Til start: Dansk Tegnefilms Historie
Viggo Anker Roepstorff, født 8. januar 1910 i Maribo på Lolland; døbt den 13. marts 1910 i Maribo Domkirke som søn af Axel Victor Roepstorff, født 21. december 1865 i Maribo, død 8. juli 1956 i København, og hustru Anne Laura Johanne, f. Svendsen, født 28. januar 1881, død 14. august 1970.
Anker Roepstorff gik i Maribo Realskole 1916-23, og efter at familien var flyttet til København fortsatte han i Gl. Hellerup Gymnasium 1923-26, hvor han tog realeksamen. Han blev konfirmeret 18. april 1926 i Hellerup Kirke. Handelsuddannet hos eksportfirmaet T. & E. Plum, København, 1926-30, og eksportuddannet hos L. E. Bruun, København, 1930-31. Garder 1931-32.
Den 16. april 1942 blev Anker Roepstorff i Frederiksberg Kirke viet til Inge Margrethe Pauline Roepstorff, f. Caroc, født 7. november 1919 i København og døbt den 14. februar 1920 i Helligånds Kirke som datter af Carl Gustav Caroc, født 19. august 1881 i Aarhus, og hustru Ada Freja Caroc, f. Christensen, født den 17. oktober 1889 i Jamestown, N.Y., U.S.A. Faderen døde den 22. maj 1936 på Frederiksberg og moderen den 27. januar 1978 i København.
Som en følge af, at faderen var direktør for Kodak i Berlin, gik Inge Caroc 1926-1929 i skole i Berlin, og efter hjemkomsten fortsatte hun 1929-1931 på Fuglevangsvej Skole i København. Blev konfirmeret den 14. april 1935 i Frederiksberg Kirke. Tog 1938 sproglig studentereksamen fra Falkonergårdens Gymnasium. Inge Caroc var 1938-1942 i lære som fotograf hos Egmont H. Petersen, Gutenberghus. Det var i øvrigt her, at Inge Caroc og Anker Roepstorff mødte hinanden. Anker Roepstorff arbejdede på det tidspunkt som mellemtegner og manuskriptforfatter for Jørgen Myller på Gutenberghus.
Jørgen Müllers opfattelse af brudeparret
Inge og Anker Roepstorff.
Tegnet af Jørgen Müller 1942. - ©
1942 Inge Roepstorff
I anledning af brylluppet mellem Anker Roepstorff og Inge Caroc, tegnede og forærede Jørgen Müller parret en serie såkaldte ”animationstegninger”, som humoristisk gengav nogle karakteristiske episoder eller situationer af Roepstorffs liv fra ungkarl til ægtemand og vordende fader. Der fulgte oven i købet en regulær ”fotoliste” med tegningerne, som angav timing, eksponering, hold, panoreringer etc.
Som ældre blev Anker Roepstorff ulykkeligvis ramt af Parkinsons Sygdom, og sygdommen prægede naturligvis hans og hans kones liv i de senere år. Han døde i Gentofte 30. september 1992, 82 år gammel, efterladende sig kone og en voksen søn.
Anker Roepstorff mødte Jørgen Müller i grammofonforretningen Det Runde Vindue på Frederiksberggade i København i 1932 og blev ansat hos Jørgen Müller på dennes tegnefilmstudio, Animated Cartoon Company, Vesterport, 1932-34. Her fungerede han som manuskriptforfatter og blev samtidig oplært som mellemtegner. 1934-35 arbejdede Anker Roepstorff sammen med Jørgen Müller og Henning Dahl Mikkelsen for British Utility Film Ltd., Charing Cross Rd., London. 1935-37 arbejdede han, ligeledes sammen med Jørgen Müller og Dahl Mikkelsen, for Anglia Films Ltd, Jermyn Street, London S.W. I begge tilfælde som manuskriptforfatter og som mellemtegner. Uden at der foreligger dokumentation for det, må det anses for sandsynligt, at Roepstorff arbejdede som mellemtegner på Sam Small-tegnefilmserien.
Det første møde mellem Jørgen Müller
og Anker Roepstorff i 1932.
Tegnet af Jørgen Müller 1942. -
© 1942 Inge Roepstorff
Allerede før rejsen til England havde Roepstorff bl.a. skrevet manuskript til den korte tegnefilm Carmen (1936), der dog først blev produceret i London hos Anglia Films. Men om han eventuelt også skrev manuskripter til andre af de tegnefilm, Anglia Films producerede, foreligger der ikke noget konkret om. I april 1937 opsagde Roepstorff sin stilling hos Anglia Films, hvilket firmaets kunstneriske leder, Ernest Anson Dyer, var ked af, hvad der indirekte fremgår af dennes anbefalingsskrivelse af 8.april 1937:
To whom it may concern.
Mr Anker Roepstorff has been in my employ for the past
two years, and I have found him most satisfactory from every point of view.
His English is perfect and I only
regret that he is leaving me of his own accord.
Anglia Films Ltd.
E. Anson Dyer
Managing Director.
Roepstorff vendte derefter hjem til København, hvor han i sommertiden fik ansættelse som guide på bryggeriet Carlsberg. Det varede til og med sommeren 1938. Oktober 1938 - april 1939 blev han ansat hos Gutenberghus Reklamebureau, hvor han assisterede den ligeledes hjemvendte Jørgen Müller, bl.a. på en serie reklametegnefilm for Houlberg Pølser, som han dels skrev manuskripter til og dels var mellemtegner på. Derefter igen på Carlsberg fra april til 1. september 1939. 1940 atter arbejde for Jørgen Müller og Dahl Mikkelsen, som i mellemtiden var blevet kunstneriske ledere på VEPRO A/S i Hovedvagtsgade, og han fulgte med, da firmaet i begyndelsen af 1942 flyttede til Svanemøllevej i Hellerup.
På VEPRO arbejdede Roepstorff sammen med flere af de mellemtegnere, der et par år efter blev animatorer på langtegnefilmen "Fyrtøjet". Blandt disse var Børge Hamberg (Hamb), Bjørn Frank Jensen (Bjørn), Kjeld Simonsen (Simon) og Erik Christensen (Chris). Blandt VEPRO’s personale var også flere yngre damer, som siden blev optrækkere og farvelæggere på langtegnefilmen "Fyrtøjet", f.eks. Henny Hynne, Esther Andersen, Karen Bech, Grethe Wrangel, Jenny Holmqvist og Else Emmertsen. Efter VEPRO’s lukning i september 1942, blev de to sidstnævnte ledere af Dansk Farve- og Tegnefilm A/S' optræks- og farvelægningsafdeling henholdsvis 1943 i Frederiksborggade/Frederiksberggade og 1944 i Stengade på Nørrebro, I Willemoesgade på Østerbro og sluttelig på Vesterbrogade på Vesterbro.
Anker Roepstorff i arbejde som mellemtegner.
Tegnet
af Jørgen Müller i april 1942. - © 1942 Inge Roepstorff
Efter 1942 var det stort set slut med tegnefilmarbejde for Anker Roepstorffs vedkommende, men han skrev dog lejlighedsvis manuskripter til tegnefilm. Fra marts til april 1943 var han ansat i Magistraten som kontorassistent, og derefter til 1946 i samme funktion hos Varedirektoratet. Han fortsatte dog samtidig med at skrive tegnefilmmanuskripter, særlig for Henning Dahl Mikkelsen (Mik), som fra 1943 arbejdede freelance for bl.a. reklamebureauerne Bergenholz og Monterossi. I april 1943 skrev han eksempelvis manuskript til en reklamefilm for ”Glasuld”, der blev produceret af Bergenholz. For samme firma skrev han formentlig omkring samme år manuskript til en reklamefilm for Sparekasserne, ”Spar, mens De har”. For Monterossi skrev og omskrev han omkring juli 1943 et manuskript til en reklamefilm for vaskemidlet ”Burnus”, der blev produceret af A/S FABRIKEN NOMA. Filmen havde arbejdstitlen ”BURNUS Forvask”. For Monterossi skrev han i samme periode manuskripter til reklamefilm for ”NEUTROFON RADIO”, ”BETA Boullion Terninger” og ”BJØRNS RADIO”. Honoraret for manuskripter af denne art beløb sig til 15. kr. – siger og skriver femten kroner - pr. stk.
Julefest 1941 for personalet hos VEPRO i Hovedvagtsgade.
Siddende ses fra venstre: Henning Dahl Mikkelsen (Mik),
Anker Roepstorff, Jytte Claudi og Jørgen
Myller.
Billedet er fotograferet af Dansk Billed Central 1941.
I 1944 skrev Anker Roepstorff manuskriptet til Dahl Mikkelsens første underholdningstegnefilm, "Ferd'nand på fisketur", som havde premiere 30. oktober 1944 som forfilm til ASA-lystspillet ”Bedstemor går amok”. Begge film blev nogenlunde vel modtaget af pressen og publikum, som på grund af de forhold og restriktioner, som var en følge af krigen og besættelsen, dette år måtte undvære de populære amerikanske film så vel som tegnefilm.
”Ferd’nand på fisketur” – 1944 - Pressefoto: © Copyright by Eric Dahl Mikkelsen, e-mik, Californien.
Da Henning Dahl Mikkelsen i 1946 endelig gjorde forsøg på at realisere en længe næret drøm om at ville emigrere til Amerika, og mere specielt søge sin lykke som tegner og animator i Hollywood, fortsatte Anker Roepstorff med lejlighedsvis at levere ideer til Mik’s efterhånden berømte tegneserie ”Ferd’nand”.
Kort efter sin ankomst til filmens Mekka, skrev Mik et brev, dateret 28.8.46, til sine gode venner i Danmark, Inge og Anker Roepstorff:
Kære Inge og Anker!
Ja, saa er jeg i Hollywood. I kan tro her er dejligt. Hver eneste Dag er som Aarets bedste Dag i Danmark. Der er faktisk ikke en sky på Himmelen. Og Hollywood, ja for den Sags Skyld hele Los Angeles – er aldeles pragtfuld. Den første Uge, jeg var her, lejede jeg en Bil og kørte rundt og saa det hele. Naa nej, det hele kan man nu ikke se paa en Uge. Det er en kæmpemæssig By. Det bebyggede Areal er større end Sjælland, og de store Færdselsaarer – Boulevard’erne og Avenue’erne er mellem 30 og 50 km lange! Her er Bjerge, Palmer og biler saa Guderne maa sig forbarme. Det er Verdens tættest bebilede By med ca. 1 Bil pr. Indbygger.
Med Hensyn til Tegnefilm, saa synes jeg desværre at have valgt den værst mulige Tid til min Ekspedition. Disney har lige afskediget 200 Mand og truer med at lukke helt, hvis Fagforeningen holder fast ved dens Krav om 25% Forhøjelse. Imidlertid gaar det vistnok i Orden i Løbet af September. Jeg har været ude at se Disneys Studie. (Han er desværre selv i London p. t.) Det er et Kæmpeforetagende. Jeg saa nu ikke saa meget af det, men jeg regner med, at det skal lykkes mig at træffe Disney personligt, inden jeg vender Næsen hjemad. Jeg har ogsaa set Metro’s Cartoon-Studie. Det er heller ikke daarligt. Sikke nogen Kamera’er de har! Og Tegnepultene! Det er vel nok noget andet end dem Vepro havde. De var morderlig flinke hos Metro, og de syntes at finde ”Ferd’nand”-Filmene interessante. Det skulde nok være muligt at faa et Job der, hvis ellers man kan faa Arbejdstilladelse. Men det er ikke [resten af brevet mangler desværre]
Der er ikke noget at sige til, at
Californien og Los Angeles virkede imponerende på en dansker, der for
første gang i sit liv så og oplevede disse steder. Mik fik under
dette sin første Amerika-tur lejlighed til at besøge Walt Disney
Productions på Buena Vista Street i Burbank, men det var åbenbart
lidt af en skuffelse for ham, dels fordi han ikke fik set ret meget af studierne,
hvor man var meget påpasselig med, hvem man lukkede inden for det strengt
bevogtede område, og dels fordi han ikke fik lejlighed til at hilse på
sit store idol, Walt Disney.
Siden den store strejke i 1941 havde Walt Disney Productions haft
et temmelig anstrengt forhold til fagforeningen Screen Cartoonists Guild, som
dengang tvang Walt Disney til at indgå en overenskomst om minimumslønninger
og arbejdstider for en række medarbejdere, og her i 1946 var der åbenbart
atter problemer mellem parterne. Efter Anden Verdenskrigs afslutning og frem
til 1950 kørte Disney-studierne økonomisk set på pumperne,
så der er næppe noget at sige til at man havde været nødt
til at afskedige de 200 medarbejdere, som Mik nævner i sit brev. Blandt
de afskedigede var der ikke kreative topfolk fra de øverste afdelinger
af produktionen, men hovedsagelig mellemtegnere og damer, der havde været
beskæftiget i optræks- og farvelægningsafdelingerne.
Det var åbenbart noget helt
andet for Mik at opleve Metro-Goldwyn-Mayers (MGM’s) tegnefilmstudio, som dengang
var det eneste amerikanske tegnefilmstudio, der producerede korte tegnefilm,
som kvalitets- og publikumsmæssigt kunne måle sig med Disneys verdensberømte
tegnefilm-serier. Der skulle dengang meget til, hvis man ville konkurrere med
de fantastisk populære tegnefilms- og tegneseriefigurer Mickey Mouse,
Anders And, Fedtmule, Pluto m.fl. MGM’s tegnefilmstudie blev ledet af Fred Quimby
og havde tegnerne og animatorerne William Hanna og Joseph Barbera som kunstneriske
ledere og instruktører. Men det var lykkedes MGM’s tegnefilmstudie at
kreere nogle figurer, der omtrent blev lige så verdenskendte og populære
som Disneys figurgalleri. Det drejer sig om figurer som først og fremmest
katten Tom og musen Jerry, hvis evindelige jagt på hinanden blev gennemspillet
i talløse variationer.
De allerede dengang garvede tegnefilmfolk hos MGM var ifølge
Mik ”morderlig flinke” og syntes, at Ferd’nand-filmene var interessante. Det
vides ikke, om Mik foruden de to Ferd’nand-film, han havde lavet i Danmark i
henholdsvis 1944 og 1945, også medbragte de udmærkede reklametegnefilm
for Cloetta Mjölkchoklad med Ferd’nand i hovedrollen, som han i 1945 lavede
for det svenske Sago Konst i Stockholm. Men selvom Mik’s tegnefilm
kvalitetsmæssigt rangerede højt efter danske og europæiske
forhold, tålte de dog ikke sammenligning hverken med Disneys eller MGM’s
bedste og yderst professionelle kortfilm.
1946-47 var Roepstorff arrangør af Krogshedes gymnastik-turneer i England og Skotland. I disse år leverede Anker Roepstorff vitstegninger til Ugebladet Hjemmet og Mandens Blad, lige som han skrev manuskriptet til Dahl Mikkelsens første underholdningstegnefilm, "Ferd'nand på fisketur", der havde premiere 30.10.1944. Efter 1946 leverede han diverse ideer til samme tegners tegneserie "Ferd’nand". 1947 blev Anker Roepstorff ansat som inspektør på Carlsberg, hvor han også arbejdede for reklame- og besøgsafdelingen, bl.a. som guide for VIP-gæster. Denne stilling havde han til 1972.
Oktober 1954: Anker Roepstorff overrækker Errol Flynn den karikaturtegning, han har lavet af den celebre gæst. Til højre kontorchef Rudolf Holst, Carlsberg. - Foto: © 1954 Carlsberg.
Blandt de kendte eller verdensberømte besøgende på Carlsberg, som Roepstorff viste omkring på det gamle og hæderkronede bryggeri, var f.eks. de amerikanske filmskuespillere Errol Flynn (1954), William Holden (1956), Jack Lemmon og filminstruktøren Billy Wilder (1959), filmskuespilleren Edward G. Robinson og instruktøren Delbert Mann (1959) og skuespilleren Danny Kaye (1967).
I årenes løb tegnede Roepstorff utallige karikaturer af de gæster, han viste omkring på Carlsberg, samtidig med at han leverede tegninger til foredrag, der lejlighedsvis blev holdt på Carlsberg, og især til Carlsberg Bladet, som han var medredaktør af. Som tegner var Anker Roepstorff selvlært, og kunne med sin sikre, professionelle streg sikkert have slået sig igennem som illustrations- og/eller vittighedstegner, lige som han antagelig havde kunnet klare sig som forfatter af filmmanuskripter. Under signaturen "-R" eller "-Robby" tegnede Anker Roepstorff som nævnt da også fra omkring 1943 sine egne vitstegninger til Ugebladet Hjemmet, Mandens Blad og Politiken, og ikke mindst til Carlsberg Bladet, og det fortsatte han med til langt op i 1950'erne, lige som han leverede ideer til Mik's tegneserie "Ferd'nand". Men vitstegneriet og tegnefilmbranchen var selv i bedste fald en højst usikker og vanskelig levevej, og derfor sikrede Anker Roepstorff sig økonomisk gennem sin faste ansættelse som inspektør på Carlsberg.
- Bliv ved med det udtog af ”Tannhäuser – saa maa Haaret da blive tørt! - © 1943 Inge Roepstorff. – Denne idé af Roepstorff benyttede Mik også i Ferd’nand-tegneserien, hvor det var Ferd’nand, der øvede sig på tubaen, medens Fru Ferd’nand benyttede lejligheden til at tørre sit hår.
Herover ses et eksempel på de vittigheder, Anker Roepstorff i 1940’erne tegnede til bl.a. Ugebladet Hjemmet, Mandens Blad og Politikens Magasinet m.m.
Agrarudtalelse fra ”Rodstenseje”:
- ”Svineavl er nu meget godt, men Kornet staar da ogsaa
fint!”
© 1959 Anker Roepstorff og Carlsberg Bladet. Manden
på
tegningen er identisk med direktør
A. W. Nielsen.
Det skal nævnes, at da man i 1943 begyndte at producere den første danske langtegnefilm, "Fyrtøjet", var Anker Roepstorff en overgang på tale som mulig designer og animator af filmens prinsesse. Det var tegnerne Hamberg, Bjørn Frank og Simon, som kendte Roepstorff fra deres tid på Vepro, der anbefalede ham til opgaven. Så vidt vides, blev der da også rettet en forespørgsel til ham, som han imidlertid afviste, vistnok med den begrundelse, at han var fast engageret andetsteds, hvilket på det tidspunkt formentlig vil sige hos Varedirektoratet.
Gennem alle årene holdt Anker Roepstorff forbindelsen ved lige med Mik, også efter at denne for altid havde slået sig ned i Hollywood District, Californien, i et landligt område kaldet Hemet. De to venner brevvekslede lejlighedsvis med hinanden, dels om arbejdsmæssige opgaver og dels om private forhold. Af brevvekslingen mellem dem er således bevaret et brev fra 30. august 1951, som kan fortælle lidt om begges situation på det tidspunkt:
Kære Anker!
Først mange Tak for Dit Brev, som jeg for længst
har modtaget. Det var aabenbart en værre Omgang, med Din Sygdom! Haaber
Du nu er vel og har genvundet Helbredet!
Hvad
med Ferd’nand-idéer?
Som
Du vel kan tænke, er jeg i konstant Nød for Idéer. Det er
en Misforstaaelse at tro at det bliver lettere med Aarene. Saa hvis Du nogensinde
faar en Ide – hvad enten Du hugger, stjæler eller selv undfanger den –
saa er jeg altid rede til at modtage den! For det Tilfælde, Du skulde
være interesseret, vil jeg give Dig følgende Tilbud:
For hver Ide, jeg bruger, vil jeg betale Dig Kr. 30.00
[ Fodnote: maaske mere] for den daglige og Kr. 45.00 [Fodnote: maaske mere]
for Søndags-Siden. Hvis du vilde foretrække at sende mig f.eks.
et givet Antal pr. Uge eller Maaned vil jeg gerne betale en Minimums-Pris herfor
hvadenten jeg bruger dem eller ej, og saa ekstra for dem jeg bruger. Et saadant
Arrangement har jeg med min herværende ”Gag-man”.
Idéer
skal helst være simple saa ogsaa de mindre begavede
kan forstaa dem, og saa vidt muligt originale. Jeg hugger ganske vist alt hvad
jeg synes jeg kan være bekendt. Det er ogsaa vigtigt at Idéerne
passer til F-Typen.
Naa,
nu kan Du jo tænke over det!
Saa
I har faaet nok en Arving? Vi venter os ogsaa en til
Februar. Vi har nu faaet vores Hus mere eller mindre færdigt og er flyttet
ind. Det er saa sandelig ikke noget Palads, men det har alle tænkelige
moderne Bekvemmeligheder og vi er vældig glade for det. Vi har lige været
en Tur nordpaa, San Francisco og alt det dér. Vi kørte ca. 2500
Kilometer uden at komme Halvvejs ud af Kalifornien. Store Forhold!
Vi haaber at komme en tur til Danmark næste Sommer
og ser frem til at hilse paa Dig og Din Familie.
Venlig Hilsen til Inge og Dig selv
MIK
Som det fremgår af brevet, var Mik i stadig bekneb for ideer til sin berømte tegneserie, og foruden af Anker Roepstorff, som havde leveret ideer til Ferd’nand-serien lige siden dens start i 1937, benyttede han sig også af amerikanske idé- og gag-men. Mens Mik endnu boede i Danmark havde han som tidligere nævnt også flere tegnere til at hjælpe sig med tegneserien. Det var tegnere som f.eks. Helge Hau, Ib Steinaa og Kaj Pindal.
På denne herlige tegning af den faderlig stolte Ferd’nand, der bryster sig så meget over Lille Ferd’nand, at en knap springer af hans vest. Tegnet i anledning af sønnen Eric’s dåb i 1960. - Tegning: © Copyright 1960 by Erik Dahl Mikkelsen, Californien.
H. Dahl Mikkelsen havde en datter,
Jane, fra sit danske ægteskab, der dog blev opløst. I 1949 giftede
han sig i Las Vegas med Jessie Anderson, faglærer ved Hemet High School,
og parret fik i årenes løb i alt fire børn, tre piger: Betty
Ann (f. 1950), Mary Louise (f. 1952), Sally Jean (f. 1955), og en dreng: Eric
(f. 1960). For alle sine fire børns vedkommende tegnede Mik en tegning
af Ferd’nand i faderrollen, og hver af tegningerne blev trykt på dåbskort,
som blev rundsendt til familie, venner og bekendte, for at bekendtgøre
at det pågældende barn var blevet født og døbt eller
navngivet. Men det var særlig sønnens fødsel, Mik benyttede
til at lave en tegning af den faderlig stolte Ferd’nand, der bryster sig så
meget over Lille Ferd’nand, at en knap springer af hans vest.
Det, Mik hentyder til med udtrykket ”Syndicatet”, er
det amerikanske pressebureau United Features Syndicate, som distribuerede ”Ferd’nand”-tegneserien
i USA. De danske, europæiske og latinamerikanske distributions-rettigheder
til serien tilhørte Presse-Illustrations-Bureau (P.I.B.), som Hjalmar
Carlsen oprettede i København i 19??. Det var P.I.B., der lancerede Ferd’nand-serien
fra dens start i 1937, og som sammen med Mik havde ophavsrettighederne.
Anker Roepstorff har også bevaret et brev fra Mik, dateret 12. Februar 1952, og det lyder som følger:
Kære Anker.
Lige i Hast en Note for at lade dig vide at jeg har modtaget
Dine Breve. Tak for dem!
Jeg
har haft lidt meget om Ørerne, derfor den lange Tavshed. Jeg har brugt
én af Dine Idéer – den med Mrs F der tørrer Haar bag F’s Tuba – og jeg mener et Par andre er anvendelige.
Imidlertid er jeg saa smaat ved at
opgive Serien. Det er for meget Hovedbrud. Det er selvfølgelig ærgreligt
at netop nu, hvor F synes paa Vej til rigtig Verdensberømmelse, at kvæle
ham, men jeg er bange for jeg samtidig er paa Vej til at blive et nervøst
Vrag. Det er det ikke Værd.
Saa
jeg har ”sagt op” til Syndicatet, men holder sandsynligvis Serien gaaende en
Tid, hvorfor jeg er interesseret i flere Idéer, hvis Du har dem.
Mere om nogle
faa Dage
Venlig Hilsen til Inge og Dig selv
MIK
Som det fremgår af brevet, fik
Mik efterhånden så store problemer med at få eller skaffe
sig ideer nok til Ferd’nand-seriens daglige striber og dens søndags-striber,
at han en overgang åbenbart overvejede at slutte den. Men dette blev dog
heldigvis ikke til alvor, for han fortsatte med at tegne serien omtrent helt
frem til sin død i 1982. Serien blev derefter tegnet af Al Plastino (Al
Mik) og senere af
Henrik Rehr.
Fru Inge Roepstorff har oplyst, at hendes mand, Anker Roepstorff,
fortsatte med at levere ideer til Ferd’nand-serien i en del år efter at
Mik var emigreret til Amerika, og brevvekslingen mellem de to fortsatte da også.
Anker Roepstorff har dog formentlig ikke
opbevaret alle de breve, han modtog fra Mik, men her følger et fra den
16.3.52, der lyder som følger:
Kære Anker!
Lige i Hast – alle mine Breve i den senere Tid synes
at være ”Lige i Hast” – et Par Ord vedrørende F-Gags. (Tak for
dem)
Jeg er meget interesseret i Gags – jo flere jo bedre.
Jeg har allerede brugt flere af Dine, men som Du selv
skriver maa vi regne med et stort ”Mandefald”. Nogle af dem har jeg ogsaa brugt
allerede før i Tiden.
Jeg
prøver at holde F. gaaende lidt endnu – hvor længe ved jeg ikke
– det afhænger af saa meget.
Nu
husker jeg ikke mere hvad vor Aftale m. H. t. Honorar var. Lad mig lige vide
næste Gang, hvad Du vil have. Serien giver helt godt nu, selvom den endnu
ikke er det helt store, saa kræv bare ind! Hovedsagen er at jeg faar Idéer
vi kan bruge.
Jeg har bedt Carlsen sende Dig Kr. 200,00
foreløbigt, som a conto-Honorar.
Med venlig Hilsen til Inge og Dig
selv
MIK
Det ses af Mik’s brev, at han stadigvæk har behov for nye ideer til Ferd’nand-serien, men behovet er ikke længere så stort at det belaster hans nervesystem. Det lyser også indirekte ud af brevet, at serien er begyndt at give et mærkbart økonomisk afkast, og alene dette må vel formodes at have været en omstændighed, der kunne formilde den hårdt prøvede og pressede tegner. Til trods for det a conto-honorar på 200 kr., der nævnes i brevet, har det næppe været den store indtægtskilde for Anker Roepstorff at levere ideer og gags til Ferd’nand-serien, for det var åbenbart kun nogle få af hans ideer, Mik kunne bruge. Det kan sikkert heller ikke have været for ærens skyld, at Roepstorff fortsatte, for han fik ikke credit i form af sit navns nævnelse for sine bidrag.
Lidt senere samme måned følger et brev, dateret 29. Marts 1952, der lyder sådan:
Kære Anker:
Tak for Dit Brev af 24 ds
Med Hensyn til Dollar-Honorar, saa
kan det ikke nægtes, at jeg selvfølgelig helst vil betale i Kroner,
da jeg stadigvæk faar en stor Del af mit Honorar i Kroner, som jeg ikke
har noget videre ud af.
Imidlertid
vil jeg gerne betale en Del af Beløbene i Dollars, men jeg vil være
glad for om det ikke bliver alt for meget.
Med Hensyn til Honorar, saa har jeg vist været for fedtet
– jeg var ærlig talt ikke klar over at Kursen var saa høj – eller
lav, om man vil. Jeg betaler nu herovre $ 10.00 for daglige og $ 20.00 for Søndags,
hvilket altsaa vil sige henholdsvis Kr. 69.00 og Kr. 138.00. Det lyder unægtelig
mere i Kroner! Men Du maa som sagt være forberedt paa et betydeligt Mandefald.
Jeg vil foretrække at vi afregner i Kroner – en Dag vil jeg gerne ”veksle”
et Beløb for Fru Caroc, og jeg skal sørge for, at der er i alt
Fald nogen
Dollars ved Ankomsten – say $ 50.00 - $ 75. (Der har lige været Indkomst-Skatten
og den var uhyggelig, saa der er Ebbe i Kassen!) Vi haaber at faa Lejlighed
til at hilse paa Fru Caroc i Los Angeles. Nøjagtig Dato?
Med venlig Hilsen MIK
Den i brevet nævnte Fru Caroc, er Inge Roepstorffs moder og altså Anker Roepstorffs svigermoder, Ada Caroc, som åbenbart stod foran en rejse til Los Angeles.
Endelig har Anker Roepstorff bevaret et brev, dateret 6. Februar 1953, og på dette har han noteret: Besvaret 1. April 53. Brevet lyder således:
Kære Anker!
Tak for Breve & Gags. Jeg er meget
flov over, at jeg ikke har skrevet før, men jeg har haft saa forbandet
meget om Ørerne.
Du
skrev – for nogen Tid siden – at Du var forbavset over, ikke saa meget at jeg
ikke brugte flere, men at jeg brugte de Ideer, Du selv syntes var de svageste.
Der er det at sige dertil, at Comic Strip Idéer er meget begrænsede
– i alt Fald for min Type Strip. Det er selvfølgelig bedst at Idéen
er god, men der er Millioner af ”men”er. Her er nogen af dem: Vor Helt maa ikke
nyde Alkohol – i alt Fald kun begrænset, saa ”drunk-gags” duer ikke. Selv
Rygning er ikke saa godt – adskillige Aviser herovre fjerner Cigarer
og Piber fra Tegninger, saa hvis Idéen har Rygning som ”point” kan den
ikke bruges. Andre Tabu’s er Interesse i Piger – nok se men ikke røre!
Han maa selvfølgelig ikke stjæle eller være uærlig
i nogen Retning. ”New Yorker”s Humor er langt over den almindelige Avis-læsers
Horisont. Engelsk Humor forstaar de slet ikke. Selv Jagt-Idéer er begrænsede.
Hvergang F. har skudt en Kanin, faar jeg Breve fra Medlemmer af ”Dyrenes Beskyttelse”.
Som Du kan se er det noget af et Problem
– saa meget, at jeg har besluttet ikke at forny min Kontrakt, naar den udløber
til næste Vinter.
Jeg
er stadig meget interesseret i at faa Idéer, men Procenten er jo saa lille
at Du sikkert ikke synes, det er Umagen værd. Jeg har 3 Gagmen herovre
der sender mig 10 gags hver, hver Uge – altsaa 30 i alt – hvoraf jeg bruger
2 eller 3 – ofte saa omlavede at de ikke selv kan genkende dem.
Kan Du ikke købe ”New Yorker” i Danmark? Jeg troede
Illum havde det. Men jeg skal gerne tegne Abonnement for Dig.
Haaber alt vel og sender hjerteligste Hilsener til Inge,
Drengene og Dig selv.
MIK.
PS! Der er stadig en Mulighed for at vi kommer til Danmark til Sommer – men den bliver svagere og svagere. See you if we do! M.
Formentlig med tanke på, at hans tegneseriefigur var pålagt så mange tabuer, har Mik neden under sidste linie i brevet ironisk tegnet Ferd’nand som en “helgen” med glorie over hovedet.
Herover ses Mik’s ironisk mente skitse af Ferd’nand som helgen. Tegningen er tilføjet til slut i et brev af 6. februar 1953 til Anker Roepstorff. – Tegning: © Copyright by Eric Dahl Mikkelsen, e-mik, Californien.
Det fremgår af brevet, at problemerne med at få det tilstrækkelige antal ideer, og vel at mærke brugbare ideer, fortsatte og åbenbart ikke blev mindre på grund af de store ”moralske” restriktioner, tegneserier i Amerika var underlagt især på den tid. Mik overvejede derfor endnu engang at opgive serien, når hans kontrakt med P.I.B. udløb i vinteren 1954. Det blev der dog ikke noget ud af. Serien fortsatte med Mik som tegner og P.I.B. som distributør.
I de senere år af deres liv blev der længere og længere mellem de to venners breve og hilsener til hinanden, og til sidst ophørte kontakten helt. Mik døde i 1982 og Anker Roepstorff overlevede sin fem år yngre ungdomsven og mangeårige kollega med omkring 10 år. Tre år senere døde hans jævnaldrende ven og kollega, Jørgen Müller, og dermed var den næstældste epoke i dansk tegnefilms historie slut. Anker Roepstorff døde som nævnt den 30. september 1992, 82 år gammel. Men så længe, der blandt kendere tales om dansk tegnefilms historie – og vel også om danske tegneseriers historie, mere præcist Ferd’nand-tegneseriens historie – vil hans navn og mangeårige indsats blive husket.
For resten havde Anker Roepstorff gennem årene også en vis forbindelse med sine tidligere kolleger på Anglia Films i London. Det fremgår bl.a. af følgende brev, som er skrevet af Conni Pope, der var mellemtegner hos Anson Dyer. Brevet er dateret 24.9.46:
Dear Anker,
In the Studio we have been talking
about you and Muller and Mikkelsen, so as I had your brother’s address I thought
I would write to you there and find out what had happened to you and your family
during the war and if you have heard of the
others.
I have come back to the Studio after
eight years in the Admiralty and now do in-betweens! Kirley and Charles are
the only two permanent staff apart from Mr Dyer, who miraculously is still alive!
Winnie and Charles are married and have two boys just like Charles. I live with
them during the week and go home for weekends. Gina is also married and has
a little girl of 3. Her husband is a mayor in the Army in Germany and she and
Valerie are joining him there in November. they came to stay with Winnie during
the summer and we talked of Denmark and the lovely time we had in Copenhagen
when your parents and brother and his wife were so good to us. Please remember
us to them, I hope they are all well.
We
are doing a series of cartoons for the Gaumont British Children’s Club and seems to be in a better financial state then
we were in the old days, but we never have parties now – just work from 9 – 6 and then go home. When Kirley starts telling the
staff about the gay times we had in the old days they are very envious!! You
will see by the address that the Studio has transferred to Gloucestershire,
it’s lovely country and we work in a rambling country home opposite a lovely
park. They have an office in London and Charles has to go up once or twice a
week. He is now manager and must be very efficiently.
When
you have time do write and tell us what you are doing and how you all got on
during the occupation. We all had nasty experiences during air-raids but no
one here was badly hurt.
Charles, Kirley and Winnie join me
in best wishes to you and would like to hear how you are.
Please remember me to your family,
Yours sincerely
Con Pope.
Det i brevet nævnte firma Gaumont British Animation (GBA), er tidligere omtalt, og her skal derfor blot henvises dertil. Anglia Films Limited havde tidligere haft adressen Eagle House, 108-111 Jermyn Street, London S.W.1., men tegnefilmafdelingen flyttede senere til Stratford Abbey, Stroud, Gloucestershire. Direktører og instruktører var E. Anson Dyer, Sidney Griffiths (den i brevet nævnte Charles) og Len Kirley.
Anker Roepstorff besvarede Connie Popes brev den 20.11.1946, og selvom brevet kun i mindre omfang har direkte relation til tegnefilmhistorien, giver dets indhold et lille førstehåndsindtryk af både Danmarks og Anker Roepstorffs situation i efterkrigstiden:
Dear Connie Pope,
Many, many thanks for your letter! I must apologise for
the delay in answering, but your letter reached me very late. […]
Furthermore I was in England at the time you wrote me, and I did not get your letter
until I got back to Denmark quite recently. If only I had known your where-abouts
a month before, I could have looked you up in Gloucestershire and have a long
talk with all the old friends of the pre-war days from Anglia Films. Such is
fate! Perhaps I passed you or Charlie in the streets of London or in the trains
between London and Liverpool, which I often used. You may well ask, why I was
over there. Here is the story: I went over to England in the beginning of August
to make all arrangements for a tour of Danish Gymnasts to perform in most of
the big towns. That involved a lot of travelling and work as I had to book halls,
secure publicity in newspapers, advertising, fixing prices with ticket agencies,
arranging accomodation and food for the team of 30 members, none of them speaking
a word of English, hiring touring coaches for sightseeing and having lengthy
talks with local authorities, school people, gymnastic circles and the tax people
too (and pretty tough they were, those tax boys). On the 30th of September the
team arrived in England and the next ten days we went through the most of England
and Scotland with our DANISH DISPLAY. Everywhere we had a wonderful reception
and the papers were full of prise: “Danish team makes Leicester Audiences gasp
with admiration”, “Liverpool thrilled with the Danish Show”, “Edinburgh having
its first visit of wonderful Danish Gymnasts” and so on. (Se enclosed program
of the tour.)
All in all I spent almost three months
over there, living in towns as Liverpool, Manchester, Leichester, Nottingham,
Middlesborough, Newcastle, Bradford, Leeds, Huddersfield, Bognor Regis, Brighton,
York, Edinburgh, Chester, Chichester, Carlisle, Lancaster, Birkenhead, Rugby
not forgetting little old London town, - so I know a bit of the country by now.
I was most impressed of by Scotland and Edinburgh (and the Forth Bridge) never
having being up North before, and I was most depressed by the Midlands with
all the Coal industry, the Smoke, the dirt and the living conditions in the
big industrial towns. Liverpool was really rather badly hit by bombs and so
was London, but it was good to see all the old places in London again. On my
first night in London I went down Jermyn Str. To see if Eagle House was intact.
It was, but the Post Office was gone for good. Nevertheless London had certainly
not been damaged so much as the German propaganda told us during the war.
I can well imagine the tough time
you all had during the war, and everybody here in Denmark (and the rest of the
world too) admired your fight. We as you know had only four hours fight with
those bastards while the Luftwaffe swarmed over Copenhagen ready to drop bombs,
and we didn’t even have anti-aircraft gun for defence. A pretty bad show! And
so the five years of occupation, and I doubt if you can imagine what that means.
Especially after we started to irritate the Germans with whatever we had to
use. In the last year of occupation the Germans one day after some street fighting
captured the Danish Police Force, sent them to Concentrations camps and left
the country police-less for the rest of the war, while they rushed up and down
the streets shooting people on sight, if there was a curfew on, which happened
most of the time. Oh, yes, we just love the Germans! Montgomery coming over
to visit Denmark after the liberation said that our resistance movement “were
second to none”, which was a consolation to us after all those years.
Most of the time in those years I worked with cartoon-films
together with Mik, but now I have dropped it all together, not being particularly
good in that line. For the time being I have turned to this managing of the
Gymnastic Team and there is a fair chance of a tour to America next spring with
the team. We shall see.
I
may add, that I am married and have a boy by the name of Peter, age 5 months,
and live just outside Copenhagen by the Dear-Garden along the coast, have put
on at least 15 pounds of weight since the London days (and needed it too!) and
that additional weight must be the result of four years of marriage, - you know,
settling down and all that. Inge, my wife, who is very good at English, and
I spend many evenings at the radio tuning in to the British short waves. We
are following the Brains Trust, Forces favourites, Tommy Handley (is he fast!),
Gerry Wilmot, Kay on the keyes etc., having acquired the habit during the war,
when we sat with heads in the loudspeaker to hear the latest news from B.B.C.
– Thanks to the short waves we have wonderful reception here outside Copenhagen.
(We sometimes have to listen to through a Frank Sinatra record. Phui!) So you
see, we are in touch with you over there every Evening , and I am sure, we have
all listened to the same program many a time.
Myller has been married and now divorced. Mik has been married
and now divorced. Mik has just returned last week from a three months stay in
America, the lucky dog, and he is a regular guest in our home every week or
so, whereas I don’t see much of Myller these days. He is still behaving rather
strange, having those spells, you know. But he is still doing cartoon-films
on a smaller scale. Mik asks me to sent his kindest regards to you all! He is
coming out here this week-end.
That, I think, covers about the whole
lot of happenings. Will you please send my best wishes to Gina, Winnie, Charley,
Kirley, Mr. Dyer
And best regards to yourself.
All the best
Yours sincerely
Anker
P.S. – I sent an invitation to Mr. Dyer for our London
Show in October. I didn’t get any answer, but as I found the address in the
telephone-book it was probably all wrong.
P.S.S. – For the moment there is a ban on sending foodstuff
out of Denmark except to relatives. Should it be lifted, I shall remember you
with a parcel.
Anker Roepstorff opbevarede også svarbrevet fra Conni Pope, afsendt fra adressen 2 Catherine Place, Bath, Somerset, og dateret 6. december 1946. Brevet lyder således:
Dear Anker,
I was so glad to get your letter and
to hear news of you, in fact the whole Studio was quite excited over it and
most of them intend writing to you.
[…]
I remember the district where you live it’s lovely along the coast there. Gina
and I bathed there and sat on the sands in the sun.
The
Studio is going through one of its bad patches. Gaumont B have decided that
they are too extravagant in spite of the fact that we have just finished a 3
reeler which is, even in their opinion, better than many produced in England
today. However I am going to Halas and Batchelor in Soho Sq. in Jan. as an in-betweener
– Bob Privett is there, I expect you remember him. He and Muriel have two boys
and have really settled down!
Your present job seems pretty exiting and if you ever are in England
again I hope you will look some of us up now you know our addresses. Charles
says he remember seeing your show in the papers but of course never connected
it with you.
You must have some amazing stories to tell of the occupation,
we have often wondered what you had to endure – However we have all come thro’
allright. I was first-aiding at Bath during the two rigid “blitzes” and was
once trapped in blazing Bristol, but the Londoners suffered most.
Mik and Myller seem to have had their
share of bad luck, they should be like me – “stay clear of it all”!
With best wishes to you and your wife
for a Very Happy Xmas
Yours sincerely Con Pope.
Hvad Conni Pope sigter til med ordene: “Mik and Myller seem to have had their share of bad luck,” fremgår ikke præcist, men ifølge fru Roepstorff drejer det sig om, at Müller og Mik netop på den tid havde oplevet hver deres ægteskabelige skilsmisse – jf. med Anker Roepstorffs brev af 20.11.46. Men de to havde dog også hver især deres arbejdsmæssige problemer at slås med, og begge havde haft og havde fortsat store vanskeligheder med at etablere sig inden for en højst usikker dansk tegnefilmbranche. Den pludselige og formentlig ufrivillige lukning af VEPRO i 1942, betød et stort tilbageslag for kommerciel dansk tegnefilm, og for i al fald Müllers vedkommende kom det til at betyde et midlertidigt farvel til tegnefilmproduktion. Mik klarede sig relativt bedre end Müller, hvad tegnefilm angår, men forudså alligevel at det ikke ville være muligt at etablere en permanent dansk tegnefilmproduktion på det tidspunkt. Derfor ønskede han at emigrere til tegnefilmens Mekka: Hollywood, USA, hvor han mente det måtte være muligt at skabe sig en fremtid med tegnefilm. Det kom som vi nu ved til at går helt anderledes for ham.
Endelig har Anker Roepstorff bevaret et udateret brev fra direktør og instruktør Len F. Kirley. Brevet er anslået til at være fra omkring 1955 og det lyder som følger:
Dear Anker
It was nice to receive the Carlsberg
Brochure as a souvenir of your meeting up with Gordon.
I had already had a little account of your session from him and
he gave me the news of MIK in America and also about Myller.
It must have been a big surprise to you when he bowled
up and explained who he was, because I don’t remember whether you ever met him
when we were in Jermyn Street – and anyway that was 20 years ago and he was
only a boy
then.
When
he decided to include Denmark in his travels, I suddenly thought it would be
nice if he got in touch with you while he was in Copenhagen.
By this time he should be back in Singapore as he cut
short his tour in view of the Middle East situation.
Now
if ever you come over here, do please contact us and if possible pay us a visit.
Griff and I often talk over the old
days in Jermyn St. with Anson Dyer and the crowd fine parties we had there –
I think it were happy days when we look back at them.
Cheer O! and All the Best
to you and yours
Len Kirley.
Brevet er håndskrevet på
Animation (Stroud) Ltd.s brevpapir. Firmaet, der var en ”aflægger” af
Anglia Films tegnefilmafdeling, havde tidligere haft adressen Tilbury House,
Dislby Road, Stroud, Gloucestershire, men var nu flyttet til Cainscross, Stroud.
Firmaets ledelse bestod af L. F.
Kirley, S. G. Griffiths, John Halas, Joy Batchelor (Mrs. J. Halas). Den I brevet nævnte Griff er altså identisk
med Sidney Griffiths, Jørgen Müllers læremester og tidligere
chef, først 1929-31 og senere 1934-37.
John Halas og hans kone, Joy Batchelor, mødte hinanden
hos British Animated Films i 1938 og blev gift i 1941. Sammen begyndte de deres
egen tegnefilmproduktion under krigen og skulle i de næste tre tiår
blive dominerende skabere og producenter af en lang række teknisk og designmæssigt
ambitiøse engelske tegnefilm. Blandt deres mest ambitiøse tegnefilmprojekter
kan nævnes langtegnefilmen Animal
Farm (1953: ”Kammerat Napoleon”), der
dog ikke blev den helt store publikumssucces.
Det kan i øvrigt undre, at Halas’ og Batchelor’s navne optræder på Animation (Stroud) Ltd.s brevpapir. Det har jeg i skrivende stund ingen forklaring
på, idet der intet findes nævnt herom i de trykte kilder, jeg har
haft adgang til.
Som allerede nævnt i forordet til denne afhandling om Dansk Tegnefilms Historie, har Anker Roepstorffs enke, fru Inge Roepstorff, med stor imødekommenhed og velvillighed, i løbet af 1999-2001 ydet værdifulde oplysninger og bidrag i form af forskelligt materiale vedr. sin mands liv og karriere, men også en del oplysninger og materiale vedr. Jørgen Müller og Dahl Mikkelsen. Uden disse oplysninger og øvrige bidrag i form af tegninger, fotos, avisudklip o. lign. ville denne beretning om Dansk Tegnefilms Historie have været mere mangelfuld end tilfældet nu er.
Filmografi for Anker Roepstorff: (desværre ukomplet)
Korte tegnefilm:
Columbus (1932-33; Mell.tegn) Sam and his Musket (Anglia Films 1936; Mell.tegn) Carmen (Anglia Films 1936; Mell.tegn + manus) Alt! Oo goes theer? (Anglia Films: Sam Small-serien 1936; Mell.tegn) Beat the Retreat (Anglia Films: Sam Small-serien 1936; Mell.tegn) Sam's Medal (Anglia Films 1936; Mell.tegn) Drummed Out (Anglia Films: Sam Small-serien 1937; Mell.tegn; formentlig den sidste film, Roepstorff arbejdede med på i sin tid hos Anglia Films Ltd.)
Manuskripter til korte tegnefilm:
Carmen (1936; for Anglia Films Ltd., London) Ferd'nand på fisketur (1944; for Dahl Mikkelsen og ASA)
Manuskripter til reklametegnefilm:
Kokkens nye fidus (1938-39; Gutenberghus Reklame Film for Houlberg Pølser). Instrueret og key-animeret af Jørgen Müller. Hvor mange tegnefilm, det drejer sig om, findes ikke oplyst (undersøges evt. hos Dansk Biograf Reklame). Glasuld (1943; Monterossi) Burnus Forvask (1943; Monterossi) Neutrofon Radio (194?; Monterossi) Beta Bouillon Terninger (194?; Monterossi) Sparekasserne (194?; Bergenholz) Bjørns Radio (194?; Bergenholz) Gør livet let (1949; reklamefilm for letvægtsmotorcykel. Filmproducent Marius Holdt).
Tegninger, vitstegninger og karikaturtegninger til aviser, uge- og fagblade m.v.:
Diverse ikke registrerede tegninger til Ugebladet Hjemmet, tidsskriftet Mandens Blad, Dagbladet Politiken, og - ikke mindst - til Carlsberg Bladet. Eksempler på Anker Roepstorffs tegnemæssige færdigheder kan findes ved hjælp af Registranten over arkivalier vedr. Dansk Tegnefilms Historie.
Copyright © 2006 Harry Rasmussen
______________