Til start: Dansk Tegnefilms Historie

DANSK TEGNEFILM 1930 - 1942

Dansk tegnefilms nestor, Jørgen Müller (Myller), som har æren af at have lavet den første danske underholdningstegnefilm med lyd, Columbus – Et bankkup (1934). Desuden var han – sammen med sin første elev, Henning Dahl Mikkelsen - i 1938–42 læremester for en yngre generation af elever, som siden skulle komme til at præge dansk tegnefilm langt op i århundredet. – Foto fra portrætfilmen ”Det begyndte med Storm P.”. Bellevue Studiet 1983.

     Som omtalt i foregående afsnit, så var Storm P.s eget virke indenfor dansk tegnefilmproduktion helt unikt i årene 1919 til ca. 1925, hvor Karl Wieghorst overtog arbejdet. Konkurrenter, som Alfred Georg Olsen, med kunstnernavnet ”Skibstrup”, og tegneren Richard Johnsen, kunne slet ikke måle sig med Storm P., i hvert fald ikke hvad originalitet og kunstnerisk kvalitet angår.
      Men man må også konstatere, at Storm P.s tegnefilmvirksomhed ikke fik nogen direkte efterfølger, der umiddelbart kunne tage over og fortsætte, hvor han slap. Imidlertid fandtes der på den tid en ålborgensisk skoledreng, som havde set nogle af Storm P.s tegnefilm i biografen, og de vakte angiveligt hans interesse så meget, at han gav sig til selv at forsøge på at fremstille en tegnefilm. 

     Drengens navn var Jørgen Müller, og han blev født 1910 i Aalborg som søn af en kendt og velstillet vinhandler og senere konsul, Sigurd Müller, som folk i byen nok vidste, hvem var. Sønnen, Jørgen Müller, begyndte som nævnt allerede som dreng at interessere sig for tegnefilmmediet. Det var i begyndelsen af 1920’erne, og skyldtes angiveligt især nogle af Storm P.s tegnefilm, som fangede hans interesse. Som 16-årig skoledreng forsøgte han sig med selv at lave tegnefilm, men opgav det i første omgang igen, fordi han ikke rigtigt kunne finde ud af, hvordan man gjorde, for at få et nogenlunde godt og acceptabelt resultat.

    Jørgen Müllers enke, fru Edel Müller, f. Hansen, fortalte mig i 1998 at Jørgen Müller efter overstået skolegang havde stået i købmandslære i to år, dvs. 1926-28, men at dette fag ikke interesserede ham. Men selvom det egentlig ikke huede faderen, som hellere havde set knægten gå i sit fodspor, så sørgede han for at denne blev sendt til Tysklands hovedstad, Berlin, hvor han blev elev på et reklamebureau.

Jørgen Myller i England

     På dette reklamebureaus tegnestue fik den da 18-årige Jørgen Müller sin grunduddannelse. Han viste sig hurtigt at have flair for reklametegning, og som 19-årig blev han derfor sendt over til reklamebureauets filial i London. Her kom den begavede unge mand kort efter i forbindelse med et par af Englands tegnefilmpionerer, Sidney Griffiths og Brian White. Begge havde tidligere arbejdet for Cardiff Film, Wardour Street, London, hvor de samarbejdede på Griffiths tegnefilmserie Jerry the Troublesome Tyke, som fra maj 1925 til omkring 1928 kunne ses i biograferne i filmugerevyen Pathé Pictorial. Serien med hundehvalpen Jerry afløste Pat Sullivans ”Felix the Cat”, som Pathé havde mistet rettighederne til at vise. Brian White var vant til at tegne og animere små hunde, idet han tidligere havde arbejdet som animator på G. E. Studdys tegnefilmserie ”Bonzo”. (Note 1)

     I portrætfilmen Det begyndte med Storm P. fortæller Jørgen Myller om sin tid hos Griffiths og White, at der ikke blev brugt cels, men at man animerede og trak op på papir, således som nogle af de allertidligste tegnefilmpionerer også havde gjort. Og for ikke at skulle tegne baggrunden med på hver eneste tegning, sørgede man for at figurerne altid befandt sig i nederste del af papirarket, medens baggrunden lå i øverste tredjedel af arket. Derefter klippede man øverste tredjedel af de ark, hvor figuren fandtes på, væk, så baggrundens stregtegning blev synlig. De papirark, man brugte, var til formålet hullet i underkanten ved hjælp af et hulleapparat af den slags, der var almindelig brugt til arkivering af kontorpapirer. Hullerne i arkene passede nøjagtig til en metalskinne med to ca. 6 mm høje tappe, og på den måde var det muligt at holde arkene på nøjagtig samme plads under processen, både mens man animerede og mens tegningerne blev fotograferet over på film.

     Derefter blev både animationstegninger og baggrunde optaget på sort-hvid High Contrast Monochrome Film, hvilket gjorde, at animationstegningernes papirkant, som var synlig for det blotte øje, ikke kom med på filmen. Denne teknik var dog kun brugbar i de teknisk set relativt primitive reklametegnefilm, der blev produceret dengang. Metoden duede derimod ikke i forbindelse med brugen af Multichrome sort-hvid film, som giver mulighed for at anvende et spektrum af gråtoner fra sort til hvidt. Og endnu mindre kunne metoden bruges i forbindelse med optagelse på farvefilm. Griffiths og White begyndte allerede i 1933 at bruge farvefilm, det såkaldte Ray Color System, men da sad Jørgen Myller nogenlunde veletableret på sit eget tegnefilmstudio i Vesterport i København. (Note 2)

     Det var omkring 1929 at kravene til tegnefilmsteknikken steg markant. Der skulle nu være baggrund over hele tegnefilmbilledet, og derfor kunne den hurtige og forholdsvis nemme teknik fra tidligere ikke længere bruges. Man måtte derfor gå over til at anvende den mere avancerede metode, som for længst var blevet udviklet og brugt i amerikanske tegnefilm, nemlig at kopiere animationstegningerne over på gennemsigtige celluloidark, de såkaldte cels. Det bevirkede, at man kunne se den malede baggrund ganske tydeligt bag figuren/figurerne. Der blev også stillet større krav til selve animationen, idet man begyndte at skitseanimere key-poses, som efterfølgende blev ren- og mellemtegnet og derefter trukket op på cels og farvelagt. Desuden ’timede’ man animationen, altså en eller flere figurers bevægelser og en scenes længde i feet, dvs. 16 bill./sek. Det bevirkede senere, at man også kunne bestemme en figurs bevægelser i musikalsk tempo i form af takter, som blev udmålt ved hjælp af en metronom, f.eks. 8 billeders takt, 16 billeders takt osv. Senere brugte man dog også et såkaldt stopur af den slags, der også bruges i sportssammenhæng.

     Efter at serien med køteren Jerry var ophørt, producerede Griffiths og White først og fremmest små reklametegnefilm, og det var i denne periode at Jørgen Myller fik kontakt til dem og hurtigt viste sig at være ferm til metieren. Så ferm, at han snart fik til opgave at tegne og instruere et tegnefilmindslag, Tiptoe Through the Tulips, som var beregnet til at vises på scenen i forbindelse med en optræden af den dengang berømte Jack Hylton and his band. Det var efter sin ansættelse hos Griffiths og White, at Jørgen Müller forståeligt nok skiftede det tyske ü i sit efternavn ud med et engelsk y, som i øvrigt var lige så brugbart i Danmark som i England. (Note 3)

     Det vakte stort postyr hos alverdens filmproducenter og biografejere, da tale- og tonefilmen fremkom i 1927. I tegnefilmkredse blev der ligeledes stor opstandelse, da Disneys første tone-tegnefilm, Steamboat Willie, kom på markedet i 1928. Man havde til at begynde med vanskeligt ved at finde ud af, hvilket lydfilmsystem, der skulle bruges til film såvel som til tegnefilm, og desuden havde forskellige biografer forskellige lydsystemer installeret. Hvad tegnefilm angik, havde man desuden problemer med at finde en metode, der kunne få animationen til at passe til lyden eller omvendt, idet f.eks. en figurs tale eller sang jo helst skulle passe synkront til figurens/figurernes mundbevægelser. Sådanne problemer havde man løst hos Disney, lige som man havde løst så mange andre tekniske og kunstneriske problemer, der var opstået i forbindelse med produktionen af moderne tegnefilm.

Brevhoved for Jørgen Myllers første tegnefilmselskab. Originalen er i farver.

Animated Cartoon Company - Copenhagen

I 1929, da lydfilmsteknikken var blevet mere almindelig, dannede Griffiths og White firmaet Comedy Cartoon Sound Films Company, hvor de bl.a. producerede tegnefilmen Topical Breezes. På den tid var Jørgen Myller stadig ansat i firmaet og fortsatte hermed til ind i 1931, hvor han havde fået lyst til at starte for sig selv og derfor vendte hjem til Danmark, hvor han bosatte sig i København. Det var dengang her som senere, at det meste af dansk filmproduktion foregik. Men siden Storm P. omkring 1925 og Wieghorst nogle få år senere havde opgivet arbejdet med tegnefilm, fandtes der ikke længere nogen markante tegnefilmskabere og tegnefilmproducenter i Danmark.

     Det var altså et relativt jomfrueligt marked, den da 21-årige Jørgen Myller vendte hjem til. Det gjaldt derfor om at skabe et behov og en efterspørgsel for først og fremmest reklametegnefilm. I dette øjemed indgik han et forretningsmæssigt partnerskab med den finansieringskyndige franskmand Yvon Denise, og under firmanavnet Animated Cartoon Company, Vesterport, Copenhagen, produceredes der i årene 1932-34 en del tegnefilm. Først og fremmest reklametegnefilm, idet Myllers tegnefilmfirma straks fra starten sikrede sig ordrer på reklametegnefilm fra reklamebureauerne Monterossi og Bergenholtz. (Note 4)

På denne tegning ses Jørgen Myller og Anker Roepstorff, som ved et tilfælde mødte hinanden og faldt i snak i grammofonforretningen ”Det Runde Vindue” i Frederiksberggade i 1932. Roepstorff blev ansat i Animated Cartoon Company som idémand, manusforfatter og mellemtegner. Tegningen, som er tegnet af Jørgen Myller i 1942, tilhører © Fru Inge Roepstorff.

     Jørgen Myllers nye tegnefilmstudio fik snart en del presseomtale, formentlig bragt i stand af Yvon Denise, og allerede i etableringsåret 1932 ansattes Anker Roepstorff som mellemtegner og manuskriptforfatter. Begge de jazzinteresserede ungersvende, Myller og Roepstorff, havde tilfældigt mødt hinanden i grammofonforretningen ”Det runde Vindue” på Frederiksberggade, hvor de var faldet i snak. Det førte til Roepstorffs ansættelse i firmaet, og den skulle i første omgang komme til at vare til 1934, da Myller pludselig og uventet for sine medarbejdere atter drog til London, for at arbejde for Sidney Griffiths.

     Men forinden var firmaet lagt stort an med eget, håndtegnet brevhoved og trykt tekst, som i lighed med firmanavnet naturligvis var skrevet på engelsk: ANIMATED CARTOON COMPANY – COPENHAGEN. Office: Ellehøj 3, Hellerup. Production: Jørgen Myller. Sale Department: Yvon Denize. Musical Arrangers: Carlo & Chr. Thomsen. Musik by: Jack Hylton and His Orchestra – Kai Julian and His Band. (Bemærk, at ordet 'Compagny' i firmanavnet ved en fejl er stavet med et 'g', hvor det på engelsk ellers staves Company. Ligeledes er 'Music by' ved en 'tyrkfejl' stavet på dansk med 'k' i stedet for 'c', altså 'Musik by').

     I mellemtiden var der blevet ansat nogle yngre damer til optræk og farvelægning, ligesom tegneren Richard Møller også var blevet ansat som mellemtegner i firmaet. Men nok så betydningsfuldt var malersvenden fra Skive, Henning Dahl Mikkelsen, kommet til. Om denne sagde Myller anerkendende og uden forbehold (frit citeret): ”Han viste sig helt fra starten at være et slags geni til at lave tegnefilm!” (Note 5)

Jørgen Myllers første animator-elev, den meget høje og kun 17-årige Henning Dahl Mikkelsen, ses her tegnet i 1933 af Anker Roepstorff.  Tegningen tilhører © Fru Inge Roepstorff.

Myllers første animator-elev

Henning Dahl Mikkelsen blev født 9. januar 1915 i Skive som søn af byens førende isenkræmmer. Drengens tegnetalent havde allerede vakt opmærksomhed i skoletiden og særlig, da han kom i realskolen. Han tog realeksamen som 16-årig i 1931 og kom derefter i lære som maler hos et lokalt malerfirma. Familien flyttede imidlertid til Struer, hvor radiofabrikken Bang & Olufsen var hjemmehørende. Den omstændighed førte til, at den unge Mikkelsen, som for længst var begyndt at øve sig i at tegne komiske reklamer og lignende, allerede som 17-årig tegnede det enkle, men fremragende og siden så berømte logo for radiofabrikken B&O, som bruges den dag i dag.

     Imidlertid var Henning Dahl Mikkelsen blevet klar over, at det var tegner, og helst tegner af tegnefilm, han ville være, og han var derfor begyndt at spekulere på, om han skulle afbryde sin læretid. Det udløsende moment for hans skæbnebetonede beslutning kom som følge af, at han en dag i 1932 læste i avisen eller et eller andet blad om Jørgen Myller og dennes tegnefilmfirma i København, og det gav ham lyst til selv at ville forsøge sig i denne genre. Han skrev derefter til mesteren og vedlagde nogle prøver på sin tegnekunst. Det førte til, at den unge Mikkelsen, som vi for nemheds skyld herefter vil kalde Mik, skønt han først antog dette kunstnernavn flere år senere, blev ansat og derfor rejste til hovedstaden, hvor han faktisk kom til at bo det meste af sin tid i Danmark.  (Note 6)

     På det tidspunkt, i 1932, var Jørgen Myller og Anker Roepstorff begge 22 år, medens Mik kun var 17 år, men allerede en meget dygtig tegner og animator, som med tiden skulle vise sig at komme til at overtage Myllers position. Myller og Mik kom dog sammen til at præge en generation af danske tegnefilmfolk, som i årene 1938 til 1946 var deres talentfulde elever. Først på Gutenberghus 1938-39 og senere på VEPRO 1939-42, og endnu senere som freelance-assistenter. Det var navne som Børge Ring, Bjørn Frank Jensen (Bjørn), Kjeld Simonsen (Simon), Børge Hamberg, Erik Christensen (Chris) og Erik Rus. Endnu senere, da Mik var blevet selvstændig og havde oprettet sin egen tegnestue, 1942-46, var det navne som Helge Hau, Kaj Pindal og Ib Steinaa.

Scenebillede fra Jørgen Myllers første danske korte underholdningstegnefilm med lyd. På billedet ses hovedpersonen Columbus som engelsk gadebetjent, idet han betragter en plakat med billede af den eftersøgte forbryder Sugar Foot Bill.  Det er tydeligt at se, at filmen og dens design havde hentet inspiration i amerikanske underholdningstegnefilm og specielt i Hugh Harman og Rudolph Isings tegnefilmserie med negerdrengen Bosko. © 1934 Jørgen Myller & Animated Cartoon Company. 

Oprindelig var det hensigten og planen, at Animated Cartoon Company ville producere en serie korte tegnefilm med Columbus, men det viste sig umuligt at få finansieret projektet, især da pilot-filmen ”Et bankkup” gav et drønende stort underskud. Koen på billedet spiller en vigtig rolle i filmen. © 1934 Jørgen Myller & Animated Cartoon Company. 

Til sammenligning med Columbus ses her Hugh Harman og Rudolph Isings Bosko, som var hovedpersonen i en serie tegnefilm, der begyndte i 1930 og sluttede omkring 1940. Filmene med Bosko havde mange ligheder med samtidige Mickey Mouse-tegnefilm, både hvad handling og animation angår, men blev aldrig så populære som disse. Det er Columbus til højre.- Bosko © 1930-40 by Hugh Harman & Rudolph Ising. - Columbus: © 1934 Jørgen Myller.

     Men på vegne af det lille firma i Vesterport havde både Myller, Mik og Roepstorff store planer for fremtiden: Man ville producere korte underholdningstegnefilm a la Disney til både det danske og udenlandske marked, fortrinsvis det engelske. I det øjemed skabtes allerede i 1933, hvad der med rette kan kaldes Danmarks første moderne og professionelle underholdningstegnefilm med lyd. Den havde titlen ”Et bankrøveri”. Filmens hovedperson er en lille negerdreng ved navn Columbus, som med stor sandsynlighed havde sit forbillede i Hugh Harmans og Rudolph Isings på den tid populære tegnefilmserie med negerdrengen ”Bosko”, som kom til verden i 1930 i filmen ”Bosko, The Talk-ink Kid”.  Serien, som blev produceret af Leon Schlesinger, indgik i Warner Bros. tegnefilmserier, hvoraf Merrie Melodies og Looney Tunes hurtigt blev verdenskendte. Disse to serier var formentlig tænkt som en slags pendant til Disneys Silly Symphony-serie. Bosko-serien fortsattes helt til 1940. (Note 7)

Første danske tegnefilm (med lyd)

 Under overskriften ”Første danske tegnefilm” kunne Politiken den 9. februar 1934 meddele følgende:

    Jørgen Myllers tegnefilm-helt ”Columbus” debuterer på søndag.

     For et par år siden vendte den unge danske tegner Jørgen Myller hjem fra London og udkastede store planer om et konsortium, der skulle udsende en hel serie tegnefilm, inspireret af ham. Det har åbenbart haft sine vanskeligheder, og hidtil har man i biograferne kun set enkelte reklamefilm i hans streg. Det er jo heller ikke så lige til at konkurrere med Walt Disney. Nu kommer imidlertid hans første underholdnings-tegnefilm, der får premiere i Carlton på søndag som formprogram til den andet sted i bladet omtalte Bali-film.
     Jørgen Myllers tegnefilm-helt er negerdrengen Columbus, der i den første film, ”Et bankrøveri”, optræder som en betjent, der forfølger gangsteren Sugarfoot. Forfølgelsen foregår bl.a. på en ko på rulleskøjter, og da Columbus et sted løber fra sin skygge, råber den efter ham. Når gangsteren skal bryde en bankboks op, sker det ikke ved hjælp af en blæselampe, men ved st fylde munden med saltsyre og blæse den rundt om låsen.
    Filmen er sammensat af ca. 8000 tegninger, og musikken er dels original, dels gamle kendte melodier som f.eks. en vals af Waldteufel, der spilles, mens et par tvillinger løber på rulleskøjter. Musikken er arrangeret af de to kendte jazzmusikere Erik Kragh og Leo Mathiesen og indspillet af disse to og fem musikere fra Tuxens orkester. Det er også musikerne, der har indtalt de forskellige roller, og sproget er engelsk af hensyn til filmens salg i udlandet. I øjeblikket arbejder Jørgen Myller på en ny tegnefilm, der bliver en slags parodi på ”Carmen”. 

”Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: ”Én to, én to! …” Sådan begynder H.C.Andersens berømte eventyr. Og af denne tegning fra Jørgen Myllers og Dahl Mikkelsens 8-minutters tegnefilm fra 1934 fremgår det tydeligt, at de to håbefulde tegnefilmfolk havde tænkt sig en munter udgave af eventyrets handling. © 1934 Jørgen Myller & Animated Cartoon Company.

Eventyret ”Fyrtøjet” som 8-minutters tegnefilm

Jørgen Myller har fortalt, at Mik fik 150 kr. i løn pr. md., og Roepstorff 100 kr. Hvad Myller selv fik, melder historien ikke noget om. Men mon ikke han har fået en lidt højere gage end de to andre. Myller måtte dog skuffet konstatere, at det set fra et økonomisk synspunkt ikke havde kunnet betale sig at producere Columbus-filmen. Omkostningerne var ganske vist ikke store, men indtægterne på filmen var endnu mindre. 

Herover ses eventyrets tre magiske kræfter i skikkelse af tre rappe og hjælpsomme hunde, som ender med at opfylde soldatens ønske om at gifte sig med sit hjertes udkårne, kongerigets prinsesse. Figurerne er tegnet i 1930’ernes gængse amerikanske og europæiske tegnefilmstil. © 1934 Jørgen Myller & Animated Cartoon Company.

     Men til trods for de vanskelige produktionsvilkår er det nok så vigtigt, at det lille team i løbet af 1934 producerede en 8-minutters tegnefilm med titlen ”Fyrtøjet”, som naturligvis var baseret på H.C.Andersens eventyr af samme navn. Det vides ikke præcist, om det var Myller eller Mik, der designede filmens figurer, eller måske gjorde de det i fællesskab, men det blev i hvert fald til nogle herlige, groteske figurer i bedste ’gammeldags’ tegnefilmsstil. Denne stil var imidlertid moderne i 1930’erne. (Note 8) 

Herover ses den yndige, uskyldsrene prinsesse og hendes modpol, overtroens fæle heks som soldaten hugger hovedet af, da hun ikke vil fortælle ham, hvad hun vil med det ’fyrtøj’, han har hentet til hende nede i det hule træ.
Eventyret ”Fyrtøjet” slutter som bekendt lykkeligt med, at de tre hunde forhindrer at soldaten bliver hængt, og at han i stedet bliver gift med kongerigets prinsesse. Kongen og dronningen og alle autoriteterne må se sig afsat til fordel for den nye konge, soldaten, og hans dronning, prinsessen. © 1934 Jørgen Myller & Animated Cartoon Company.

    Allerede omkring 1933 havde Anker Roepstorff fået en idé til en komisk tegnefilm over Bizets opera ”Carmen”, som han året efter skrev en udførlig drejebog til. Filmens spilletid ville blive på omkring 9-10 minutter, altså lidt længere end en normal kort tegnefilms længde, som var på 7-8 minutter. Hensigten var, at filmen i lighed med ”Fyrtøjet” skulle produceres til det engelske marked, som Jørgen Myller havde et vist kendskab til via sine engelske forbindelser i London. Filmen blev så vidt vides startet op, men længere kom den ikke i første omgang, simpelthen fordi Myller og hans firma ikke ejede kongens mønt og var på fallittens rand. Derfor måtte projektet ganske enkelt lægges side til fordel for mere presserende og givtige opgaver.

     Det var imidlertid den nævnte situation, der var baggrunden for, at den gode Jørgen Myller en dag ikke mødte op på sit arbejde på studiet i Vesterport. Ingen anede, hvad der var blevet af ham, men vennerne og kollegaerne vidste dog af erfaring, at han havde en lidt bohemeagtig natur og lejlighedsvis godt kunne finde på at ”strejfe” til de ydmyge steder i København. Så i første omgang var der ingen, der undrede sig. Det gjorde man først, da han ikke var dukket op den næste dag og man heller ikke havde hørt fra ham. 

Anson Dyer’s Color Cartoon Studio, Anglia Films

Denne gang viste det sig dog, at Myller havde handlet resolut, for et par dage senere fik Mik et brev fra ham, og til sin overraskelse kunne Mik se af konvoluttens stempel, at det var afsendt fra London. I brevet stod der, at han, Myller, havde åbnet et nyt studie på Jermyn Street i London. Men nok så vigtigt indeholdt brevet en opfordring til Mik om snarest muligt at rejse derover og tage Roepstorff med sig. (Note 9)

     Det blev herefter opgaven for Dahl Mikkelsen og Anker Roepstorff at føre Animated Cartoon Company videre og færdiggøre de opgaver, der allerede var i ordre. Det har formentlig drejet sig om reklametegnefilm for enten Monterossi eller Bergenholz eller for begge. Imidlertid modtog de som nævnt brevet fra Myller, hvori han opfordrede sine to venner og kolleger til at lukke studiet i Vesterport og derefter rejse over til ham i England, for der ville der være tegnefilmarbejde for dem hos British Utility Film Ltd., Charing Cross Rd., London, samme firma, som Myller selv arbejdede for.
     1934-35 arbejdede de tre venner sammen i det nævnte firma, og det gjorde de også, da de skiftede over til det nystartede Color Cartoons Studio, Anglia Films Ltd, Jermyn Street, London S.W. Dette firma var på initiativ af tegnefilmpioneren Anson Dyer oprettet og ejet af finansmanden  Archibald Nettlefold, som tidligere havde samarbejdet med Dyer, da denne i 1927 lavede ”The first full-length animated cartoon feature film”: ”The Story of the Flag”.

     Anson Dyer var som tidligere nævnt initiativtager, kunstnerisk ansvarlig leder og instruktør hos Anglia Films, men den daglige produktion blev superviseret af Jørgen Myllers tidligere læremester og ven, Sidney Griffiths. Under sidstnævntes kyndige ledelse påbegyndtes straks fra starten en intensiv produktion af tegnefilm, først og fremmest af tegnefilmserien med musketeren Sam Small som gennemgående hovedfigur. 

Herover har Jørgen Myller tegnet Roepstorff under deres fælles ophold i London fra 1935–37, hvor de og Mik arbejdede for Anson Dyer hos Anglia Films. De håndskrevne tekster på tegningen refererer især til arbejdet med tegnefilm: ”Vi stryger listen og navnene på de forskellige logier, da filmen ikke må blive for lang.” – ”Roep! OBS! Husk PAN fra København til London” – ”Roep Den følgende tegning (der mangler) er fra ”Carlsberg” – Flaskerne på denne optrækkes – som du ved – ikke med ridsefjer, men Madonna” [Madonna er slang for øloplukker] – Tegning af Jørgen Myller © 1942 Inge Roepstorff.

     Både Jørgen Myller og Dahl Mikkelsen fungerede som en blanding af designere, animatorer og instruktører på de tegnefilm, de fik med at gøre i firmaet. Anker Roepstorff fortsatte som manuskriptforfatter og mellemtegner, og uden at der foreligger dokumentation for det, må det anses for sandsynligt, at Roep­storff arbejdede som mellemtegner på Sam Small-tegnefilmserien. Den første film i serien havde titlen ”Sam and his Musket”, og den havde premiere i 1936. (Note 10) 

Situationsbillede fra Anson Dyers tegnefilmserie med musketeren Sam Small, hvoraf der 1935-37 blev lavet i alt 6 film, som blev animeret af Jørgen Myller og Henning Dahl Mikkelsen. Anker Roepstorff var mellemtegner og idémand på disse og flere andre af de tegnefilm, der blev produceret hos Anglia Films. - © 1935-37 Anson Dyer & Anglia Films, London.

Bizet’s opera ”Carmen” som 10-minutters tegnefilm

På et tidligt tidspunkt lykkedes det Myller, Mik og Roepstorff at overbevise Anson Dyer om, at det ville være et oplagt emne at lave tegnefilmen ”Carmen”, og Dyer var da også med på ideen. Roepstorff havde som nævnt allerede skrevet drejebogen hjemme i Danmark, så det næste var, at der skulle designes nogle passende figurer til filmen. Den opgave blev overdraget til Mik, som tegnede nogle aldeles charmerende og komiske figurer: Carmen, Don Jose også kaldet Don Pedro og toreadoren Escamillo. Produktionen blev igangsat og filmen havde premiere samtidig med ”Sam and his Musket”, nemlig i 1936. (Note 11)

     Hen mod slutningen af 1930’erne begyndte de tre danskere hos Anson Dyer imidlertid at længes hjem til Danmark og deres familier, men måske syntes især Mik og Myller også, at de gerne ville arbejde for sig selv. Det skyldtes i alt fald ikke, at der var mangel på opgaver hos Anglia Films til de tre, for Anson Dyer var angiveligt ked af, at i hvert fald Roepstorff sagde sin stilling op. Men et faktum er det, at Roep­storff som den første vendte hjem til København i foråret 1937, hvor han i sommerti­den fik an­sættel­se som guide på bryggeriet Carlsberg. Det varede til og med sommeren 1938. Se herom i Anker Roepstorffs biografi her på hjemmesiden.

     Under opholdet i England havde Mik lejlighedsvis været hjemme i København, hovedsagelig for at kontakte reklamebureauet Monterossi, dels for at se og kontrollere den eller de tegnefilm, som hans assistent på bureauet, reklametegneren Bjørn Frank Jensen, i mellemtiden havde færdiggjort efter hans forlæg, og dels for at forhandle om nye opgaver. Efter at have gjort sit arbejde færdigt hos Anglia Films forlod Henning Dahl Mikkelsen, formodentlig i efteråret 1937, også England og rejste tilbage til København, hvor han nu for alvor slog sig ned som tegner og leverandør af tegnefilmarbejde. (Note 12) 

Til venstre ses Jørgen Myller ved animerings-lyspulten og i midten som baggrundsmaler. Til højre bliver det færdige resultat fotograferet på trickbordet. Fotografens navn kendes desværre ikke. De tre fotos er fra Jørgen Myllers tid hos Gutenberghus Reklame Film 1938-39. - © 1939 B.T., 1. januar 1939.

Gutenberghus Reklame Film og VEPRO

Kort efter vendte Jørgen Myller også tilbage til København, hvor han snart tog kontakt til Gutenberghus Reklame Film. Ifølge Myller blev der dannet et interessentselskab mellem Gutenberghus og ham selv. Det skulle have heddet ”International Color Cartoon Company”, et navn, der dog aldrig blev brugt. Men en kendsgerning er det, at der i det næste års tid blev produceret reklametegnefilm for bl.a. Houlberg Pølser, Steff-Pølser, Persil Vaskepulver og hårtørringsapparatet Hansa. Det var igen Anker Roepstorff, der havde skrevet manuskripterne til disse film. Og især filmene for Houlberg Pølser og Steff-Pølser blev uhyre populære blandt den tids biografgængere.

     Jørgen Myller fortalte i 1983, at han i 1938 havde tre elever i sit tegnefilmstudie hos Gutenberghus, nemlig Børge Ring, Bjørn Frank Jensen og Per Lygum. Med de to førstnævnte er det rigtigt nok, men den sidstnævnte må være en huskefejl, for Per Lygum blev først elev hos Jørgen Myller mange flere år senere, mere præcist i 1948, da Myller arbejdede som directing animator på Dansk Farve- og Tegnefilm A/S' produktion af pilot-filmen til langtegnefilmen "Klods-Hans".

     Oktober 1938 - april 1939 blev Roepstorff ansat hos Gutenberghus Reklame Film, hvor han assisterede den ligeledes hjem­vendte Jørgen Müller, bl.a. på en serie fremragende reklame­tegnefilm for Houlberg Pølser, som han dels skrev manuskripter til og dels var mellem­tegner på. Derefter vendte han igen tilbage til Carlsberg som guide fra april til 1. septem­ber 1939. I 1940 arbejdede Roepstorff atter for Jørgen Müller og Dahl Mikkel­sen, som i mellemtiden var blevet kunst­neriske ledere hos VEPRO A/S i Hovedvagts­gade, og han fulgte med, da firmaet i 1941 flyttede til Svanemøllevej i Hellerup. (Note 13) 

Herover ses en skitse af VEPRO A/S’ logo. Men om det var Myller, der oprindelig designede logoet vides ikke, men det er i al fald ham, der har lavet ovenstående skitse i 1942 i forbindelse med en bryllupshilsen til Inge og Anker Roepstorff. – Denne og en række andre tegninger af Myller i samme anledning tilhører © 1942 Fru Inge Roepstorff. 

Herover ses den altid flittige og energiske Anker Roepstorff, som i årene 1939, 40 og 41 nærmest sprøjtede mellemtegningerne ud i et tempo, som andre tegnere havde svært ved at følge. Tegningen er tegnet af Jørgen Myller i 1942 og er en af en serie, som Inge og Anker Roepstorff fik i anledning af deres bryllup. © 1942 Ingen Roepstorff.

     Det særligt interessante omkring Jørgen Myller og hans virke som kunstnerisk leder og cheftegner hos VEPRO, er, at han overhovedet ikke nævner noget herom i portrætprogrammet ”Det begyndte med Storm P.” Myller siger heri direkte, at det var Gutenberghus, han arbejdede for i perioden 1938 til 1942. Dette er for så vidt også rigtigt, idet Gutenberghus Reklame Film var kunde hos VEPRO. I en længere telefonsamtale, som jeg selv havde med Myller i foråret 1985, benægtede han energisk, at han nogensinde havde arbejdet for et firma med navnet VEPRO. Dette var så meget mere ejendommeligt som at der findes helt klar og utvetydig dokumentation for, at Myller – såvel som Mik og Roepstorff m.fl. – var ansat hos VEPRO fra foråret 1939 til efteråret 1942, da firmaets danske afdeling lukkede. 

Tegning af Jørgen Myller som hentyder til forelskelsen mellem Anker Roepstorff og Inge Caroc, som var fotograf på Gutenberghus på den tid, hvor Myller og Roepstorff også arbejdede i huset. Med blyant har Myller skrevet: ”Roep Husk rigeligt med fart streger” og ”Underlægningsmusik ”A’int HE sweet”. Tegningen, som er yderst vellignende, er en af en serie tegninger,  Myller lavede som gave i anledning af Inge og Anker Roepstorffs bryllup i 1942. - © 1942 Inge Roepstorff.

    Ifølge fru Inge Roepstorff skal forklaringen på Myllers ’hukommelsessvigt’ søges i den omstændighed, at der med VEPRO var tale om et tyskejet firma, som tilmed blev ledet af en tysk direktør, nemlig Jürgen Stengel, med hans frue, Irmgard Stengel, som sekretær. At firmaet var tyskejet var der for så vidt ikke noget problem i. Problemet var derimod, at danskere arbejdede for firmaet under Nazi-Tysklands besættelse af Danmark 1940-45. Et direkte samarbejde med tyskerne blev særlig efter 1941 anset for noget i retning af landsskadelig virksomhed. Danskere, der gjorde det, blev i den illegale presse betegnet som kollaboratører, og alene ordet lød dengang ildevarslende. Men værre var det, at få hægtet betegnelsen ”værnemager” på sig. Det var i løbet af besættelsestiden tilfældet for en hel del danske fabrikanter og firmaer, som producerede og leverede varer til tyskerne. I befrielsesdagene i 1945 blev en lang række danskere anholdt af modstandsbevægelsens ’soldater’, frihedskæmperne, og sigtet for landsskadelig virksomhed, enten som kollaboratører, værnemagere eller ligefrem stikkere. Mange af disse blev da også efterfølgende dømt ved danske domstole, nogle fik dødsstraf, andre langvarige fængselsophold, medens der for en dels vedkommende ikke var juridisk grundlag for sigtelsen, hvorfor de pågældende derfor blev løsladt. (Note 14) 

          
Herover ses til venstre Jørgen Myller i gang med at bruge sprøjtepistolen på en baggrund, et raffinement, som tegnefilmfolk i reglen var temmelig glade for. Det var dog kun de færreste, der forstod at håndtere dette specielle maleredskab. – Til højre ses trickfotografen Marius Holdt og Jørgen Myller bag trickbordet, i færd med at gøre en scene klar til optagelse. - © 1941 Mandens Blad. 

På fotoet til venstre ses Jørgen Myller i forgrunden, mens fire damer sidder i baggrunden i færd med den meget krævende opgave det er, at kopiere animationstegningerne over på cels. På fotoet til højre ses en gruppe yngre damer i gang med at farvelægge de nævnte cels. Helt i baggrunden til venstre ses dog en enkelt mand, nemlig med al sandsynlighed tegneren Erik Christensen (Chris), som formentlig har givet en hånd med på grund af en hasteopgave.  I øvrigt forlangte Jørgen Myller, at alle medarbejdere, inklusive animatorer og mellemtegnere, skulle deltage i så godt som samtlige processer i tegnefilmproduktion. Fotos: © 1941 Mandens Blad. 

Herover ses hovedparten af VEPRO’s personale ved julefesten 1941, medens firmaet i henhold til fru Roepstorff endnu lå i Hovedvagtsgade. Siddende på gulvet i forreste række fra venstre: Henning Dahl Mikkelsen (Mik), Anker Roepstorff (Roep), Jytte Claudi, Jørgen Müller (Myller), Erik Christensen (Chris). – Midterste række fra venstre: Ukendt, ukendt, ukendt, Jenny Holmqvist, ukendt, direktør Jürgen Stengel, Karen Hjerrild, sekretæren fru eller frk. Jørgensen eller Johansen (?; fru Roepstorff mener det er fru Irmgard Stengel), ukendt, Else Emmertsen (halvt stående). – Bageste række fra venstre: Ukendt, Børge Hamberg, ukendt, Kjeld Simonsen (Simon), Esther Andersen, Bjørn Frank Jensen (Bjørn), resten er det ikke lykkedes at identificere, bortset fra herren helt i baggrunden til højre, som er identisk med fotografen Marius Holdt. – Foto: Dansk Billed Central 1941.

      Bjørn Frank Jensen har også gjort nogle bemærkninger om sin opfattelse af Myller og Mik.  Han skriver:

     ”[…] Med hensyn til VEPRO vil jeg lige indskyde et personligt indtryk fra den tid med hensyn til Müller og Mik – Müller var en bedre tegner, han havde mere teknik, men Mik var en meget bedre animator med en lækker flydende streg, fantasi og følelse for pantomime (se Ferd’nand). Men han havde ikke Müllers sikre sans for farver.
     At mellemtegne for Mik var aldrig vanskeligt, hvad ofte var tilfældet med Müllers animation. De film vi lavede på VEPRO står ikke så tydeligt for mig. Jeg husker kun én film af Mik med to mænd, der sætter en lysreklame op på taget af en bygning. Det var så vidt jeg husker en meget vellykket film.
     Müller brugte masser af fartstreger, støvskyer o.s.v., mens Mik var mere forsigtig med den slags effekter. Müller lavede pragtfulde farveudkast til filmene i akvarel og ofte meget smukke baggrunde. Som sagt, han var (og er) en bedre tegner end Mik. […]”

    Det kan man så være enig eller uenig i. Myller var vitterligt en god tegner og på sin vis også en god animator, men når man f.eks. betragter Miks tegninger i Lars Jacobsens bog om Mik, kommer man stærkt i tvivl om Bjørn Franks subjektive vurdering af Myller og Miks respektive evner som tegnere og animatorer nu også holder stik. Personlig er jeg af den opfattelse, at Mik både var en ypperlig tegner og en god animator.

     Men det er under alle omstændigheder en kendsgerning at der blev produceret en lang række virkelig gode reklametegnefilm hos VEPRO i årene 1939-42. Mange af filmene var beregnet for udlandet, men en del blev også lavet til det danske marked. Det gjaldt eksempelvis ”Gudernes Gris”, 1940, som var efter idé og manuskript af forfatteren Harald H. Lund. Filmen blev produceret af Gutenberghus Reklame Film for Steff Pølser, som dengang lå i konkurrence med Houlberg Pølser. De sidstnævnte havde Myller og Mik tidligere lavet reklametegnefilm for i 1938-39, og de fortsatte faktisk også med det efter at de begyndte at arbejde hos VEPRO. Anker Roepstorff skrev manuskriptet til ”Kokkens nye fidus”, en af en serie tegnefilm for Houlberg Pølser, som blev produceret af Gutenberghus Reklame Film hos VEPRO.

     Det interessante ved ”Gudernes gris” var især den omstændighed, at Myller og Mik havde designet filmens figurer som karikaturer af kendte danske politikere med bl.a. statsminister Stauning i spidsen. Produktionen af filmen var blevet påbegyndt, men endnu ikke færdig, da tyskernes besættelse af Danmark fandt sted. Nu fik man betænkeligheder ved, at filmen på en – ganske vist godmodig – måde gjorde lidt grin med de kendte politikere, og derfor jog man i en fart til at ændre figurernes udseende. Det skete iflg. Myller ved, at man f.eks. forsynede de skægløse med skæg.

     Reklametegnefilmen ”Gudernes gris” hører til en af de karakteristiske af slagsen fra 1940’erne. Den var tegnet og animeret i bedste Myller og Mik-stil, og emnet interesserede måske især Mik, idet han overførte temaet til tegneserien De gamle guder. Serien løb i bladet ”Landet” i begyndelsen af 1940’erne, og i 1943 blev den udgivet samlet som julehæfte med titlen Thor og hans hammer. (Note 15) 

     Filmens slutbillede er tydeligvis ment som en allusion til filmselskabet MGM’s logo med det brølende løvehoved omkranset af en laurbærkrans med indskriften ”Ars Gratia Artis” (”Kunsten Ærer Kunstnerne”). I stedet for løvehovedet og laurbærkransen ser man et grisehoved omgivet af en dekorativ ’krans’ af pølser, som forneden er pyntet med et par grisemasker a la Det kgl. Teaters to masker for henholdsvis lystspil og tragedie. Nederst står teksten ”Steff Pølser”. Grisen siger med en stemme, der lyder i retning af statsminister Staunings dengang velkendte og karakteristiske stemme: ”Den er ff ! – Det er en Steff!” 

Se ”Gudernes gris”:  http://www.youtube.com/watch?v=v1kw3QUQtOI

Der kræves mange menneskers samarbejde, for bare at fremstille en kortere tegnefilm af 2 minutters spilletid. Herover ses en del af de unge kvindelige tegnere, hvis opgave det dels er at kopiere animationstegningerne præcist over til celluloidarkene, og dels at farvelægge de sidstnævnte med specialfarver. Damen, der står mellem de to rækker borde, er Else Emmertsen, som var leder af optræks- og farvelægningsafdelingen hos VEPRO. – Foto: © 1942 DET NY RADIO BLAD.  

Herover viser en af VEPRO’s kvindelige medarbejdere, hvordan de tegnede figurer , der er kopieret over på celluloiderne, tager sig ud, når de er farvelagt. – Foto: © 1942 DET NY RADIO BLAD

VEPRO på Svanemøllevej i Hellerup

Formentlig mellem jul og nytår 1941/42 flyttede VEPRO fra Hovedvagtsgade i København til en stor villa ude på den forholdsvis stille Svanemøllevej, hvor produktionen indtil videre fortsattes. På billederne nedenfor vil man kunne overbevise sig om, at der – i hvert fald i perioder – var travlt på studiet. 

En tegnefilm begynder i reglen med et manuskript eller en drejebog og derefter en såkaldt ”Bar Sheet”, på hvilken filmens handling og figurernes bevægelser er lagt tilrette i musikalske takter. På billedet til venstre ses Anker Roepstorff med en sådan Bar Sheet i hånden, mens Jørgen Myller står bag ham og forklarer filmens handlingsgang, sådan som denne fremgår af den ophængte story-tavle (storyboard). Enhver professionel tegnefilm er i reglen tilrettelagt via en story-tavle (storyboard). På billedet til højre ses nøgletegneren (key-animatoren), i dette tilfælde Mik, i gang med at tegne og animere en figur. -  Fotos: © 1942 DET NY RADIO BLAD. 

Herover ses et tydeligt eksempel på, hvad den såkaldte mellemtegning grundlæggende går ud på, nemlig at tegne de mellemliggende fasetegninger mellem nøgletegningerne. – Foto: © 1942 DET NY RADIO BLAD.  

På billedet til venstre ses Else Emmertsen i færd med at sprøjtemale en i forvejen malet baggrund, som man vil tilføre forskellige visuelle effekter. – På billedet til højre ses fotografen Marius Holdt i gang med at optage en scene på trickbordet. Den såkaldte trickfotografering er sidste led eller fase i tegnefilmproduktionen, bortset fra laboratoriearbejdet. -  Fotos: © 1942 DET NY RADIO BLAD 

Herover ses til venstre et portræt af Karen Bech, taget i 1943, kort efter tiden hos VEPRO. Miss Bech, som hun til daglig blev kaldt, ses også på de to andre fotos, som er fra 1942 og taget på altanen til den villa på Svanemøllevej i Hellerup, hvor Vepro holdt til i 1942. På billedet til højre ses stående fra venstre: Karen Hjerrild, Tove Møller og Betty Köser. Siddende fra højre ses Grethe Wrangel, Miss Bech (med benene oppe) og Ingebjørni Einarson.

Herunder til venstre ses siddende: Ingebjørni Einarson, Miss Bech (stadig med benene oppe), Grethe Wrangel og Betty Köser. Stående til højre ses Karen Hjerrild og benene af Tove Møller. – De tre privatfotos og flere andre tilhører Karen Bech, gift Egesholm, som velvilligst har stillet disse til rådighed for Dansk Tegnefilms Historie.

      Efter at VEPRO var ophørt i slutningen af september 1942 forsøgte Myller og Mik sig med at videreføre firmaets produktion under navnet ”Mik & Myller Film”, og de havde da også heldet med sig i en kortere periode. I 1943 blev Jens Henriksen ansat som reklamefilminstruktør hos Gutenberghus Reklame Film, og han hyrede nogle få tegnere, som på grundlag af Mik’s nøgletegninger lavede mellemtegninger, trak op, farvelagde cels og fotograferede de reklametegnefilm, der blev produceret på det tidspunkt. Det drejede sig bl.a. om ”Brikodan” ”Fuglsang Maltkaffe” og ”Mød kulden med varme”, som angiveligt er fra 1943-45. (Note 16)

Jørgen Myller og Ugebladet ”Hjemmet”

Imidlertid havde Jørgen Myller indtil videre forladt tegnefilmbranchen og havde kastet sig over arbejdet som tegner og illustrator. For at øve sig i illustrationens svære kunst havde han anskaffet sig nogle amerikanske magasiner, som eksempelvis Saturday Evening Post, hvis forsider i reglen var tegnet af kendte amerikanske tegnere og illustratorer som Norman Rockwell. Der var dog tale om blade fra før forbudet mod import af amerikanske varer var trådt i kraft omkring 1941, efter at Amerika havde erklæret krig mod både Japan og Tyskland. Disse lidt ældre blade kunne fortsat købes i ”Concerno” på Gl. Mønt, en forretning, som handlede og byttede med brugte blade og grammofonplader.

     Imidlertid var Jørgen Myller vistnok allerede kort efter befrielsen i 1945 begyndt at sælge sine flot og dygtigt tegnede forsider til et amerikansk blad. Men uheldigvis for Myller var der folk i Amerika, som fandt ligheden med andre forsider på amerikanske magasiner så slående, at der måtte være tale om plagiat. Der blev derfor rejst retssag mod det pågældende blad og dermed indirekte imod Jørgen Myller, men hvad der kom ud af sagen har jeg ingen viden om. Det eneste jeg husker er, at Dagbladet Politiken kort efter bragte en stort opsat artikel på Bagsiden, hvor man viste den unægtelig store lighed, der var mellem Myllers forsider og de amerikanske blades forsider, som vel at mærke ikke var tegnet af Myller.

     Den uheldige sag kom dog ikke til at skade Myllers karriere som tegner og karriere i Danmark, hvor han i 1950 blev fastansat som tegner og illustrator på Ugebladet Hjemmet. Dette blad havde han allerede arbejdet for i 1938-39, da han arbejdede hos Gutenberghus Reklame Film. Det var især som forsidetegner på ”Hjemmet”, men også som illustrator af noveller og føljetoner, at Myllers navn blev landskendt. Bladets daværende billedredaktør (Hvem?), som udmærket kendte Myllers mere komiske tegninger, fik en dag den idé, at det kunne være sjovt med forsider med et mylder af børn, der lavede en masse skæg og ballade. Dette koncept lå jo på en måde ret tæt op ad tegnefilm, så derfor henvendte billedredaktøren sig til Jørgen Myller, for at få ham til at påtage sig opgaven. Det blev indledningen til en lang række lignende forsider i årenes løb, og på den måde opstod begrebet ”Myller-tegninger” eller ”Myllerier”.

Jørgen Myller og ”Idéfix” mm.

     I 1975 forlod Jørgen Myller sin faste ansættelse hos Ugebladet ”Hjemmet” og vendte for en tid tilbage til arbejdet med tegnefilm, dog ikke som selvstændig, men derimod som animator på tegnefilm med Asterix og Lucky Luke hos Albert Uderzo og René Goscinnys tegnefilmstudio, IDÉFIX, i Paris. Myller animerede især Obelix i nogle af de længere tegnefilm, men også hunden Idéfix i en serie korte tegnefilm til fransk TV. Dette arbejde fortsatte han med i nogle år, hvor han i perioder opholdt sig i Paris. Men de sidstnævnte film sad han og arbejdede på herhjemme på sin tegnestue i Værløse, og et par gange om året rejste han til Paris, for at aflevere sine nøgletegninger.

     Lejlighedsvis påtog Jørgen Myller sig dog også enkelte tegnfilmopgaver for hjemlige firmaer. I 1975 lavede han således en instruktionsfilm i samarbejde med Medicinalfirmaet Ferrosans reklamechef Helge Hau, som selv havde en fortid i den danske tegnefilmbranche. Desuden havde Myller i 1976 påtaget sig at lave en reklametegnefilm for ”Underberg Bitter”, som blev produceret hos Jørgen Bagger Filmproduktion. Imidlertid viste det sig, at Myller ikke kunne overkomme opgaven, hvilket producenten dog først blev klar over få dage før filmens deadline. I sin kvide henvendte Jørgen Bagger sig derfor til TEGNEFILM I/S, som bestod af Flemming Jensen og Harry Rasmussen. Hårdt presset, men med udsigt til at erhverve en ny kunde, påtog de to sig at lave den lille 15 sekunders spot på cirka halvanden dag, med natten inklusive. Det lykkedes over forventning.

    Omkring 1976-77 blev Myller engageret af DR TV’s sportsafdeling, som gerne ville have ham til at lave nogle morsomme tegnefilm som optakt til TV-Sporten. Disse små herlige tegnefilm blev speaket af Gunnar ”Nu” Hansen. Ifølge Lars Jakobsen lavede Myller også nogle små tegnefilm til B&U-afdelingen, bl.a. en serie film om ”Ole”, som jeg dog aldrig har hørt om.

     Omkring 1983 blev Myller atter illustrator på Ugebladet ”Hjemmet”, hvor han igen illustrerede noveller og føljetoner i samme velkendte stil som tidligere. Mange læsere holdt virkelig meget af Myllers letgenkendelige kønne og farvestrålende, men måske også lidt vel sødladne illustrationer. Så vidt vides var Myller fra da af ophørt med at beskæftige sig mere med tegnefilm.

     Efter et langt og begivenhedsrigt liv døde Jørgen Müller i 1995 i Værløse ved København. Han blev 85 år, og hans navn har – sammen med Henning Dahl Mikkelsens - lige siden 1930’erne haft en særlig klang for adskillige yngre danske tegnefilmfolk.

_________

Portræt af den yngre Henning Dahl Mikkelsen, der fik en nok så lang og løfterig karriere indenfor den danske tegnefilmbranche 1937-46. Desuden tilbragte han nogle år i London, hvor han sammen med Myller og Roepstorff arbejdede for det engelske tegnefilmfirma Anglia Films. Ved siden af sit tegnefilmarbejde arbejdede Mik, som han kaldte sig og kaldtes, også som reklametegner og illustrator. Bedst kendt vil han dog nok være for sin verdensberømte tegneserie Ferd’nand. Foto: © Eric Dahl Mikkelsen, Californien.

Lidt mere om Mik’s karriere

Efter at VEPRO var lukket og Mik & Myller Film var ophørt i 1942, fortsatte Mik både som tegner, illustrator og animator og tegnefilminstruktør, og det manglede ikke på diverse opgaver. Det kan man få et overvældende indtryk af gennem Lars Jakobsen fremragende biografi om Mik. Som eksempel på en af Miks tegneserier kan naturligvis først og fremmest nævnes hans ordløse stribe med den lille mand med den sjove hat: Ferd’nand. Ideen til serien var blevet undfanget i løbet af det par år, Mik opholdt sig i London, men han begyndte først for alvor at tegne den efter hjemkomsten herfra. Serien blev snart meget populær, først i udlandet og siden også i Danmark, hvor den fandtes i flere provinsaviser, ligesom der også begyndte at udkomme årlige julehæfter med den herlige lille mand og hans kone og søn. Anker Roepstorff, som havde været med til at udvikle Ferd’nand-serien under det fælles ophold i London, fortsatte i en lang årrække med at levere ideer til serien. Det vil man bl.a. kunne læse om i Roepstorffs biografi her på hjemmesiden. (Note 17) 

Herover ses Mik i færd med at tegne sin verdensberømte lille og altid tavse mand, Ferd’nand, som omtrent lige siden sin ’fødsel’ i 1937 var elsket af både børn og voksne. Mik fortsatte med at tegne serien til omkring 1973, hvor den blev overtaget og videreført af tegneren Al Plastino. – Foto: © Eric Dahl Mikkelsen, Californien. 

     En anden af Mik’s tegneserier var Familien Hansen, som løb i bladet ”Landet”. Og som var en tegneserieversion af det uhyre populære radioprogram af samme navn. Det var skrevet af dramatikeren Jens Locher og blev transmitteret af Danmarks Radio første gang den 2. april 1929. Her kunne det høres hver søndag gennem mere end tyve år. Jens Locher havde i 1930’erne også skrevet om familien Hansens genvordigheder i novelleform og med illustrationer af tegneren Gerda Plough Sarp. Mik’s tegneserieversion, som Jens Locher også skrev manuskripterne til, begyndte i 1942, og fra 1944 til 1946 kunne serien også købes som julehæfte. (Note 18)

     Endnu en af Mik’s tegneserier bør nævnes her, nemlig eventyrserien  ”Lise og Lasse”. Også den kunne ses som føljeton i bladet ”Landet” i 1944. Det var igen Harald H. Lund, der havde leveret teksten. Serien udkom desuden som bog: ”Lise og Lasse i Vitaminland”, samt som to små male- og historiebøger for børn. (Note 19) 

Herover ses Mik i gang med at tegne og animere sin første Ferd’nand-film, Ferd’nand på fisketur. Det var hans første tegnefilm med den populære tegneseriefigur, men blev ikke hans sidste. Foto: © 1944 Berlingske Aftenavis.

     Men det var dog stadigvæk tegnefilmmediet, der lå Mik’s hjerte nærmest, og i 1944 havde han af Palladium Film fået til opgave at lave et længere tegnefilmindslag i spillefilmen Familien Gelinde. Filmen, der handler om en bohemefamilie, havde drejebog af forfatteren og digteren Mogens Lorentzen og blev instrueret af Svend Methling med fine skuespillere som Ebbe Rode, Karin Nellemose, Ib Schønberg og med børneskuespillerne Jonnie Jepsen, Benny Fagerlund og Ilselil Larsen. Filmen havde premiere 26. november 1944.
     Filmen var for så vidt udmærket, men tegnefilmfreaks lagde naturligvis især mærke til tegnefilmindslaget, der var udformet som en cirkusmanege. Ind kommer en domptøse og et korps af heste, dvs. hestene havde skikkelse som førerløse cykler. Domptøsen fremfører derefter ’hestene’ i et elegant og imponerende dressurnummer. På trods af, at tegnefilmafsnittet var holdt i en enkel hvid streg på sort bund, gjorde det virkelig indtryk med sin flotte og dygtige animation. (Note 20)

En passende overskrift til ovenstående tegning kunne være ”Den stolte fader”. Tegningen af Ferd’nand som stolt far til Lille Ferd’nand, har Mik tegnet i anledning af sønnen Eric’s dåb i 1960. Mik tegnede lignende tegninger i forbindelse med sine andre børns dåb. – Tegning: © 1960 Mik / e-mik.

Mik’s succes: ”Ferd’nand”

Men nok så afgørende var det, at Mik også i 1944 lavede sin første tegnefilm med Ferd’nand i hovedrollen. Filmens manuskript var skrevet af Anker Roepstorff og havde titlen Ferd’nand på fisketur. Det var ASA Film, der havde bestilt filmen som forfilm til farcefilmen Bedstemor går amok, som havde premiere den 30. oktober 1944. Ferd’nand-filmen blev nogenlunde vel modtaget af pressen og publikum, som på grund af krigen dette år måtte undvære de populære amerikanske tegnefilm. Derfor blev succes’en straks fulgt op af endnu en Ferd’nand tegnefilm: Ferd’nand på bjørnejagt, som var om muligt endnu mere morsom og herlig end sin forgænger. Den vistes som forfilm til spillefilmen Panik i familien, som havde premiere den 6.august 1945, altså nogle måneder efter befrielsen, hvor amerikanske film og tegnefilm og især Disneys tegnefilm atter var vendt tilbage i biograferne. Det bevirkede, at de danske film og ikke mindst den danske tegnefilm ikke havde den appel til publikum, som var nødvendig og som man kunne have ønsket sig.
     Men i og med disse to desværre kun sort-hvide Ferd’nand-tegnefilm, fik Mik lejlighed til at udfolde og demonstrere sit store talent som både tegner, animator og instruktør. Til at hjælpe sig med filmene havde han bl.a. fået assistance af Kaj Pindal, Ib Steinaa og Helge Hau. (Note 21) 

Herover ses en original blyantstegnet animationsskitse, som Mik lavede, for at instruere sin assistent, Helge Hau, i, hvordan Ferd’nand skulle rotere med sine arme. Situationen forekommer i tegnefilmen Ferd’nand på Bjørnejagt (1945). Skitsen har Helge Hau i 2001 doneret til © Dansk Tegnefilms Historie, og den beror indtil videre i Harry Rasmussens varetægt.

     Det blev dog til endnu nogle tegnefilm med Ferd’nand i hovedrollen, nemlig fire små reklamefilm i farver for Cloëtta Mjölkchoklad. Filmene blev produceret af det svenske tegnefilmfirma Sago-Konst i Stockholm. Produktionen foregik på den måde, at Mik sendte sine nøgletegninger over til det svenske firma, hvis medarbejdere derefter ren- og mellemtegnede, trak op, farvelagde og fotograferede filmene. (Note 22)

Mik’s store drøm om Hollywood

I årenes løb havde det været Mik’s store drøm at komme over til Californien og arbejde for tegnefilmkongen Walt Disney. Han forsøgte sig før krigen, men nåede det ikke, og under besættelsestiden var det udelukket at forlade landet på legal måde. Efter krigen vågnede den gamle drøm imidlertid på ny, og til en begyndelse sendte Mik en kassette med nogle af sine tegnefilm over til Disneys adresse, men kassetten kom uåbnet retur. Han opgav dog ikke af den grund, men besluttede sig i august 1946 til at rejse til Hollywood, hvor han kendte skuespillerinden Aase Madsen (Osa Massen). Hende havde han lært at kende under sit ophold i London. Hun rejste til Hollywood i 1938 og indspillede sin første amerikanske film kort efter.
      Det blev dog ikke til noget med at få arbejde som animator hos Disney, som Mik i øvrigt ikke traf på. De folk, han talte med hos Disney, anerkendte hans store talent, men ville hellere hyre ham som story-man. Det var Mik ikke tilfreds med og han forsøgte sig derfor i stedet hos Hanna & Barbera på MGM’s tegnefilmstudie, hvilket dog heller ikke førte til noget. Efter tre måneders ophold vendte Mik atter hjem til København, hvor han fortsatte sit arbejde med især at tegne sin Ferd’nand-tegneserie, og med den havde han større held.
     Men Mik havde ikke opgivet sin drøm om Californien og Hollywood, som fascinerede ham, ikke mindst på grund af at det var dér, at hans elskede Disney-tegnefilm var blevet til og fortsat blev til. Herhjemme var der ikke meget tegnefilmarbejde at få, heller ikke reklametegnefilm, som havde og har det med at komme i stimer. Enten er der meget at lave eller næsten slet ingen ting.

     Formentlig til dels på grund af den arbejdsmæssige situation herhjemme, rejste Mik i 1948 for alvor til Californien, hvor han bosatte sig og især koncentrerede sig om at fortsætte sin serie med Ferd’nand. Han fik så vidt vides heller ikke denne gang ansættelse hos Disney, selvom B.T. faktisk skrev at han gjorde. Det var først en del år senere, at Mik genoptog sin interesse for selv at lave tegnefilm, og det blev nogle korte tegnefilm med hans for længst verdensberømte lille mand. (Note 23) 

     I øvrigt skulle man have troet, at Mik måtte have været mere end lykkelig over Ferd’nand-tegneseriens internationale succes, men det var faktisk ret langt fra tilfældet. Det skyldtes hovedsagelig, at han jævnligt var i bekneb for nye ideer til serien. Til tider følte han det ligefrem kvalfuldt hele tiden selv at skulle finde på eller skaffe nye ideer, der kunne passe til den lille mand og hans karakter.  Mik havde ganske vist flere folk, der mod betaling forsynede ham med ideer til serien, og blandt disse folk var især Anker Roepstorff hjemme i København. De to brevvekslede jævnligt med hinanden gennem alle årene, hvor Mik boede i Amerika. Nogle af Mik’s breve til Roepstorff vidner utvetydigt om de store kvaler, han lejlighedsvis havde med Ferd’nand-serien. (Her skal i øvrigt henvises til Anker Roepstorffs biografi). På et tidspunkt tænkte Mik endog på at opgive serien, og det var i henhold til Lars Jakobsen grunden til, at Mik og hans amerikanske distributionsselskab, United Feature, i 1973 valgte at lade tegneren Al Plastino (f. 1921) overtage og videreføre serien. Endnu senere, i 1989, blev serien overtaget og tegnet af danskeren Henrik Rehr, som imidlertid  flyttede til New York og bosatte sig!

Punktum Finale

Henning Dahl Mikkelsen havde gennem mere end 30 år skabt sig et hjem og en tilværelse med især sin nærmeste familie i Guds eget land. Han og hans kone, Jessie, fik fire børn, tre døtre og en søn. Sønnen, Eric Dahl Mikkelsen (f. 1960) blev selv tegner og søgte at videreføre sin fars værk, bl.a. ved at fortsætte den serie Ferd’nand-tegnefilm, som hans far ikke nåede at færdiggøre inden sin død. Mik døde af et hjerteslag den 2. juni 1982, kun 67 år gammel. Men hans virke som tegner, illustrator og tegnefilmskaber havde da glædet flere generationer af danskere, og hans herlige og uforglemmelige tegneserie ”Ferd’nand” havde glædet endnu flere mennesker verden over. (Note 24)

”Fyrtøjet” endnu engang

Tilvenstre titeltekst til Richard Møllers tegnefilm-udgave af H.C.Andersens eventyr ”Fyrtøjet” (1940).
Tilhøjre portræt af Richard Møller ca. 1939-40. Tegning og foto: © 2007 Busen/Knud Møller.

Siden nedenstående beretning om tegneren Richard Møller og hans karriere, og specielt om hans produktion af en kort tegnefilmversion af H.C.Andersens eventyr ”Fyrtøjet”, blev skrevet, er der ved skæbnens eller tilfældets gunst sket det, at Richard Møllers søn, tegner Busen Knud Møller, har rettet henvendelse til os med mere præcise og uddybende oplysninger om sin far. Det har medført nødvendigheden af en vis revision af de i god tro hidtil bragte og i hovedsagen korrekte oplysninger, og det være derfor hermed gjort.

     I 1939 forsøgte tegneren Richard Møller sig med at lave sin egen tegnefilmversion af eventyret ”Fyrtøjet”. Hans forudsætninger var, at han naturligvis interesserede sig for tegnefilmmediet, men rent fagligt havde han været mellemtegner hos Jørgen Myller, da denne var kunstnerisk leder af Animated Cartoon Company i 1932-34, og han blev så vidt vides senere i en periode også ansat som mellemtegner hos VEPRO. Men i modsætning til Myller og Mik’s tegnefilm af samme navn, som først og fremmest var bestemt for det engelske marked, havde Richard Møller beregnet sin film for hjemmemarkedet, tilmed for hjemmebiografen. På den tid fandtes der nemlig en del mennesker, som havde anskaffet sig 16mm filmprojektorer og netop derfor var der opstået et vist behov og efterspørgsel efter 16mm film til rimelige priser.
     Det var direktøren for det dengang omtrent nystartede Teknisk Film Compagni, Knud Hjortø, der sammen med sin kompagnon, filmfotografen Fritz Jensen, gerne ville forsøge at imødekomme behovet for film til hjemmebiografen. Om det nu var Richard Møller, der henvendte sig med sin idé til Teknisk Film, eller det var Knud Hjortø, der henvendte sig til Richard Møller, ligger ikke klart. Men under alle omstændigheder kom der en aftale i stand om at producere en ca. 10-minutters tegnefilm med eventyret ”Fyrtøjet” som sujet.

Herover tilvenstre ses Richard Møller ved tegnebordet. Tilhøjre ses en scene fra Richard Møllers tegnefilmversion af eventyret ”Fyrtøjet”. Som det tydeligt fremgår, er figurerne tegnet i 1930’ernes traditionelle tegnefilmstil. Men det var dog især den omstændighed, at animationen i filmen var uprofessionel, der fik produktionsselskabet til at kassere den. Det blev så vidt vides tegnerens sidste forsøg på at lave sine egne tegnefilm. Se herom i biografi for Richard Møller. – Tegning: © 1940 Richard Møller & Teknisk Film Co. - Foto: © 2007 Knud Møller.

     Cirka fire måneder før Danmarks skæbnetime den 9. april 1940, hvor tyske tropper invaderede og besatte landet, gik livet stadig sin vante gang i de små hjem. Aviser og blade skrev som altid om stort og småt ude og hjemme, til orientering og underholdning for den nysgerrige og interesserede læser. I månedsbladet AVERTERING, et tidsskrift for annonce- og reklamebrancen, som i øvrigt senere skiftede navn til det eksklusive MANDENS BLAD, kunne man i januar-nummeret 1939 læse en artikel skrevet af den berømte danske filminstruktør Carl Th. Dreyer. Under overskriften ”NYE VEJE FOR DANSK FILM – OG H.C.ANDERSEN” skrev Dreyer bl.a., at hvis man ville gøre Andersens minde en tjeneste, ville den bedste måde at videregive hans eventyr på, være at genfortælle disse som tegnefilm, men vel at bemærke på et højere kunstnerisk niveau, end tilfældet var med de amerikanske tegnefilm, specielt Walt Disneys tegnefilm. Herom skriver Dreyer, idet han henviser til Walt Disneys lange tegnefilm ”Snehvide og de syv dværge” fra 1937, bl.a. følgende:

     ”Maalt med kunstens alen er den [Snehvide-filmen] ikke noget betydeligt værk, og der kan – dens mange fornøjelige og indtagende egenskaber ufortalt – peges paa ufuldkommenheder, især den for hovedpersonernes vedkommende noget glansbilledagtige psykologi samt de ofte skrattende og skurrende, ofte flade  og ferske farvevirkninger. Walt Disney er en underholdende og opfindsom tegner og godt inde i tegnefilmens haandværk, men nogen stor kunstner er han visselig ikke.
     Nu er det indlysende, at tegnefilmen i henseende til stil og literært indhold ikke i al evighed behøver at traske i hælene paa ugebladenes noget barnlige tegneserier, og det er lige saa indlysende, at det ligger inden for mulighedernes grænser at løfte tegnefilmens levende illustrationer fra deres nuværende form op i et virkeligt kunstnerisk plan. Men netop her ville Danmark være i stand til at yde en indsats, der kunne blive til den største gavn for dansk kunst og dansk film.
     Vi danske ejer i H.C.Andersens eventyr et af de største literære aktiver i verden. Vi ejer ogsaa en række betydelige tegnende og malende kunstnere, der har det forud for alle andre tegnere og malere i verden, at de er rundne af den samme jord og har indsuget de samme stemninger som H.C.Andersen. . Skulle vi ikke være de nærmeste til at skabe de tegnede H.C.Andersen-eventyrfilms, som Snehvidefilmen har beredt vejen for?
     For at overbevise Dem beder jeg Dem til sammenligning med Snehvidefilmen om at anstille følgende tankeeksperiment: tænk Dem en tegnet eller malet film over et af H.C.Andersens eventyr, skabt af en Vilhelm Pedersen – eller en tegnet eller malet film over et af Asbjørnsens eventyr skabt af den norske eventyr-tegner Th. Kittelsen. Der er bestemt ingen, som vil benægte, at enhver af disse to raader over en fantasi, der i frodighed staar fuldt paa højde med Walt Disneys, men deres kunst er langt fornemmere, mere forfinet, viser menneskelig varme og medfølelse bag komikken. Deres tegninger virker som god musik.
     Skulle man i dag tænke paa at fremstille en tegnet eller malet film over et af H.C.Andersens eventyr, maatte opgaven i første række være den at finde den nulevende danske tegner eller maler, der med den forsnødne tekniske bistand bedst kunne ”tegne” eller ”male” det valgte eventyr.”

    Efter denne på sin vis optimistiske ’opsang’ til danske kunstnere og filmfolk, giver Dreyer sig til at opstille et (urealistisk) ’budget’ på en tænkt langtegnefilm – han kalder det i tidens sprogbrug for en ”helaftens-tegnefilm” – som han beregner til at koste 60 kr. pr. meter farvefilm (i 1939-priser). Derved når Dreyer frem til det resultat, at en sådan film ville koste mindre at producere, end en spillefilm over H.C.Andersens liv, som på den tid også ofte var på tale i medierne.

     Så vidt Carl Th. Dreyer. Det korte af det lange er imidlertid, at Richard Møller var en af dem, der læste Dreyers artikel, og herom fortælles der følgende dagen efter, den 3. januar 1939, i middagsaviserne Aftenbladet og B.T. Førstnævnte bragte nyheden under overskriften ”Dansk H.C.Andersen-Tegnefilm under Arbejde”, og sidstnævnte under overskriften ”’Fyrtøjet’ som Tegnefilm”. I B.T.-artiklen, som var skrevet af journalisten Maurice, lød teksten sådan:

Den unge Tegner Richard Møller har skaffet Kapital til den første danske H.C.Andersen-Tegnefilm,
og han gaar straks i gang med arbejdet

     I en stor Artikel i Gaar i ”Avertering” slog Filmsinstruktør Carl Th. Dreyer til Lyd for at skabe en dansk H.C.Andersen-Tegnefilm. Planen herom er allerede ved at blive realiseret. En ung, københavnsk Tegner har samlet den fornødne Kapital til at skabe en Tegnefilm, og hen vil selv gøre hele Arbejdet. Tegneren er Richard Møller og B.T. har til Morgen haft en Samtale med ham, hvor han fortæller om sine Planer.
     - Jeg har længe syslet med disse Tanker, siger Richard Møller, men først nu bliver de realiseret. Jeg har skaffet den fornødne Kapital og mangler kun rene Bagateller, som imidlertid ikke kan komme til at spille nogen Indflydelse. Jeg gaar i Gang snarest muligt ...
     - Hvad vil De saa lave?
     - Jeg begynder med ”Fyrtøjet”. Oprindelig var det min Tanke at skabe en Tegnefilm om de danske Vikinger, men da man saa begyndte at tale saa meget om en H.C.Andersen-Film, ombestemte jeg mig. Jeg vaklede mellem ”Svinedrengen” og ”Fyrtøjet”, men i første Omgang bliver det den sidstnævnte. Det skal være en Film paa 3-400 Meter og den skal fremstilles efter samme Principper, som Walt Disney benytter i sin Produktion. Teksten skal bearbejdes af Paul C. Olrik ... Tidligere har jeg været med til at lave Reklame-Tegnefilms, saa jeg er kendt med Teknikken. Jeg har ogsaa arbejdet sammen med Jørgen Müller, der prøvede paa at lave en dansk Tegnefilm, men ikke naaede saa vidt!                      MAURICE

(Kilde: B.T. den 3. januar 1939)

    Bortset fra, at Aftenbladet ikke kunne fortælle, hvilket af H.C.Andersens eventyr, Richard Møller ville tegnefilmatisere, så fremkom der dog et par oplysninger, som i al fald er nye for mig. I artiklen, som er signeret Sven, står der et stykke hen mod slutningen følgende:

RICHARD MØLLER

     Endnu er det ikke helt bestemt, hvilket af H.C.Andersens Eventyr, man vil tegnefilme, men bliver det første Forsøg vellykket, er det Meningen at fortsætte med flere af de berømte Eventyr. I første Omgang vil man lave en 300 Meter lang Film, der skal spille fra 10-15 Minutter, og det bliver naturligvis en Talefilm. Mundstillingerne vil bleve tegnet saaledes, at Filmens Tekst senere kan indtales paa fremmede Sprog, saa Eventyrfilmen eventuelt kan sælges til Udlandet.
     Der skal ca. 30,000 Tegninger til, og Richard Møller vil tegne dem allesammen  sammen med sin eneste Assistent Erik Rus Christensen. Filmen vil kunne være færdig i løbet af tre Maaneder.

(Kilde: Aftenbladet den 3. januar 1939)

Vedrørende Richard Møllers assistent, Erik Rus (Christensen), henvises til det efterfølgende afsnit: ”Spilopmageren Peter Pep”.

 I Politiken for den 4. januar 1939 kunne man læse følgende og se en tegning til ”Fyrtøjet” af Richard Møller, som efterfølgende vakte bestyrtelse hos bladets kulturelle læsere:

Tegnefilm om ”Fyrtøjet”

Finansieret af anonym Forretningsmand begynder ung Reklametegner at lave H.C.Andersen-Tegnefilm

     Mens det endnu staar hen i det uvisse, hvad det skal blive til med den store danske H.C.Andersen-Film, har en rask ung Reklametegner, den 24-aarige Richard Møller, der tidligere har arbejdet for forskellige Reklamebureauer men nu er free lance, har faaet den nødvendige Kapital stillet til Raadighed af en københavnsk Forretningsmand, der absolut ønsker at være anonym.
    - Hvorledes er De kommet ind paa at lave Tegnefilm? Spørger vi Hr. Møller.
    - Jeg har tidligere lavet forskellige Reklame-Tegnefilm, siger Richard Møller, og i nogen tid har jeg puslet med en Underholdnings-Tegnefilm om Vikingerne. Men nu har Carl Th. Dreyers Forslag om, at den bedste Maade at lave H.C.Andersen-Film paa, vil være at genfortælle hans Eventyr i Tegnefilm, ombestemt mig. Det vil sige, at inden andre kommer mig i Forkøbet, er jeg straks gaaet i Gang med en Tegnefilm om ”Fyrtøjet”. Hvis den gør Lykke, kommer saa ”Svinedrengen” og andre af Eventyrene i næste Omgang.
    - Hvad anslaar De Udgifterne til for en saadan Tegnefilm?
    - Til ca. 5000 Kr. for en Tegnefilm paa 3-400 Meter, og jeg har allerede faaet stillet Kapital til Raadighed til den første Film af en anonym københavnsk Forretningsmand. Jeg laver selv alle Billederne sammen med min Assistent Erik Rus Christensen og nogle ”Optrækkere”, der overfører Tegningerne paa Celluloidplader, og Teksten skal udarbejdes af Paul C. Olrik, som jeg længe har samarbejdet med.

Foreløbigt Udkast til Soldaten og
Hunden med Tekop-Øjnene.

    - Men Musiken?
    - Det er endnu ikke afgjort, om det skal være en synokron Rytmemusik, der svarer til Bevægelserne, eller en nationalt betonet Underlagsmusik, men paa begge Omraader har vi jo mange, der baade kan komponere og spille den.
    - Tror De ikke det bliver vanskeligt at faa økonomisk Udbytte af en saadan Film, da Biograferne herhjemme jo faar alle Ekstranumre leveret gratis?
    - I dette Tilfælde maa der vel kunne gøres en Undtagelse, og jeg haaber da ogsaa paa et skandinavisk Marked, muligvis et internationalt. Talen kan jo ogsaa indtales paa andre Sprog ligesom i ”Snehvide”.                                                     Gtz

     Optimismen fejlede indtil videre ikke noget, i hvert fald ikke hos Richard Møller, men han var i farten kommet til at levere en højst uheldig tegning som illustration til Politiken’s omtale af hans tegnefilmprojekt ”Fyrtøjet”, og den vakte straks røre i ’litteraturstaden’. Allerede samme aften haglede der en sønderlemmende kritik ned over den stakkels velmenende tegners troskyldige hoved. Det var Berlingske Aftenavis, som vistnok kom først med kritikken af Richard Møllers påtænkte tegnefilmprojekt, idet journalisten, som signerede sig V.O.X., og som – med henvisning til Carl Th. Dreyers tidligere ovenfor omtalte og citerede artikel -  bl.a. leverede følgende svada:

      ”Der er utvivlsomt noget sandt i Hr. Dreyers Paastand, men Problemet bliver ikke lettere paa denne Maade. Thi ligesom det var uhyre svært at udpege den Digter, der havde poetisk Sans og Evne nok til at skrive en Andersen-Film, der ikke kompromitterede det interessante, men meget vanskelige Emne, vil det være ikke mindre svært at finde den Kunstner, der kan tilfredsstille de Krav, man maa stille til en Tegnefilm over Andersen og hans Eventyr. Og der er god Grund til i Tide at advare mod Forhastelse. Thi allerede i Dag springer en ung Kunstner frem og fortæller, hvordan Madposen skal skæres. I ”Politiken” offentliggøres et foreløbigt udkast til en Tegning af ”Fyrtøjet” som Talefilm. Man ser et Billede af Soldaten og Hunden med Øjne saa store som Tekopper. Og en forretningsmand siges at have stillet Kapital til Disposition til en nærmere Udarbejdelse af en Andersen-Film efter disse Linier.
     Og hvilke Linier er det saa? Hvordan tænker man sig denne Tegnefilm? I Mickey Mouse-Stilen? Hunden er en karikeret Rædsel og Soldaten er Mickey Mouse-Figur, der danser med flade Ben og Luffer og har et ansigt som den fortvivlede Mus, hvor Munden gaar fra Øre til Øre.
     Man tør maaske vove at gaa paa tværs af Tidens smag og advare mod, at vi omdigter Andersen og hans Eventyr i denne frygtelige Stil. Denne amerikanske Form for Komik, der hensætter ældre Folk af gammel Opdragelse i den mest faretruende Melankoli, bør paa ingen Maade anvendes ved Gendigtningen af Andersens fine Digtning, der hører hjemmei en anden Sfære. Denne Komik er ikke dansk. Den er blottet for, hvad vi forstaar ved Humor, selv om den voldtager fortvivlede individer i en fortvivlet Tid. Andersens skønne Eventyr bør ikke besudles med denne aandsfortærende Karikatur.
     En Advarsel er nødvendig, thi ellers kan vi i den almindelige Forvirring en skønne Dag faa at se Snedronningen og den lille Havfrue i Andetrav til Jazzmusik, Nattergalen kvækkendeog de vilde Svaner vraltende og skrigende til Saxofon. Og det vil være Synd for den opvoksende Slægt.” (Kilde: Berlingske Aftenavis 4. januar. 1939)

     Selv om man ved at læse ovenstående artikel, ikke kan undgå at få en mistanke om, at journalisten selv har tilhørt kategorien ”ældre Folk af gammel Opdragelse”, så må man dog give vedkommende ret et stykke ad vejen, for den kritiserede tegning var måske ikke det mest heldige valg tegneren havde kunnet gøre, og slet ikke den rette appetitvækker for kulturstadens litterære elite. Politiken”s redaktion følte truende intellektuelle skyer trække op, og allerede i næste dags ”Politiken” bragtes et slags dementi, som lagde afstand til Richard Møller og hans tegnefilmprojekt, og som lød sådan:

Uden Forbindelse med Carl Th. Dreyers Forslag

... ildevarslende Udkast!

     I Tilslutning til vor store Artikel forleden om Carl Th. Dreyers interessante Forslag angaaende Udførelse af kunstneriske H.C.Andersen-Tegnefilm herhjemme i Danmark kan de Planer, den unge Reklametegner Richard Møller omgaas med, naturligvis overhovedet ikke ses. Som vi omtalte i Gaar, vilde Richard Møller lave en 400 Meter-Tegnefilm om ”Fyrtøjet” – inspireret af Carl Th. Dreyers Artikel – som han pompøst udtalte, men ovenstaaende Udkast synes jo unægtelig med al Tydelighed at vise Misforstaaelsen.  Som en Indsender i ”Politiken” siger i Dag: ”Den her fremlagte Prøve er saa ildevarslende, at man med Bekymring maa imødese, hvad der endnu venter os ...”
     Dette ”Udkast”, der – helt bortset fra de beskedne Ønsker, man maa nære om Talentfuldhed – staar i skrigende Modsætning til Eventyrets blotte Tekst, har selvfølgelig intet  med Carl Th. Dreyers forslag at gøre; men meget tyder paa, at det vil møde Interesse ogsaa paa rette Sted. Forslaget er, som vi forudsaa det, blevet livligt diskuteret mellem de danske Kunstnere, som skulde have Betingelser for at skabe Værket, saa det er slet ikke udelukket, at Carl Th. Dreyers Tanker faktisk vil blive virkeliggjort – omend ikke af Richard Møller!      --r.  (Kilde: Politiken 5. januar 1939).

Med den i artiklen nævnte ”Indsender” hentydes til lektor Aage Mantzius, som den 5. januar under overskriften ”Tegnefilmen om Fyrtøjet” rettede en om muligt endnu skarpere kritik af Richard Møllers tegning til sit påtænkte tegnefilm-projekt, end journalisten V.O.X. havde gjort dagen før i samme avis. ”Politiken” søgte dog retfærdigvis at forsvare tegneren med følgende slutkommentar til lektorens salut:

     Der vil sikkert være almindelig Enighed om Rigtigheden af de her fremsatte Synspunkter. Men mon forklaringen ikke skulde være den, at Hr. Møller ganske pludselig med Dags Varsel har faaet sat baade Beslutsomheden og Finansieringen i Sving og endnu ikke har naaet at læse Eventyret, saaledes at Tegningen er baseret paa svækkede Barndomserindringer.

Den nævnte artikel var i øvrigt illustreret af en ironisk kommentar-tegning af tegneren Ingvar:

En Reklametegner er uden videre gaaet i Gang med at lave en H.C.Andersen-Tegnefilm

(Kilde: Ingvar i ”Politiken” 5. januar 1939)

     Det var imidlertid Ekstra Bladet, der senere samme dag, den 5. januar 1939, gav Richard Møller lejlighed til at give en nærmere forklaring på den i og for sig harmløse tegning, han formentlig i al hast havde lavet som illustration til Politikens artikel dagen før. Journalisten, som signerer sig Spada, der på avisudklippet angives at være Ole Vinding (?), er imidlertid bekymret på den unge tegners vegne, som han åbenbart ikke tiltror den fornødne ekspertise på tegnefilmens område, hvilket tydeligt skinner igennem artiklen, som efter at have refereret til lektor Aage Mantzius’ indlæg i morgenens Politiken, fortsætter således:

Ud at se paa Dragter

     Den unge Richard Møller er fireogtyve Aar, fuld af god Vilje og Gaa paa-Lyst og Bedrøvelse over at have lavet sin første Tegning saa uovervejet.
     - Det er helt forkert at tro, at min Film vil komme til at ligne den Prøve, jeg gav i Gaar, det var bare en Skitse, og den var forkert. Jeg ved det godt, men vi kan alle fejle. Tro ikke, at jeg ikke har læst H.C.Andersen, og at jeg ikke gaar til Arbejdet med den største Pietet. I Dag skal jeg paa Museum for at se paa Dragter ... .
     - I hvilken Tid foregaar Eventyret efter Deres Mening?
     - Hm!
En ubetydelig Pause.
     - Jeg mener selvfølgelig, at jeg meget gerne vil kende Dragterne fra H.C.Andersens Tid. Vilh. Pedersens Illustrationer er vel korrekte, og jeg har tænkt bare selv at gøre Studier med dem som Udgangspunkt. Jeg vil ikke have, at en Kokarde skal sidde forkert eller at der skal være andre Unøjagtigheder.
     - Gaar De efter Teksten?
     - Naturligvis, men der maa skrives et Manuskript alligevel for at ordne Billedrækken, saa Tegnerne ved, hvad de har at gaa efter.
     - Hvor lang bliver Filmen?
     - Jeg tænker ca. 300 Meter, hvis jeg vil have den længere, risikerer jeg at komme ind på ”gags”, som er Eventyret fremmed.
Jeg sukker stille og tænker bekymret: ”gags”! Richar Møller gaar ivrigt videre imedens:
     - Filmen bliver uden Farver, der er ikke Raad til dem. Jeg venter at faa Raad til at bruge 5-6000 Kr. paa den. Den vil komme til at koste omkring tyve Kroner Meteren.
     - Hvor mange Tegninger skal der til?
     - Det ved jeg endnu ikke, der skal 52 Billeder til hver Meter, men der kan godt gaa mange flere Tegninger, lad os i hvert Fald sige et Gennemsnit paa 75. Det vil tage tre-fire Maaneder for tre kammerater og mig selv at lave den. Jeg tror, vi klarer Arbejdet. For øvrigt er det en gammel Idé, allerede for adskillige Aar siden foreslog jeg den for Tegnefilmstegneren Jørgen Møller [dvs. Jørgen Myller], hos hvem jeg arbejdede for nogle Aar siden.

Meget vanskeligt ---

     Vi har bedt Hr. Jørgen Møller [Jørgen Myller], som er en af dem herhjemme, der er bedst kendt med Tegnefilmsteknik, om at udtale sig om de Oplysninger, Hr. Richard Møller har givet os, og han siger:
     - Hr. Richard Møller har arbejdet hos mig for fem Aar siden, da jeg havde en selvstændig Tegnefilmsvirksomhed i Vesterport. Jeg husker godt, at vi da drøftede en H.C.Andersen-Film, men det blev ingenting til. Jeg tror ikke paa en dansk Tegnefilmsindustri for Alvor saa længe de amerikanske Firmaer, som jo har faaet deres Udgifter dækket i Staterne, leverer Tegnefilm gratis til danske Udlejningsselskaber sammen med de store Film. Denne Trafik er direkte skadelig for os, som er i Branchen herhjemme. Hr. Richard Møller vil ikke med en Film uden Farver kunne gøre sig Haab om at lave en konkurrencedygtig Film. Jeg tror heller ikke, at han kan nøjes med 5-6000 Kr. Lad os sige, at han maa bruge en Størrelse i Celluloid-Ark, som koster 15 Øre, og han skal bruge 35 Ark pr. Meter, det er alene halvandet Tusinde Kroner til selve Tegnematerialet, saa kommer Lønninger, Optagelser, Musik og Tale etc., og endelig saa kan Filmen ikke klare sig mod de farvede amerikanske af samme Længde.
     Som  man ser er der store Vanskeligheder for en dansk Tegnefilm, og Midlerne, baade de materielle og tekniske, fattes os fuldstændigt.
(Kilde: Ekstra Bladet den 5. januar 1939).

  Som det fremgår, var tegneren tydeligvis blevet lidt skræmt af den hårde kritik, der uventet mødte hans kære tegnefilmprojekt. Og det har nok heller ikke beroliget ham, at læse artiklens slutafsnit, hvori den betydeligt mere erfarne Jørgen Myller på opfordring fremsatte sin kommentar til Richard Møllers planer om en kort dansk tegnefilm. Myller mente, - og med rette – at en sådan film ikke ville have store chancer for at spille sig ind i danske biografer. Det beroede efter hans sagkyndige opfattelse på den kendsgerning, at de store amerikanske filmselskaber betalte udgifterne til de korte tegnefilm, de såkaldte ”fillers”, der i reglen fulgte med spillefilmene. Dette gjaldt især film fra selskaber som Paramount, Universal Pictures, Warner Brothers, MGM og Columbia Pictures. Disneys korte tegnefilm blev i 1930’erne bl.a. distribueret af Universal Pictures, senere overtog Gloria Film og endnu senere Disney-selskabet Buena Vista distributionen af både Disneys korte og lange tegnefilm.

TIL FEBRUAR eller Marts regner TEKNISK FILM CO. at være færdig med Tegnefilmen ”Fyrtøjet”.
Den bliver paa ca. 12,000 Billeder. Her er Filmens Hund  - den, der har Øjne saa store som Tekopper.
(Kilde: Tegning af Richard Møller i Ekstra Bladet den 5. januar 1939)

       Som nævnt kom det ikke til at holde stik med Richard Møllers plan om at kunne producere ”Fyrtøjet” på nogle få måneder. Så sent som i oktober måned 1939 var filmen fortsat på tegnebrættet. I nogen tid havde der været stille i pressen omkring projektet, men den 10.december 1939 kunne journalisten Sven i Aftenbladet fortælle seneste nyt om filmen: 

Tegneren Richard Møller drøfter en af  Tegningerne til
Filmen med Direktør Hjortø (til venstre).

Første danske H.C.Andersen-Tegnefilm næsten færdig

Den kommer i Handelen kort efter Nytaar

Den første danske Tegnefilm er ved at være færdig. Det er den unge Tegner Richard Møller, der har tegnet H.C.Andersens ”Fyrtøjet”, og først i det nye Aar vil Filmen komme i handelen, saaledes at alle, der har Smalfilmsapparater hjemme, kan rulle det berømte Eventyr for deres Børn – eller deres Gæster efter Middagen. Richard Møller har tegnet Filmen helt alene, og da det drejer sig om ca. 250 Meter Normalfilm – det bliver til en Smalfilm, der spiller i ca. 10 Minutter -, vil man forstaa, st det har været et temmelig stort Arbejde.
     Richard Møller har været beskæftiget med Fremstillingen af den første danske H.C.Andersen-Tegnefilm i over tre Maaneder, og han har tegnet mellem 10-12,000 Tegninger. Det er Teknisk Film Co., der lader Tegnefilmen fremstille, og den vil komme i Handelen hos alle Fotohandlere Landet over, og til Trods for det store Arbejde, der ligger til Grund for den, kommer den kun til at koste ca. 25 Kr. Det er omtrent den Pris, man maa give for det tilsvarende Meter Raafilm!
     Det er lykkedes Richard Møller,at fremstille H.C.Andersens Figurer saadan, at de opfylder baade de tekniske Krav – blandt andet om de runde, bløde linjer – og de Krav, der kunstnerisk kan stilles til Virkeliggørelsen af H.C.Andersens Eventyrpersoner. Og i Teksten har man holdt sig helt til Eventyrdigterens Stil.
     Der er en Mulighed for, at ”Fyrtøjet” senere vil blive vist i de Biografer, der kan rulle Smalfilm, saa ogsaa et større Publikum kan faa den at se.   Sven

(Kilde: Aftenbladet den 10. december 1939).

     Blandt Richard Møllers avisudklip om hans produktion af ”Fyrtøjet” er også ét formentlig fra Politiken for den 12. december 1939, og den kunne supplere med beretningen om tilblivelsen af filmen, hvis første halvdel ifølge avisen ville blive "udsendt på tirsdag", medens premieren – på anden halvdel af filmen – var blevet udskudt til foråret 1940:

Dansk H.C.Andersen-Tegnefilm færdig til Foraaret

Tegneren Richard Møller udsender paa Tirsdag første Halvdel af ”Fyrtøjet” paa Smalfilm

Efter megen bitter Strid har der i lange tider været stille om den Gruppe danske Tegnere, der i Foraaret proklamerede, at de vilde lave en Tegnefilm over et af  H.C.Andersens Eventyr.
     De blev den Gang skarpt angrebet af H.C.Andersen-Elskere, som hævdede, at det vilde være blasfemisk at prøve paa at overføre Digterens Geni til en prosaisk Filmstrimmel. Om det nu var det Røre, der blev vakt om Sagen, eller indre Uoverensstemmelser, vides ikke, men i hvert Fald opløstes Tegnergruppen, og tilbage blev kun Tegneren Richard Møller, der ene besluttede at fuldføre Planerne. Og paa Tirsdag foreligger Resultatet af hans foreløbige Arbejde i Form af en 60 Meter Smalfilm over første Del af ”Fyrtøjet”. Richard Møkker fortæller selv om sit værk:
     - Gennem de sidste tre Maaneder har jeg arbejdet 15 Timer i Døgnet for at faa Filmen færdig. Jeg har været alene om at tegne den og er blevet finansieret af Teknisk Film Co. Efter Samraad med Direktør Hjortø herfra, er Filmen blevet tegnet som Pantomime med H.C.Andersens Eventyr som direkte Manuskript. Der er ikke blevet lavet om paa noget som helst undtagen de danske Tekster, der af Hensyn til Forstaaelsen er blevet moderniseret til Dagligsprog.
     - Har Walt Disney været Forbilledet?
     - Nej, netop ikke. Jeg har saa vidt muligt søgt at undgaa enhver Amerikanisering af Filmen. Rent bortset fra, at Danmark slet ikke har Tegnere – jeg selv inkluderet – der mestrer Disneys elegante Streg, saa har det været min Opgave at lave en dansk H.C.Andersen Film, der nok er holdt i en morsom Streg, men alligevel med Bibeholdelse af dansk Eventyrstemning. Af den Grund er der heller ikke blevet indlagt Tone, - vi nøjes med Tekster og – naar Filmen en Gang kommer i Normalfilm – tillige med underlagt Musik.
     - Hvornaar kommer Filmen offentlig frem?
     - Vi har haft mange interesserede Forespørgsler fra Biografejere, men før til Februar en Gang, naar anden Del ogsaa er færdig bliver den i hvert Fald ikke vist i noget Teater. [...]

Fra H.C.Andersen-Tegnefilmen ”Fyrtøjet”

(Kilde: Politiken den 12. december 1939).

   I ovenstående artikel får vi blandt andet at vide, at den lille gruppe på angiveligt 3 tegnere på ”Fyrtøjet”, deriblandt Erik Rus og Richard Møller selv, var blevet opløst på grund af indbyrdes uoverensstemmelser, og derfor fortsatte Richard Møller alene arbejdet på filmen. Vi får desuden at vide, at filmen ”Fyrtøjet” nu er fremstillet som pantomime, altså som stumfilm uden talte replikker, men formentlig med danske under- eller mellemtekster, som i stumfilmtiden, for forståelighedens skyld. Dernæst erfarer vi også, at filmen er blevet skilt i to dele, og at den ene del ville være færdig i midten af samme måned, december 1939, og at anden del kunne ventes færdig i foråret 1940.
     Artiklen nævner også, at der er planer om at overføre den færdige film til ”normalfilm”, hvorved formentlig skal forstås 35mm film, og at den da vil blive forsynet med underlægningsmusik, således at ”Fyrtøjet” vil kunne vises i biograferne, som i øvrigt siges at have vist interesse for den.

     Det var dog i tidens markante ugeblad, BILLED BLADET, at man i bladets nr. 1., 1940, bl.a. kunne konstatere, at Richard Møllers ”Fyrtøjet” fik en yderst positiv og sympatisk foromtale. Bladet ofrede to illustrerede helsider på at delagtiggøre sine læsere i det interessante tegnefilmprojekt. Under overskriften ”FYRTØJET som dansk Tegnefilm” kunne man læse følgende manchet:

 ”Efter megen Talen om en dansk H.C.Andersen.Film, kan vi nu omsider vente den. Men det bliver ikke en Film om H.C.Andersen, vi faar at se, derimod en dansk Tegnefilm over ”Fyrtøjet”. Det er det nye ”Teknisk Film Co.”, der ledes af Hr. Kn. Hjortø, som har taget Initiativet, og den unge Tegner Richard Møller er Manden, der bliver Skaberen af de berømte H.C.Andersen-Figurer, som vi ser dem i Filmen, det 20. Aarhundredes store Eventyr, som nu vil fortælle det 19. Aarhundredes verdensberømte danske Eventyr.

15.000 Blyantstegninger skal Richard Møller udføre ved sit Arbejdsbord, inden ”Fyrtøj”-Filmen, der skal spille 11 Minutter, kan rulle over Lærredet. Til venstre herfor [dvs. herover] er han i fuld gang, og paa Tværstrimlen [se herunder] ser vi Forteksterne til Eventyr-Tegnefilmen ”Fyrtøjet”. – Billedtekst og foto: © BILLED BLADET nr. 1., 1940.

Udsnit af foto foroven. Forteksterne, som skal læses fra oven og nedefter, lyder: ”Teknisk Film Compagni præsenterer: / Fyrtøjet / efter H.C.Andersens Eventyr / i danske Tegninger af: Rich. Møller / bearbejdet af: Fritz V. Jensen / Produktion: Teknisk Film Compagni København”

Efter Skemaer som det herover udarbejdes Tegnefilmen. Vejen er lang fra Idéen til den færdige Film, hver enkelt Detalje i Figurerne, deres Mimik, Replik og Plastik, maa nøje gennnemdrøftes og tilrettelægges. – Billedtekst og foto: © BILLED BLADET nr. 1, 1940.

Naar først Blyantstegningerne er færdige, overføres de af en ”Optrækker” til en Celluloidplade. Paa Billedet herover sidder Filmens tekniske Medarbejder, Hr. Arne Jensen, netop med en Celluloidplade. - Billedtekst og foto: © BILLED BLADET nr. 1, 1940.  [ Her skal tilføjes, at Arne Jensen, f. Kbh. 12.10.19, begyndte sin karriere på et filmlaboratorium, og gik via filmtekst- og trickfilmarbejde over til filmfotografering. Angives at have været medarbejder på langtegnefilmen ”Fyrtøjet”, hvilket er muligt, men ikke verificeret. I 1952 oprettede han firmaet Photo Finish med speciale i målfotografering].

Frøken Margrethe Drescher lægger Farve paa Tegningerne, naar de først er overført til Celluloidpladen. Med den Teknik, det unge danske Selskab raader over, er det muligt at præstere farvevirkningerne i op til 5 forskellige Nuancer. - Billedtekst og foto: © BILLED BLADET nr. 1, 1940.

Her er en Haandfuld Kulisser eller Baggrunde, som det hedder i Tegnefilms-sproget. Nogle er ganske som Bagtæpper til et Dukketeater, men Landevejen neders er meget bredere, idet den – som man kan se af Dispositionsarket paa forrige Side – skal bruges som Glidebaggrund. - Billedtekst og foto: © BILLED BLADET nr. 1, 1940.

Saa kan der endelig fotograferes. Her sidder en af ”Teknisk Film”s Ledere, Hr. Fritz Jensen ved Kameraet, hvorunder man kan se baade Baggrund og Celluloidplade med en af Fyrtøjets Figurer. Der skal tages 15,600 Fotografier, før Kameraet kan stilles til Side og den sidste Haand lægges paa Værket. - Billedtekst og foto: © BILLED BLADET nr. 1, 1940.

Men H.C.Andersen faar vi alligevel et Glimt af i Forteksterne, hvor han introducerer Billed-Eventyret. - Billedtekst og foto: © BILLED BLADET nr. 1, 1940.

God Aften, Soldat! Hvor du har en pæn Sabel og et stort Tornyster, du er en rigtig Soldat. Nu skal du faa saa mange Penge, du vil eje! - Billedtekst og foto: © BILLED BLADET nr. 1, 1940.

Saa lod Soldaten sig dumpe ned i Hullet og stod nu, som Heksen sagde, nede i den store Gang, hvor mange Hundrede Lamper brændte. - Billedtekst og foto: © BILLED BLADET nr. 1, 1940.

Du skulde ikke se saa meget paa mig, sagde Soldaten, du kunde faa ondt i Øjnene! Og saa satte han Hunden paa Heksens Forklæde. - Billedtekst og foto: © BILLED BLADET nr. 1, 1940.

     Her skal i øvrigt lyde en stor tak til Richard Møllers søn, tegner Busen Knud Møller, dels for hans entusiasme omkring emnet, og dels for hans mange bidrag i form af kopier af hans fars tegninger, avisudklip mm., uden hvilke beretningen om Richard Møller og hans pionertegnefilm ”Fyrtøjet” ikke ville være blevet nær så fyldig og spændende, som det efter min mening nu er tilfældet. En stor tak også til tegneren og forfatteren Lars Jakobsen, hvis utrættelige eftersøgning af især ældre danske tegnefilm og materiale vedr. disse, og i dette tilfælde BILLED BLADETS artikel om Richard Møllers tegnefilm ”Fyrtøjet”, velvilligst er stillet til rådighed for denne version af dansk tegnefilms historie. Det er dog indtil videre desværre ikke lykkedes for hverken ham eller Knud Møller at finde et eksemplar af selve tegnefilmen ”Fyrtøjet”.

     Som det vil være fremgået af,  hvad der er blevet meddelt ovenfor, forholder det sig angiveligt sådan, at Richard Møller havde hentet ideen og inspirationen fra den tegnefilmversion af ”Fyrtøjet”, som han angiveligt havde drøftet med Jørgen Myller, men som sidstnævnte siger ”ikke blev til noget”. Men der var i hvert fald planer om en sådan tegnefilm hos Myller og Mik i 1933-34, og ifølge "Drengebladet" for 1934 blev filmen angiveligt produceret (se herom ovenfor), og det er heller ikke usandsynligt, at Møller kan have fungeret som mellemtegner på filmen, hvilket dog hverken han selv eller Myller har meddelt noget om. Dette kan skyldes, at Myller enten ikke har ønsket at oplyse herom, eller også kan han simpelthen have glemt eller fortrængt det, sådan som han jo senere ’glemte’ eller ’fortrængte’ at have arbejdet hos VEPRO. Richard Møllers eget projekt blev som nævnt påbegyndt allerede i 1939. Det var dog ikke dette projekt, som filminstruktøren Carl Th. Dreyer indirekte opponerede imod i sin artikel, ”Nye Veje For Dansk Film – Og H.C.Andersen”, som bragtes i tidsskriftet AVERTERING for januar 1939 (se herom ovenfor og i afsnittet ”Langtegnefilmen ”Fyrtøjet”: Forhistorien”), men derimod omvendt Richard Møller, der rettede sig ind efter Dreyers opfordring til at lave en dansk H.C.Andersen-eventyr-tegnefilm. Men bortset fra det, ser hverken Knud Hjortø, Fritz Jensen eller Richard Møller selv ud til at have taget Dreyer og andre fremtrædende kritikere så alvorligt, at de ikke turde vove at gå i gang med tegnefilmprojektet. De har naturligvis ikke kunnet undgå at kende til kritikken, men har altså valgt at ignorere den - heldigvis.

     Og man må nok konstatere, at den danske tegnefilmbranche havde svære tider og kørte på et relativt lavt blus på det tidspunkt, idet der kun blev produceret tegnefilm, mere præcist reklametegnefilm, af Jørgen Myller og Henning Dahl Mikkelsen og deres medarbejdere, til april 1939 på Myllers studio på Gutenberghus Reklame Film, og derefter også og især hos VEPRO.

     Men sagaen om Richard Møllers tegnefilm ”Fyrtøjet” er ikke slut med, hvad der ovenfor er blevet fortalt om projektet. Han manglede jo endnu at færdiggøre anden del af filmen, og i mellemtiden ragede han desuden uklar med direktør Hjortø og dennes kompagnon, filmfotografen Fritz Jensen. De tos tålmodighed var efterhånden blevet sat på en hård prøve, ikke mindst fordi det trak længere ud end forventet med Møllers færdiggørelse af filmens anden del, hvis premiere nu var udskudt til efteråret 1940. Richard Møller havde på sin side personlige problemer at slås med, og i mellemtiden var Danmark blevet besat af Nazi-Tyskland, og det gjorde naturligvis ikke tingene nemmere eller bedre. Om Richard Møllers fortsatte og ihærdige forsøg på at få filmen gjort færdig, kunne National Tidende fortælle i en artikel den 26. juli 1940:

H.C.Andersen-Tegnefilmen færdig til Efteraaret

Dens Skaber, Tegneren Richard Møller, producerer 200 Tegninger daglig

 Den unge Tegner Richard Møller, der nu gennem snart halvandet Aar har arbejdet paa sin Tegnefilm over H.C.Andersens Eventyr ”Fyrtøjet”, begynder i disse Uger at kunne se en ende paa det meget store Arbejde, han er gaaet i Gang med.
     Fra sit Ferie-Eksil ved Aarhus, hvor han for tiden hviler ud efter et Nervesammenbrud, foraarsaget af Overanstrengelse, fortæller han om sinFilm – den første i sin Art, der er fremstillet herhjemme:

Rich. Møller

     - Jeg startede oprindelig i Samarbejde med Teknisk Film Co., men efter kort Tids Forløb opgav vi det, og siden har jeg arbejdet alene med Filmen. I dette Foraar var første Halvdel færdig, og ialt har jeg paa nuværende Tidspunkt lavet omtrent 7000 Tegninger.
     - Hvormange Tegninger kan De lave om Dagen?
     - Gennemsnitlig ca. 200 – Baggrunden er jo i Forvejen tegnet ind paa alle Billeder, saa det er kun Scenerne, der skal arbejdes med.
     - Har der været Interesse om Filmen?
     - Ja, paa sin Vis, men det kniber at faa nogen danske Selskaber til at finansiere Kopierne og Udsendelsen af Filmen paa Markedet. Indtil nu har jeg maattet bekoste det hele – og inden Filmen bliver færdig, staar den mig vel nok i en 8-9000 Kr.
     - Er den saa farvelagt?
     - Hvis den skulde være det, vilde jeg ikke have kunnet lave den under 250,000 Kr.! Nej, jeg nøjes med Farverne Hvidt, Graat og Sort.
     - Hvorlænge kommer den til at spille?
     - Mellem 10 Minuter og et Kvarter. Det vil sige, at den skal op som Forfilm til en almindelig Spillefilm, og saa vidt muligt vil jeg søge at faa den frem samtidig over hele Danmark. Jeg har ganske vist haft forskellige Forespørgsler fra Udlandet om at faa den frem der, men jeg skal ikke nægte, at jeg helst saa, den kom op herhjemme – ikke mindst af Hensyn til filmens nationale Karakter. Jeg har bestræbt mig for at gøre Filmen saa dansk som mulig; Tegningerne er holdt i en almindelig rund, dansk Streg uden de Overdrivelser, som man finder i de amerikanske Tegnefilms.
     - Hvornaar regner De med at være færdig?
     - Nu først paa Efteraaret, saa Filmen i hvert Fald kan faa sin eventuelle Première herhjemme i indeværende Aar.

Dansk Kulturfilm interesseret  i Filmen

     I Tilslutning til Hr. Møller Oplysninger, har vi spurgt Lederen af Dansk Kulturfilm, Direktør Thomas P. Hejle, hvordan Kulturfilmen eventuelt vil stille sig til at faa Filmen frem, hvis man iøvrigt anser den for egnet. Direktør Hejle siger:
     - Paa nuværende Tidspunkt er det svært at udtale sig, da jeg ikke har haft Lejlighed til at se noget af Filmen, men saa meget kan jeg sige, at jeg er levende interesseret i Hr. Møllers Arbejde, og kan ikke se andet, end at der maa bestaa en vis Mulighed for at faa Filmen frem gennem Dansk Kulturfilm. Det gælder for os meget stærkt om at komme i forbindelse med folk, der producerer noget, saa Hr. Møller skal være velkommen, hvis han ønsker at træde i Forbindelse med os.  dem—

(Kilde: National Tidende den 26. juli 1940). 

     Desværre er der ikke fundet nogen dokumentation for, at Richard Møller fik lavet sin film helt færdig, og heller ikke for, om han eventuelt fulgte opfordringen fra Thomas P. Hejle og henvendte sig til Dansk Kulturfilm. Under alle omstændigheder ses Richard Møllers ”Fyrtøjet” ikke nævnt i FILMENS HVEM HVAD HVOR – danske titler og biografier 1929 – 1967, men det kunne måske skyldes, at filmen dels er en 16mm smalfilm og dels en stumfilm. Hvis en eller anden ihærdig ’detektiv’ skulle være så heldig at komme på sporet af en filmkopi af Richard Møllers ”Fyrtøjet”, hører vi naturligvis gerne fra vedkommende.

     Set i historisk tilbageblik må man nok sige, at på baggrund af Richard Møllers med al respekt manglende erfaring i tegnefilmsteknik, herunder især animationsteknik, var det både teknisk og kunstnerisk et alt for ambitiøst og dristigt forehavende, at ville producere en ca. 10-15 minutters tegnefilm. At han så tilmed valgte at ville tegnefilmatisere et velkendt eventyr af H.C.Andersen, og tegnet i en komisk stil, primært beregnet for børn, gjorde næppe sagen bedre eller nemmere, hvilket bl.a. Carl Th. Dreyers barske forhåndskrav til en dansk tegnefilm og de lærde herrers bekymrethed over Richard Møllers planer, vidner om.

     Men alene set på baggrund af stillbilleder fra filmen forekommer det mig beklageligt, at der så vidt vides indtil videre ikke findes bevaret noget originalmateriale, ligesom der tilsyneladende heller ikke foreligger så meget som en bevaret meter film fra Richard Møllers version af ”Fyrtøjet”. Det kunne den og han trods alt nok have fortjent.

     Imidlertid fik Richard Møllers helt afgjort velmente og stilmæssigt interessante tegnefilmversion af eventyret ”Fyrtøjet” som allerede nævnt uheldigvis en krank skæbne, idet dens første producent, Knud Hjortø, TFC, ikke syntes at kvaliteten af den første del af filmen svarede til de forventninger, man på forhånd havde stillet til projektet. Man ville derfor hverken fortsætte produktionen eller distribuere filmen. Hvis Richard Møller ville have lavet sin film, var han derefter henvist til at gøre det på egen hånd. Men de problemer, der havde været omkring "Fyrtøjet"-filmen var noget pressen ikke undlod at nævne i forbindelse med omtalen af Teknisk Film Compagnis følgende tegnefilmprojekt, Erik Rus’ og Børge Hambergs lille tegnefilm med drengen Peter Pep i hovedrollen. 

Spilopmageren Peter Pep

I 1940 var der to af eleverne hos Myller og Mik på VEPRO, der fik en chance for at komme til at lave deres egen tegnefilm. Det var Erik Rus og Børge Hamberg, som hidtil kun havde fungeret som mellemtegnere hos VEPRO, der havde fået lyst til at prøve kræfter med en 5-minutters tegnefilm. Erik Rus havde fået idéen til en serie underholdningstegnefilm med drengen Peter Pep i hovedrollen, og han fik hurtigt vennen og kollegaen Børge Hamberg gjort interesseret i projektet.
    Det, der gav de to 20-årige ungersvende chancen for at lave deres egen film var, at Richard Møllers tegnefilmversion af ”Fyrtøjet” faktisk blev kasseret af Knud Hjortø og Fritz Jensen, som åbenbart syntes den især animationsteknisk var af så uprofessionel kvalitet, at de ikke ville distribuere eller sælge den.

     Alle sejl blev derfor sat til, da Teknisk Film Co. alternativt valgte at producere ”Peter Pep”-filmen, som man dog for en sikkerheds skyld nøjedes med at give en spilletid på 5 minutter. Erik Rus havde åbenbart betydeligt mere tag på at analysere bevægelser og tegne nøgletegninger, end eksempelvis Richard Møller, lige som Børge Hamberg var en hurtig og effektiv assistent og mellemtegner. Samarbejdet forløb godt, og i løbet af ca. fire måneder havde de to en lille 5-minutters sort-hvid tegnefilm klar. Undervejs var filmens scener blevet optaget af Teknisk Film Compagnis fotograf Fritz Jensen, efterhånden som de blev færdige, således at man kunne sikre sig, at alt stort set fungerede efter hensigten. Men filmen var uden lyd og dermed stum, især fordi der hverken dengang eller senere fandtes ret mange folk, der havde 16mm kinoprojektorer med mulighed for optisk lydgengivelse.
     Til filmens få fortekster havde man valgt at vise Peter Peps smilende hoved omgivet af en vifte af radiale stråler, lidt i lighed med, hvad man – om end uhyre mere professionelt – kunne se i Disneys tegnefilmserier med de berømte figurer Mickey Mouse, Donald Duck, Goofy og Pluto. Forteksterne til den første af de to Peter Pep-film, der blev produceret, så sådan ud:

Teknisk Film Co.
præsenterer

”PETER PEP”

”Peter Peps Attentat”

Eneret T.F.C. København

Tegnet af

Erik Rus

Herover ses en situation fra produktionen af den første Peter Pep-tegnefilm, som havde premiere den 6. december 1940. Til venstre Erik Rus ved tegnebrættet, han forstyrres i sit arbejde af drengen Finn Jensen, som stod ’model’ til Peter Pep-figuren. I baggrunden står Børge Hamberg og ser til. Situationen er naturligvis arrangeret af journalisten og pressefotografen, som jo gerne skulle have en interessant historie med sig hjem til redaktionen.  – Foto: © 1940 Billed Bladet nr. 51. 17. december 1940.

     Så vidt vides blev der kun produceret to tegnefilm i den planlagte serie med  ”Peter Pep”, hvoraf den første omtaltes som ”Peter Pep og skomager Snørestøvle”, men filmen havde titlen ”Peter Peps Attentat”. Den anden og formentlig sidste  tegnefilm i Peter Pep-serien fik titlen ”Hurtig udrykning”, og heri forekommer skomager Snørestøvle slet ikke.

     Det skal i sandhedens og professionens interesse siges, at de to Peter Pep-tegnefilm havde flere gode kvaliteter, herunder en i det store og hele acceptabel animation, men professionelle som de samtidige tegnefilm, der blev lavet af Myller og Mik, for slet ikke at nævne Walt Disneys eller Max Fleischers tegnefilm, var de bestemt ikke. Det viste sig da også snart, at man havde overvurderet smalfilmfolkets behov og købelyst overfor tegnefilm af den karakter. Det så meget mere, som at man fortsat kunne være heldig at købe nogle af Disneys tidligste Mickey Mouse-tegnefilm, der var nedkopieret til 16mm sort-hvid film, og ganske vist uden lyd. Det kunne de fleste dog sagtens leve med, for Disney-folkenes evne til at lave en visuel handling og morsomme og crazy gags, var så stor, at ingen andre tegnefilmfolk i verden kunne konkurrere med dem.  

Et udmærket eksempel på to såkaldte nøgletegninger (key poses), i dette tilfælde tegnet af Erik Rus. Her er det Peter Pep, der tager et æg op fra reden og betragter det. – Tegning:  © 1940 Erik Rus & Teknisk Film Co. 

Udkast til scenebillede i den første ”Peter Pep”-tegnefilm. Til venstre ses skomager Snørestøvle, som slår opgivende ud med armene, fordi der ikke er arbejde for ham at lave i skomagerbutikken. Imidlertid får Peter Pep en lys idé til, hvordan han vil kunne skaffe sin ven arbejde. - Tegning: © 1940 Erik Rus & Teknisk Film Co.  

To situationer fra den første tegnefilm med ”Peter Pep og Skomager Snørestøvle” eller ”Peter Peps Attentat”. Herover ses to af de situationsbilleder, der blev brugt i forbindelse med forskellige aviser og blades omtale af filmen i december 1940. – Tegninger: © 1940 Erik Rus & Teknisk Film Co. 

På fotoet til venstre ses Børge Hamberg, idet han foregiver at instruere Finn Jensen i den position, drengen skal indtage, for at tegneren Erik Rus (fotoet til højre) kan tegne Peter Pep i de samme stillinger. Her er der igen tale om billeder til pressebrug, i dette tilfælde for Billed Bladet, som den 17. december bragte en dobbeltsidet illustreret omtale af den første tegnefilm med Peter Pep. - Fotos: © 1940 Billed Bladet. – Foroven til højre ses endnu et scenebillede til brug for forskellige aviser og ugeblades omtale af filmen. - Tegninger: © 1940 Erik Rus & Teknisk Film Co. 

Endnu et par eksempler på billeder i forbindelse med presseomtalen af Peter Pep-filmen. Man betragtede det som lidt af en sensation, at kun to mand, Erik Rus og Børge Hamberg, havde tegnet og animeret den 5-minutter lange tegnefilm. Især var man imponeret over de mange tegninger, der var medgået til at levendegøre filmens figurer, og tallet 8000 tegninger blev nævnt. Dette skal dog forstås som det totale antal tegninger, hvoraf cirka 4000 animations- og mellemtegninger og lige så mange kopier på celluloider.  Tegninger: © 1940 Erik Rus & Teknisk Film Co.

Da VEPRO lukkede …

I begyndelsen af 1942 flyttede VEPRO til en stor, smuk villa på Svanemøllevej i Hellerup. Her fortsattes produktionen, dog ikke uden stigende vanskeligheder. Man lavede ganske vist film for både tyske og danske reklamebureauer, for de sidstnævntes vedkommende drejede det sig om Gutenberghus Reklame Film, Monterossi og Bergenholtz. Men formentlig som en følge af krigen og besættelsen, var efterspørgslen og antallet af ordrer på reklametegnefilm stærkt faldende, og udsigten til lukning af firmaet truede i horisonten. Det var naturligvis et problem, ikke mindst for de mange ansatte, som kunne risikere at komme til at stå uden arbejde, hvis firmaet måtte lukke. (Note 25)

     Myller og Mik havde i øvrigt genoptaget planerne om at lave eventyrtegnefilm, og man havde i hvert fald et par projekter på bordet omkring 1941-42. Først og fremmest Perraults ”Askepot” og dernæst Grimms ”Den tapre skrædder”, det sidstnævnte eventyr havde Walt Disney dog produceret en aldeles fremragende kort tegnefilm over allerede i 1938. (Note 26) 

På dette foto fra 1942, da VEPRO var flyttet til Svanemøllevej i Hellerup, ses fra venstre tegneren og animatoren Kjeld Simonsen (Simon), cheftegner og instruktør Jørgen Myller og mellemtegner Børge Hamberg. De tre herrer er angiveligt fordybet i drøftelsen af ideer og udkast til en af de tegnefilm, VEPRO endnu producerede på det tidspunkt. – Foto:  © 1942 Det Ny Radioblad. 

     Det var i denne periode, at nogle af de unge tegnere, Børge Hamberg, Erik Rus, Bjørn Frank Jensen, Kjeld Simonsen og Erik Christensen, foruden at tegne børnebøger, illustrationer og vittighedstegninger til aviser og ugeblade, også begyndte at lave deres egne små tegnefilm, bl.a. til hjemmebiografen. På den tid fandtes der som nævnt en hel del private mennesker, som var i besiddelse af smalfilmsudstyr, herunder 16mm filmprojektorer, og man antog derfor at disse familier kunne være et oplagt marked for sådanne film.
     Hos VEPRO’s ledelse var man indforstået med, at de af tegnerne, som det lykkedes at skaffe egne tegnefilmopgaver, fik lov til at benytte firmaets faciliteter. Det forholdt sig i øvrigt sådan, at samtidigt med, at firmaet var flyttet til Svanemøllevej, havde man fået kontakt med fotografen og filmproducenten Marius Holdt, der blev lejet til at betjene det efter den tids målestok avancerede trickfilmudstyr, som var blevet installeret i villaen i Hellerup. (Note 27)

     Der blev som nævnt produceret en del reklame- og public relation-tegnefilm hos VEPRO i årene 1939-42, og ordrerne på disse kom i reglen via eller fra Københavns tre største reklamebureauer, Gutenberghus Reklame Film, Monterossi og Bergenholtz. Det tyske medicinalfirma Bayer, et underselskab af det mægtige IG Farben Industrie, bestilte således via Monterossi en tegnefilm om malariamedicinen ”Paludismo” eller ”Atebrin”, der var beregnet til visning i afrikanske og sydamerikanske lande, hvor den frygtede og ofte dødelige malaria var udbredt. (Note 28)

     Tirsdag den 21. juli 1942 kunne man i middagsavisen B.T.’s klumme ”B.T. Film”, redigeret og skrevet af Kaj Berg Madsen, under overskriften ”Tre tegnere får en chance” læse følgende:

     ”Tre unge danske tegnere vil nu få deres store chance til at vise, hvad de duer til. Filmselskabet ”Bavaria” har nemlig engageret Københavnerne Erik Rus, Børge Hamberg og Erik Christensen til at lave en helaftenstegnefilm. De har alle tre for nogen tid siden skrevet kontrakt med ”Bavaria”, og så snart ferien er overstået, rejser de til Berlin for at begynde på arbejdet.
     Endnu kan det ikke siges med sikkerhed, hvad filmen kommer til at handle om, men det er den første helaftenstegnefilm, som skal laves på et tysk filmatelier.” 

     De tre nævnte tegnere rejste kort efter til Tyskland, for at arbejde på tegnefilmproducenten Hans Held’s tegnefilmatelier hos Bavaria Film i Berlin-forstaden Potzdam. Her stødte de i øvrigt sammen med et par andre danske tegnere, nemlig Arne ”Jømme” Jørgensen og Otto Jacobsen, som også var ansat på studiet. Den såkaldte helaftensfilm – der menes en tegnefilm af almindelig spillefilmslængde – var så vidt vides ”Störenfried” (”Fredsforstyrreren”), en film for det nazistiske tyske propagandaministerium.

     En nok så interessant ting i forbindelse med VEPRO er udtalelsen om, at ”engang – når krigen er endt, og forholdene er blevet mere stabile – er det selskabets mening foruden den specielle reklametegnefilm at udvide produktionen til rigtige spillefilm. Tænk om man kunne slå Disney ud!” Ja, tænk, dengang i 1941 troede mange mennesker endnu på, at tyskerne ville vinde krigen, så forholdene igen kunne blive ”stabile”, også herhjemme og åbenbart under nazisternes overherredømme! Og tænk, om man havde kunnet få den irriterende suveræne ’tegnefilmkonge’ Disney gjort ukampdygtig, så man, dvs. tyskdominerede europæiske og herunder danske tegnefilmfolk m.fl., kunne overtage magten som lydige ’slaver’ til fordel for især Nazi-Tyskland.
     Set i bakspejlet er det dog nok så interessant, at Myller og Mik åbenbart drømte om at komme til at lave en langtegnefilm, sådan som Myller allerede havde udtalt sig om i et avisinterview i januar 1939, altså på et tidspunkt, hvor han arbejdede for Gutenberghus Reklame Film. Interessant i 1941, fordi produktionen af langtegnefilmen ”Fyrtøjet” kun lå cirka et par år ude i fremtiden, hvilket vi skal høre betydeligt mere om i afsnittet Langtegnefilmen ”FYRTØJET”: Forhistorien. (Note 29)

 © 2007 Harry Rasmussen. 

Til start: Dansk Tegnefilms Historie

Næste afsnit:

Langtegnefilmen "FYRTØJET"