Det er ganske vist!

 Velkommen til
DANSK TEGNEFILMS HISTORIE

 
Link to english version

 En kort brugervejledning til hjemmesiden

 NOTABENE!

Dette projekt om dansk tegnefilmhistorie blev påbegyndt i 1984, og var oprindelig tænkt som en bogudgivelse. Emnets karakter og omfang har imidlertid gjort en sådan udgivelsesform tvivlsom. Derfor har vi besluttet i stedet at sætte den på nettet med denne hjemmeside.

Fordelene ved at publicere på hjemmeside er mange. Vi har selv styring på form og indhold, og vi kan til enhver tid ændre og tilføje i stoffet. Vi kan lade hjemmesiden vokse ved løbende at tilføje nye kapitler og biografier.

Der foreligger allerede et vist indsamlet materiale, og denne version af dansk tegnefilmhistorie er stort set skrevet. Nye afsnit vil løbende blive tilføjet hjemmesiden, som også jævnligt vil blive opdateret med nye oplysninger og nyt materiale. Derfor vil vi hermed gerne opfordre alle som har arbejdet professionelt med tegnefilm, eller som har relationer til, viden eller oplysninger om nulevende og/eller afdøde tegnefilmfolk, til at henvende sig til os med relevante oplysninger til belysning af den danske tegnefilmhistorie. Vi er meget interesserede i tegninger, fotos, avisudklip og videoklip til hjemmesiden, men må gøre opmærksom på at vi kun kan sætte materiale på hjemmesiden, som ikke vil være i konflikt med ophavsretsloven og copyright.

Vi kan selvfølgelig ikke garantere at alt tilsendt stof vil komme på hjemmesiden. Til gengæld er det hensigten at alt indsamlet materiale til sin tid vil blive overdraget til Filmmuseet eller en lignende institution, hvor det forhåbentlig vil blive bevaret for eftertiden.

Harry Rasmussen. Initiativtager og forfatter til projektet.

Jakob Koch. Hjemmesidens webmaster.

______________________________________________________

Vigtigt!
Vedr. copyright

Det skal for en ordens skyld præciseres, at man i henhold til loven om ophavsret ikke må benytte billedmaterialet fra denne hjemmeside uden forud indhentet tilladelse hos de respektive personer og firmaer, som har ophavsretten til disse. Det samme gælder længere uddrag af teksten, som man heller ikke må gengive, medmindre der foreligger en udtrykkelig skriftlig aftale herom med Harry Rasmussen og Jakob Koch.

Den 6. april 2010.

Med venlig hilsen
Harry Rasmussen og Jakob Koch.

_____________________________________________________  

FORORD

Den hermed foreliggende historie om dansk tegne­film fra og med filmens og tegnefilmens forhistorie, over Storm.P. og langtegnefilmen Fyrtøjet (1946), til og med kortfilmen ”Det er ganske vist!” (2006), vil i nogen grad blive en fortælling om mit personlige tilknytningsforhold til den danske tegnefilmbranche i årene 1943-1991, og hvad derefter fulgte."

     Men fortællingen rummer naturligvis også en objektiv fremstilling af forudsætningerne for og omstændighederne omkring dansk tegnefilmproduktion i den nævnte periode, som er resultatet af mange års rese­arch og ind­samling af oplysninger om personer og fakta vedrørende de pågældendes større eller mindre betydning i for­bindelse med emnet. Herunder er der blevet konfereret med levende så vel som med trykte første eller anden­hånds kilder.

     Tre kilder skal særlig fremhæves her, nemlig Vidunderlige danske animationsfilm, som desværre ikke længere findes på Internet-adressen www.plaschke.dk, et website skrevet og udformet af journalist Niels Plaschke (f.1957). Det er derfor med stor beklagelse, at intereserede ikke mere vil kunne hente de gode, relevante og nyttige oplysninger og viden fra den kilde. Hvor der her i tegnefilmhistorien findes henvisninger til nævnte kilde, må læseren derfor med beklagelse blive skuffet. Om Niels Plaschke kan fortælles, at han er uddannet på Journalisthøjskolen, hvor han i 1981 fik til eksamensopgave at skrive om daværende Gutenberghus' udgivelses­politik omkring bladet Anders And & Co. Som færdiguddannet journalist blev han i 1982 kontaktet af redaktøren for fanzinet Carl Barks & Co., Freddy Milton, som gav ham til opgave at bearbejde et båndinterview, Milton havde lavet med en af de ældre danske tegnefilmfolk, Børge Ring. Det blev indledningen til et mangeårigt con amore-arbejde med indsamling af data og materiale og opbyggen af en database om emnet. Niels Plaschke forsøgte sig i 1995 med at få produceret et TV-program om emnet, men det mislykkedes.

     Den anden kilde, som dog i højere grad handler om amerikansk tegnefilm og kun i mindre omfang om dansk tegnefilm, er Tegnefilmens historie, skrevet af forfatteren og redaktøren Jakob Stegelmann (f. 1957) og udgivet på Forlaget Stavnsager 1984. Bogen er en relativt grundig gennemgang af amerikansk tegnefilmproduktion, men rummer imidlertid flere faktuelle fejl om dansk tegnefilm. Det var især den omstændighed, der satte mig i gang med  mit eget projekt.

     Tredje kilde udgøres af tegneren og forfatteren Lars Jakobsen (f. 1964), som i en del år har researched specielt omkring to af dansk tegnefilms pionerer og store skikkelser: Jørgen Müller (Myller) og Henning Dahl Mikkelsen (Mik). Sidstnævnte vil være bedst kendt for sin verdensberømte tegneserie ”Ferd’nand”. Den viden, Lars Jakobsen har erhvervet sig gennem sit omfattende og grundige researcharbejde og desuden gennem sit personlige venskab med Dahl Mikkelsens søn, Eric Dahl Mikkelsen, Californien, har han i 2001 udgivet i og med bogen ”mik – en biografi om tegneren Henning Dahl Mikkelsen”. Forlaget Wisby & Wilkens.  Bogen yder et væsentligt bidrag til afdækning af en vigtig periode i dansk tegnefilms historie. Om Lars Jakobsen kan desuden oplyses, at han i samarbejde med Jakob Stegelmann i 1997 har produceret et tv-program til DR TV i anledning af 60-året for tegneseriefiguren ”Ferd’nand”s tilblivelse.
Lars Jakobsens hjemmeside omhandler også tegnefilmhistorie.

     Under mit eget researcharbejde har det vist sig, at flere af de personer, der har haft en relativt fremtrædende plads i dansk tegnefilms historie, og som det var vigtigt at få supple­rende oplysninger fra og om, desværre er afgået ved døden. Det gælder først og fremmest Robert Storm Petersen, som døde i 1949, og fotografen Karl Wieghorst, der ligeledes døde for mange år siden. Men det gælder eksempelvis også Jørgen Müller, som døde i 1995, 85 år gammel, og Henning Dahl Mikkelsen, der døde i 1982, 67 år gammel. Det samme er til­fældet med Anker Roep­storff, som døde i 1992, 82 år gammel. Desuden med Børge Ham­berg, som døde i 1970, 50 år gammel, Allan Johnsen, der døde i 1983, 75 år gammel, Ib Steinaa, der døde som 60-årig i 1987, og Peter Toubro, som døde i 1993 i en alder af 78 år.

     Robert Storm Petersen findes der heldigvis en del tilgængeli­ge og brugbare oplysninger om, ikke mindst takket være Storm P.-Museet ved direktør Jens Bing, som derfor her skal takkes for yderst velvillig tilladelse til frit at benytte tegninger af Storm P., som har med hans tegnefilmproduktion at gøre. Denne tilladelse betragter vi som et vigtigt bidrag, der kun kan gøre beretningen om Storm P.'s enestående pionerindsats i dansk tegnefilms historie endnu mere interessant og spændende, end tilfældet ville have været uden hans humoristiske og lettere satiriske tegninger inden for dette område.
     Derimod må vi beklage, at  det foreløbig desværre ikke er lykkedes at fremskaffe nærmere viden om Storm P.'s fotograf i årene 1919-27, Karl Wieg­horst, bortset fra de oplysninger om ham, der findes på Niels Plaschkes hjemmeside og i Lars Jakobsens bog om Henning Dahl Mikkelsen.

     Vedrørende Jørgen Müller er der grund til at takke for de oplys­ninger, som fru Edel Müller så venligt har bidraget med. Ligeledes en stor tak til fru Inge Roepstorff for de mange oplysninger om hendes mand og hans tid med tegnefilm, og for det materiale, der så velvilligt er stillet til rådig­hed. Fru Roepstorff har desuden bidraget med en hel del op­lysninger om både Jørgen Müller og Dahl Mikkelsen, uden hvilke denne tegne­filmhistorie ville have været endnu mere mangelfuld, end tilfældet nu forhåbentlig er. Og endelig en stor tak til fru Bodil Hamberg for hendes levende inter­esse for sagen og be­redvil­ligheden med op­lysninger ved­rørende Børge Hambergs liv og karriere, samt for det materi­ale, der er stillet til rådig­hed.

     Endelig er det takket være yderst velvillig interesse fra Allan Johnsens enke, fru Gerda (”Tesse”) Johnsen, lykkedes at få de nærmere oplysninger om hans liv og karriere, som er vigtige for forståelsen af den del af dansk tegnefilms historie, der især omhandler langtegnefilmen ”Fyrtøjet” og projektet ”Klods-Hans”. Disse oplysninger skal der her lyde en stor tak for.

     En tak skal også rettes til Peter Toubros søn, Michael Toubro, for ligeledes velvillig interesse for dette projekt og for de vigtige oplysninger om sin fader, uden hvilke især beretningen om langtegnefilmen ”Fyrtøjet” ville have været mangelfuld.

     Det samme ville have været tilfældet uden de oplysninger og fotos, som er stillet til rådighed for denne version af ”Fyrtøjet”s historie af  tegner og maler Bodil Dargis, f. Rønnow. Daværende Bodil Rønnow var en skattet medarbejder på langtegnefilmen i flere år.

     Der er desuden god grund til at takke de mange, som i større eller mindre grad har bidraget med oplysninger om sig selv og deres liv og karriere inden for eller i tilknytning til dansk tegnefilm. Takken gælder især Børge Ring, f. 1921, og Bjørn Frank Jensen (1920-2001) samt dennes datter Inga F. Jensen, hvis hjælp med oplysninger på faderens vegne har været uvurderlig. Takken skal også rettes til Kaj Pindal, f.1927, for hans store hjælpsomhed med oplysninger og materiale vedrørende ham selv og hans lange karriere inden for dansk og især udenlandsk, specielt canadisk tegnefilm. Fhv. reklamechef hos Ferrosan, Helge Hau (1922-2006) takkes for sin beredvillige hjælp med oplysninger og materiale om sig selv og sin mangeårige karriere som tegner, der begyndte med ”Fyrtøjet”. Tegneren og animatoren Walther Lehmann (1933-2006) takkes ligeledes for stor og velvillig hjælp med oplysninger og materiale om sig selv og sin omtrent livslange karriere inden for den danske tegnefilmbranche.

     En særlig tak til filmselskabet PALLADIUM A/S v/Ulla Hansen for velvillig tilladelse til at benytte billeder fra langtegnefilmen "Fyrtøjet" i forbindelse med denne hjemmesides omtale af filmens produktion i årene 1942-46. Hidtil har tegnefilmhistorien kunnet linke til Filmen ”Fyrtøjet” på YouTube, hvilket ikke længere er muligt, da det er i strid med ophavsretten. Palladium A/S er ophørt i 2017 og rettighederne til bl.a. ”Fyrtøjet” er overdraget til Det Danske Filminstitut. Vi har ansøgt om tilladelse til at linke til filmen via Google Drev, men fik afslag med den begrundelse, at der i så fald ville være tale om en offentlig tilgængelig visning af filmen, hvilket er i strid med Filminstituttets ophavsrettigheder til denne. Til gengæld har Filminstituttet v/ advokat Aida Hassouna givet tilladelse til gratis visning af 10 minutter af filmen ”Fyrtøjet”s i alt 76 minutters spilletid. Denne velvilje og tilladelse takker vi naturligvis for på egne og tegnefilmhistoriens vegne. Link til den forkortede version af "Fyrtøjet" kan findes i Del 2 "Langtegnefilmen "Fyrtøjet".

     Apropos billeder, så burde en tegnefilmhistorie uden et dækkende antal billeder, omend kun stillestående billeder, vel nærmest være utænkelig. Men ikke desto mindre har det vist sig undervejs, at ikke alle ophavsretindehavere har villet eller kunnet give tilladelse til vederlagsfrit at gengive billeder fra deres tegnefilm. Derfor må vi skuffe hjemmesidens læsere med, at der ikke kan bringes stills fra Poul Ilsøes ”Svinedrengen og prinsessen på ærten” (1962), og heller ikke fra den stærkt medieomtalte ”Valhalla” (1986), som Sandrew Metronome Danmark A/S ejer rettighederne til. Der kan desværre heller ikke bringes billeder fra to af Jannik Hastrups lange tegnefilm: ”Fuglekrigen i Kanøfleskoven ” (1991) og ”Aberne og det hemmelige våben” (1994), som Nordisk Film i begge tilfælde ejer ophavsretten til.

     En helt speciel tak skal der imidlertid rettes til min ven og kollega, tegneren, animatoren og trickfilmfotografen Jakob Koch, hvis store interesse og entusiasme for emnet har været til stor inspiration og opmuntring under denne afhandlings tilblivelse. Det er desuden Jakob Koch, der står for computerteknikken i forbindelse med denne hjemmeside, hvis Web-master han samtidig er.

     Takken gælder sidst, men bestemt ikke mindst, min kone, tegner og pædagog Birgit Bennedbæk, som  interesseret, trofast og kærligt har fulgt værkets ’fødselsveer’ så vel som glæden over dets færdiggørelse.  Birgit Bennedbæk har  tidligere i en årrække arbejdet professionelt med tegnefilm.

     Det har dog måttet konstateres, at flere af de personer, der er eller har været involveret i den danske tegnefilmbranche i tidens løb, desværre ikke har villet eller kunnet bidrage med op­lys­ninger om sig selv. I de tilfælde har det været nødvendigt at efterforske de pågældendes indsats og mulige betydning i dansk tegnefilm ad andre, ikke altid lige nemt tilgængelige kanaler. Men det må beklages, at enkelte derfor ikke har fået den plads eller omtale i denne version af dansk tegnefilms historie, som de muligvis kunne have fortjent.

     En del af tegne­films­historien, særlig hvad angår langtegne­filmen "Fyrtø­jet" og tiden efter, er som nævnt delvis baseret på mine egne erin­dringer om denne films produktion i årene 1942-46, og på min egen viden om og deltagelse i den danske tegnefilmbran­che, sådan som denne kom til at forme sig efterfølgende.

     Det er måske unødvendigt at nævne, at dansk tegnefilms historie - i lig­hed med ethvert andet kulturelt fænomen - hænger sammen med det om­givende samfunds generelle økonomiske, politiske, sociale og kulturelle situa­tion og vilkår. Beret­ningen om dansk tegnefilm er derfor i et vist omfang søgt sat ind i den ramme, der udgøres af Danmarks generelle interne og eksterne situation i de årtier, tegnefilmshistorien om­fatter.

    Som overtitlen antyder, handler denne tegnefilmshistorie til en vis grad også om den udenlandske tegnefilm, herunder ikke mindst ameri­kansk tegnefilm og dens historie. Uden denne ville der næppe have eksisteret noget, der hedder dansk tegnefilm.

Taastrup, oktober 2005. Revideret september 2017.

Harry Rasmussen.

_________________

 FORORD
Opdatering 10. januar 2013

     Det skal her præciseres, at denne hjemmeside helt fra starten har haft en ambition om at fortælle historien om dansk tegnefilm så seriøst og korrekt som det har været muligt, udfra de tilgængelige fakta om emnet. I de år, der er forløbet siden hjemmesidens start i 2005, har vi oplevet en tilgang af besøg på denne, som vi i betragtning af det smalle emne kun havde turdet håbe på. Det er derfor glædeligt at kunne konstatere, at selv mere krævende læsere eller brugere af dette website synes, at vores behandling af emnet matcher en international standard. Det inspirerer naturligvis til at fortsætte det relativt store projekt, som til dato er gennemført con amore og fortsat vil blive det.

Taastrup, januar 2013

Harry Rasmussen og Jakob Koch.

______________

Indskudt Notabene

     I denne version af dansk tegnefilmhistorie er begrebet ’tegnefilm’ konsekvent blevet brugt, fordi det var og fortsat er under dette begreb, at de fleste ældre danskere og børnene kender det fænomen, betegnelsen dækker over: Nemlig tegnede ’levende billeder’. I nyere tid er det i hovedsagen folk uden direkte tilknytning til tegnefilmbranchen, der foretrækker at bruge det mere omfattende begreb ’animationsfilm’. Sidstnævnte begreb og betegnelse er hentet fra det engelske fagsprog, idet ordet ’tegnefilm’ på engelsk hedder ’animated cartoons’. Men når man som jeg i hovedsagen har ønsket at skildre det fænomen, begrebet dækker over på dansk grund, og i øvrigt for at skelne mellem genrerne inden for animationsfilm, er det kun naturligt, at benytte en dansk betegnelse som ’tegnefilm’.

 Taastrup, juni 2009

________________

INDLEDNING

Den historie om dansk tegne­film og dens historiske forudsætninger og produktionsforhold i årene 1919-2000, som hermed skal fortælles, er som allerede nævnt resultatet af mange års rese­archarbejde.

     På grund af ophavsrettigheder og copyright, samt prisen på fotos, tegninger mm., som det ville have været naturligt og et plus at medtage i en beretning af en art som den foreliggende, har vi imidlertid måttet indskrænke afhandlingen til hovedsagelig kun at omfatte perioden fra og med langtegnefilmen ”Fyrtøjet” (1946) til og med ”Det er ganske vist!” (2006). Denne version af dansk tegnefilm historie vil dog i hovedsagen koncentrere sig om tiden umiddelbart før, under og efter produktionen af ”Fyrtøjet”, som fandt sted i årene 1942 – 1946.

    Der var fra starten projekteret med, at det ville være muligt at give en fyldig og samlet gennemgang af ikke blot den deciderede tegnefilms, men også af andre former for animationsfilms historie siden 1800-tallet. Imidlertid kom det undervejs til at stå klart, at emnet af forskellige årsager, dog primært af tidsmæssige og økonomiske grunde, måtte begrænses til at omhandle den deciderede tegnefilm. Det vil sige film, der er tegnet og animeret på papir og i mange tilfælde derefter kopieret over på celluloid-ark og sammen med en eller flere håndmalede eller eventuelt fotografiske eller lignende baggrunde, er blevet optaget på et såkaldt trickbord.

     Den tidligste tegnefilmhistorie kender ikke til brug af celluloid-ark, idet man tegnede og animerede på papir. Teknikken med at kopiere animationstegningerne over på gennemsigtige celluloid-ark ved hjælp af pen og tusch, blev så vidt vides først benyttet fra omkring 1914-15.

 
Herover ses den for klassisk animation uundværlige lyspult.
Foto © 1973 Harry Rasmussen.

 
Animationstegningerne blev tidligere overført til celluloidarkene med tuschpen eller pensel, ligesom figuren/figurerne blev malet på bagsiden af celluloidarkene med pensel og specialfarver. Foto © 1980 Harry Rasmussen.

 
Herover ses et eksempel på det såkaldte trickbord, på engelsk kaldet Rostrum Camera, sådan som dette i princippet så ud fra 1930’erne og helt frem til 1990’erne, da det blev suppleret med computertekniske forbedringer.
Foto © 1983 Jakob Koch.

    Afhandlingen omfatter dog også tegnefilm, som er udført med den såkaldte cut-out teknik, hvor figurerne er håndtegnede på papir eller karton eller andet materiale og derefter klippet eller skåret ud til brug for såkaldt flytte-animation. Den i sammenligning med den håndtegnede fuld-animations- og celluloid- tegnefilm betydeligt hurtigere og mere økonomiske arbejdsproces i cut-out teknikken, blev allerede benyttet fra meget tidligt i tegnefilmens historie, og er faktisk blevet brugt helt frem til nutiden.

     Men med den nævnte begrænsning af emnet, betyder det altså, at alle andre former for animationsfilm, end deciderede tegnefilm og cut-out-film, hvilket bl.a. vil sige dukkefilm, pixilation-film og computergenereret animation, kun vil blive omtalt i denne afhandling i de tilfælde og sammenhænge, hvor det er skønnet relevant.

     Det var oprindeligt planen, at projektet også skulle give en oversigt over den øvrige europæiske, den russiske og den asiatiske tegnefilmproduktion, men hvor interessant de respektive landes tegnefilmhistorie end er i sig selv, måtte det opgives. Dels fordi det ville blive for omfattende og dels fordi de pågældende landes filmproduktion – måske lige bortset fra østeuropæiske tegnefilm i 1950’-60’erne – ikke har haft væsentlig indflydelse på dansk tegnefilmproduktion.

    Der er dog et par undtagelser, idet især fransk og engelsk tegnefilmproduktion vil blive omtalt i det omfang, disse kan konstateres at have haft betydning for tegnefilmhistorien i almindelighed og for dansk tegnefilm i særdeleshed. Men man må under alle omstændigheder fastslå, at det er og bliver amerikanske underholdningstegnefilm, der i tidens løb har haft den største indflydelse på kommerciel dansk tegnefilmproduktion, lige fra Storm P.s og Karl Wieghorst’s primitive tegnefilm til især A. Films teknisk avancerede produktioner.

     Fra starten var projektet lagt stort op, idet det også var planen at udarbejde et biografisk register over samtlige de mennesker, der i tidens løb har været beskæftiget i den danske tegnefilmbranche. Men det viste sig desværre udelukket, idet det dels forudsatte et større researcharbejde og dels krævede en for omfattende og bekostelig korrespondance til, at det var overkommeligt for en enkelt mand at gennemføre.

     Da arbejdet med at indsamle oplysninger imidlertid var påbegyndt og dermed forelå  for en del personers vedkommende, kom der hen ad vejen til at foreligge færdige biografier for de pågældende. Disse – desværre alt for få -  biografier er derfor medtaget i afhandlingens biografiske afdeling, idet de er ment som bidrag til et forsøgsvist påbegyndt register over mennesker, der i tidens løb har haft en eller anden form for beskæftigelse i eller tilknytning til den danske tegnefilmbranche.

     Hidtil har man i pressen og medierne, ja, tilmed i faglitteraturen, kun hørt om de mest fremtrædende personer inden for dansk tegnefilmproduktion, hvilket fortrinsvis vil sige producenter og instruktører. Men min tanke har været også at yde anerkendelse til de ”menige” og i reglen ukendte tegnefilmfolk, hvilket især vil sige nøgletegnere (animators), assisterende nøgletegnere (assistant animators), mellemtegnere (in-betweeners), optrækkere (inkers) og celluloid-malere (painters), og desuden  layouttegnere, baggrundsmalere og trickfilm-fotografer. For uden alle disses større eller mindre talent og tålmodige arbejde, er der en hel del danske tegnefilm i tidens løb, der slet ikke ville være blevet produceret.

     Desværre forbyder min relativt høje alder mig selv at videreføre projektet, bortset fra at finpudse og forberede materialet for hjemmesiden. Det er derfor mit håb, at en eller måske flere andre forskere i dansk tegnefilmhistorie, vil forstå mine intentioner og fortsætte det påbegyndte arbejde, evt. i samarbejde med Jakob Koch, som fortsat vil være Webmaster på hjemmesiden, også efter min død.

Næste afsnit:

"Da filmen kom til Danmark"