DANSK TEGNEFILM 1919 - 1930

En af de herlige tegninger, Storm P. lavede som en lettere ironisk kommentar til sit arbejde med tegnefilm. Til højre ses Storm siddende på en kontorstol, der har den fordel at sædet i dette tilfælde kan gøres lavere efterhånden som stakken af papirark bliver mindre og mindre, idet animationstegningerne svæver ned foran Karl Wieghorsts hånddrevne kamera. Storm er iført de karakteristiske Sherlock Holmes-symboler: den særlige hat og piben, som han damper løs på til trods for skiltet ”Tobaksrygning forbudt”. – Tegning: © Storm P.-Museet.

Dansk tegnefilms historie begynder med de små underholdnings- og reklame­tegnefilm, som i årene 1919-25 blev tegnet af Robert Storm Petersen (1882-1949), bedst kendt under kunstnernavnet Storm P. Under omtalen af Tegnefilmens Historie i de foregående kapitler, blev der netop lagt op til en skildring af den pionerindsats indenfor dansk tegnefilm, som Storm P. tegner sig for. Når dette kapitel derfor har overskriften ”Dansk Tegnefilm 1919 – 1930”, beror det primært på, at Storm P.s samlede tegnefilmproduktion fandt sted inden for den nævnte tidsperiode.

I årene 1919 frem til omkring 1925 lavede Storm P. både korte underholdningstegne­film og reklame­tegnefilm. Tegnefilmene blev frem­stillet på et hjem­melavet, meget primi­tivt trick­bord og herunder fotograferet af den teknisk erfarne og professionelle filmfotograf Karl August Wieg­horst (18??-19??). Underholdningstegnefilmene blev produceret af Storm P.s eget selskab, mens reklametegnefilmene blev produceret af Industri­fil­men, som 1922-27 blev ledet af Sven Holm (1902-1976), den senere landskendte forfatter og radiocausør med tilnavnet Farmaceuten. (Note 1)

Robert Storm Petersen cirka 1913, da han havde skabt sin tegneserie De tre små Mænd og Nummermanden. Foto: © Storm P. Museet. Til højre Storm P. med sine De tre små Mænd, men uden Nummermanden, som først kom med i tegneserien seks uger efter dennes start den 14. marts 1913. - Tegning: © Storm P. Museet.

Robert Storm Petersen blev født den 19. september 1882 i Valby, og efter sin skolegang og konfirmation i 1896 kom han i lære i sin fars slagterbutik i København. Ved siden af tegnede og malede han, og i 1899 gik han i en sæson på teknisk skole på Frederiksberg. Han var desuden optaget af at digte og skrive historier, en metier han var begyndt på i sin skoletid og som han også fortsatte med resten af livet. (Note 2)

Som tegner, maler og forfatter var Storm P. stort set selvlært, og han fik sin debut som tegner i Dansk Slagteritidende i 1902. Men han interesserede sig også for gøgleri og skuespil, og i 1903 blev han antaget som skuespillerelev på Casino i Amaliegade. Teatrets direktør, instruktør og førsteskuespiller, som tillige var direktør for Dagmar-Teatret i Jernbanegade, var den legendariske Martinius Nielsen (1859-1928), og teatrets førstedame var hans kone, Oda Nielsen (1851-1936). Dette ægtepar var forældre til tegneren Kay Nielsen, som i slutningen af 1930’erne var ansat hos Walt Disney, sådan som beskrevet andetsteds her på hjemmesiden. (Note 3)

En anden af Storm P.s store interesser var Sherlock Holmes, og sammen med den noget ældre skuespiller og forfatter Holger Rasmussen skrev han en bog med titlen Nattens København. En roman om forbrydelse og kærlighed. En dansk Sherlock Holmes. Storm fik udbetalt 7 kr. for hvert kapitel, der blev afleveret til trykning.

Storm P. havde sammen med et par kammerater startet udgivelsen af bladet Skalk, som han var redaktør af og skrev og tegnede til. Sammen med disse kammerater stiftede han også Oncle Sam-klubben, som han var ”præsident” for. Det var interessen for de store muligheders land, Amerika, der var baggrunden for klubben. Allerede mens han var i slagterlære havde Storm P. fået trykt nogle af sine tegninger i forskellige københavnske blade og aviser, og han var tilmed blevet medarbejder ved Middagsposten. Desuden blev han tegnende medarbejder ved middagsavisen Klokken 12.

Den 12. februar 1904 udsendte dagbladet Politiken et ekstra blad, som fra 1. januar 1905 simpelthen kom til at hedde Ekstra-Bladet. Bladet blev fra starten uhyre populært i alle kredse, især fordi redaktøren, Frejlif Olsen, forstod at knytte talentfulde medarbejdere til sig. Storm P. blev også medarbejder ved avisen 1905 til 1910 og igen senere fra 1914 til 1916. Ekstra Bladet blev især kendt for sin samfundskritiske holdning, og særlig de socialt dårligt stilledes vilkår blev det en æressag for bladet at pege på og forsøge at få politikerne til at gøre noget ved. Det var derfor naturligt for en humoristisk anlagt, men samtidig også humanistisk indstillet tegner som Storm P., at lave tegninger med socialt sigte. (Note 4)

Robert Storm Petersen var et sammensat menneske, på den ene side fuld af humor og livspoesi og på den anden side af galgenhumor og dyb vemodighed. Det ses tydeligt af hans samlede produktion af tegninger og malerier. Han var livet igennem uhyre produktiv og overkom det utroligste, især som humoristisk tegner og gøgler, der var her og der og alle vegne omtrent på samme tid. Som yngre tegnede og malede Storm P. ofte motiver med livet kontra døden, social nød og uretfærdighed kontra de velstilledes luksusliv og borgerlige indolence.

Det var medens Storm P. var skuespiller ved Casino Teatret, at Ole Olsen (1863-1943) begyndte sit arbejde som filmproducent ude på Mosedalvej i Valby. Førsteinstruktøren hed Viggo Larsen (1884-1957) og filmfotografen Rasmus Bjerregaard (18??-19??). Sidstnævnte blev dog snart overført til den nyoprettede tekniske afdeling i Frihavnen, og hans arbejde som filmfotograf overtaget af Aksel Sørensen Graatkjær (1885-1969).

Førend Ole Olsen havde stiftet Nordisk Films Kompagni og etableret sig i Valby, optog man filmene på forskellige steder rundt om i byen. Det kaldes filmoptagelse on location. Man brugte altså ikke dekorationer i selskabets første film. Filmene, var primært melodramaer, som man erfaringsmæssigt vidste appellerede til et stort publikum, men lejlighedsvis optog man også eventyrfilm og farcer. Filmene havde i reglen en spilletid på ca. 6-8 minutter.

Det var dengang ikke velset blandt skuespillere at medvirke i ”filmgøglet”, der blev betragtet som underlødigt og ukulturelt. Der var dog en del skuespillere, som alligevel dristede sig til at spille med i film, ikke mindst på grund af det spændende ved jobbet, men også fordi det gav en i reglen tiltrængt ekstraskilling.

Storm P. hørte til de skuespillere, der vovede pelsen, og med vanlig ildhu kastede han sig over det nymodens fænomen filmen, som han som altid nysgerrig naturligvis allerede kendte til fra besøg i byens efterhånden mange biografer. Men der var formentlig endnu en grund til, at Nordisk Film kunne bruge Storm P., og det var hans opfindsomhed og tegne- og maletalent. Stedets første og egentlige dekorationsmaler var Robert Krause, og han fik assistance af Storm P. og Gustav Lund. Men alle medarbejdere fungerede stort set i alle de funktioner, der hørte med til en filmoptagelse dengang, herunder ikke mindst som skuespillere.

Den første film, Storm P. medvirkede i hos Nordisk Film, var ”Røverens brud”, 1907, men han har sandsynligvis også givet en hånd med ved fremstillingen af dekorationerne til filmen, hvis ellers sådanne blev brugt. Handlingen foregår dog mest on location. Storm spillede rollen som røver og cowboy.

Den næste film, Storm optrådte i, var ”Kameliadamen”, 1907, hvori han spillede rollen som Gustave. Til denne film har Storm sikkert også været dekorationsmaler sammen med Robert Krause. (Note 5)

Scenebillede fra eventyrfilmen Lykkens Kalosker, 1907. Heri medvirkede bl.a. Oda Alstrup og Gustav Lund, samt Storm P., som ses yderst til højre. – Foto: © Det danske Filmmuseum.

Men nok så interessant er det, at Storm P. medvirkede i et par af de H.C.Andersen-eventyrfilm, som Nordisk Film producerede i 1907. Det var tilfældet i Lykkens Kalosker, men hvilken rolle, han spillede heri, er det ikke lykkedes at fastslå. Men Arnold Hending betegner i øvrigt denne film som ”Verdens første H.C.Andersen-Film.”

Storm P. medvirkede også i spillefilmen ”Fyrtøjet”, 1907, som havde en spilletid på 8 minutter. Heri spillede han rollen som tjener på det værtshus, hvor soldaten logerer. Men mon ikke han også har assisteret med dekorationerne.

Storm P. medvirkede i flere andre film hos Nordisk, men holdt derefter en pause i filmarbejdet til omkring 1913, hvor han blev engageret af det nystiftede Dania Biofilm Kompagni, som forlaget Gyldendal var parthaver i. Man skulle i gang med at indspille en eventyrfilm, som var en dramatisering af H. C. Andersens eventyr ”Lille Claus og Store Claus”. Eventyret var blevet bearbejdet til film af Gyldendals daværende direktør, forfatteren Peter Nansen (1861-1918), mens instruktionen var lagt i hænderne på skuespilleren, teaterinstruktøren og forfatteren Elith Reumert (1855-1934).

Storm P. og Benjamin Christensen i en scene fra eventyrfilmen Lille Claus og Store Claus, 1913. Det er Storm P. til venstre. © Det danske Filmmuseum.

Rollerne som Lille Claus og Store Claus blev spillet af henholdsvis Henrik Malberg og Benjamin Christensen. Desuden medvirkede P. S. Andersen (degnen), Martha Hegner (degnekonen), Peter Malberg (galanen), Victor Neumann (den gamle bedstemoder), Valdemar Willumsen (en bondekone), og Storm P. (en bondedreng). (Note 6)

Men med denne film var det foreløbig slut med Storm P.s filmkarriere. Herom har han bl.a. udtalt:

”Filmede,” sagde Storm mange år efter, ”nej, vi filmede ikke, men vi lavede levende billeder. En dag fik jeg at vide, at nu skulle vi ha’e en instruktør. Så sagde jeg farvel til de fem kroner som var honoraret for at male dekorationer, slæbe kostumer i sporvogn fra Casino og spille hovedrollerne!” (Note 7)

Der er dog nok tale om overdrivelser – eller underdrivelser - i det anførte citat af Storm P., for han arbejdede faktisk under en instruktør i hver eneste af de film, han indspillede hos Nordisk og senere hos Dania Biofilm.

Det vides derimod ikke, hvem der eventuelt var instruktør, da Nordisk Films direktør, Ole Olsen (1863-1943), i 1907 forsøgte at lancere den originalt komiske Storm P. i en serie farcefilm. Under navnet Happy Bob (Bob for Ro­bert), blev der indspillet ialt 6 film i serien, begyndende med ”Happy Bob på rottejagt”. Derefter fulgte filmene, hvori man kunne opleve Happy Bob henholdsvis på keglebane, som bokser, tjener, frier og cyklist, men filmene, som desværre ikke findes be­varet, menes ikke at have været nogen publikumssucces, hvorfor serien blev opgivet. (Note 8)

Ved siden af filmarbejdet, som i virkeligheden kun spillede en mindre rolle i hans liv, var Storm stadigvæk skuespillerelev ved Casino Teatret i 1905-07 og ved Dagmar Teatret 1907-09. Samtidig var han fortsat tegner ved forskellige blade 1910-14, og optrådte desuden i kunstner-kabaretten "Edderkoppen" 1914-18. (Note 9)

Men det var først og fremmest som humoristisk tegner og forfatter, og sekundært som seriøs maler, at Robert Storm Petersen blev verdensberømt i Danmark. I 1913 skabte han sin første tegneserie, ”De tre små Mænd og Nummermanden”, der begyndte i ugebladet "Verden og Vi" den 7. marts 1913. Serien, som tidligere havde heddet ”Kan De det?”, løb i dette blad til udgangen af 1916. Sidstnævnte år begyndte formiddags­avisen B.T. at udkomme, og den altid initiativrige Storm P. knyttede straks forbindelsen til bladet. Tegneserien "De tre små Mænd og Nummermanden" optrådte dog kun lejlighedsvis i B.T.’s spalter. Serien fortsatte derimod i det svenske ugeblad Vecko-Journa­len i årene 1916-23. (Note 10)

De tre små Mænd optrådte oprindelig i tegneserien ”Kan De det?”, som billedet herover stammer fra. Men den 7. marts 1913 introducerer en frakkeklædt Storm P. de tre små spilopmagere som en selvstændig tegneserie i ugebladet Verden og Vi. – Tegning: © Storm P. Museet.

Første billede af fire. Bemærk Nummermanden og 1-tallet bag ham. Storm sidder på en café og læser avis, mens de tre små mænd muntrer sig med bl.a. at male et ansigt bag på den kraftige herre foran. Verden og Vi, nr. 21, 22. maj 1914. – Tegning: © Storm P. Museet.

De tre små Mænd og Nummermanden begyndte som nævnt som bifigurer i tegneserien "Kan De det?", men den 7. marts 1913 introducerede Storm P. dem som hovedfigurer i en ny, selvstændig tegneserie i bladet Verden og Vi. Ved samme lejlighed indførte han dog lejlighedsvis de såkaldte "talebobler" i serien, som hidtil havde været uden ord eller tekst, en egentlig "pantomimisk" tegneserie, som egnede sig fortræffeligt til det dengang stumme og derfor internationale tegne­filmmedium. Det varede dog endnu nogle år, før Storm P. overførte de tre gavtyve til filmstrimlen.

Storm P. optræder som hurtigtegner under en forestilling i Malmø i 1918. Handlingen udspiller sig omkring de tre små mænds møde med en løve (øverst). Nederst sættes løven i bur, og med få streger ændres de tre mænds ansigtsudtryk.

(Fotos: © Storm P.-Museet. Billedtekst: © Museumsdirektør Jens Bing).

Derimod optrådte han 2. juledag i Cirkus Varieté på Axeltorv som hurtigtegner med De tre små Mænd på programmet. Her var han på ’hjemmebane’ som tegner og gøgler, og nummeret begyndte med, at han tegnede på store, hvide ark papir, der var anbragt på et staffeli på scenen. Alt imens han snakkede, og snakke kunne Storm som et vandfald, og med sin meget specielle, gnækkende og joviale stemme kommenterede han sine tegninger af de tre små mænd og en løve, efterhånden som disse lynhurtigt fremstod på papiret. Det blev gjort på en sådan måde, at han med ganske få streger kunne ændre på figurernes ansigtsudtryk undervejs. I dette tilfælde ser de tre små mænd først forskrækkede på løven, men Storm ændrede hurtigt deres ængstelse til store grin, idet han først tegnede et bur udenom løven, som derved blev spærret inde, og dernæst ændrede de tre små mænds munde. (Note 11)

Da Storm P. fra 3. oktober 1915 udgav sit eget blad, "Storm", var de tre små mænd med fra begyndelsen, men nu som en fortsat tegneserie, der strakte sig over de ialt 27 numre af bladet, der udkom, før bladet gik ind. I 1917 udkom denne serie i hæfteform under titlen ”De tre små Mænd og Nummermandens arv”.

Idrætsparkens lotteri søndagen 14. juni 1914, hvor Storm P. forestod publiceringen af hovednummeret, nr. 1170, malet på hovedgevinsten, et firspand. Siddende på bagsmækken Storm P. med nevøen Svend Thaarup som nummermand, stående nedenfor fra venstre Carl og Aage Thaarup og en legekammerat som de 3 små mænd. – Foto og billedtekst: © 1980 Storm P.-Museet v/Jens Bing.

Den altid initiativrige og selvpromoverende Storm P. gjorde, hvad han kunne, for at gøre sine figurer landskendte, idet han bl.a. optrådte som såkaldt hurtigtegner med "De tre små Mænd" på forskellige varieté­er i Danmark og Sverige. Anden juledag 1913 debuterede han som nævnt med dette nummer i "Cirkus Varieté" i København. Men også på anden måde søgte Storm P. at gøre sig selv og sin serie kendt. Søndag den 14. juni 1914 havde han således påtaget sig at publicere vindernummeret i Idrætsparkens lot­teri, og til dette formål havde han ladet to af sine små nevøer og en af disses legekam­merater udklæde som de tre små mænd, mens en tredje nevø var klædt ud som nummer­manden. Siddende på bagsmækken af et hestetrukket fir­spand og med vindernumme­ret tydeligt malet på vognens sider, kom Storm P. og hans berømte figurer kørende ind på banen, til stor overraskelse og jubel for den fuldtallige tilskuerskare. (Note 12)

Storm P. var allerede blevet tegnende medarbejder ved dagbladet Berlingske Tidende i 1913 og ved bladets søndagsudgave i 1914. Derfor var det naturligt for ham at være på pletten, da Berlingske den 31. august 1916 udsendte første nummer af middagsavisen B.T. Og han benyttede selvfølgelig lejligheden til kort efter at introducere sig selv og sine De tre små Mænd og Nummermanden for læserne. Det skete i og med en tegning, som forestillede ham selv og hans daværende partnerske, Ella Dyberg Heiberg, gående på torvet i Rødby, fulgt af Nummermanden og De tre små Mænd. Tegningen var ledsaget af en munter og karakteristisk tekst af Storm P. (Kilde: ”B.T. p.t.” 50 års jubilæumsskrift for B.T., udgivet af Interessentskabet Berlingske Tidende 1966. Side 15.)

Her ses Storm P.’.s første tegning til B.T. Han har tegnet sig selv og sin daværende partner, sangerinden Ella Dyberg Heiberg, og De tre små Mænd og Nummermanden, foran rådhuset i Rødby i sommeren 1916. – Tegning:: © Storm P.-Museet.

Storm P. gjorde altså stort set alt, hvad der stod i hans magt, for at gøre sig selv og sin tegneserie berømt. Dels skulle denne jo gerne bidrage til at sikre ham nogenlunde faste indtægter, og dels vidste han, at uden publikums gunst ville hverken han eller hans tegneserie og øvrige tegninger få nogen succes. Men måske var det allerede på det tidspunkt også begyndt at dæmre for ham, at hans tegneseriefigurer og disses spilopper ville egne sig endog særdeles godt til det nymodens medium tegnefilmen, som da begyndte at vinde frem.

Der skulle dog komme til at gå endnu nogle år, før Storm P. realiserede den tanke, at overføre De tre små Mænd til tegnefilm. I mellemtiden havde der været lejlighed for ham til at se tegne­film i de københavnske biografer, for sådanne små under­holdende film indgik i reglen i de såkaldte ugerevyer eller filmjourna­ler, der tidligt hørte til biografernes faste repertoire. Det var fortrins­vis tegnefilm af amerikansk og engelsk oprindelse, idet der som tidligere omtalt allerede i de to første tiår af det 20. århundrede var opstået en betydelig tegnefilmproduktion i de to lande, og specielt i USA. (Note 13)

Især i Amerika var det almindeligt, at tegneseriefigurer også blev overført til tegnefilmmediet, som bidrog til at sprede kendskabet og populariteten af mange både dengang og senere kendte tegneserier. Særlig under Første verdenskrig steg behovet for underholdningstegnefilm, og formentlig derfor oprettede bladkongen William Randolph Hearst (1863-1951) da også i 1916 tegne­filmfirmaet International Film Service, som først og fremmest havde til formål at overføre nogle af de i øvrigt verdenskendte tegne­serier fra Hearst's aviser og blade til tegnefilm. (Note 14)

Herhjemme udkom der i forsommeren 1919 den formentlig første dansk forfattede bog om filmens historie, teknik og anvendelse, nemlig ”Filmen, dens Midler og Maal”. Den var skrevet af Peter Urban Gad (1879-1947), der i 1910 debuterede som filminstruktør med det erotiske filmmelodrama ”Af­grunden”, som han også havde skrevet manu­skriptet til. I sin historisk set værdifulde, men på mange måder forældede bog, kommer forfatteren også ind på en kort­fattet beskrivelse af datidens trickfilm, dukkefilm og tegne­film:

”Til trickfotograferingen må også henregnes de kendte og med Rette af mange beundrede, grotesk-komiske tegnefilm, som amerikanerne er mestre i.

Det er en uhørt mængde enkelte tegninger, der skal udføres for at frem­bringe en sådan film; den er som oftest 1000 fod lang, og hertil udkræves 16.000 enkelte billeder, der hvert for sig skal indeholde både kunstnerisk værd, dramatisk skildring og det nøjeste sammenhæng med det foregående og følgende for at give en så jævn bevægelse som muligt.”

Billedteksten lyder: Fremstilling af de c. 16000 tegninger, der udkræves til en almindelig komisk tegnefilm. (Se tekst). - © 1919 Urban Gad, anførte værk.

”Mesteren for en sådan film er da som oftest nødt til blot at angive bevægelsen på hvert billede og overlade sine hjælpere at udføre enkelt­hederne, idet hver af dem da arbejder med sin figur. Baggrundslandskabet er tegnet på en gennemsigtig Celluloidflade eller ad litografisk vej overført på papirarkene; skal figurerne bevæge sig bag om træstammer eller lignen­de, må man endda skride til at skære dem ud. Tegningen ligger på et staffeli, hvilende på en fra neden oplyst glasplade, således, at et nyt papir altid kan anbringes ovenpå den sidst udførte tegning, og den ønskede bevægelse i Figurerne således fortsættes ved direkte sammenligning (se illustration).

Arbejdet er uhyre i sammenligning med de korte øjeblikke, hvori en sådan film underholder publikum, men de indeholder ofte så megen ynde og humør, at de danner en velgørende kontrast til mangt et skæbnesvangert drama. - På lignende vis fremstiller man film ved hjælp af små voksfigurer, hvis lemmers stilling og udtrykket i ansigterne kan forandres for hvert billede (se illustration).” (Note 15)

Billedteksten lyder: ”Som variant for de komiske tegnefilm har man også i Amerika arbejdet med voksdukker. (Se tekst)”. - © 1919 Urban Gad, anførte værk.

Bortset fra, at der forekommer et par tekniske misforståelser i Urban Gads beskrivelse af tegnefilmprocessen, må den i det store og hele siges at være rigtig. Det er vel ikke helt utænkeligt, at den videbegærlige Storm P. kan have læst Urban Gads bog og hæftet sig ved afsnittet om trick- og tegnefilm, før han selv gik i gang med at eksperimen­tere med mediet. En kendsgerning er det i hvert fald, at Storm P. i sin dagbog for den 6. juni 1919 noterer: "Begynder i dag forberedelserne til min første tegnefilm (De tre små Mænd)".

Den 23. samme måned noterer han: "Har afleveret min film til Fotorama til fremkaldelse", men først den 4. august vender han tilbage til filmen og noterer: "Tegnefilmen var god - men havde dog enkelte mangler. Den 13. aug. rejser Willum og jeg til America." (Note 16)

Det fremgår indirekte af de anførte dagbogsnotater, at Storm P. og hans partner, pianisten Valdemar Willumsen, havde planer om en Amerika-turné med deres varieténummer "Willum and Storm Music-Comedy - Merry Makers". Amerika stod for dem begge, som for så mange andre danskere på den tid, som de store mulig­heders eventyrlige land, hvor man kunne realisere sine drømme og idéer. På grund­lag af, hvad Storm P. havde læst om Amerika og hørt af dansk-amerikanere, der var hjemme på besøg i deres gamle fædre­land, følte Storm P. sig beslægtet med den specielle blanding af crazy humor og tårevædede sentimentali­tet, der kom til udtryk i amerikanske blade og film. Derfor gjaldt det om at komme af sted snarest muligt, og Storm P. havde da også nogen tid i forvejen tegnet udkast til plakater, som skulle bruges under Amerika-turen. (Note 17)

En af de første dage i august 1919 afsejlede Storm og Willum med Amerikabåden United States fra Københavns Frihavn med kurs mod New York.. Rejsen varede i to uger, og om ankomsten har Storm bl.a. fortalt følgende på sin egen specielle måde:

”Mit koøje vendte mod kysten syd for New York, da skibet lå stille og ventede inden vi nåede indsejlingen, der bevogtedes af damen med faklen. Jeg troede, at vi var kommet til Rungsted kyst, så smukt var det syn jeg så gennem koøjet.” (Note 18)

Storm P.s anden tegnefilm: ”De tre små Mænd – Gåsetyven”, havde premiere i Palads Teatret op mod jul 1920. Ovenstående tegning, som iflg. Lars Jakobsen ikke er tegnet af Storm P., fandtes i teatrets filmprogram til den pågældende forestilling. Tegnerens navn er ikke angivet.

Direktør Jens Bing, Storm P.-Museet, har telefonisk meddelt mig, at Storm P. medbragte sin allerførste lille tegnefilm, "De tre små mænd", på den Amerika-rejse, som han havde stillet så store forhåbninger og forventninger til. Dokumentationen findes i henhold til Jens Bing i Storm P.’s dagbog fra rejsen. Men i øvrigt fremgår det tydeligt af Storms udtalelser til bl.a. pressen, at han faktisk havde drømt om at skabe sig en international karriere som bladtegner, især med tegneserier som netop "De tre små Mænd og Nummermanden". Når dette så var lykkedes, ville han og Willum søge at få engagementer med deres kombinerede tegne- og musi­k-nummer i de store varietéer og music halls. Og selvom det ikke direkte fremgår, er det vel tænkeligt, at Storm P. måske også drømte om en karriere som tegnefilmprodu­cent i Guds eget land. Når alt dette først var lykkedes, ville Willum og Storm P. med familie slå sig ned på Long Island i nærheden af New York. Men det skulle alt sammen komme til at gå helt anderledes end håbet og for­ventet.

Det viste sig nemlig meget snart, at Storm P. var inkarneret københavner og at han ikke kunne trives ret længe ad gangen uden for Sokkelund herred. Desuden var han ikke velbevandret i hverken det engelske eller amerikanske sprog, hvilket snart viste sig at være en stor hæmsko, fordi han i reglen måtte benytte sig af Willum som tolk. Det betød noget i forhold til de amerikanske medier og offent­ligheden, som selvfølgelig ville se og høre ”giraffen” selv og ikke hans stedfortræder. Derimod kunne Storm P. bedre udfolde sig, når han optrådte for dansk-amerika­nere, som jo for manges vedkommende endnu ikke havde glemt at tale og forstå det danske sprog. Denne del af Amerika-turnéen blev da også nogen­lunde vellykket, fordi der overalt, hvor Storm og Willum op­trådte, var fulde huse og dermed økonomisk succes. Derimod var det ikke altid, at det dansk-amerikanske publikum forstod at værdsætte Storm P.s særlige form for humor.

Men selv om Storm P. trods alt havde en del succes under sin og Willums turné rundt til de store amerikanske byer, så kunne han alligevel ikke i længden forlige sig med den ameri­kanske mentalitet og livsstil, da han først rigtig lærte den at kende. Den forekom ham kynisk og umenneskelig. Han blev derfor snart ked af Amerika-opholdet og længtes hjem til sit daglige, fredelige arbejde og sine kære.

Turnéen var begyndt og endte i New York, men da Storm og Willum i slutningen af oktober nåede tilbage hertil, var der imidlertid udbrudt havnestrejke. Det betød, at hjemrejsen til København blev en del forsinket. Men endelig den 6. novem­ber kunne Storm notere i dagbogen: "6. Nov. Sidste dag i New York. Imorgen Kl. 7 rejser vi til Philadelphia og så - Farvel Amerika - men ikke på gensyn." Lørdag den 9. november af­sejlede passagerskibet "Frederik den Ottende" fra Phila­delphia med København som destination.

Storm P. tilbragte ventetiden i New York i den sidste tid inden hjemrejsen, med hver dag at tilbringe nogle timer i den biograf på Broadway, der lå lige rundt om hjørnet til 47. gade, hvor han boede på Hotel St. Margaret. Hotellet, der havde flere hundrede værelser, be­boedes for det meste af artister, impresarier og mennesker af ube­stemmeligt erhverv. Det hører med til histori­en, at bi­ografen lå på 10. etage. Om disse biografture har Storm P. fortalt følgende:

”Vi er 12-14 origi­naler, der hver dag kl. 5 præcis stiger op til første forestilling. Efterhånden kender vi jo hinanden, nikker venligt goddag og veksler et par ord.” (Note 19)

Selv om Storm P. ikke direkte nævner noget herom, er det sandsynligt, at han under disse biografture må have set en hel del af tidens populære reklame- og underholdningstegnefilm, og at dette kan have været medvirkende til, at han nogle år efter hjemkomsten til København selv begyndte at lave især reklame­tegnefilm.

Men inden det var kommet så langt, kunne Storm P. omkring juletid 1920 holde premiere i Paladsteatret på den anden danske underholdningstegnefilm, "De tre små Mænd - Gåsety­ven". Med denne film hang det ifølge Niels Plaschke sådan sammen, at det efter hjemkomsten fra Amerika-turneen lykkedes for Storm P. at rejse en kapital på 10.000 kr. til etablering af egen tegnefilmproduk­tion. Det var grosserer Dethlef Jürgensen, der skød penge i Storm P.s tegnefilmvirksomhed, og til gengæld forpligtede Storm P. sig til at lave fire små underholdningstegnefilm. (Note 20)

Der er lidt uklar­hed om, hvor vidt fotografen Karl Wieghorst fotograferede Storm P.s første tegnefilm, ”Øen” (1919), men han var i hvert fald fotograf på ”Gåse­ty­ven” (1920) og på de følgende af Storm P.s underholdningstegnefilm. (Note 21)

Karl Wieg­horst havde under Første Verdens­krig været beskæftiget med at lave animationsfilm om krigs­taktik for den tyske generalstab. Han bosatte sig åbenbart derefter i Danmark, mere præcist i København, hvor han fortsatte sin karriere som filmfotograf. Kontakten mellem Storm P. og Wieghorst kom i stand gennem en stillingsannonce, som Storms selskab havde indrykket i Berlingske Tidende. De fire små underholdningstegnefilm, som de to havde forpligtet sig til at producere, med de tre små mænd i hovedrollerne, kendes under titlerne ”Gåsetyven” (1920), ”Foryngelseskuren”(1920), ”Klarinetspilleren” (1920), og ”Jernmiksturen” (1921).

Den teknik, Storm P. brugte til fremstillingen af underholdningstegnefilmene med De tre små Mænd, var hovedsagelig at tegne og animere på papir. Men til de reklametegnefilm, han producerede for Industrifilmen, benyttede han i vid udstrækning den besparende cut out- og flyttefilmteknik. Men heller ikke sin tegnefilmproduktion kunne spasmageren Storm P. lade være med at kommentere i tegninger og tekst, hvilket der findes flere herlige eksempler på, som f.eks. følgende:

”Man tager Edgar Allan Poes samlede værker og sætter sig ud på Vestre Kirkegård uden paraply. Nogle timer efter har man en humoristisk idë, og så begynder man at bære sten til pyramiden, et slid, som er blottet for alle lyspunkter.”

En af de tegninger, hvor man ser Storm P. tegne og animere til sine tegnefilm med ”De tre små Mænd”, medens fotograf Wieghorst står parat ved kameraet. – Tegning: © Storm P.-Museet.

Storm P. betegnede også arbejdet med tegnefilm som ”et slid, blottet for alle lyspunkter.” Til dagbladet Politiken siger Storm P. i 1921 bl.a.:

”Wieghorst og jeg sidder hele dagen med sorte briller bøjet over hvide ark, beskinnet af stærkt kunstigt lys, vi er ganske rolige, mumler tal til hinanden, bevæger os i de højere matematiske sfærer. Når man laver sådan en film, gælder det om at regne den ud. Ethvert overflødigt billede betyder en spildt anstrengelse og et pengetab.”

Her ses en tegnende Storm P. og hans fotograf Karl Wieghorst i færd med at optage tegnefilm på det meget primitive trickbord, som de to herrer formentlig selv har konstrueret til formålet. Bemærk påskriften: ”Do It Now”. – Foto: © Storm P. Museet.

Om Storm og Wieghorsts arbejde med tegnefilm har direktør for Storm P.-Museet, Jens Bing, bl.a. skrevet følgende:

”Over en periode af kun få år gennemløb Storm P.’s tegnefilm de teknikker, mediet rådede over på dette tidspunkt. Arbejdet med filmkameraet lå trygt i hænderne hos Wieghorst, mens Storm P. tog sig af alt tegnearbejdet. Opstillingen var lige så primitiv, som metoden var simpel. Som det fremgår af et samtidigt foto (se ill.), var kameraet monteret på et lille bord med hul i pladen til objektivet, der pegede direkte ned på billedfeltet mellem bordbenene, hvor Storm P. tog plads. Fra et besøg i atelieret oplyser en reporter, at tegningerne blev udført på papir ovenpå en glasplade belyst nedefra. Lyskilden under optagelserne var imidlertid to sæt pærer, fastgjort på stolebenene over tegningen, hvilket lader formode, at gennemlysningen havde en anden funktion.

I sin første tegnefilm med Wieghorst udførte Storm P. overvejende én tegning pr. optagelse svarende til ét billede på filmstrimmelen. Denne tidkrævende arbejdsmetode sammenholdt med det utraditionelt sore papirformat, han betjente sig af – tegninger af format 56 x 76 cm. findes bevaret – giver et indtryk af, hvor uoverskueligt vanskeligt det måtte være at fastholde kontinuiteten i en ubrudt bevægelse. En metode til at kontrollere sammenhængen i en bevægelsessekvens var at gennemlyse den netop affotograferede tegning, herefter placere et nyt ark ovenpå og kalkere den forudgående tegning med små justeringer. Løsenet er her timing: en bevægelse gjort hverken mere afsnuppet eller mere langtrukken, end illusionen lægger op til.” (Jens Bing i introduktionen ”Storm P.’s tegnefilm” til Kunstmuseet Køge Skitsesamling 1986).

Det, Jens Bing i virkeligheden påpeger vedrørende Storm P.’s arbejdsmetode i forbindelse med fremstilling af tegnefilm, er, at Storm P. faktisk tegnede og animerede på en slags vandretliggende lyspult, der jo siden meget tidligt i tegnefilmens historie var blevet et almindeligt anvendt arbejdsredskab for animatorer og mellemtegnere, dog som en skråtstillet tegnepult, sådan som tidligere beskrevet her på hjemmesiden. Den umiddelbare forskel på de sidstnævntes og Storm P.’s arbejdsmetode var især, at de lavede animationen, før den blev optaget på film, medens hans animation angiveligt blev optaget successivt undervejs, efterhånden som tegningerne blev færdige. Men ens for både Storm P. og andre animatorer var det naturligvis, at tegnefilm lavet med cut-out og flyttefilm-teknik under alle omstændigheder blev optaget direkte under kameraet. Dog gik der i reglen et arbejde forud med at tegne de figurer og dele til figurer, som skulle bruges i ’flytte-filmene’.

Isoleret tegning fra Storm P.’s første tegnefilm ”En ande-historie” fra 1920, hvor de tre små mænd er vidne til, at vagabonden bæres bort på den stjålne ands vinger. – Tegning og billedtekst: © 1986 Storm P.-Museet v/Jens Bing.

Forstudier til vagabond-klovnen i ”Klarinetspilleren” – Tegning og billedtekst: © 1986 Storm P.-Museet v/Jens Bing.

Herunder ses et par eksempler på en af de metoder, Storm P. benyttede sig af i sin blandede teknik med at fremstille sine tegnefilm:

Animationstegning af tværsnit af et etagehus med fikserede figurer. Animationen sker ved at indskyde en papirstrimmel gennem revner i papiret, hvorved bordet føres op gennem husets etager (her rekonstrueret). Tegning og billedtekst: © 1986 Storm P.-Museet v/Jens Bing.

Animationshoved, hvor overskægget kan roteres og underlæben bevæge sig gennem en åbning i ansigtet. Tegning og billedtekst: © 1986 Storm P.-Museet v/Jens Bing.

I sin introduktion til udstillingen ”Tegnefilm – fra Storm P. til Valhalla”, har museumsdirektør Jens Bing bl.a. fremført følgende interessante oplysninger og bemærkninger:

”Den 13. nov. 1920 indleveredes den første film til fremkaldelse med premiere anden juledag i Palads Teatret efter en forpremiere i Odd Fellow-Palæet i Bredgade. I annoncer har den ingen titel, men går gerne under navnet ”En ande-historie” eller ”Gåsetyven”. Heri er indvævet en række af de gags, der genfindes i Storm P.’s samtidige tegneserier af De tre små Mænd. I et interview efter forpremieren udtalte Storm P.: ”Wieghorst og jeg sidder hele dagen med sorte briller bøjet over hvide ark, beskinnet af et stærkt kunstigt lys, vi er ganske rolige, mumler stadig tal til hinanden, bevæger os i den højere matematiks sfærer. Når man laver en sådan film, gælder det om at regne den ud! Ethvert overflødigt billede betyder en spildt anstrengelse og et pengetab. Det gælder stadig om at finde den korteste vej til målet og samtidig udnytte den øjeblikkelige situation til det yderste. Jeg skriver først et udkast til filmen, men under udarbejdelsen improviserer jeg stadig, og det er disse improvisationer, der kaster humør og glans over det hele (…). På en tegnefilm må kun fremstilles situationer, som det ville være umuligt at fremstille på anden måde” (Politiken, 22. dec. 1920).

Første tegnefilm var dårligt nok færdig, førend Wieghorst og Storm P. gik i gang med den næste: ”Professor Steinachs metode” eller ”Foryngelseskuren”. En professor Steinach havde fundet et meget debatteret middel til at opnå ungdom, og herfra så Storm P. de komiske muligheder ved at vise de konsekvenser, midlet ville afstedkomme. Han synes på det tidspunkt at være blevet bevidst om det formålsløse i at gentage rammen om figurerne i tegning efter tegning for i stedet at fastlægge en fikseret ramme for hvert enkelt handlingsafsnit – ikke forskelligt fra de kulisser, han var fortrolig med at udføre til scenen. Animationen blev herefter koncentreret om figurerne, hvor Storm P. ikke synes at have gjort brug af cel-teknikken (d.v.s. tegningen udført på gennemsigtig folie til successiv bevægelse for hver optagelse). Filmen havde premiere i Palads Teatret 21. febr. 1921. Til sin dagbog betror Storm P. efter premieren: ”- den blev godt modtaget – men der mangler noget – der mangler det som amerikanerne har i deres tegnefilm – overraskelser”. Ud af denne konstatering læser man såvel, hvad Storm P. forbandt med mediet, som hvad han gerne selv ville opnå.” (© Jens Bing: ”Storm P.’s tegnefilm”. Introduktion til Kunstmuseet Køge Skitsesamlings udstilling mm. ”Tegnefilm – fra Storm P. til Valhalla” 17. okt. til 9. nov. 1986).

Scenebillede fra en af Storm P.s tegnefilm med De tre små mænd: ”Foryngelseskuren” (1921). Her synes der at være tale om, at Storm P. har anvendt cel-teknikken. - Filmbillede: © Storm P.-Museet.

Men det uhyre tidkrævende og minutiøse arbejde, som fremstillingen af bare en kortere tegnefilm, passede ikke i længden til Storm P.’s temperament og lyst til hele tiden at komme videre med andre og nye projekter. Herom har Jens Bing bl.a. følgende at berette:

”Den megen møje med at fylde tusinder af papirark med liv i en næsten slavisk gentagelse af kompositionen kunne Storm P., der hældede mod hurtigt at opnå et resultat (jfr. Indskriften: ”Do it now”, som han satte over sit tegnebord), kun beskrive som ”at bære sten til pyramiden”. Til filmenes 10-15 minutters spilletid medgik mellem 9.-10.000 billeder på en 35 mm. filmstrimmel (filmlængden for ”En ande-historie” ca. 178 m., ”Foryngelseskuren” ca. 167,5 m.). Med stor opfindsomhed fandt han metoder til at lette vejen for sig selv og alligevel opnå de eftertragtede overraskelser. Således gennemtegnede han en fastlagt ramme for handlingsforløbet og indskød figurer, monteret på papstrimmeler, gennem åbninger i papiret til successiv bevægelse (se ill.; eller han tegnede et hoved, der forblev fikseret, mens overskægget kunne roteres, og underlæben bevæges op og ned gennem en åbning i hovedet – en metode, der varsler om fordelene ved at arbejde med multiplan (se ill.). De to metoder er udtryk for hver sin løsning på tegnefilmens jagt på bevægelsens illusion: i den første bevæges figurerne som på en dukketeater-scene, idet de forbliver uændret i udtrykket; i den sidste er bevægelsen koncentreret i figuren som i en modeldukke eller sprællemand. Det er i foreningen af de to metoder, at tegnefilmens liv opstår, og det var her, at trætheden indfandt sig for Storm P., der var alene om det hele.

Foråret 1921 forsøgte Storm P. efter ”Jernmiksturen” (ca. 173 m.) at løbe fra den fjerde tegnefilm. Hans financier Dethlef Jürgensen havde da uden held forsøgt at afsætte hans film i udlandet. De udeblevne resultater affødte denne reaktion i dagbogen: ”Nej og atter nej – ikke mere lave tegnefilm”. Han havde da engageret sig i kabaret igen og ønskede at glemme tegnefilm, der til trods for pressens velvilje ikke var blevet taget for mere end børneunderholdning. Andre tog tråden op, også Storm P.’s figurer, med udløbere i reklametegnefilm, hvortil tegnefilm så tidligt havde vist sig populær – bl.a. dukke-animation af Peter og Ping fra Storm P.’s næste store tegneserie fra marts 1922.” (© Jens Bing: ”Storm P.’s tegnefilm”. Introduktion til Kunstmuseet Køge Skitsesamlings udstilling mm. ”Tegnefilm – fra Storm P. til Valhalla” 17. okt. til 9. nov. 1986).

Formentlig med Wieghorst som fotograf lavede Storm P. på et tidspunkt en lille film, der var en blanding af realfilm og tegnefilm. På filmen ser man Storm sidde ved et staffeli og tegne de tre små mænd stående i et værelse med en dør i den ene side. En efter en går de tre små mænd ud ad døren, så Storm sidder alene tilbage. Principielt og teknisk tilsvarende ’tegnefilm’ var flere år tidligere blevet lavet af udenlandske tegnefilmfolk, som f.eks. J. Stewart Blackton (1912) og Walter Lantz (1916).

Storm P. og Wieghorst begyndte også at lave reklametegnefilm, formentlig omkring 1922, da farmaceut Sven Holm havde overtaget den daglige ledelse af firmaet Industrifilmen. Reklamefilmene var i reglen bestillinger fra forskellige firmaer, som ønskede at reklamere for deres produkt. En af de disse reklametegnefilm blev lavet for taxafirmaet Ring Bilen (1924), som havde telefonnummeret 1420. Med Storm P.’s sans for spøjs humor, så man på billedet en betjent, der var i færd med at genne nogle maskerede tyveknægte ind i salatfadet, alt imens han talte antallet af disse: ”En, to, tre, fire, osv. til tolv, tretten, fjorten! Fjorten tyve!” Filmen var formentlig oprindelig stum og med såkaldte talebobler, men langt senere blev den vistnok forsynet med lyd.

Storm P. sammen med sin fotograf, Karl Wieghorst, i atelieret på fjerde sal i Bredgade 25. (Fotoet må være fra omkring 1920-24?). Bragt i Berlingske Tidende 19. maj 1956 som et af to fotos til artiklen Storm P. var manden bag verdens første tegnefilm, skrevet af Harald H. Lund..

Peter og Ping, som tegneseriens to hovedfigurer efterhånden kom til at se ud. – Tegning: © Storm P.- Museet.

Storm P. var først og fremmest meget fantasifuld i alt, hvad han producerede af både tegninger og tekster. Her ses en situation fra ”Peter og Ping og den kinesiske stok”, hvor tryllestokken bl.a. får to stole til at transportere Peter og Ping fra et sted til et andet. En gag, som tydeligvis ville være egnet for tegnefilmmediet. – Tegning: © Storm P. - Museet.

Den 8. marts 1922 introduceredes Storm P.s vel nok mest berømte og vellykkede tegneserie. Det skete i dagbladet B.T., men til at begynde med hed serien ”Peter Vimmelskafts oplevelser”, men da Ping kom med 7. november s.å. blev den omdøbt til slet og ret ”Peter og Ping”. Den 17. december s.å. fik serien også en søndagsside, nemlig på bagsiden af Søndags B.T. Her havde tegneren Herluf Jensenius i forvejen serien Marinus løbende, men han ønskede imidlertid at afslutte denne. Det skete på den måde, at Ping, som endnu ikke havde fået jaket på, pludselig sidder på rælingen af det skib, hvor bl.a. Marinus er ombord. Han fanger Ping i et fuglebur, men falder i det samme overbord med Ping lukket inde i buret, hvilket får denne til at komme med et af sine senere så berømte udbrud: ”Den er skrap!”. Marinus med Ping og bur bliver dog hurtigt halet indenbords igen, men Ping råber på hjælp, og på det sidste billede ser man Peter komme til undsætning, sejlende i en hurtigbåd. (Note 22)

Den altid myreflittige Storm P. i færd med at tegne en helside med Peter og Ping til Søndags B.T. Fotoet er udateret, men er antagelig fra omkring midten at 1930’erne. – Foto: © Storm P. Museet.

I 1925 lavede Storm og Wieghorst en reklametegnefilm for ugebladet Hjemmet, og i denne optræder både ”De tre små Mænd”, ”Knold og Tot” og ”Gyldenspjæt”. I denne såvel som i andre af sine reklamefilm gjorde Storm flittigt brug af cut out- og flyttefilmteknikken, som jo er hurtigere og billigere i anvendelse, end det er at tegne og animere på papir.

Nogle situationer fra Storm P.’s reklametegnefilm for ugebladet Hjemmet. Øverst kaptajn Vom og hans to uvorne knægte. Nederst ses en tidlig Gyldenspjæt og et par af hans kammesjukker. – Tegning: © Storm P. Museet.

Makkerparret Storm og Wieghorst lavede også en række andre reklametegnefilm, bl.a. for De Danske Spritfabrikker og likøren C.L.O.C. Men Storm P. var i stigende grad efterhånden blevet træt af det ensformige animationsarbejde, som kræves for at producere selv en kortere tegnefilm. Det betød kort og godt, at han stort set overlod arbejdet til Wieghorst.

Den 4. februar 1927 stiftedes Ping-klubben, som i 1941 kunne mønstre 81.000 medlemmer. Storm P. lavede også på et tidspunkt en reklametegnefilm for Ping-klubben.

Samtidig med, at Storm P. tegnede sine tegninger og tegneserier til aviser og blade, optrådte han om aftenen på den lille kabaret Bonbonnieren, som fandtes i Industribygningen på Rådhuspladsen. Her optrådte også en del andre scenekunstnere, som var populære på det tidspunkt. Blandt disse var Christian Arhoff (1893-1973), som sammen med Storm dannede duoen Storm og Stille, to pudsige fyre, der morede et lattermildt publikum med deres barokke indfald og store lune. (Note 23)

Storm P. og Christian Arhoff som Storm og Stille i Bonbonnieren i 1920’erne. Arhoff blev senere en meget populær filmskuespiller, hovedsagelig i komiske roller. – Foto: © Storm P. Museet.

Da tonefilmpionererne Axel Petersen og Arnold Poulsen i 1923 som resultat af flerårige eksperimenter fremstillede deres første talefilm til biografbrug, som bestod af i alt 7 oplæsnings- og sangnumre, optrådte ”Storm og Stille” heri med en vrøvledialog mellem to flyttemænd.

Storm og Stille i 1923, da de indspillede en talefilmsekvens, en vrøvledialog mellem to flyttemænd, som indgik i Petersen og Poulsens talende filmeksperiment fra samme år. – Foto: © Storm P. Museet.

Men selvom der var blevet fremstillet danske talefilm allerede 1908-09 og igen i 1914, så slog tonefilmen ikke igennem før i 1927, da Warner Bros. udsendte ”The Jazz Singer”, som havde Al Jolson i hovedrollen. Filmen blev en verdenssensation og gav blandt andet anledning til, at Walt Disney som den første tegnefilmproducent lavede en tegnefilm med lyd, nemlig ”Steamboat Willie” (1928). (Note 24)

Se "Steamboat Willie" på YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=BBgghnQF6E4

Petersen og Poulsen fortsatte imidlertid med at udvikle deres eget tonefilmsystem i årene 1923-28, og deres system blev da også installeret i enkelte danske, københavnske biografer, som Colosseum, Kino Palæet, Palads Teatret og Rialto. Fem måneder før ”Jazzsangeren” havde urpremiere i New York kunne de nævnte biografer vise Petersen og Poulsens danske tone- og talefilm. Men publikum betragtede blot tonefilmen som et kuriosum, indtil den 1. august 1929, hvor Roxy Teatret på Frederiksberg havde skandinavisk premiere på Broadway-revyen ”Fox Movietone Follies”. Den 17. august s.å. fulgte Palads Teatret op med Universals ”Show Boat” og Colosseum med Warner Bros.’ ”The Singing Fool”. På trods af at disse film var engelsksprogede og derfor med danske undertekster, bevirkede de alligevel, at publikum strømmede til biograferne og tog tonefilmen til sig som mere end et blot og bart modefænomen.

På tegnefilmområdet fik Storm P. for øvrigt snart følgeskab af en anden tegnefilmproducent. Det var kunstmaleren Alfred Georg Olsen, kendt under navnet ”Skibstrup”, der omkring 1920 begyndte at eksperimentere med at lave små tegnefilm. Den teknik, han brugte, var på daværende tidspunkt ret almindeligt anvendt, nemlig den såkaldte cut out og flyttefilmteknik. Den teknik benyttede Storm P. og andre tidlige tegnefilmproducenter sig for det meste også af i deres tegnefilm. Allerede fra begyndelsen af 1920 lavede Skibstrup små 1-minuts reklametegnefilm for produkter som f. eks. ”Kronborg Flødeis”, ”Nilfisk” og ”Good Year”. Han udvidede også sin kundekreds til at omfatte de øvrige nordiske lande. (Note 25)

Der var endnu en dansk tegner, der kastede sig over produktion af reklametegnefilm, og det var Richard Johnsen. En af disse reklamerede for Dansk Arbejde (1925). I 1928 lavede han også en lille moralsk tegnefilm med titlen ”Flyvning uden Motor”, som havde to hovedfigurer, hvoraf den ene hed ”Ole-Bims”. Figurerne var tydeligvis inspireret af tegneren Carl Røginds tegneserie ”Fyrtårnet og Bivognen’s muntre oplevelser”, der var baseret på Palladiums filmfigurer Fy og Bi. Tegneserien har dog – især efter de to figurers udseende at dømme - utvivlsomt også hentet inspiration fra den amerikanske tegneserie og tegnefilmserie Mutt and Jeff. (Note 26)

Efter at samar­bejdet med Storm P. var ophørt, formentlig omkring 1927-28, fortsatte Wieghorst med at lave animerede film under firmanavnet "Storm P.". Niels Plasch­ke mener tilmed, at det muligvis var Wieghorst, der allerede fra begyndelsen af samarbejdet med Storm, tog sig af den tidkrævende teknik med at animere cut out-figurerne, dvs. flytte de udklippede figurdele billede for billede eller eksponering for eksponering, mens Storm P. stod for filmenes design og historier­ne. Meget interessant kan samme kilde også fortælle, at andre filmfolk sandsynligvis fik tilladelse til at benytte Storm P.-figurer, hovedsagelig i reklamesammenhæng. Det menes også, at der er blevet lavet et par dukkefilm med Peter og Ping, men hvornår og af hvem, findes ikke oplyst. Derimod kan der vist næppe være tvivl om, at det var Storm selv, som lavede animationen, når figurerne skulle tegnes billede for billede i kontinuerlig bevægelse. (Note 27)

Scenebillede fra Karl Wieghorsts tegnefilm ”Den standhaftige tinsoldat”, 1930, baseret på H. C. Andersens eventyr af samme navn. – Filmbillede: © Det danske Filmmuseum og Lars Jakobsen.

Men nok så vigtigt i sammenhæng med dansk tegnefilms historie er det, at Karl Wieghorst i 1928 under overtitlen ”De levende Billedbøger” lavede tre korte tegnefilm, hver især baseret på H. C. Andersens eventyrene: ”Den grimme ælling”, ”Den lille pige med svovlstikkerne” og ”Den standhaftige tinsoldat”. En enkelt kilde hævder endvidere, at Wieghorst i 1930 lavede endnu en eventyrtegnefilm over Andersens eventyr ”Store Klaus og Lille Klaus”. (Note 28)

Herefter ser det ud til, at Wieghorst i lighed med Storm P. har opgivet at beskæftige sig mere med den tidkrævende og bekostelige tegnefilmsteknik. Han vendte sig derimod til realfilmen, og ifølge Lars Jakobsen skrev han manuskriptet til spillefilmen ”Strandvaskeren”, der dog lige så lidt som Wieghorst selv findes omtalt i Filmens Hvem Hvad Hvor – danske titler og biografier 1929 – 1967.

1930-33 var Storm P. skuespiller ved Det kgl. Teater. Fra 1916 havde han været medarbejder ved middagsavisen B.T., senere udvidet med et medarbejderskab ved Berlingske Tidende, et arbejde som i begge tilfælde fortsatte helt frem til hans død i 1949.

Storm P. medvirkede som allerede omtalt også i Petersen og Poulsens tale- og tonefilm fra 1923. Senere medvirkede han desuden i en tale-kortfilm: ”Thi kendes for ret” (1929), og i tale-spillefilmen ”Fange nr. 1” (1935), samt i Berlingske Tidendes 200-års jubilæumsfilm 1949. (Note 29)

Storm P. i rollen som fangevogter i farcefilmen ”Fange nr. 1”, 1935. Storm P. elskede simpelthen at maskere sig, når der var lejlighed til det. – Foto: © Nordisk Films Kompagni.

Verdens første tegnefilmpionér …?

Det er sandsynligvis i overensstemmelse med faktum, når en enkelt forfatter konstaterer, at Storm P. var "den første danske tegne­filmprodu­cent", men derimod ikke så lidt af en overdrivelse, når samme forfatter hævder, at Storm P. var "oven i købet den første i verden, der eksperimenterede med denne idé". (Note 30)

Det er muligt, at den ovenfor citerede forfatter kan have sin oplysning fra fru Ellen Storm Petersen, f. Jacob­sen, som i et interview med journalisten og forfatteren Harald H. Lund (1902-1982) i Berling­ske Aftenavis for lørdag den 19. maj 1956, bl.a. udtaler:

"... dog er han den første i hele filmens histo­rie, der har lavet en tegnefilm, idet der var en lille rest film tilbage på en af spolerne, på den tegnede han en urtepotte, hvor der voksede en plante op, som fik blade og tilsidst sprang ud med dejlige blomster - det var i 1907."

Selv om det ikke lyder usandsynligt, at Storm P., der i 1907 arbejdede som alt-mulig-mand for Ole Olsens Nordisk Films Kompagni, kan have tegnet den omtalte lille "tegne­film", ses denne så vidt vides ikke bevaret. Derimod er det fuldstændig ukorrekt, når fru Ellen Storm Petersen og artiklens overskrift kundgør, at "Storm P. var manden bag verdens første tegnefilm". Det ville have været rimeligere at sige, at Storm P. var en af de første i verden, der eksperimen­terede med tegnefilmmediet. Men i betragtning af, at han ikke fortsatte med at lave deciderede tegnefilm før i 1919, er det måske lidt vel meget at give ham æren af nærmest at have opfundet tegnefilmen og dens teknik. (Note 31)

Set på baggrund af, at Storm P. åbenbart – eller måske sandsynligvis - kun lavede sin lille stump tegnefilm i 1907, og formentlig derefter ikke beskæftigede sig mere med tegnefilm, før i sommeren 1919, bliver påstanden om Storm P.s indsats som tegnefilmpionér temmelig urimelig. Der var udenlandske pionerer, der lavede trick- og tegnefilm allerede fra omkring århundredeskiftet, og i årene 1907-19 blev der som allerede omtalt nærmest produceret et hav af mere eller mindre professionelle og kommercielle tegnefilm, særlig i USA, hvor stumfilmtidens tegnefilmproduktion kulminerede under Første Ver­dens­krig (1914-18). Det var som nævnt navne som Emile Cohl, John Randolph Bray, George MacManus, Earl Hurd, Raoul Barré, Otto Messmer, Frank Moser, Pat Sullivan, Walter Lantz, Bud Fischer og Paul Terry, der prægede amerikansk tegnefilmpro­duktion i de første 25 år af århundredet. (Note 32)

I det tidligere nævnte interview, fortæller fru Ellen Storm Petersen bl.a. også, at efter Danmarks befrielse i maj 1945, havde Walt Disney bud efter Storm P. Man ville gerne have ham til Amerika, med henblik på et eventuelt samarbejde, men det ville han ikke:

”Efter Besættelsen bad Disney Robert om at komme derover og drøfte mulighederne for et samarbejde, men han ville ikke, han kunne ikke li' Amerika, hvor han i sin tid havde set fattige mennesker ligge og dø i rendestenene. Han ville ikke sælge sin sjæl for penge, han kunne i det hele taget ikke underordne sig andre, dertil var han en for selvstændig personlighed. Han beundrede Walt Disneys fabelagtige dygtighed, men han kunne absolut ikke li' tendensen, til eksempel den, at dyrene altid slår hinanden. Chaplin elskede han, og filmskue­spillere som Wallace Beery og Spencer Tracy var hans favorit­ter. Hans egen tegnefilm "De tre små mænd", der blev vist i Paladsteatret i 1918, morede meget, men han blev træt af arbejdet - han tegnede med egen hånd over 18.000 tegninger - det gør jeg aldrig mere, sagde han og lagde tuschpennen.”

Bortset fra, at Storm P.s lille tegnefilm, ”De tre små Mænd", ikke så godt kan være blevet vist i Paladsteatret i 1918, eftersom filmen først blev produceret i 1919 - eller hvis der er tale om hans næste tegnefilm, "Gåsetyven", hvad der sandsynligvis er, da i 1920 - og fra, at tallet 18.000 tegninger er usandsynligt, så kan det ikke afvises, at Walt Disney i sommeren 1945 muligvis var ude efter at hverve den ganske vist da 63-årige Storm P. som en eller anden form for medarbejder. Så vidt vides foreligger der dog ingen doku­mentation for på­standen. (Note 33)

Men når man gennemser Storm P.s enormt store produktion af tegninger gennem årene, og måske særlig hans tegninger og tekster til børn, må man konstatere, at Storm P. ville have egnet sig fortræffeligt som idé- og storyman til Disney-tegnefilm eller tegnefilm i det hele taget. Lægger man dertil hans utroligt fantasifulde og morsomme tegninger med ”opfindelser” af alle mulige og umulige slags, ser man, at han også ville have været en god ’gag-man’ at have på et tegnefilmstudie.

I den forbindelse behøver man blot at gøre sig bekendt med eller tænke på eksempelvis Storm P.’s fantasifulde illustrationer til Harald H. Lunds ”Dyrenes hverdag”, 1939, som bl.a. indeholder ”Elefantens vuggevise” og ”De gamle uglers guldbryllup”. Desuden ”Æblehuset”, Storm P.’s Eventyr VI, B.T., 11. april 1926, og ”Sneglen på vandring”. Storm P.’s Eventyr VIII, B.T., 1926. Tegningerne og ideerne heri ville have været oplagte at bruge i tegnefilm. Harald H. Lund skrev for resten senere manuskripter til bl.a. reklametegnefilm, f.eks. Myller og Mik’s ”Gudernes Gris”, 1940. Se herom i næste afsnit.

En af Storm P.’s illustrationer til Harald H. Lunds ”Dyrenes hverdag”: Elefantens vuggevise. 1939.

- © Storm P.-Museet og Harald H. Lund.

”Værs’go”, sagde larven, ”lejligheden bliver for lille, når jeg får mine vinger”. (”Æblehuset”. Storm P.’s Eventyr VI, B.T., 11. april 1926). - © Storm P.-Museet.

En dag kom der nogle frøer til dammen, og de sang og spillede, og i løbet af kort tid var alle skovens beboere begyndt at deltage i aftenkoncerten. (”Sneglen på vandring”. Storm P.’s Eventyr VIII, B.T., 1926).

- © Storm P.-Museet.

En af Storm P.’s illustrationer til Harald H. Lunds ”Dyrenes hverdag”, 1939. Situationen drejer sig om ”De gamle uglers guldbryllup”. - © Storm P.-Museet og Harald H. Lund.

Storm P. om sin tegnefilmproduktion:

På spørgsmålet om, hvordan hans tegnefilm bliver til, lyder Storm P.’s galgenhumoristiske svar som følger: "Man tager Edgar Allan Poes samlede værker og sætter sig ud på Vestre Kirkegård, uden paraply. Nogle timer efter har man en humoristisk idé - den ødelægges imidlertid, når man står på sporvognens bagperron og lytter til et selskabs oprømte begravelsesherrer, der har drukket gravøl ... Efter lang hvileløs flakken har man atter en idé ..."

I henhold til Nørgaard, anførte værk, s. 135, stammer citatet fra Politiken, 1921. Citatet findes dog også i en lidt anden udformning, idet det efter ordene "en humoristisk idé", lyder sådan: "og så begynder man at bære sten til pyramiden, et slid, som er blottet for alle lyspunkter."

Teksten til disse to Storm P.- tegninger lyder: ”Man tager Edgar Allan Poes samlede værker og sætter sig ud på Vestre Kirkegård uden paraply. Nogle timer efter har man en humoristisk idë, og så begynder man at bære sten til pyramiden, et slid, som er blottet for alle lyspunkter.” - © Storm P.- Museet.

Se Storm P's tegnefilm på Storm P. museets hjemmeside:

Link til Storm P. museets hjemmeside:

http://www.stormp.dk/

Filmografi for Robert Storm Petersen (tegnefilm):

Storm P.s korte tegnefilm:

De tre små mænd/Øen (1919) Gåsetyven (1920) Klarinetspil­leren (1920) Foryngelseskuren/Professor Steinacks metode (1920) Fasteku­ren (1921) Gendarmen (1921) Jernmix­turen (1921) En dejlig drøm/­Spiritisten (1921) Peter og Ping på Café (1924) Peter og Ping på fisketur (1924) Efter hemmelig ordre (1927).

Reklametegnefilm af Storm P.:

Ping-klubben (1920) 1420 Ringbilen (1924) Ugebladet Hjemmet (1924) Mustads F Margarin (1925) Mustads Mono (1925) Hjemmet (1926)

Blanding af real- og tegnefilm:

Lyntegneren (1920) Filmen viser Storm P. siddende ved et staffeli, hvor han tegner de tre små mænd, som står i et rum med en dør til venstre. En efter en går de tre små mænd ud ad døren og efterlader Storm P. alene. - Lignende trickfilmoptagelser var år tidligere blevet lavet af tegnefilmpionérer som f.eks. Blackton, Bray, Lantz og Fleischer.

DR TV har i årenes løb med mellemrum vist nogle af Storm P.s tegnefilm. 12. sept. 1998 viste Børne 1’eren bl.a. forskellige klip fra film med og om Storm P. Herunder blev der f.eks. vist en ganske kort tegnefilm med en djævel, som med sin hale skriver navnet Storm P. Ligeledes en tegnefilm med en vagabondagtig figur, hvis næse vokser ud til en klarinet, som han giver sig til at spille på med fingrene. Desuden vistes der klip fra talefilmen med Storm og Stille, 1923, og af Storm P. i Zoo, hvor han tegner Ping efter levende model.

Litteratur vedr. Storm P.’s tegnefilmproduktion:

Poul Carit Andersen: Livet er en cirkus. Carit Andersens Forlag 1972. I sin bogs første del fortæller vennen og forlæggeren Poul Carit Andersen om Storm P. fra hans fødsel og frem til forberedelserne til hans Amerika-rejse i efteråret 1919. Det var med henblik på den forestående rejse, at Storm P. kort forud påbegyndte og færdiggjorde sin første lille tegnefilm. I anden del, Livet er en gåde, fortælles om Storm P.s hjemkomst efter den ikke særlig vellykkede Amerika-rejse og om alt det, der videre skete indtil Storm P.s død i 1949.

Jens Bing: De 3 små Mænd og Nummermanden af Storm P. Storm P.-Museet. Krohns bogtrykkeri A/S. København 1980. Heri fortæller forfatteren også om Storm P.s tegnefilm-virksomhed.

Jens Bing: ”Storm P.s tegnefilm”. Introduktion til ”Tegnefilm – fra Storm P. til Valhalla. Udstilling/ Workshop/ Filmfestival. Kunstmuseet Køge Skitsesamling. 17. oktober til 9. november 1986”.

Ib Boye: Skuespilleren Storm P. Carit Andersens Forlag 1982. Storm P.s tegnefilmproduktion omtales ganske kort – og ikke helt korrekt - side 26.

Ove Brusendorff: Filmen. Dens Navne og Historie I-III. Univer­sal-Forlaget. København 1939-42. Brusendorff nævner mærkværdigvis ikke noget om Storm P.s tegnefilmvirksomhed.

Arnold Hending: Da Isbjørnen var lille. Forlaget Urania. København 1945. Bogen omtaler kun Storm P. som filmskue­spiller og alt-mulig-mand hos Nordisk Film.

Arnold Hending: Filmens Smil. 99 Historier fra Filmens Verden. Tegninger af Robert Storm-Petersen. Gravers Andersens Forlag 1948. Bogen nævner ikke noget om Storm P.s tegne­film.

Sven Holm: Jeg blev Farmaceut. J. Frimodts Forlag 1961. Sven Holm har ikke meget at sige om Storm P.s pio­nér-virksom­hed inden for dansk tegnefilm­.

"Storm P. og Filmen" ?

Lars Jakobsen: mik – en biografi om tegneren Henning Dahl Mikkelsen. Forlaget Wisby & Wilkens 2001. Storm P. og hans tegnefilmproduktion omtales side 24-26.

Erik Nørgaard: Levende Billeder i Danmark. Fra ”Den gamle Biograf” til moderne tider … Lademanns Forlag. København 1972, s.30, 33, 66, 78, 82, 86, 109, 135, 135,

Film om Storm P.:

Arne Knudsen: Døvefilmen Højt til loftet (1964)

Per Åhlin: Tegnet TV-serie i 13 afsnit :"Storm P" (1981)

Desuden omtales Storm P. og hans tegnefilm på Niels Plaschkes hjemmeside www.plaschke.dk

Der findes endvidere en hel del filmklip med Storm P. og med hans tegnefilm, som i tidens løb har været vist i TV, men det har det været for uoverskueligt at registrere og medtage her.

Avisartikler med og om Storm P.:

Harald H. Lund: Storm P. var manden bag verdens første tegnefilm. Berlingske Tidende 19. maj 1956. Illustreret med to fotos.

Til start: Dansk Tegnefilms Historie

Næste afsnit:

"DANSK TEGNEFILM 1930-1942"