden og
har indlogeret sig på gæstgiveriet. To trivelige koner åbner
hver især skodderne for deres soveværelsesvindue, og gaber og strækker
sig i den friske morgenluft. De to koner er tegnet og animeret af Preben Dorst
og baggrunden er malt af Finn Rosenberg. – Foto fra filmen: © 1946 Palladium
A/S.
Samme
morgen som ovenfor. Skomagerdrengen åbner skodderne foran det ene vindue,
hvorefter også han gaber og strækker sig. Skomagerdrengen, som senere
kommer til at spille en afgørende rolle for soldaten, er også tegnet
og animeret af Preben Dorst og baggrunden malt af Finn Rosenberg. – Foto fra
filmen: © 1946 Palladium A/S.
Samme
dag som ovenfor. Soldaten har ombyttet sin uniform med nye civile klæder,
og efter at han på Nikolaj Plads har købt kagekonens kurv med kommenskringler
og delt disse ud til de legende børn, har tre plattenslagere iagttaget
og kontaktet ham, og derefter inviteret ham på en køretur gennem
byen og ud til Dyrehavsbakken i Klampenborg. Herover ses den scene, hvori soldaten
og hans tre nye ’venner’ sidder i den hyrede hestedroske, medens de tre plattenslagere
undervejs ivrigt fortæller ham om de forskellige seværdigheder.
– Samtlige figurer er her tegnet og animeret af Preben Dorst og baggrunden malt
af Finn Rosenberg. – Foto fra filmen: © 1946 Palladium A/S.
Her
står prinsessen ude på balkonen til det tårnværelse,
hun er blevet forvist til af kongen. Her synger hun sin bedrøvelse over
den ufrivillige indespærring ud i sangen ”Jeg føler mig som
fuglen i buret”. – Prinsessen er tegnet og animeret af Preben Dorst og mellemtegnet
af Bodil Rønnow. Baggrunden er malt af Finn Rosenberg. – Foto fra filmen
© 1946 Palladium A/S.
Ovenstående
fire billeder er også en scene eller situation fra sekvensen med prinsessens
sang. Her handler det om to forelskede mariehøns, som er landet på
prinsessens højre håndflade. Hvad der videre sker, fremgår
af billederne. Allusionen til en omtrent lignende scene i Snehvide-filmen er
tydelig. Scenen her er tegnet og animeret af Preben Dorst og mellemtegnet af
Bodil Rønnow. Baggrunden er malt af Finn Rosenberg. – Fotos fra filmen:
© 1946 Palladium A/S.
Medens
prinsessen står ude på balkonen og synger: ”Jeg føler mig
som fuglen i buret”, ser man bl.a. også nogle svaler, som travle flyver
frem og tilbage med mad til deres unger i reden, der er klinet op ad en af balkonens
søjler. Svalerne er tegnet og animeret af Preben Dorst og mellemtegnet
af Bodil Rønnow, og baggrunden er malt af Finn Rosenberg. – Fotos fra
filmen: © 1946 Palladium A/S.
Total
af kongen og prinsessen set inde fra tårnværelset med balkonen i
baggrunden. Kongen haler prinsessen ind ude fra balkonen og siger formanende:
”Du må ikke stå derude, mit barn!” Hvortil prinsessen replicerer:
”Uh! Jeg keder mig sådan! Hvorfor skal jeg altid være lukket inde
her!?”
Prinsessen
har nu sat sig på en stol, medens kongen står foran hende og svarer:
”Vi må jo passe på, at du ikke kommer noget til!”
Close
up af prinsessen, som bønfaldende udbryder: ”Åh, papa! Må
jeg ikke slippe fri!?” – Kongen svarer fast og bestemt (off screen): ”Nej!”
– Prinsessen er tegnet og animeret af Preben Dorst med Bodil Rønnow som
mellemtegner, kongen af Bjørn Frank Jensen, med Helge Hau som mellemtegner.
Baggrunden er malt af Finn Rosenberg. – Fotos fra filmen: © 1946 Palladium
A/S.
Preben
Dorst – en alsidig tegner og animator
Selv
om Preben Dorst egentlig ikke var nogen særlig erfaren animator, fik han
alligevel en del andre figurer end prinsessen at tegne og animere. Det var dog
sidstnævnte figur, der optog det meste af hans tid i det daglige. Men
selv var han ikke helt tilfreds med det resultat, der kom ud af hans omhu og
forsøg på at puste liv i filmens kvindelige hovedfigur. Det lykkedes
ham da også kun i ganske få scener at give prinsessen den appeal,
der skal til for at gøre en tegnet figur nærværende for publikum.
Med sit sarte og følsomme sind var Preben Dorst i kortere perioder sygemeldt
og derfor fraværende på tegnestuen. Med god grund frygtede ledelsen
derfor, at Dorst ikke ville kunne nå at tegne og animere alle scener med
prinsessen inden for en overskuelig tidsramme. Det var en af grundene til, at
det – med Dorst’s accept – blev overladt til Simon at tegne og animere en del
af prinsesse-scenerne, sådan som vi allerede har set eksempler på
under omtalen af Simons arbejdsindsats på ”Fyrtøjet”.
Men
en af de andre figurer ud over prinsessen, som det blev overladt til Dorst både
at tegne og animere, var den grumme bøddel. Figuren, der som de fleste
af filmens figurgalleri oprindelig var designet af Børge Hamberg, var
en kærkommen afveksling fra den noget ferske og sødladne prinsesse,
og Dorst gik til opgaven med lyst og ildhu. Men selv om bødlen kun forekommer
i ganske få scener, måtte det alligevel overlades til Simon at tegne
og animere figuren i nogle af filmens slutscener. Derimod lykkedes det Dorst
at tegne og animere samtlige scener, hvori skomagerdrengen optræder.
Her
følger et udpluk af de scener i ”Fyrtøjet”, som Preben Dorst var
medarbejder på:
Folkemængden
foran Domhuset afventer at dommen over soldaten skal blive afsagt og forkyndt
offentligt. Idet bødlen passerer gennem folkemængden, udbryder
den ene af de to madammer: ”Der kommer bødlen! Så ved vi nok, hvad
der sker!” – Såvel bødlen som de to madammer er tegnet og animeret
af Preben Dorst. Layout og baggrunde er tegnet og malt af Finn Rosenberg. –
Fotos fra filmen: © 1946 Palladium A/S.
Skomagerdrengen
kommer løbende langs Domhuset og taber sin ene tøffel, som tilfældigvis
havner inde bag fængslets gittervindue, hvor soldaten står og kigger
ud på den forbipasserende folkemængde. Soldaten bøjer sig
ned og samler tøflen op og råber: ”Halløjsa skomagerdreng!
Du skal ikke ha’ sådan et hastværk! …
…Der
sker ikke noget, før jeg kommer!”
Idet
soldaten rækker tøflen ud til skomagerdrengen, siger han: ”Løb
hen til værtshuset og hent min uniform, så skal du få fire
skilling!”
Under
episoden med skomagerdrengen, der er på vej til værtshuset for at
hente soldatens uniform, i hvis lomme fyrtøjet ligger, klippes der til
sener med folk, der haster af sted på vej til galgebakken. I denne scene
er folkemængden tegnet og animeret af Preben Dorst. Lige som i de øvrige
scener er baggrunden layoutet og malt af Finn Rosenberg. – Fotos fra filmen:
© 1946 Palladium A/S.
Skomagerdrengen
er nu nået tilbage til Domhusets fængsel, hvor han rækker
uniformen ind til soldaten: ”Her har De så Deres uniform, hr.! Får
jeg så de fire skilling!?” Soldaten rækker pengene til drengen,
som kvitterer med et kvikt: ”Den er fin!”, hvorefter han skynder sig videre.
– Skomagerdrengen er tegnet og animeret af Dorst, medens soldaten er tegnet
og animeret af Børge Hamberg. Baggrundene er layoutet og malt af Finn
Rosenberg. – Fotos fra filmen: © 1946 Palladium A/S.
Herover
ses en indskudsscene med et close up af bødlens hæsligt grinende
ansigt. Det morede Preben Dorst at tegne og animere specielt denne scene, fordi
den i så høj grad var en kontrast til de ferske scener med den
sødladne prinsesse. – Foto fra filmen: © 1946 Palladium A/S.
Preben
Dorst tegnede og animerede også en del scener af folk, der flygter fra
galgebakken af frygt for de tre hunde. Det var et afslappende arbejde, som samtidigt
gav ham mulighed for at demonstrere sine evner som en god figurtegner. – Fotos
fra filmen: © 1946 Palladium A/S.
Men
at tegne og animere prinsessen var og forblev hovedopgaven for Preben Dorst,
som især fik god hjælp af sin foretrukne assistent og mellemtegner,
Bodil Rønnow, som på sin side var dedikeret til opgaven.
I
denne scene sidder kongen og dronningen ved morgenbordet, da prinsessen kommer
ind og siger godmorgen til sine forældre. Dronningen: ”Har du sovet godt,
mit barn?” – Prinsessen: ”Jeg har haft en underlig drøm i nat!” – Dronningen:
”Lad os høre, hvad den var om? Lad os høre!” – I samtlige
herefter viste scenebilleder er kongen, dronningen og hofdamen tegnet og animeret
af Bjørn Frank Jensen, medens prinsessen er tegnet og animeret af Preben
Dorst. Baggrundene er layoutet og malt af Finn Rosenberg. – Fotos fra filmen:
© 1946 Palladium A/S.
Som
svar på moderens spørgsmål svarer prinsessen: ”Jeg
drømte, at en stor, stor hund, som satte mig op på ryggen af sig,
og så løb den igennem hele byen med mig, ned til et fint,
fint værelse, hvor der var en soldat – og han kyssede mig!”
Hofdamen
kommenterer prinsessens drøm, idet hun siger: ”Ih, hvor er det upassende!
Ja, det er det!”
Dronningen
supplerer hofdamen ved at sige: ”Det var såmænd en fæl historie!”
Kongen
bliver så opbragt over at høre om prinsessens drøm, at han
rejser sig fra bordet og begynder at trave rastløst frem og tilbage i
værelset, idet han siger: ”Grim historie! Meget grim historie!
Højst ubehagelig! Umådeligt ubehagelig! Hvad skal jeg dog gøre?
osv.” – ”Nu har jeg det! …
Kongen
fortsat: …Nu har jeg det! Hun må våge i nat ved prinsessens seng!
Så skal vi se om det var en drøm eller om, hvad det kan være
for noget mærkeligt tøjeri!”
Kongen
har nu åbnet døren og siger befalende: ”Før prinsessen tilbage
til tårnet!”
I
prinsessens tårnværelse. Prinsessen sidder i sengen og kæmmer
sit hår, medens hofdamen sidder på en stol ved siden af og småblunder.
Prinsessen sukker drømmende: ”Åh,
jeg ville såmænd gerne drømme det samme i nat igen!”
Prinsessen,
som nu har puttet sig ned under dynen, mumler søvnigt til
hofdamen: ”Godnat!”
Både
prinsessen og hofdamen er nu faldet i søvn. Pludselig lyder der en susende
og fløjtende lyd og prinsessen fjernes fra sin seng som af en usynlig
kraft. Hofdamen vågner og stirrer forskrækket på den
tomme seng, hvorefter hun selv løber ud ad døren. Herefter følger
scener, hvor hofdamen tager vandstøvler på og løber ud i
natteregnen, for at følge efter hunden, som det jo er, der har bortført
prinsessen.
De
umiddelbart efterfølgende scener, hvori prinsessen forekommer, er ikke
tegnet og animeret af Dorst, men derimod af Simon, hvilket vi allerede er blevet
gjort bekendt med. Disse scener foregår i soldatens værelse på
gæstgiveriet, og selvom Dorst ikke har tegnet og animeret prinsessen i
de pågældende scener, så lavede han til gengæld nogle
indskudte småscener med den lille Amor og nogle eroter.
I
denne sekvens befinder vi os i soldatens værelse på gæstgiveriet,
hvor han og prinsessen sidder og hygger sig i sofaen. Her synger de to duet
med hinanden, og efter at vi først har hørt soldatens sanglige
kærlighedserklæring til prinsessen, begynder hun at synge sit svar:
”Og jeg synes, jeg har kendt dig, før jeg så dig første
gang … osv.” Imens træder en lille Amor ind ad vinduet, som står
på klem. De følgende scener ses under soldatens og prinsessens
duet.
Her
skal vi afslutte omtalen af Preben Dorst med dels at vise et scenebillede fra
Københavns Havn, hvor man ser kong Christian den Fjerdes mastekran i
baggrunden, og dels fra en af scenerne med brudekareten, der kører gennem
byen på vej til festmiddagen på slottet. Men i scenen med de to
æblegnaskende drenge sker der det, at de snakker om dagens store begivenheder
i byen.
1.
dreng: ”Har – har – du hørt, hvad der var af ballade inde på torvet
i morges?” – 2. dreng: ”Ja’e, – de har skudt med kanoner og væltet et
helt hus!” – 1. dreng: ”Sku’ vi ik’ hel’re løve ned å se
på’et?!” – 2. dreng: ”Jo!”– Drengene er tegnet og animeret af Preben Dorst,
og baggrunden er layoutet og malt af Finn Rosenberg, som faktisk havde stået
nede ved Langelinje-kajen og tegnet en skitse til denne baggrund.
Brudekareten
er tegnet af Otto Jacobsen, prinsessen er tegnet og animeret af Preben Dorst,
og soldaten af Børge Hamberg.
Baggrundene er layoutet og malt af Finn Rosenberg. – Fotos fra filmen:
© 1946 Palladium A/S.
Lidt
mere om den muntre side af Preben Dorst:
En
del tegnere – og det gælder måske især animatorer – bliver
aldrig rigtigt voksne, men ’leger’ sig igennem tilværelsen, som de helst
så i højere grad lignede tegnefilmens fantasiverden, end den ofte
barske virkelighed, som til tider synes blottet for lyspunkter. På tegnestuen
i Frederiksberggade hændte det jævnligt, at nogle af tegnerne blev
grebet af kådhed og lavede sjov med det i grunden seriøse arbejde
det er, at lave tegnefilm.
Her
ses Preben Dorst i rollen som heksen i ”Fyrtøjet”. Han var kun udklædt
for sjov, idet det var en af den slags påfund, der lejlighedsvis pludselig
kunne gribe nogle af tegnerne, særlig når og hvis fotograf ”Jømme”
var i nærheden og kunne forevige situationen. Der er jo lidt af en skuespiller
i enhver animator, og bør også være det. – Foto: © 1943
Arne ”Jømme” Jørgensen.
Her
ses endnu en situation, hvori også Preben Dorst var involveret, her dog
klædt ud som kongen med pelskrave om halsen. Den væltede stol og
paprøret skal illudere en kanon, som den lille soldat – i skikkelse af
mig, Harry Rasmussen (helt til venstre) – er ved at gøre klar til affyring.
I baggrunden står der nogle af tegnerne og peger, nemlig mod det kryds, som
hofdamen har tegnet på kroens port. Manden helt til højre, som
knæler ned bag Dorst, husker jeg desværre ikke navnet på.
– Foto: © 1943 Arne ”Jømme” Jørgensen.
Efter
Fyrtøjet-tiden mødte jeg en dag Otto Jacobsen i Jorcks Passage,
og han fortalte, at Dorst og en kammerat eksperimenterede med at lave dukkefilm,
men det kom der vistnok ikke noget færdigt og brugbart resultat ud af.
Dorst havde i øvrigt eksperimenteret med at lave dukkefilm allerede,
medens han arbejdede på "Fyrtøjet", hvilket han selv
i sin tid fortalte mig. En del år senere hørte jeg, ligeledes fra
en fælles bekendt, som jeg desværre ikke kan huske navnet på,
at Dorst i et anfald af depression vistnok havde taget sit eget liv, men ifølge
de oplysninger, som jeg så sent som i 2001 fik af Bodil Dargis, født
Rønnow, så var han stadigvæk i live, men opholdt sig permanent
på en psykiatrisk afdeling på et ikke nærmere angivet sted. Bodil
Rønnow kunne desuden fortælle, at Preben Dorst nogen tid senere
under produktionen af ”Fyrtøjet” var blevet forlovet og havde giftet
sig med Alice (”Bitten”) Andersen, som var medarbejder i optræks- og farvelægningsafdelingen
hos Dansk Farve- og Tegnefilm A/S. Parret fik en datter sammen og alt tegnede
til at skulle gå godt for den lille familie, men Dorst’s nervøse
konstitution forværredes og viste sig desværre uhelbredelig, så
at han på et tidspunkt måtte indlægges på en psykiatrisk
afdeling for uhelbredeligt sindslidende. Men uanset hvad, så er vi
stadigvæk nogle stykker, som erindrer Preben Dorst som et rart og behageligt
menneske, og at han dertil var en virkelig god tegner og habil animator.
Det ovenstående er desværre alt, hvad jeg til dato – medio
April 2021 - ved om min gode kollega, i hvert fald indtil der muligvis – og
forhåbentlig – vil dukke nye oplysninger og ny viden op om uforglemmelige
Preben Dorst, som jeg og adskillige andre tegnere og animatorer havde den store
glæde at arbejde intenst sammen med – for mit eget vedkommende fra juni
1943 til juni 1945, altså i 2 år – på den første danske
feature tegnefilm: ”FYRTØJET”.
_____________________________