|
Note 2: I artiklen spøger det igen med tanken om, at ”Fyrtøjet” oprindelig skulle have været ”kun en lille 10 Minutters Forfilm”. Der kan næppe være tvivl om, at tanken herom har været fremme, især på baggrund af Richard Møllers mislykkede tegnefilmudgave af ”Fyrtøjet” fra 1939-40, men at den hurtigt er blevet opgivet igen, alene af den grund, at et sådan projekt ikke ville have været rentabelt, hverken på det tidspunkt, der her er tale om, hvilket vil sige i efteråret 1942, eller på noget senere tidspunkt under eller efter krigen og besættelsen. Forfatteren og journalisten Knud Overs skrev kort efter premieren på ”Fyrtøjet” en artikel med overskriften Fyrtøjet som Tegnefilm. H.C.Andersen leverer Synopsis til den første danske Helaftens-Farve-Tegnefilm, og heri konstaterer han bl.a.: ”[…] Der blev indkaldt
til Møde mellem Magister i Litteraturhistorie, Peter Toubro,
stud. mag. Henning Pade og Tegneren Rosenberg. Her blev det vedtaget
at fremstille en Kortfilm af ”Fyrtøjet” paa Farvefilm. Toubro
fik overdraget Opgaven at skrive Drejebogen i samarbejde med Henning
Pade og med Støtte af Rosenberg og Johnsen. At det i 1944 og igen i 1945 lykkedes for Henning Dahl Mikkelsen at producere sine to korte tegnefilm med ”Ferd’nand”, Ferd’nand på fisketur og Ferd’nand på bjørnejagt, skyldtes dels at disse film blev produceret med relativt lave omkostninger af en meget lille stab af tegnere, og dels at filmselskabet ASA betalte produktionsomkostningerne. Og baggrunden for produktionen af de to tegnefilm var, at ASA – i lighed med amerikanske filmselskaber - ville benytte disse som forfilm til et par af selskabets farcefilm, som af samme grund havde kortere spilletid, end normalt for spillefilm dengang. Men ’eksperimentet’ blev ikke den store succes, hvorfor man ikke mere indlod sig på noget lignende. Den tid, hvor især amerikanske spillefilmselskaber brugte korte tegnefilm som trækplaster, havde sin storhedstid i 1930’erne og frem til begyndelsen af 1940’erne, men med tabet af det europæiske marked under krigen, blev produktionen af korte tegnefilm - og i øvrigt også af korte farcefilm – urentabelt, hvorfor flere af selskaberne simpelthen droppede denne side af produktionen. Der kom dog en kortvarig opblomstring af den amerikanske korte underholdningstegnefilm i slutningen af 1940’erne og et stykke ind i 1950’erne, hvor bl.a. UPA’s korte tegnefilm blev store succes’er. Men derefter var det slut med de korte tegnefilm til biograferne, og særlig efter at tv-mediet havde vundet verdensomspændende indpas og bl.a. overtog visningen af de korte tegnefilm. |
|
|
|
|