Til start: Dansk Tegnefilms Historie
Walther Lehmann, født 26.8.1933 i Odense, død 27.7.2006 i København. Søn af Walther Lehmann og hustru Eva Amalie Lehmann, f. Løythe. Døbt 1933 i Fredens Kirke, Odense. Konfirmeret 1947 i St. Hans Kirke. Gik i St. Hans Skole i Skibhus-kvarteret og fortsatte på Odense Katedralskole, hvorfra han blev nysproglig student 1952.
Walther Lehmann kom derefter i lære hos ekslibris- og skriftmesteren Christian Blæsbjerg, Kongensgade, Odense, hvor han var fra 1952 til 1956, og hvor arbejdsopgaverne var, at tegne emballage, mærkater og lysbilledreklamer til biograferne. Lehmann interesserede sig tidligt for tegnefilm og eksperimenterede også med at lave sin egen første tegnefilm, Klokken ringer?. Allerede i 1951 havde han været i Holland, og her havde han opsøgt tegneren og tegnefilmproducenten Marten Toonder, hvis navn han havde stiftet bekendtskab med via dennes tegneserie "Tom Puss". Herhjemme havde han i biograferne set reklametegnefilmen for Lykkeberg Havfrue-Sild (1949) og desuden Dahl Mikkelsens to Ferd'nand-film, Ferd'nand på fisketur (1944) og Ferd'nand på bjørnejagt (1945).
I efteråret
1956 tog Lehmann til København, fordi han vidste, at det var her,
der blev produceret tegnefilm. Han opsøgte Nordisk Film Junior, idet
han havde hørt, at Kaj Pindal og Ib Steinaa lavede tegnefilm for dette
firma. Men de to sidstnævnte var netop på det tidspunkt raget uklar
med hinanden, og Pindal havde forladt firmaet og var begyndt for sig selv. Lehmann
vidste ikke rigtigt, hvem af de to han skulle vælge, så derfor slog
han efter eget udsagn plat og krone, og det blev hos Pindal, han først
forsøgte sig. Denne boede og arbejdede på det tidspunkt i et af
højhusene på Bellahøj, og her kom Lehmann til at arbejde
med på film som B
& W Alpha 2,
Landhusmoderens
arbejdsplads og
B & W Stationær
motor. Han lavede
dog også en enkelt og såkaldt filmlet for Ib Steinaa i samme periode.
1957 fik Lehmann ansættelse som tegner hos
Bent Barfod Film, som dengang havde tegnestue i Dronningegården. Her tegnede
han til at begynde med fortrinsvis for- og sluttekster til spillefilm
og de korte tegnefilm samt tekster og varemærker til de reklametegnefilm,
der blev produceret hos Barfod. Sin første professionelle animationsopgave
fik Lehmann i 1957 på tegnefilmen Forårs-Fred'rik, hvori han - til Barfods store tilfredshed - animerede
en scene med en flok flyvende småfugle.
Situationsbillede fra Bent Barfods tegnestue i Dronningegården. Forrest poserer Birthe Barfod, og i baggrunden ses fra venstre Børge Hamberg, Bent Barfod og Walther Lehmann. – Privatfoto 1957.
Omtrent samme situation som ovenfor, men her ses Birthe Barfod siddende ved tegnebordet, idet hun læner sig over mod sin mand, Bent Barfod, der står og betragter en baggrund. Til højre for ham ses eleven Franz Mikkelsen. I baggrunden ses fra venstre Børge Hamberg og Walther Lehmann. – Privatfoto 1957.
Imidlertid forlod Lehmann Barfod Film allerede i 1958 og fulgte derfor ikke med, da firmaet flyttede, først til Prinsessegården i Adelgade, derefter til Skjoldsgade på Østerbro, for sluttelig at slå sig ned på Ehlersvej i Hellerup.
Grunden til, at Walther Lehmann holdt op hos Barfod var, at han blev indkaldt til aftjening af sin værnepligt. Han kom til Civilforsvaret og endte som befalingsmand med forlægning på Bornholm. Da tiden for hans hjemsendelse nærmede sig, henvendte han sig hos Ib Steinaa på Nordisk Tegnefilm i Valby, og man enedes om, at han kunne komme og arbejde som animator for firmaet, når han var færdig i Civilforsvaret. Det var han i eftersommeren 1961, hvorefter han vendte tilbage til sit erhverv som tegner og animator, men nu altså hos Nordisk Tegnefilm. Men forinden havde Lehmann dog lavet et par freelance-opgaver for firmaet, herunder animation af en reklametegnefilm med titlen ”Handy Andy” (1960).Hans første opgave som fastansat blev at lave tekster til tegnefilmen Thousands of G, og han animerede også nogle få scener i filmen. I samme tidsrum animerede han sammen med Ib Steinaa nogle reklametegnefilm for Pepsodent Tandpasta, dels til danske biografer og dels til finsk TV, som allerede dengang havde reklamefjernsyn.
En scene fra en af de reklametegnefilm for Pepsodent Tandpasta, som Lehmann var animator på. Pigen i forgrunden er en karakteristisk Steinaa-figur fra begyndelsen af 1960’erne. Foto: © ca. 1962 Ib Steinaa og A/S Nordisk Tegnefilm.
En scene fra en anden af de reklametegnefilm for Pepsodent
Tandpasta, som Lehmann var animator på.
– Foto: © ca. 1962 Ib
Steinaa og A/S Nordisk Tegnefilm.
Den tegne- og animationsstil og teknik, der blev benyttet hos Nordisk Tegnefilm, adskilte sig væsentligt fra Bent Barfods stil og måde at arbejde på. Mens Barfod var helt sin egen, forsøgte Steinaa at tilnærme sig den elegante amerikanske UPA-stil. Men med sit store engagement og sin entusiasme tilpassede Lehmann sig hurtigt de nye forhold og arbejdede som altid energisk og målrettet. Lehmann betragter Ib Steinaa som sin læremester i tegnefilm, men belæringen foregik mere i praksis end i teorien.
En scene fra en tredje af de reklametegnefilm for Pepsodent Tandpasta, som Lehmann var animator på.
– Foto: © ca. 1962 Ib Steinaa og A/S Nordisk Tegnefilm.
I 1963 fik Nordisk Tegnefilm af Danmarks Sparekasseforening til opgave at lave en kort tegnefilm, hvis formål var at opfordre publikum til at holde orden i økonomien og ikke bruge flere penge end man tjente. Det blev overladt til daværende programmedarbejder ved Danmarks Radio, Hans Jørgen Jensen, at skrive manuskriptet, og han koncentrerede filmens handling om de to familier, Familien Flid og Familien Flad.
Her ses hovedpersonerne i public relation-filmen Han, hun og pengene (1964). Til venstre fru og hr. Flad, som blev designet og animeret af Walther Lehmann, og til højre hr. og fru Flid, som blev designet og animeret af Harry Rasmussen. – Tegning: © 1964 by Ib Steinaa og A/S Nordisk Tegnefilm.
Der var allerede på manuskriptstadiet lagt op til, at der
skulle være en markant karakterforskel på de to familier. Mens familien
Flad brugte hver en øre, de tjente, og lidt til, spinkede og sparede
især fru Flid hver en øre, hun kunne. Hr. Flid var dog ikke udelt
begejstret for sin kones sparsommelighed, der grænsede til nærighed.
Moralen lød, at såvel et stort forbrug som et lille forbrug er
lige dårligt for både den private og samfundsmæssige økonomi.
På et tidligt tidspunkt i produktionen blev det
bestemt, at Walther Lehmann skulle designe og animere Familien Flad, medens
Harry Rasmussen skulle tage sig af Familien Flid. Med sit design og sin animation
af Hr. og Fru Flad demonstrerede Lehmann for alvor sine specielle evner for
energisk og i god forstand grotesk "Tex Avery'sk" animation.
Ib Steinaa var filmens instruktør, som samtidig stod for
dens moderne layout og baggrunde. Med en perifer association til det amerikanske
filmlystspil Han,
hun og leoparden,
1938, fik filmen titlen Han,
hun og pengene. Speakerteksten
indtaltes af en veloplagt Preben Uglebjerg, og musikken blev komponeret af Jørn
Grauengaard og indspillet af ham og hans orkester.
På billedet ses hovedfigurerne i Nordisk Tegnefilms
længste reklametegnefilm-serie, der i årene 1964 til 1970 blev lavet
for det finske kaffeprodukt TUKO KAHVIA.
Tegningen herover
er udført efter fortegning af Harry Rasmussen.
– Foto: ©
1964-66 Ib
Steinaa og A/S Nordisk Tegnefilm. - © 1967-70 Steinaa Film.
Da Nordisk
Tegnefilm i 1964 fik til opgave at producere, hvad der siden skulle vise sig
at blive en serie reklametegnefilm på ialt 28 spots, de fleste af 30 sekunders
spilletid, lagde Steinaa, Lehmann og Harry Rasmussen hovederne sammen og fandt
frem til et passende design og et hovedtema for serien. Kunden var det finske
kaffefirma "Tuko-Kahvia", og det var dettes kaffeprodukter, der skulle
promoveres.
Man fandt frem til, at det skulle handle om en familie,
bestående af mor, far, to børn, en pige og en dreng, et par bedsteforældre
og - ikke mindst - en lille hund. Lehmann fik da det gode indfald, at give filmenes
figurer kaffekop-hoveder, medens Steinaa bestemte, at kroppene og lemmerne
blot skulle holdes i ren streg.
Steinaa var instruktør
på den første Tuko-spot på 30 sek., medens Lehmann og Harry
Rasmussen deltes om animationen af filmens figurer og scener. Tuko-spot nr.
2 lavede Lehmann i samarbejde med Ib Steinaa, men fik så andre opgaver,
hvorfor han derefter kun lejlighedsvis arbejdede med på Tuko-serien, som
fra og med nr. 3 stort set blev overladt til Harry Rasmussen. Lehmann trådte
dog lejlighedsvis til, når han var ledig, og lavede enkeltscener i nogle
af Tuko-filmene. I perioden 1966 til maj 1967, hvor Harry Rasmussen var optaget
af arbejdet på filmen Sort
på hvidt, 1968,
animerede Lehmann i alt fire Tuko-film. Den sidste Tuko-film, nummer 29 i serien,
Rævejagten,
blev lavet af
Harry Rasmussen, som i lighed med, hvad tilfældet havde været i
de fleste af Tuko-filmene, stod for både idé, storyboard, design,
animation og instruktion samt lydarbejdet. Filmens baggrunde blev malet af Ib
Steinaa.
Til dels i
samarbejde med Flemming Jensen animerede Walther Lehmann herefter en række
TV-commercials til henholdsvis tysk og finsk TV, og reklametegnefilm til norske
og svenske biografer. Endvidere reklametegnefilm eller indskudsscener i
reklamefilm til danske biografer.
Det var også i 1964, at
Lehmann var animator på tegnefilmen Julemærket 1964, som fik en spilletid på 3 ¼ minut. Filmen,
der blev produceret af SFC for Julemærkekomiteen, havde idé og manuskript af Ib Steinaa, som også
stod for design og instruktion, og som desuden også selv animerede en
del scener.
Herover ses tre scener fra Ib Steinaas elegante public-relation tegnefilm Julemærker 1964, som Lehmann var en dygtig og effektiv animator på. – Fotos: © 1964 A/S Nordisk Tegnefilm og SFC.
I 1966 var Walther Lehmann – sammen med Flemming Jensen - desuden animator på public relation-kortfilmen Peter Posts jul, 1966, som var den sidste tegnefilm, der blev lavet på Nordisk Tegnefilm i Ib Steinaas regi. Filmen blev produceret af SFC for Post- og Telegrafvæsenet. Også denne gang havde filmen idé, manuskript, design og instruktion af Ib Steinaa, som valgte at benytte en lidt anden stil end den, han sædvanligvis brugte. Men til trods for, at figurerne blev tegnet og farvelagt på papir og revet ud, skinnede Steinaas stil dog alligevel tydeligt igennem.
Igen et karakteristisk eksempel på Ib Steinaas eksperimenteren med grafiske stilarter. Her en situation fra public relation-filmen Peter Posts jul, hvor Walther Lehmann endnu engang fik brug for sine evner som animator af figurernes løsdele. – Foto: © 1966 by A/S Nordisk Tegnefilm og SFC.
Teknisk set blev animationen i Peter Posts jul lavet som flytte-animation, som Ib Steinaa var en mester i, og som han ved flere tidligere lejligheder og på forskellige måder havde eksperimenteret med. I reglen med et særdeles vellykket resultat til følge. Hans elev Walther Lehmann skulle snart vise sig også at blive ferm til denne form for animation, som han i de følgende år skulle få stadig mere brug for i sit arbejde som animator.
Endnu et par situationer fra public relation-filmen Peter Posts jul, som viser lidt om postbudets genvordigheder og anstrengelser for at bringe juleposten ud i rette tid. – Fotos: © 1966 A/S Nordisk Tegnefilm og SFC.
I 1966 fik
Nordisk Tegnefilm til opgave at lave en kortfilm for Berlingske Tidende, som
på den tid netop havde fået installeret sin nyeste og hypermoderne
rotationspresse. Filmen skulle kort og godt vise, hvordan en moderne morgenavis
bliver til fra A til Z. Manuskriptet til filmen blev skrevet af middagsavisen
B.T.’s daværende chefredaktør Morten Pedersen, og på grundlag
af dette var det atter triumviratet Steinaa, Lehmann og Harry Rasmussen,
der stak hovederne sammen og gennem en slags idémæssig pingpong
skabte en storyboard over filmens planlagte handling.
Ledsaget af Steinaas personlige
forklaringer, blev storyborden fremlagt for Berlingske Tidendes bestyrelse
og chefredaktion, og godkendt med akklamation. Arbejdet på filmen
begyndte derefter så småt, men herunder besluttede Ib Steinaa og
hans kone, Kirsten Steinaa, der var daglig leder af produktionen, at de
ville trække sig ud af A/S Nordisk Tegnefilm og starte deres eget produktionsfirma,
Steinaa Film, med adresse på Steinaas privatadresse på Søvej
10 A i Birkerød. Dog sådan, at Steinaa beholdt ejerretten til trickkameraet,
mens han lejede sig ind i det lokale, hvor trickbordet var installeret.
Samtlige ansatte, med undtagelse af to, hvoraf den ene
var Walther Lehmann, valgte at følge med Steinaa. Lehmann havde andre
planer og gik derfor i stedet freelance, og det var som allerede nævnt
en arbejdsform, der passede ham, for som sådan kom han stort set til at
arbejde resten af sin karriere. Han arbejdede dog freelancing for både
Barfod og Steinaa 1966-67, og i det tidsrum lavede han for Barfod Film nogle
TV-commercials til Finland og indskudsscener til kortfilmen B & W - Automatik, samt scener til Drengen, der gik ud i verden, for at finde en løve at
lege med. En tegnefilm,
der var flere år i produktion, og som forskellige danske animatorer efter
tur har været medarbejdere på.
For Ib Steinaa Film har Walther Lehmann som freelancer bl.a. animeret fire Tuko-spots, til den ene af disse dog kun nogle indskudsscener. Lehmann har endvidere lavet nogle indskudsscener til kortfilmen Sort på hvidt (1968), som var den første film, der blev produceret af Ib Steinaa Film.
Walther Lehmann – har netop fået bestilling på
fire nye TV-tegnefilm i farver.
- Kilde og copyright: © Roskilde Tidende,
onsdag den 11. december 1968.
Under overtitlen
Alice i TV-land lavede Lehmann i 1968 en serie
korte tegnefilm på ialt 4 film. Manuskriptet til serien var af Rina Dahlerup
og Jacob Eriksen, og filmens figurer og baggrunde blev tegnet af Rina Dahlerup,
mens Lehmann stod for animationen, der blev lavet i såkaldt "cut
out- og flyttefilm"s-teknik. En teknik, Lehmann som omtalt allerede var
blevet fortrolig med som animator hos Nordisk Tegnefilm.
1968 fik den
da 35-årige Walther Lehmann, som på det tidspunkt boede på
Jernbanevej i Hvalsø, - som han galgenhumoristisk kaldte for ”Kvalsø”
- efter ansøgning bevilget en garantisum på 50.000 kr. fra Filmfonden
til produktionen af sin egen korte tegnefilm, "Stigen". Filmen, som
er produceret for Kortfilmrådet, har en spilletid på 7,5 minutter,
og den handler om en lille klovn, der - i lighed med mange hverdagsmennesker
- er lykkelig uden selv at vide det. En morale, der lå og ligger langt
fra 1960'-70'ernes politiske venstrefløjs idealer og krav om socialrealistisk
indhold i filmene.
Herover ses en stribe situationer fra Walther Lehmanns
første selvstændige tegnefilm, Stigen,, 1968. Billederne giver et godt indtryk af den forenklede
stilart, Lehmann ofte yndede at tegne i.
– Fotos: ©
1968 Walther
Lehmann og Kortfilmrådet.
1969 fulgte endnu en serie TV-film for børn, der var tegnet af Rina Dahlerup, og som under overtitlen "Lille P’s verden" i første omgang omfattede ialt 4 film. Året efter, 1970, fulgte endnu fire film i serien, som i lighed med "Alice"-filmene var animeret i cut out og flyttefilms-teknik. Tegnefilmens mester, Walt Disney, brugte faktisk samme teknik de første år af sin tegnefilmkarriere, der for alvor begyndte i 1922. Han og hans dengang få medarbejdere lavede også en tegnefilmserie, Alice in Cartoonland, 1923-26, der var inspireret af Lewis Carrolls berømte børnebog Alice’s Adventure in Wonderland (1865; ”Alice i vidunderland”, 1912, 1930. ”Alice i Eventyrland”, 1946, 1964).
To scenebilleder fra Rina Dahlerups tegnefilm Lille P’s verden , 1969, som viser stor glæde og fantasifuldhed i designet.
Animationsteknikken var cut out og flyttefilm, og Lehmann var eneste animator
på serien.
– Fotos: © 1969 Rina Dahlerup.
Det var også sidstnævnte år, at Walther Lehmann i samarbejde med Per Holst Film og med Per Holst som instruktør producerede en serie TV-spots med den lille groteske, klovneagtige mand ved navn "Godtnok" i hovedrollen. Navnet hidrører fra, at den lille mand, der fusker med at reparere eller lave tingene selv, hvilket han ikke slipper særlig godt fra, altid ender med at konstatere, at det, han har lavet er "godt nok!". Filmene havde til formål at advare folk mod arbejdsfusk og arbejdssjusk. Det var skuespilleren Paul Hagen, der lagde en karakteristisk stemme til "Godtnok". Seriens overtitel var "Færre arbejdsulykker" og der blev lavet ialt 10 film. Tegnefilmfiguren ”Godtnok” var designet og full-animeret af Walther Lehmann.
I kælderen med det primitive udstyr, deriblandt
et ældre 16 mm kamera, bliver TV-serien ”Lille P’s verden” til. Det er
kæmpe arbejde, selv om tegnefilmen måske kun varer en halv snes
minutter.
Kilde og copyright: © Dagbladet , lørdag 6. september
1969. Tekst Karen Thisted. Foto: Peter Frederiksen.
I 1971 fortsatte Walther Lehmann den serie reklamefilm for "Ekstrabladet", som oprindelig var blevet påbegyndt hos Nordisk Tegnefilm omkring 1965-66. Det var dengang Ib Steinaa og Harry Rasmussen, der stod for filmene, som blev til i samarbejde med Per Holst, der på det tidspunkt arbejdede for Wahl Asmussens Reklamebureau. Serien fortsattes 1967-70 hos Steinaa Film, stadig med Per Holst som instruktør og Harry Rasmussen som animator. Lehmann lavede i første omgang 4 film i serien, som dog fortsattes i 1972, hvor der blev lavet ialt 8 reklamespots. Den specielle teknik, der blev brugt i forbindelse med disse film, er beskrevet under Ib Steinaa.
Det var også i 1971, at Lehmann atter samarbejdede med Rina Dahlerup, denne gang på TV-serien "Sebastians bedstemor", som havde musik af Flemming Quist Møller, Egon Aagaard, Christian Sievert og Peter Bastian. Der blev lavet 4 episoder i serien, som igen blev udført i cut out og flyttefilms-teknik. Det var også dette år, at Lehmann, endnu engang i samarbejde med Rina Dahlerup, lavede en pilot-film med titlen "Lucasland". Serien var beregnet for børn og skulle produceres af WHY CORPORATION, og dens story og dialog var skrevet af den engelske forfatter Paul Secon. Pilot-projektet var på engelsk, men man stillede et internationalt soundtrack i udsigt, således at serien kunne versioneres i de forskellige landes sprog, hvori den blev vist. Musikken var af Hans Erik Philip. Skønt idéen til serien lød interessant, blev der dog ikke mere ud af projektet end pilot-filmen.
Herover ses fem scenebilleder fra Rina Dahlerups tegnefilm Sebastians bedstemor, 1971, som også viser stor glæde og fantasifuldhed i designet. Animationsteknikken var igen cut out og flyttefilm, og Lehmann var eneste animator på serien. – Fotos: © 1971 Rina Dahlerup.
1972 samarbejdede Lehmann atter med Per Holst, og denne gang gjaldt det en serie reklamefilm for Dagbladet Politiken, "Den levende avis". Der blev lavet 4 film i serien. Samme år begyndte et samarbejde mellem tegneren, forfatteren og produceren Hans-Henrik Ley og Walther Lehmann, og også i dette tilfælde anvendte man den sædvanlige og prisbillige produktionsteknik. Bamses gyngetur, var makkerparrets første tegnefilm sammen. Der var tale om en lille pausefilm til småbørnsprogrammer. Samarbejdet fortsatte 1974 med Susi-serien, som også blev produceret for DR-TV. Der blev lavet ialt 6 film i serien.
Situation fra Hans-Henrik Leys Susi-serie, som Lehmann var eneste animator på. – Tegning: © 1974 Hans-Henrik Ley.
Dette år blev serien med "Godtnok" fortsat med ialt 5 kortfilm, som denne gang specielt henvendte sig til landbrugssektoren.
1973 havde
Børge Ring brug for en rentegner på de figurer og scener, han animerede
til den franske langtegnefilm Asterix
et le Devin, og
det blev Walther Lehmann, han hyrede til
jobbet. Senere arbejdede Lehmann hos Eggenon & Jeske Animation i Köln,
og her traf han sammen med to andre danske tegnefilmfolk, Bente Woodruff og
David Lamhauge.
Samme år, 1973, arbejdede Walther Lehmann igen
sammen med tegneren Rina Dahlerup og skabte en serie tegnefilm for børn
til DR-TV's Børne- og Ungdomsafdeling. Af økonomiske årsager
blev disse film som sædvanligt lavet i cut-out- og flyttefilms-teknik,
som er hurtigere og derfor billigere at producere end traditionel tegnefilmsteknik.
Og Lehmann blev efterhånden ferm til at få cut-0ut-figurerne til
at bevæge sig og ’spille’ på troværdig måde, så
at man glemte teknikken bag.
Tegnefilm kræver ikke nødvendigvis stort atelier,
men de kræver tålmodighed og oceaner af tid og penge.
Walther
Lehmann arbejder med en underholdende TV-serie for engelske børn.
Her er et glimt fra kælderen, hvor filmene bliver til.
–
Billedtekst og foto: ©
1968 Roskilde Tidende.
1974 animerede Lehmann et par markante reklamefilm, Faxe Fad og Mum 21, som blev lavet for Faxe Bryggerierne hos Per Holst film. 1975 animerede Lehmann endnu en reklamefilm for Ekstrabladet, og samme år påbegyndtes to TV-serier, en om "Børn og trafik" på ialt 4 film, og en om "Indendørslege" på ialt 6 film. 1976 fortsattes serien om "Børn og trafik" med endnu 4 film. Samme år blev der lavet 6 film i TV-serien "Brumme og Co.".
1977-78 var Lehmann animator på forskellige reklametegnefilm, bl.a. for Esso, Bentasil og Sorbits. Per Holst var producent og instruktør. 1979 påbegyndte Walther Lehmann i samarbejde med Per Holst Film en serie reklamespots for formiddagsavisen B.T., og der blev i første omgang lavet ialt 3 film á 30 sek. Den teknik, der blev brugt i disse film, var den samme, som i filmene for Ekstrabladet.
Her ses Walther Lehmann, forrest, og Werner Wejp-Olsen ved det primitive kamera, hvor hver enkelt bevægelse er optaget med ét billede ad gangen. - Kilde ukendt. Foto: © 1980 Hans Strømsvik.
1980 samarbejdede Walther Lehmann med tegneren Werner Weip-Olsen (WOW), og sammen producerede de en serie tegnefilm for TV. Serien hed Felix og den var baseret på tegneserien af samme navn, som tydeligvis var inspireret af Hergé's Tintin. "Felix" var skabt af svenskeren Jan Lööf, men i 1972 blev den overtaget af Werner Wejp-Olsen, der dog senere afløstes af Jens Peder Agger og Per Vadmand (tekst) og Ole Rasmussen (tegninger). Den første Felix-film var en underfundig samfundssatire med titlen Felix og den ny energikilde. Animations-teknikken var den samme, som i tegnefilmene for Rina Dahlerup, nemlig såkaldt cut out og flyttefilms-teknik. Walther Lehmann udviklede sig nærmest til ekspert på flyttefilms-teknikkens område, med god timing og glimrende animation.
Samarbejdet
mellem Hans-Henrik Ley og Walther Lehmann fortsatte i 1980 med Drengen Miki, hvoraf der også blev lavet i alt seks film, der
i lighed med Susi-filmene var beregnet for de 3-6 årige.
Samme år
fulgte endnu en TV-produktion af Hans-Henrik Ley, denne gang med overtitlen
"Børn
og kæledyr",
og der blev lavet ialt 3 film i serien. I disse tilfælde kunne Lehmann
igen bruge sin efterhånden ferme evne til at lave flytte-animation.
Herover ses tre situationer fra serien om børns kæledyr, her fra filmen
Hunden Bingo, 1981.
– Fotos: ©
1981 Hans-Henrik
Ley.
1981 fulgte endnu en TV-serie af Hans-Henrik Ley på ialt 3 film, der var baseret på velkendte folkeeventyr som Tommeltot, Askepot og Snehvide. Serien, der var beregnet for børn mellem 3-11 år, foregår på forlagsboghandler Alfred Jacobsens modelteaterkopi af Det kongelige Teater, og med Alfred Jacobsens dukketeaterfigurer, hvilket var noget af en udfordring for Walther Lehmanns flyttefilms-teknik.
En situation fra eventyrfilmen Tommeltot, 1981. Som det fremgår af billedet foregår
handlingen på et dukketeater.
- © 1981 Alfred Jacobsen og Hans-Henrik Ley.
Situation fra eventyrfilmen Askepot, 1981. – Foto: © 1981 Alfred Jacobsen og Hans-Henrik Ley.
Det foreligger ikke oplyst, hvilken tegner, der har tegnet figurer og baggrunde til de tre ovennævnte eventyrspil, der i filmudgaven hver havde en spilletid på ca. 10 minutter.
Situation fra eventyrfilmen Snehvide, 1981. – Foto: © 1981 Alfred Jacobsen og Hans-Henrik Ley.
1982 var året for TV-produktionen Nikolaj, i hvilken serie der blev lavet ialt 6 kortfilm i den sædvanlige cut out og flytte-animationsteknik. Dette år var han også animator på det svenske Team Film's første tegnefilmatisering af den berømte børnebogsserie Pelle Svanslös (på dansk: "Pelle Haleløs"). Den blev lavet som en langtegnefilm, hvori Lehmann dog kun animerede ialt 40 sekunder, men i regulær og såkaldt full-animation. Denne form for animation var i virkeligheden, hvad Lehmann i lighed med de fleste andre danske animatorer helst ville arbejde med, men som der ofte ikke var økonomiske ressourcer til.
1982 var Lehmann assisterende animator på den danske langtegnefilm "Samson og Sally", som blev produceret af Dansk Tegnefilm Kompagni A/S og med Jannik Hastrup som instruktør. Filmen var baseret på forfatteren Bent Hallers børnebog "Hvalernes sang".
1983 fortsatte Lehmann samarbejdet med Werner Wejp-Olsen, og denne gang gjaldt det en TV-serie baseret på sidstnævntes tegneserie "Wowsekøbing". Der blev lavet ialt 6 film i denne kortfilmserie. 1984 kom endnu en TV-serie: Alfa - Beta og den omfattede ialt 13 kortfilm. (Hvad og hvem?)
1985 var Walther Lehmann animator på Jannik Hastrups Trylle og tøjdyrene 1: Den gyldne ring, og heri animerede han ialt 16 scener. Teknikken var full-animation. Og at han også stadig mestrede full-animationens teknik, viste Walther Lehmann, da han i 1986 fik til opgave at animere figuren "Blånæse" til Tommy Kenters herlige fuldemands-stemme i Jannik Hastrups næste langtegnefilm, "Strit og Stumme" (1987).
Scenebillede fra Jannik Hastrups feature-tegnefilm Strit og Stumme, 1987. Pigen ”Strit” er her animeret
af Anders Sørensen, mens ”Blånæse” er Walther Lehmanns vellykkede
forsøg på full-animation.
– Foto fra filmen: ©
1987 Dansk
Tegnefilm Kompagni og Metronome.
Samme år animerede Lehmann også nogle enkelte scener i Quark-filmen "Quarkenstein". Sidstnævnte figur var skabt af tegneren Peter Madsen til dennes tegneserie og langtegnefilm "Valhalla".
1988 opholdt Lehmann sig i en kortere periode i Blaricum i Holland, hvor han fungerede som assistent og rentegner for Børge Ring, som på det tidspunkt var key-animator på Asterix et le Devin.
Men sine evner som karakteranimator fik Lehmann måske i særlig grad lejlighed til at demonstrere i Jannik Hastrups følgende lange tegnefilm, Fuglekrigen i Kanøfleskoven (1990), hvori han har animeret Uglen, som tilmed bærer navnet "Walther". En figur, der - i modsætning til sin animator, - har hang til de våde varer, og derfor tilbringer nætterne ude på det fælles samlingssted, kloakudløbet "Røret".
I Hastrups
næste langtegnefilm, Aberne og det hemmelige våben (1994), animerede Lehmann abedrengen ”Dixie”, hvis stemme
har umiskendelig lighed med musen Ingolfs stemme i "Fuglekrigen".
Selv ”Dixie”s bevægelser har tilmed en vis lighed med Ingolfs bevægelser,
hvilket muligvis kan være tilstræbt og ment som et ”citat”. Det
skal tilføjes, at musen Ingolf blev animeret af Harry Rasmussen.
Abedrengen ”Dixie” blev Walther Lehmanns sidste større
opgave som animator, idet han gik på efterløn som 61-årig
i 1994.
1989-90 arbejdede
Lehmann på en serie miljøfilm, hvoraf der blev lavet ialt 5 film.
1990 var han animator på Jannik Hastrups korte tegnefilm Havets sang.
Gennem alle
årene var Walther Lehmann animator på en lang, lang række
reklamefilm, hvoraf nogle var mere markante end andre. Han tegnede desuden faste
tegninger til dias og for- og sluttekster til diverse kortfilm.
Ved siden af sit tegnefilmarbejde har Walther Lehmann bl.a. også tegnet exlibris og desuden tekster i taleboblerne i en lang række forskellige udenlandske tegneserier, der er udkommet i Danmark. Han har da også fået credit for dette arbejde, som f.eks. da han lavede de danske tekster til nyudgivelsen af tegneserien "Lille Nemo i drømmeland", der udkom som album i 1989?.
Som det især
vil kunne ses af de vedføjede eksempler på exlibris tegnet af Walther
Lehmann, er hans egen tegnestil bevidst anti-naturalistisk og grotesk. Han dyrker
en stærk forenkling og lægger stor vægt på en elegant
linjeføring, noget der i begge tilfælde kan lede tanken hen på
UPA-stilen og de østeuropæiske tegnefilm. Men Lehmann er dog helt
sin egen og let genkendelig, både hvad tegnestil og animation angår.
Ud over at være en god tegner, har Walther Lehmann også
været en flittig og arbejdsom animator, som helst ikke overlod det til
andre at ren- og mellemtegne hans key-poses. Han lavede hellere det hele selv.
Efter sine år hos Barfod og Steinaa har han altid foretrukket at være
freelance og har det bedst med at arbejde i ensomhed, hvilket også har
været tilfældet i de mangfoldige år fra 1956 til 1994,
hvori han beskæftigede sig professionelt med tegnefilm.
Et tre eksempler på Walther Lehmanns exlibris-kunst, som han havde lært sig allerede under sin elevtid hos ekslibris- og skriftmesteren Christian Blæsbjerg, Kongensgade, Odense. – Tegninger: © Walther Lehmann.
I august 1994 overgik Walther Lehmann til efterløn, og han kunne da se tilbage på et forholdsvis langt og uhyre arbejdsomt liv som tegner og animator. 1999 blev han ulykkeligvis ramt af Parkinsons Disease, hvilket ændrede hans tilværelse radikalt. Fra at være yderst selvstændig og selvhjulpen, blev han nu i stigende grad afhængig af hjælp til selv de mest almindelige og nødvendige daglige gøremål. Efter i en lang årrække at have boet i det travle og mørke Istedgade-kvarter på Vesterbro i København, fik han en lys og velindrettet lejlighed i det fredelige Tranehavegård i Sydhavnskvarteret. Her tilbragte han nogle gode år, omgivet af sine mange bøger om tegnefilm og bogstavelig talt af et hav af videoer med tegnefilm, men også med en række klassiske engelske, franske og amerikanske spillefilm. I 2005 blev han overflyttet til et plejehjem på Nørrebro, hvor han døde den 27. juli 2006. Til trods for den hårde skæbne, der havde ramt ham, virkede Walther Lehmann fordringsløs, glad og tilfreds og yderst taknemmelig for hver lille opmærksomhed, der vistes ham. Æret være hans minde.
Vedr. Walther Lehmanns karriere og filmografi kan i øvrigt også henvises til Niels Plaschkes hjemmeside www.plaschke.dk
Se også
Freddy Miltons hjemmeside, hvor der findes en hel del materiale om Walther Lehmann:
http://www.freddymilton.dk/
Supplerende bemærkninger
til
Biografi
for Walther Lehmann
Som selvbestaltet tegnefilm-historiker med et relativt stort internt og personligt kendskab til især den lidt ældre danske tegnefilmbranche og dennes personkreds, har jeg følt det nødvendigt og ønskeligt at korrigere visse oplysninger og udsagn, der forekommer i henholdsvis Niels Plaschkes artikel om Walther Lehmann og i Benni Bødker Nielsens interview med Walther Lehmann. Begge dele er gengivet på Freddy Miltons hjemmeside www.freddymilton.dk.
Taastrup, den 7. december 2012 - Harry Rasmussen.
Det skal bemærkes, at de første reklamefilm for Ekstra Bladet med den teknik, som Lehmann hentyder til i Niels Plaschkes artikel om ham, blev lavet hos Nordisk Tegnefilm i begyndelsen af 1960erne og fortsat hos Steinaa Film i slutningen af 1960erne. Det var Ib Steinaa, som sammen med ordregiveren, Per Holst hos reklamebureauet Wahl Asmussen, fandt på at anvende det særlige design og den specielle teknik. Bortset fra film nr. 1, som Steinaa tilrettelagde og Harry Rasmussen animerede, blev samtlige disse film lavet på basis af Per Holst’ manuskripter, og i praksis tilrettelagt og animeret af Harry Rasmussen.
Det var i 1980, at Lehmann lavede de omtalte reklamefilm for B.T., stadig med Per Holst, men nu hos dennes firma, Petra Film, som ordregiver og instruktør. Lehmann var animator på de tre første af disse film, men Harry Rasmussen var med Anima Film ApS som underleverandør, tilrettelægger og animator på ”B.T. Tak!” nr. 4.
Ideen med kaffekophovederne
i reklamefilmserien TUKO Kahvia var som omtalt her i tegnefilmhistorien ganske
rigtigt Lehmanns, men at den idé alene skulle have været årsagen
til, at serien blev på i alt 29 spots, er nok en overdrivelse. Filmenes
design blev i øvrigt bestemt af Ib Steinaa, og for de første films
vedkommende blev ideerne til filmenes handling i fællesskab udarbejdet
af Steinaa, Lehmann og Harry Rasmussen. Sidstnævnte blev i årene
1964-69 og fra om med filmspot nr. 4 instruktør, designer, idémand
og animator på TUKO-spot nr. 4-25, mens Lehman i 1969-70 som freelancer
fik til opgave at lave de 4 sidste spots, som blev produceret hos Steinaa Film.
TUKO-filmene er indgående omtalt her: DANSK
TEGNEFILM 1950-1970 Del 2
I sin artikel nævner Niels Plaschke, at Lehmann havde en stor samling videoer i Betamax-systemet, som dengang var på retur til fordel for VHS. Samlingen omfattede stort set alle Disney-tegnefilm, der var udkommet på video på den tid. Men derudover havde han også en større samling videoer med klassiske danske og udenlandske spillefilm. I hans seneste år havde jeg den blandede oplevelse, det var, at kunne følge den langsomme nedbrydning af hans helbred, som fandt sted på grund af Parkinsons Disease. Men jeg hørte ham aldrig beklage sig, tværtimod, så havde han forsonet sig med sin skæbne og sine medmennesker og bevaret sin udprægede sans for lun humor. I en periode besøgte jeg ham jævnligt, men kunne være sikker på, at han ringede til mig så godt som hver eneste dag, og ikke sjældent flere gange per dag. Det ophørte først, da det kneb for ham med at tale.
Walther Lehmann som jeg lærte at kende i sommeren 1957 hos Barfod, og senere arbejdede sammen med hos Nordisk Tegnefilm og endnu senere hos Jannik Hastrup, vil jeg altid mindes som en god ven og en helt speciel tegner og animator, alt sammen udført med en utrolig flittig og energisk arbejdsindsats. Æret være hans minde.
Taastrup, den 7. december 2012. Harry Rasmussen.
Herunder følger mine bemærkninger til Benni Bødker Nielsens ”MØDE MED WALTHER LEHMANN”:
Her kan nævnes, at Børge Hamberg var ansat hos Barfod fra foråret 1955 til hen på året 1962. Harry Rasmussen var ansat fra 20. juni 1957 til april 1959.
Det kan anbefales særligt interesserede, at læse nærmere om Bent Barfods karriere her: Bent Barfod
Det er ikke korrekt at sige, at Børge Hamberg ikke var stolt af sit arbejde på den første lange danske tegnefilm ”Fyrtøjet”. Tværtimod, det vil ikke mindst jeg, men også flere af hans senere medarbejdere, som f.eks. Birgit Bennedbæk og Jakob Koch, kunne tale med om. Filmen ”Fyrtøjet” blev produceret 1942-46. Her kan henvises til omtalen af filmen: Langtegefilmen FYRTØJET. Der vil man også kunne læse om den rolle, som Henning Dahl Mikkelsen (Mik) har spillet indenfor dansk tegnefilm i årene 1932-45.
Forårs-Fred’rik blev produceret i løbet af efteråret 1957 og frem til premieren 30. maj 1958. Læs evt. nærmere om filmens produktion her: Bent Barfod
Lehmann bliver i interviewet spurgt, om ikke der blev produceret tegnefilm hos Nordisk Tegnefilm før Lehmanns tid, hvilket der naturligvis gjorde, nemlig fra begyndelsen af 1950erne, hvor firmaet havde adresse i Vedbæk, men produktionen ophørte i løbet af 1952. Det blev imidlertid genoplivet sommeren 1957af Ib Steinaa og Ove Sevel, med Kirsten Steinaa som administrerende direktør. Om dette firma og dets ansatte vil man også kunne læse her: DANSK TEGNEFILM 1950-1970 2
Harry Rasmussen blev ansat hos Nordisk Tegnefilm 1. april 1959 og arbejdede der som animator til efteråret 1961, hvor han gik freelance, men vendte tilbage 2. januar 1963. Lehmann blev ansat i firmaet i 1962, og det samme gjorde Flemming Jensen, mens svenske Arne Gustafson samme år var ansat som konsulent på kortfilmen ”Thousands of G”. I øvrigt blev Jakob Koch ansat som elev hos Nordisk Tegnefilm i 1962.
I interviewet siger Lehmann bl.a., at det var Steinaa selv, der stod for al instruktion i firmaet Nordisk tegnefilm. Dertil må siges, at det kun er delvist rigtigt, at kun Steinaa stod for instruktion. Harry Rasmussen virkede som nævnt også som sådan og blev direkte udnævnt som instruktør hos Nordisk Tegnefilm i 1965. idet han havde fungeret som sådan siden 1964 og fortsatte med instruktion helt frem til 1969, herunder som sekvens-instruktør på kortfilmen ”Sort på hvidt” (1968). Fra 2. januar 1967 skete samarbejdet hos Steinaa Film i Birkerød. Det sidste år hos Steinaa var Harry Rasmussen kreativ medarbejder på tilrettelæggelsen af langtegnefilmen "Robinson Columbus".
Der var nogle særdeles dygtige piger til at inke and painte hos Nordisk Tegnefilm i årene 1957-66, blandt disse især Anna Lise Andersen, som var specielt dygtig til at inke på den særlige måde, som Steinaa foretrak.
Om Ward Kimballs besøg hos Nordisk Tegnefilm i sommeren 1965 vil man kunne læse her: DANSK TEGNFIELM 1950-1790 2. Der vil man også kunne se et foto af ”the old auto”, som Kimball nævner i sit takkebrev.
Harry Rasmussen var animator-elev, assistant animator og animator på Fyrtøjet fra juni 1943 til juni 1945. Harry Rasmussen opsagde sin stilling hos Steinaa Film pr. 1. december 1970, hvorefter han og Flemming Jensen samarbejdede fra 1. december 1970 til foråret 1980, hvor partnerskabet ophørte. Harry Rasmussen videreførte firmaet ANIMA FILM ApS, som var blevet dannet i 1978.
Det var ikke Kejserens nye Klæder, Harry Rasmussen og Flemming Jensen havde kørende, men kortfilmen "Det er ganske vist!", der dog først blev færdiggjort i 2006, og da uden Flemming Jensens medvirken. Filmen blev færdiggjort ved hjælp af Jakob Kochs store tekniske assistance og uegennyttige indsats. UPA's udgave af Kejserens nye Klæder er fra 1950'erne. I 1952 var Harry Rasmussen blevet hyret som animator af det daværende A/S Nordisk Tegnefilm (i Vedbæk), som havde fået dele af filmen i enterprise. Men der blev ikke noget ud af samarbejdet med UPA. Hvad der i øvrigt blev produceret hos Flemming Jensen og Harry Rasmussen, først hos TEGNEFILM I/S og senere hos ANIMA FILM ApS, vil man kunne læse nærmere om her: DANSK TEGNEFILM 1970-1980.
Nordisk Tegnefilm under Ib Steinaa ophørte pr. 31. dec. 1966, og en del af medarbejderne fulgte med Steinaa til Birkerød, hvor man startede op den 2. januar 1967, hvilket indgående er blevet beskrevet her: DANSK TEGNEFILM 1950-1970 2. Det med at Steinaa ikke havde været der et år, må bero på en misforståelse, for bortset fra en kortere sygdomsperiode havde Steinaa hele tiden været til stede som den kunstnerisk ledende kraft på studiet i Valby, hvor man var i gang med flere projekter, men især med forberedelserne til kortfilmen "Sort på hvidt", som Harry Rasmussen var sekvens-instruktør på. Steinaa Film gik ikke "rabundus" før omkr. 1975-76, efter publikumsfiaskoen med "Robinson Columbus".
Til Lehmanns bemærkning om: "Så gik jeg til Barfod - direkte derfra", er der for det første det at sige, at Lehmann valgt at arbejde freelance, efter at Steinaa og en del af medarbejderne forlod Nordisk Tegnefilm i slutningen af 1966, så han fulgte slet ikke med til Birkerød, men fik efterfølgende og lejlighedsvis nogle enkelte opgaver, bl.a. 3 TUKO-reklamefilm. For det andet må Lehmann med udtrykket, at han ”vendte tilbage til Barfod” formentlig mene, at han vendte tilbage til at arbejde som freelance for Barfod, eller også er der tale om et hukommelsessvigt. Om hele denne situation vil man også kunne læse her: DANSK TEGNEFILM 1950-1970 2.
Simon arbejdede for Barfod fra 1960 og indtil 1972, hvorefter han kom til at arbejde fast nogle år for Per Åhlin i Sverige. Efter en afstikker til Frankrig og igen til Sverige, arbejdede Simon ind imellem på Jannik Hastrups "Trællene", 1978-80, og senere samarbejdede han fast hos Jannik i årene 1980-84, afsluttende med "Samson og Sally" (1984). Derefter samarbejdede Simon igen med Per Åhlin.
Omkr. 1960 havde Simon ingen indtægter ved tegnefilmarbejde, men kun fra sin tegneserie ”Misse Mons”, så derfor søgte han ind som fastansat hos Barfod Film, hvor Børge Hamberg på den tid var førstemand. Læs i øvrigt Biografi for Kjeld Simonsen.
Hos Ring & Rønde var Kaj Pindal og Ib Steinaa også medarbejdere en kortere tid. Det gjaldt desuden dansk tegnefilms grand old man Jørgen Myller, som en kort tid også var medarbejder hos Ring & Rønde, som fra Vesterbrogade i København var flyttet til Vedbæk. Firmaet blev i 1951 overtaget af Nordisk Film og omdøbt til A/S Nordisk Tegnefilm. Læs evt. mere herom: DANSK TEGNEFILM efter "Fyrtøjet".
Det med. at Lehmann vendte tilbage til Steinaa i Birkerød, må i så fald have været efter 1970, for Harry Rasmussen har ingen erindring om, at Lehmann var fast medarbejder hos Steinaa Film i årene 1967-70. Som nævnt tidligere ovenfor eksisterede Steinaa Film helt til 1975-76.
I årene 1986-87 var Lehmann animator på figuren ”Blånæse” i Jannik Hastrups lange tegnefilm ”Strit og Stumme”. 1988-90 var han animator på ”uglen Walther” i langtegnefilmen ”Fuglekrigen i Kanøfleskoven”, og senere animator på figuren ”Dixie” i ”Aberne og det hemmelige våben”.
Ang. testfilm af animationstegningerne, så blev den procedure allerede brugt herhjemme under produktionen af ”Fyrtøjet” (1946), om end i begrænset omfang, men der blev også lavet testfilm hos Barfod på f.eks. ”Forårs-Fred’rik” (1958). Og i høj grad hos Ring & Rønde på alle de film, de producerede. Men det er rigtigt, at testfilm – kaldet linetests – i højeste grad blev benyttet hos Steinaa på Nordisk Tegnefilm og senere i hans firma Steinaa Film. Men Steinaa var langt fra den første herhjemme, der benyttede denne procedure.
© December 2012 Harry Rasmussen.
****************
Filmografi for Walther Lehmann:
Korte tegnefilm (Listen formentlig ukomplet): B&W Alpha 2 (1956) Landhusmoderens arbejdsplads (1956) B&W Stationær motor (1956) Ufrugtbarhed hos kvæget (1957) Sterile tyre (1957) Vejrlig (1957) Latakia (1957) Den røde røver (1957) Den halve mand (1957) Vi som går mælkevejen (1957) Forårs-Frederik (1958; Tegn+Anim) Danske møbler (1960) Landbrug (1960) Nordisk Kabel- og Trådfabrik (1961) B&W Hydraulisk værktøj (1961) B&W Trykcylinder (1962) Dybtryk (1962) Thousands of G (1962) Af mit liv og min tid (1963) Han, hun og pengene (1963; Anim) Julemærket 1964 (1964; Anim) Philips (1965) B&W Automatik (1966) Peter Posts jul (1966; Anim) Drengen, der gik ud i verden for at finde en løve at lege med (1967; Anim) Sort på hvidt (1967; Anim) I want one (1968) Rainbow-Dream (1969) Et blik er nok (1969; T+Anim) Færre arbejdsulykker 1-10 (1970; T+Anim): 1. Godtnok i stigende vanskeligheder, 2. Godtnok ude af balance, 3. Godtnok kommer til kort, 4. Fars hammer falder, 5. Man skal høre meget, 6. Godtnok holder hovedet varmt, 7. Et glimt i øjet, 8. Godtnok i stødet, 9. Sømmet i bund, 10. Godtnoks yndlingsprogram. Godtnok 2, 1-5 (1973; T+Anim): 1. Traktor, 2. Børn, 3. Gift, 4. Afskærmning, 5. Landbrugsbygninger. Jo mere vi er sammen (1981; Anim) Trylle og tøjdyrene 1: Den gyldne ring (1985; Anim) Dagens emne - EF (1985; Anim) Quarkenstein (1987; Anim) Fridolin og Fridolf præsenterer (1986;??) Havets sang (1990; Anim)
Selvstændige korte tegnefilm:
Stigen (1968; P+I+Anim)
Langtegnefilm:
Samson & Sally (1984; ass.
Anim) Strit og Stumme (1987; Anim) Asterix et le Devin
(1988; Rentegn) Fuglekrigen (1990; Anim) Aberne og det hemmelige våben
(1994; Anim)
Korte tegnefilmserier for DR-TV:
Alice i TV-land 1-4 (1967; Anim):
1. De nye venner, 2. Skovturen,
3. Hr. Plakats redning, 4. En flink fyr. - Lille P. 1, 1-4 (1969; Anim): 1.
Pingvingaven, 2. Sørøvertogt, 3. Far Pingvin fortæller,
4. Lille P. forsvinder. Lille P. 2, 1-4 (1970; Anim): 1. Tandpinen, 2. Ubåden,
3. Eskimodrengen, 4. Højhuset. - Sebastians Bedstemor 1-4 (1971;
Anim): 1. Fodboldkampen, 2. Lagkagetyven, 3. Udflugten, 4. Uventet besøg.
- Lucasland (1971; pilot-projekt; Anim) - Bamses gyngetur (1972; Anim) - Susi
1-6 (1973; Anim): 1. At se, 2. At høre, 3. At lugte, 4. At smage, 5.
At føle, 6. Susi's lille verden (1973; Anim) - Miki 1-6 (1979; Anim):
1. En ganske almindelig dag, 2. En hundedag, 3. En solskinsdag, 4. En regnvejrsdag,
5. En sygedag, 6. En fødselsdag. - Et ægteskabs forlis (1973;
Anim) - Felix 1-6 (1980; Anim): 1. Den mystiske professor, 2. Den hemmelige
opfindelse, 3. Detektiv søges, 4. Hr. Sharp slår til, 5. Fanget,
6. Kom så Felix. - Børn og kæledyr 1-3 (1980; Anim): 1. Hunden
Bingo, 2. Katten Pjevs, 3. Marsvinet Vims. - Folkeeventyr 1-3 (1981; Anim):
1. Tommeltot, 2. Askepot, 3. Snehvide. - Wowsekøbing 1-6 (1983; Anim):
1. Skovturen, 2. Mosters monster, 3. Atlantis,
4. Bigfoot, 5. Hattetyven, 6. Falske penge. - Alfa
- Beta 1-13 (1984; Anim) 1. skattejagt, 2. En dobbelt fødselsdag, 3.
En dårlig taber, 4. Nu rejser jeg, 5. De olympiske børnelege, 6.
En vægtløs dag, 7. Røde hunde, 8. En skovtur, 9. Hjemve,
10. Et hundeliv, 11. Far Gamma - et teknisk geni, 12. Den afskyelige planetmand,
13. Det lille grønne folk. - Legestue 1-3 (1974; Anim): 1. Baby, 2. Højhus, 3. Hund.
Børn og trafik 1-4 (1975; Anim) - Indendørslege
1-6 (1975; Anim): 1. Huskespillet, 2. Propskibe, 3. Fodboldspil, 4. Tændsikspil,
5. Solur, 6. Bjergbane. Børn og trafik 5-8 (1976; Anim) - Brumme og Co.
1-6 (1976; Anim): 1. Indkøbsturen, 2. Pigejob - drengejob, 3. Anderledes,
4. At låne, 5. Uvenner, 6. Skovsvin.
OBS-spots beregnet for TV (Listen formentlig ukomplet):
Der er så dejligt ude på landet (1973, tegnefilmindslag
med Hr. Godtnok i 10 kortfilm om arbejdssikkerhed inden for byggeindustrien.
Reklametegnefilm (Listen formentlig ukomplet):
B.T.-filmlet (1956; Tegn) Sol (1957; Tegn) Nidar (1957;
Tegn) B&W Turbo (1957; Tegn) Rinso (1957; Tegn) Esprit de Valdemar (1957;
Tegn) Imi (1957; Tegn) Viking Camping (1957; Tegn) Guldkorn (1957; Tegn) Ta'
det Hobby (1957; Tegn) B.H.I. (1957; Tegn) En ny lys idé (1958; Tegn)
Freia Chokolade (1958; Tegn) Renault (1958; Tegn) Martini - Vermouth (1958;
Tegn) Hjemmet (1958; Tegn) Jyllandsposten (1958; Tegn) Dahls tapetkunst (1958;
Tegn) Danske Pepsodent-film 1-5 (1960; Tegn+Anim?): 1. Søren gik til
direktøren, 2. Hans og Dorthe danser sammen, 3. Per gik ud at fri en
dag, 4. Skorstensfejeren, 5. Fotografen. Finske Pepsodent-film 1-8 (1962-63;
Tegn+Anim sammen med Ib Steinaa): 1. Pige med pakker, 2. Pige i regnvejr, 3.
Badepige, 4. Pige på fortovscafé, 5. Pige på varieté,
6. Pige som løvetæmmer, 7. Pige i trapez, 8. Pige og sporvogn.
Ajax 1-2 (1960; Tegn+Anim) Sadolin
(1961; Tegn+Anim) Ah - æg! (1964; Anim) Finske Tuko Kahvia-film
(1964-67; Tegn+Anim) Nr.1. Tuko-familien, nr.2. ???, nr.5. ???, nr.8. Hund
i park?, nr.9. Far tryller, nr.13. Julemanden, nr.?. Bydrengen, nr.? Ekspeditricen,
nr.?. Snemanden, nr.?. Dansepiger (indskudsscener) Esso 1-4 (1964; Anim)
Julemærket 1964 (1964; Anim) Mejerigtig morgenmad (1964-65;
Anim) Købmandskaffe (1964-65; Anim) Kransekage (1964-65; Anim) Oma
1-2 (1965; trick-anim) Handy Andy (1965; versionering) Smør (1965;
Anim) Michelin 1-2 (1965; anim) Caltex (1965; Anim) Cirkel Kaffe (1966-67; Tegn+Anim)
Politiken (19??; Anim) Rainbow-Dream (19??; Anim) Sorbits (19??; Anim)
Campari (1967; Anim) Oma 1-8 (1968-69; trick-anim?): 1. Æbleskiver, 2.
Pandekager, 3. Kylling, 4. Fransk bøf, 5. smørrebrød, 6.
Pariserbøf, 7. Wienergratin,
8. Natmad. Oma 9-10 (1971; Trick-anim): 1. Rejegratin, 10. Æbleskiver. Ekstrabladet ?-? (1971; Trick-anim):
?. Inge og Steen, ?. Pløresund, ?. Skrankepave, ?. Velfærdsslum.
Ålborg Akvavit (1971; Anim?) Politiken 1-4 (1972; Trick-anim):
?. Kæmpefod, ?. Kat i træ,
?. Ingen kender dagen, ?. Bagsider. Ekstrabladet ?-? (1972; Trick-anim) ?. Forsorgspædagog,
?. Embedsmand, ?. Ågerkarl, ?. bolighaj, ?. Skrankepave, ?. Sex, ?. Forurening,
?. Livet er skønt. Bikuben (1972; Anim) Pirol (1973; Anim) Faxe Fad (1974;
anim) Mum 21 (1974; Anim) Baltica systemforsikring (1975; Anim) OB Strand (1975;
Anim) Ekstrabladet (1975; Trick-Anim) Kurol (1976; Anim) Benti (1976; Anim)
OB (1976; Anim) Melitta 1-2 (1976; Tegn+Anim?) Gille Chips (1977; Anim) Reffel
Chips (1977; Anim) VO-5 (1976; Anim) Esso (1977; Anim) Mimorsepht Comfort (1977;
Anim) Soft Soya Margarin (1977; Anim) Multo - Strato (1978; Anim) Elida (1978;
Anim) Bentasil (1978; Anim) Sorbits 1-3 (1979; Anim): 1. Popeye, 2. Betty Boop,
3. Dagwood. Pepsi 1-2 (1979; anim) B.T. 1-3 (1979; trick-Anim): 1. Knur, 2. Stripper, 3. Glad. Hof (Holger Danske) (1979;
Anim) Nordjysk Tandlægefoening (1980; Tegn+Anim) Danske æbler (1980;
Tegn) Audioscan (1981; Tegn+Anim) Juicy Sorbits (1981; Anim) Mejerigtig
juice (1982; Anim) Ultra Mint 1-2 (1982; Anim): 1. Bus, 2. Kontor. McBaren Light
(1982; anim) Politiken Søndag (1982; Trick-anim) Tørmælk
(1982; anim) Kaj Dige Bach (Olie Lukøje) (1986; Anim)
TV – commercials (Listen formentlig ukomplet):
Pilotti (1960; Tegn+Anim) Bergens Privatbank 1-4 (1960-61;
Tegn+Anim) Dale Laken (1962-63; Tegn+Anim) Nyco (1963) Renault (1963; Tegn+Anim)
Solidox 1-2 (1963-64; Tegn+Anim) Elidor Shampoo (1964; Tegn+Anim) Immerfrisch
(1964; Tegn+Anim) Käse aus Dänemark (1964; Tegn+Anim) Finske Tuko
Kahvia-film (1964-70; Tegn+Anim) Nr.1.Tuko-familien, nr.2. Opvask, nr.5.
Skitur, nr.8. Hund i park, nr.9. Far tryller, nr.13. Julemanden, nr.18. Ekspeditricen
eller Pigen i butikken, nr. 19. Bydrengen, nr.20. Snemanden eller Kælketuren,
nr. 21. Farfar køber kaffe, nr. 23. Far drømmer eller Dansepiger
(indskudsscener), nr. 26, 27, 28 og 29: Titler kendes ikke. OO (1965; Tegn+Anim)
Däna Margarine (1965; Tegn+Anim) Marianne Margarine (1965; Tegn+Anim)
Pittjes 2 (1965; Tegn+Anim) Risotto (1965; Tegn+Anim) Veikkaus 1-2 (1966; Tegn+Anim)
Alpebrød (1989; Anim)
Tegnefilmindslag i reklamefilm (listen ukomplet):
Karoline 1-6 (1964-65; Tegn+Anim)
Milex (1964; Tegn+Anim) Jaffa (1965; Anim)
Artikler af Walther Lehmann:
Walther Lehmann har også skrevet artikler om tegnefilmens
teknik, f.eks. i Bogen om smalfilm. Fra optagelse
til fremvisning. Politikens Forlag 1977. Fjerde
omarbejdede udgave. 1.-3. udgave: "Jeg smalfilmer". Lehmanns illustrerede
artikel står at læse på siderne 251-67.
Omtale af og interviews med Walther Lehmann i aviser,
tidsskrifter m.m. (oversigten ukomplet):
Roskilde Tidende, 11.12.1968:
Tegnefilm fra Hvalsø – til dansk og engelsk
fjernsyn (Omtale af Lehmanns selvstændige
kortfilm ”Stigen”). – tidsskriftet Kirke og Film, nr. 2, 1969: Kort omtale side
38 af kortfilmen Stigen. - Dagbladet, 6.9.1969: Tegnefilms-tegner i Hvalsø
går til tegnefilmsshow hver eneste søndag. – Tidsskriftet film-uv, Pædagogisk Tidsskrift for Film og TV: Artiklen
Otte portrætter, hvorunder Walther Lehmann omtales
s. 71-72. - Tidsskriftet Smalfilm: Udateret artikel med titlen Spændende filmseminar, antagelig fra november 1976. Lehmann omtales som tegnefilmmand
side 50. – Tidsskriftet DANSK SMALFILM, december 1976: Walther Lehmann nævnes
som den ene af tre professionelle dommere ved en smalfilmskonkurrence, som afholdtes
i ”Frihedens Butikscenter” i Hvidovre. - Udateret avisartikel med titlen Efter et halvt år og en halv million kroner:
2000 tegninger blev til film, antagelig fra Politiken omkring
1980. - Børsen/Markedsføring 3/85. Niels Plaschke: Når et halstørklæde skal hoste… - Carl Barks & Co. Solo-Hæfte nr. 26, 2000:
Karen Hammer: Dansk Tegnefilms Barndom. – Samme sted: Niels Plaschke: Walther Lehmann. Når
et halstørklæde skal hoste… (Genoptryk af artiklen ”Når
et halstørklæde skal hoste…”, dog med aktuelle tilføjelser).
Artiklen fortsætter med Møde med Walther Lehmann af Benni Bødker.
Bøger eller pjecer om Walther Lehmann:
Klaus Rödel: Walther Lehmann. En dansk tegner og exlibriskunstner. Udgiver: Forlaget EXLIBRISTEN, Frederikshavn
1975.
Nekrologer over Walther Lehmann (Listen ukomplet):
Berlingske Tidende og Politiken
28. juli 2006. - Seriejournalen 21.aug. 2006 med nekrolog skrevet af Freddy
Milton. - Carlsens Tegneserieavis – Forlaget Carlsen, 23. aug. 2006.
© 2007 Harry Rasmussen
________________