Noter til: DANSK TEGNEFILM 1919-1930

Note 1: Bjørn Rasmussen: Filmens Hvem-Hvad-Hvor, danske titler og biografier 1929-1967, s. 484. Det er ikke korrekt, når der heri nævnes, at Storm P. allerede begyndte at lave tegnefilm 1916. Det gjorde han angiveligt først i sommeren 1919, og dengang fik han sin lille film med ”De tre små mænd” fremkaldt og kopieret hos den københavnske afdeling af det århusianske firma Fotorama, som dengang lå på Amagertorv, hvor også ”Løvebiografen” havde hjemme. Senere – formentlig omkr. 1924, flyttede filialen til den nybyggede ejendom, Nygade 3, hvor senere biograferne Alexandra Teatret og endnu senere Nygade Teatret kom til at ligge. Se f.eks. Filmen i Danmark, s. 29, 61-63, 63. Se mere herom i note 16. - Sven Holm: Jeg blev farmaceut, s. 54ff. "Industrifil­men", der lå på Skt. Knudsvej 22, Frederiksberg, var en filmfabrik, hvor der dels blev produceret og dels blev fremkaldt og kopieret film. Sven Holms far, fabrikant Aage Holm, købte Industri­fil­men i 1922 og indsatte sin filmin­teresserede, ældste søn, den da kun 20-årige Sven Holm, som direktør. I hans tid specia­li­serede filmfabrikken sig i op­tagelser af fabriksfilm, reklamefilm, tegnefilm, aktuelle film og naturfilm.

Det var Storm P. og Karl Wieghorst, der stod for fremstillingen af tegnefilme­ne, men forunderligt nok omtaler Sven Holm kun denne pionér­ger­ning med disse få linjer i sin 142 sider lange bog (side 63): "Vi lavede en del reklametegnefilm for Storm Petersen, men det var for lidt til at holde den ret store stab af medarbej­dere i gang." Derudover nævnes Storm P. kun to gange i bogen, s. 61 og s. 101, men i helt anden anledning. Til gen­gæld må man sige, at der næsten ingen grænser er for, hvilken betydningsfuld rolle Sven Holm i sin egen opfattel­se har spillet i dansk films historie.

Det har tidligere været en almindelig opfattelse blandt danske tegnefilmhistorikere, at tegneren Sven Brasch (1886-1970) var den første, der eksperimenterede med tegnefilmmediet i Danmark, idet hans lille tegnefilm Meningen er god nok eller – som det er, - som det føles er lavet i 1919, men før Storm P.s første egentlige tegnefilm, De tre små mænd, som blev produceret i juni-august 1919. Brasch’s lille film består af tegnede, faste billeder, der forvandler sig, i lighed med hvad tilfældet er i Stuart Blacktons Enchanted Drawings fra 1906. Kilder: Niels Plaschke: Vidunderlige danske animationsfilm. Findes på Internetadressen www.plaschke.dk . - Lars Jakobsen: Mik – en biografi om tegneren Henning Dahl Mikkelsen. Forlaget Wisby & Wilkens 2001. Sidstnævnte forfatter, hvis bog om Mik udkom 20. april 2001, har i lighed med Niels Plaschkes hjemmeside bidraget til dansk tegnefilms historie med den overraskende oplysning, at den første tegner, der lavede professionelle reklametegnefilm i Danmark, var maleren Alfred Georg Olsen, hvis kunstnernavn var Skibstrup. Det begyndte han på i starten af 1920, altså omkring et par år før Storm P. og Industrifilmen, og han producerede i løbet af 1920’erne en række cirka ét minuts reklametegnefilm for industrivirksomheder, der havde råd til at betale for filmene. Det drejede sig om firmaer som f.eks. Kronborg Flødeis, Good Year og Nilfisk. Skibstrup var en initiativrig og driftig producent af reklametegnefilm, som også producerede reklametegnefilm til Sverige og Norge.

Der var ifølge Lars Jakobsen flere andre, ikke navngivne danske tegnere, som i 1920’erne forsøgte at slå sig igennem som producenter af reklametegnefilm, men med større eller mindre held, især på grund af filmenes svingende kvalitet.

I 1928, altså samme år som Wieghorst producerede sine eventyrtegnefilm, lavede tegneren Richard Johnsen tegnefilmen Flyvning uden Motor, som havde to hovedpersoner, hvoraf den ene hed Ole Bims, mens den anden figurs navn ikke er oplyst. De to figurer lignede til forveksling tegneseriefigurerne fra 1921: Fyrtårnet og Bivognen, som igen lånte titel fra den berømte danske filmkomikerduo af samme navn. Den blev indtil 1933 tegnet af Carl Røgind (1871-1933) og derefter videreført af tegneren Kaj Engholm (1906-1988), som senere blev bedst kendt for sin tegneserie Far til fire. Men Røginds tegneserie var i virkeligheden i nok så høj grad inspireret af den amerikanske tegneserie Mr. A. Mutt, fra 1907, som fra 1910 skiftede titel til Mutt and Jeff - på dansk Store Klaus og Lille Klaus. Serien blev tegnet af Harry Conway under kunstnernavnet Bud Fisher (1885-1954) og efter dennes død videreført af hans assistent siden 1922, Al Smith.

Samtidig med tegneserien producerede Bud Fisher også underholdningstegnefilm med Mutt and Jeff. Det var på hans initiativ, at den canadisk-amerikanske tegnefilmpionér Raoul Barré (1874-1932), sammen med en anden amerikansk tegnefilmpionér, Thomas (Tom) Bowers (1989-1946), i New York 1916 stiftede Barré-Bowers Animated Cartoon Studio, med det specifikke formål at omsætte Bud Fishers tegneserie Mutt and Jeff til tegnefilm. Bowers skrev manuskripterne til filmene, medens Barré tog sig af instruktionen af disse. Der opstod imidlertid snart uenighed mellem de to partnere, og samarbejdet kom derfor kun til at vare i cirka tre år. Begge forlod derefter firmaet, som blev overtaget og drevet videre af Bud Fisher, som ved sin overtagelse af produktionen omdøbte det til Mutt and Jeff Studio. Det viste sig dog snart, at studiet ikke kunne overkomme efterspørgslen efter Mutt and Jeff-film, og derfor måtte Fisher søge assistance hos andre tegnefilmproducenter. Først og fremmest hos Tom Bowers, der efter bruddet med Barré havde oprettet sit eget studio, og hos en tredje amerikansk tegnefilmpionér, Paul Terry (1887-1971). Produktionen af Mutt and Jeff-tegnefilm fortsatte til et godt stykke op i 1920’erne. Hos Barré-Bowers og senere hos Bud Fisher arbejdede amerikanske animatorer og instruktører som Dick Friel, Burt Gillett, Al Hurter, Dick Huemer, Isidore Klein, Ted Sears, Frank Sherman, Mannie Davis, George Stallings og Ben Harrison. Disse navne blev senere kendt som medarbejdere hos Walt Disney og/eller Max Fleischer og Famous Studios. Kilde: Maurice Horn: The Encyclopaedia of Cartoons. Chelsea House Publishers, New York, London, 1980

Note 2: Oplysningerne vedr. Storm P.s liv og karriere er hentet fra forskellige kilder, men hovedkilden har været Poul Carit Andersens to bind: Livet er en cirkus og Livet er en gåde. Carit Andersens Forlag. København 1972. Bøgerne indeholder adskillige fotos og illustrationer. Oplysninger om Storm P.’s tegnefilmkarriere er i en vis udstrækning hentet hos Direktør for Storm P.-Museet, kunsthistoriker Jens Bing, i hans introduktion ”Storm P.s tegnefilm”, gengivet i ”Tegnefilm – fra Storm P. til Valhalla. Udstilling/ Workshop/ Filmfestival. Kunstmuseet Køge Skitsesamling. 17. oktober til 9. november 1986”.

Note 3: Om skuespillerægteparret Martinius og Oda Nielsen, se f.eks. Ib Boye: Skuespilleren Storm P. Carit Andersens Forlag 1982. Og om deres søn, Kay Nielsen, se. F.eks. Clara Pontoppidan: Eet Liv – Mange Liv I-IV. Steen Hasselbalchs Forlag 1955. Første Del, III, s. 163ff. - Tredje Del, s. 37-40, 38. Mere om Kay Nielsen i anden og senere sammenhæng. I sine erindringer omtaler Clara Pontoppidan også sin tid som stumfilmstjerne, og herunder om sit møde med Storm P. Om den tid fortæller hun detaljeret i Anden Del, hvori Storm P. nævnes s. 37, 37,

Note 4: Eksempler på Storm P.s social-satiriske tegninger kan foruden på Storm P.-Museet og dettes hjemmeside, bl.a. ses i bogen ”Robert Storm Petersen. Tegninger. Malerier”. Med indledningsord af professor dr. phil. Victor Kuhr. Carit Andersens Forlag. København 1942.

Note 5: Oplysningerne vedr. Storm P.s filmkarriere er hovedsagelig hentet i det i note 1 førstnævnte værk, og i Marguerite Engberg: Dansk stumfilm I-II, samt i Arnold Hending: Filmen og H. C. Andersen. De i teksten nævnte film, som Storm P. medvirkede i, findes omtalt i Dansk stumfilm I: Røverens brud, I, s. 105, 107, 122-129, 135, 136, 155, 160, 171, 194, 197, 123, 125. Kameliadamen, I, s. 105, 129-136, 155, 171, 172, 191, 131.

Note 6: Bjørn Rasmussen: Filmens Hvem Hvad Hvor – danske titler og biografier 1929-1967, s. 484, spalte 1-2, og 182, spalte 2. H.C.Andersen-eventyrfilmene, som Storm P. medvirkede i, er – bortset fra ”Lykkens Kalosker” - omtalt i Dansk stumfilm I-II: Fyrtøjet, I, s. 135, 195, 200. Lille Claus og Store Claus, II, s. 527, 562. . I Filmen og H.C.Andersen er Lykkens Kalosker omtalt s. 9, 11, 21 Fyrtøjet, s. 11, 11-14, 13. Lille Claus og Store Claus, I, s. 17, 19, 17-22.

Note 7: Poul Carit Andersen: Livet er en cirkus. En bog om Storm P. og hans tid. Side 99. Det er for øvrigt ikke korrekt, når Carit Andersen samme sted mener at Storm spillede heksens rolle i Fyrtøjet, 1907. Det gjorde derimod Petrine Sonne. Se Arnold Hending: Filmen og H. C. Andersen, s. 14.

Note 8: Marguerite Engberg: Dansk stumfilm I, s. 193-94. Manuskriptet til Happy Bob-filmene var skrevet af Arnold Richard Nielsen.

Note 9: Fremgår bl.a. af Poul Carit Andersens i note 7 nævnte to bøger om Storm P., samt af Ib Boye: Skuespilleren Storm P. Carit Andersens Forlag 1982. Casino Teatret lå i Amaliegade og Dagmar Teatret på hjørnet af Jernbanegade og daværende Vestre Boulevard, nu H.C.Andersens Boulevard. Sidstnævnte teater blev nedrevet og en ny bygning opført under navnet Dagmarhus, hvor Dagmar Bio havde og fortsat har til huse.

Note 10: De 3 små Mænd og Nummermanden af R. .Storm P. Ved Jens Bing, Storm P.- Museet 1980, s. 3-8.

Note 11: Bing, anførte værk, s. 3-4., samt samme forfatters ”Storm P.s tegnefilm”, gengivet i ”Tegnefilm – fra Storm P. til Valhalla. Udstilling / Workshop / Filmfestival. Kunstmuseet Køge Skitsesamling. 17. oktober til 9. november 1986”. Flere af de amerikanske tegnefilmpionérer begyndte også som hurtigtegnere på varietéer og lignende steder. Det gælder således flere af de i note 13 nævnte navne.

Note 12: Bing, anførte værk, s. 3, 3. - Storm P. var elsket af stort set alle danskere i sin samtid, og ældre folk vil sikkert huske, når han under Besættelsen kunne finde på at møde op i Radiohuset i Rosenørns Alle, midt under udsendelsen af det populære program ”Weekendhytten”. Programvært var den ligeledes populære og erfarne Svend Petersen, som lød glad overrasket over den angiveligt uventede, men altid velkomne gæsts ankomst i studiet. Efter nogle indledende bemærkningen for åben mikrofon mellem vært og gæst, begyndte Storm P. i reglen på en af sine vrøvlemonologer eller fortalte om sine seneste og ofte meget morsomme oplevelser, som var en blanding af digt og virkelighed. Den elskelige Storm P. forsømte faktisk ingen oplagt lejlighed eller anledning til at bringe sig i mediernes og publikums erindring.

Note 13: I England navne som: Ernest Anson Dyer, Sid Griffiths, Dudley Buxton, George Ernest Studdy, Brian White. - I Amerika var det navne som: Winsor McCay, J. Stuart Blackton, Raoul Barré, J. R. Bray, Earl Hurd m.fl. (Omtalt i forrige afsnit: Tegnefilmens historie 1900 – 1919.)

Note 14: Hearst’s International Film Service er omtalt i forrige afsnit: Tegnefilmens historie 1900 – 1919.

Note 15: Urban Gad: ”Filmen, dens Midler og Maal”. Gyldendalske Boghandel. Kjøbenhavn og Kristiania 1919, s. 95-96.

Note 16: Poul Carit Andersen: Livet er en cirkus. En bog om Storm P. og hans tid, s. 198. - Den københavnske afdeling af Th. S. Her­mansens filmselskab og filmlaboratorium i Aarhus, "Fotora­ma", havde først til huse på Amagertorv 33, men flyttede senere til den nyopførte bygning på Nygade 3, hvor biografen Alexandra-Teatret lå i årene 1924-42. Sidst­nævnte år flyttede Alexandra over i en nybyg­ning på hjørnet af Gl. Torv og Nørregade. Bygningen i Nygade 3, hvor den tidligere Alexan­dra-biograf genåbnede 1958 under navnet Nygade Te­atret, var da købt og ejet af Preben Philipsen og Henning Karmark, som foruden biografen også havde genåbnet filmlaboratoriet på øverste etage, som filmselskabet UFA drev under Besættelsen. Men der måtte af hensyn til Hjalmar Davidsen og hans Alexandra-Teatret indtil videre ikke vises deciderede spillefilm i Nygade-biografen. Man klarede sig derfor med at vise rejsefilm med ledsagende foredrag, som i dette tilfælde faktisk blev holdt af skuespillerinden Else Jarlbak (1911-63). Men rigtig godt gik det først, da man viste den første nudist-film, som var blevet tilladt af den strenge Statens Filmcensur, som på biografgængernes vegne vogtede over, at den officielle moralkodeks ikke blev overtrådt. I øvrigt var det på det tidspunkt Danmarks store skuespillerinde Bodil Ipsen (1889-1964), der efter i nogle år at have været bevillingshaver til Odeon-biografen på Fælledvej på Nørrebro, efter dennes brand fik overført bevillingen til at gælde Nygade Teatret. Her åbnede hun biografen den 7. november 1958 med Danny Kaye-filmen ”Mig og obersten”. Bodil Ipsen drev biografen til sin død i november 1964. Kilde: Filmen i Danmark, s. 360-363, 361.

Vedr. Storm P.s første tegnefilm, som han i dagbogsnotatet omtaler som "De tre små mænd", er det muligt at der - som anført af Niels Plaschke - kan være tale om "Øen".

Note 17: Poul Carit Andersen I, s. 199, 199.

Note 18: Poul Carit Andersen I, s. 200.

Note 19: Poul Carit Andersen I, s. 209. - Hvad Storm P. ikke kunne ane eller vide var, at en dengang 18-årig ung mand, som i nogle måneder havde været frivillig ambulancechauffør for de udstationerede amerikanske soldater i Frankrig, netop på det tidspunkt var vendt hjem til Kansas City. Her var det hans planer at slå sig igennem som tegner og mere specielt som producent af tegnefilm. Den unge mands navn var Walt Disney.

Note 20: Niels Plaschke, anførte hjemmeside, se under Storm P. Lars Jakobsen, anførte værk, s. 24-26, 24, 25, 26. – Det er ikke helt korrekt, når Jens Bing, anførte værk, s. 8, mener at Storm P. først begyndte på at producere tegnefilm efter hjemkomsten fra Amerika. Formentlig med henblik på sin forestående Amerika-rejse havde Storm P. lavet sin første tegnefilm, ”De tre små Mænd – Øen”, nogle måneder før afrejsen. Dette er da også senere blevet bekræftet af Jens Bing under en telefonsamtale den 14.12.2005. Om Storm P.’s relation til Dethlef Jürgensen vil man desuden også kunne læse i Jens Bings introduktion til Kunstmuseet Køge Skitsesamlings udstilling mm. 17. okt. til 9. nov. 1986.

Note 21: Det er desværre ikke lykkedes at fremskaffe nærmere data vedrørende Karl Wieghorst, hvis nulevende familie overfor mig hævder ikke at kende til ham og hans liv og karriere. Enhver, der evt. kender til Wieghorst og hans liv og karriere, er velkomne med oplysninger til denne hjemmeside.

Note 22: Dansk Tegneserie Lexikon. Den store komiklex, s. 16-19.

Note 23: Ib Boye: Skuespilleren Storm P., s. 45ff. - Filmens Hvem – Hvad – Hvor . Danske tilter og navne 1929 – 1967, side 182, 6), 220, 221. . Filmen i Danmark, s. 35, 47, 61, 88, 99, 105, 109, 111, 124, 125, 150, 154, 269, 290.

Note 24: I Danmark var der blevet eksperimenteret med lydfilm lige siden 1908, men først omkring 1923 forsøgte ingeniørerne Axel Petersen og Arnold Poulsen sig med deres eget tonefilmsystem, og det lykkedes dem da også at finde frem til en brugbar metode. Den blev demonstreret ved en forevisning i Palads Teatret i København den 12. oktober 1923. Til lejligheden havde Petersen og Poulsen optaget syv kortere film, og blandt disse var en vrøvledialog mellem Storm-og-Stille, alias Storm P. og Christian Arhoff. Komikerparret optrådte på det tidspunkt med nummeret i ”Cabaret Bonbonnieren” i København. Petersen og Poulsen fortsatte med at forbedre deres tonefilmsystem mellem 1924-27. Kilde: Filmen i Danmark, s. 35-39, 38. – Filmens Hvem – Hvad – Hvor, 1967, s. 182-184. – Også amerikanske opfindere og ingeniører forsøgte sig med at udvikle og forbedre Edisons tonefilmsystem, og forskellige metoder blev patenteret og taget i anvendelse. Indenfor den amerikanske tegnefilmbranche havde nogle af animatorerne hos Pat Sullivan Studios allerede i 1926 eksperimenteret med at føje tale og lyd til Felix the Cat-film, men Sullivan afviste forsøgene med, at det ville fordyre produktionen. Walt Disney blev derfor den første, der indførte tonefilmen i tegnefilm, nemlig i og med Mickey Mouse-filmen Steamboat Willie (1928). Denne tekniske og på sin vis også kunstneriske landvinding og nyskabelse var utvivlsomt med til at sikre Walt Disney en førerstilling både på det hjemlige og det udenlandske marked.

Note 25: Lars Jakobsen, anførte værk, s. 27-28.

Note 26: Lars Jakobsen: Biografi om Mik, s. 28-30. – Carl Johannes Røgind (1871-1933), fik sin uddannelse ved Kunstakademiet 1897-99. Blev senere tegnelærer ved en kommuneskole på Amager. Samtidig tegnede han humoristiske og satiriske tegninger til blade som ”Puk”, ”Klods Hans” og ”Ravnen”. Siden blev han fast tilknyttet ”Familie-Journalen” især som serietegner. Det var her, han tegnede ”Fyrtaarnet og Bivognen”, som han overtog efter Georg Hansen, der dog kun tegnede serien i 1923. Røgind tegnede den i årene 1924-33. Efter hans død i 1933 blev serien videreført af tegneren Kaj Engholm helt frem til 1968. Røgind illustrerede også flere børnebøger, og i 1935 udsendtes tegneseriehæftet ”Smut og Top og Trolden Muk” med tekst af P. N. Bondesen og tegninger af Røgind. Kilder: Anders Hjorth Jørgensen, Inge og Karsten Just: Tegneseriernes Hvem – Hvad – Hvor. Politikens Forlag 1976. – Jussi H. Olsen: Dansk Tegneserie Lexikon. Det store komiklex. Forlaget Donna. København 1985. Vedr. filmkomiker-duoen Fyrtårnet og Bivognen, se Marguerite Engberg: ”FY & BI”. Gyldendal 1980, og Lars Jakobsen: ”Fyrtårnet og Bivognen – filmens helte”. Wisby & Wilkens 2002.

Note 27: Se det i note 10 nævnte værk, s. 8. Når Jens Bing heri hævder, at Storm P. først begyndte at lave tegnefilm efter hjemkomsten fra Amerika-rejsen, stemmer dette dårligt med Storm P.s dag­bogsnotater fra 6. og 23. juni, samt 4. august 1919 (se det i note 16 førstnævnte værk, s. 198). Bortset fra dagbogsno­taternes vidnesbyrd, lyder det mere sandsynligt, at Storm P. har lavet sin første tegnefilm med henblik på den fore­stående Amerika-turné. Til trods for, at Storm P. angiveligt mente, at hans lille tegnefilm havde visse mangler, er det sandsynligt at han alligevel ville vise den i filmens og tegnefilmens mekka, USA, jvf. hans dagbogsnotat af 4. aug. 1919. Dette er da også senere blevet bekræftet af Jens Bing. Se note 20.

Den Storm P.-tegnefilm, der havde premiere i Paladsteatret i december 1920, var De tre små Mænd - Gåsetyven". Vedr. Karl Wieghorst nævner Niels Plaschke, at denne har produceret i al fald tre "selvstændige" tegnefilm efter H. C. Andersens eventyr og med følgende titler: ”Den standhaftige tinsoldat” (1928) ”Den lille pige med svovl­stikkerne” (1928) ”Den grimme ælling” (1928). Niels Plaschke: Anførte sted. - Lars Jakobsen: Anførte værk, s. 24-27. Her angives rækkefølgen af filmene således: ”Den grimme ælling”, ”Den lille pige med svovlstikkerne” og ”Den standhaftige tinsoldat”. Sidstnævnte tegnefilm angives at være på 15 minutter, og s. 27 vises der et billede fra filmen. Samme forfatter angiver endnu en H. C. Andersen-tegnefilm af Wieghorst: ”Store Klaus og Lille Klaus” fra 1930. Dette år producerede Nordisk Tonefilm en dukkefilm med samme titel og emne, fotograferet af Chr. Maagaard Christensen og med eftersynkronisering af Henning O. Petersen (”Lange Lyd”). Filmen, der den 24. 8. – 8. 9.1930 blev vist i Kinografen, er på omkring 600 m 35mm, hvilket vil sige en spilletid på ca. 22 min. Men skønt Wieghorsts film angives at være produceret 1930, og derfor må være en tonefilm, er den ikke anført i Filmens Hvem Hvad Hvor – danske titler og biografier 1929 – 1967. Måske er der tale om en forveksling mellem de to film?

Note 28: Samme år præsenterede Nordisk Tonefilm i Kinografen (som i 1939 blev omdøbt til Bristol) Chr. Maagaard Christensens dukkefilm med præcis samme titel. (Eventyrets titel er jo ”Lille Claus og Store Claus”). Sidstnævnte film er nævnt i Filmens Hvem Hvad Hvor – danske titler og biografier 1929 – 1967, men hverken Wieghorst eller hans film er nævnt, heller ikke selvom præsentationsåret ifølge Lars Jakobsen er 1930.

Note 29: Storm P. medvirkede også i Berlingske Tidendes 200-års jubilæumsfilm 1949, produceret hos Nordisk Film, med manuskript af Susanne Palsbo og Instruktion af Ole Palsbo. Kilde: Bjørn Rasmussen: Filmens Hvem-Hvad-Hvor, danske titler og biografier 1929-1967, s. 17-18. – Petersen & Poulsens talefilm, nævnte værk, s. 182. ”Thi kendes for ret”, s. 187. ”Fange nr. 1”, s. 46-47. Om Storm P., s. 484, 484.

Note 30: Ib Boye, anførte værk, s.92-93. Se dog Note 1 vedr. tegneren Skibstrup, som forfatteren Lars Jakobsen mener begyndte at producere tegnefilm før Storm.

Note 31: Under overskriften Da Storm P. indførte tegnefilmen, gør forfatteren Erik Nørgaard sig også skyldig i en overdrivelse i sin ellers udmærkede bog Levende billeder i Danmark. Fra den gamle Biograf til moderne tider ... En af hans billedtekster fortæller bl.a., at "Storm P. tegnede hver enkelt af de mange tusinde tegninger i filmen. Senere blev tegnefilmpro­cessen forenklet ved trick-bord osv." Se nævnte værk, s. 135. - For det første er Storm P.s tegnefilm i vid udstrækning lavet med såkaldt cut out teknik, dvs. at figurerne eller dele af disse er skåret eller klippet ud af papir eller karton, nærmest i lighed med delene til en sprællemand. Under fotogra­feringen eller optagelsen flytter man delene, f.eks. arme, ben, hoved og krop, eksponering for eksponering eller billede for billede, evt. to eksponeringer eller billeder af hver tegning eller bevægelsesfase. Ved den senere frem­visning af filmen med normal hastighed, som dengang var på omkring 16-18 billeder/­sek., ser det ud som om figuren bevæger sig mere eller mindre livagtigt, beroende bl.a. på animatorens sans for bevægelsesanalyse og timing mm.

Personlig har jeg ikke haft lejlighed til at se en tegnefilm af Storm P., hvori der forekommer et så stort antal teg­ninger, som der er blevet nævnt. Derimod kan der meget vel være tale om flere tusinde billeder (eksponeringer) til hver film, idet f.eks. 16 bill./sek. x 60 sek. er lig med 960 billeder pr minut. Antager man, at filmen er på f.eks. 5 minutter betyder det, at den består af 4.800 billeder. En 10 minutters tegnefilm vil derfor rumme det dobbelte antal bille­der, nemlig 9.600. Det tal på over 18.000 tegninger, som Ellen Storm Petersen nævner, ville betyde, at filmen skulle have en spillelængde på knapt 19 minutter (!), hvilket er helt usandsynligt i denne sammenhæng. Men måske hentyder fru Storm P. til sin mands fire korte tegnefilm med de tre små mænd, som sammenlagt har en spilletid på omkring 20 minutter, hvilket vil sige omkring 19.200 billeder, ikke at forveksle med antal tegninger, som højst kan have været omkring det halve.

Meget apropos Storm P.s påståede indsats som verdens første tegnefilmpionér, kan henvises til FILM UV, mediepædago­gisk tidsskrift, 18.årg. nr.85-86, december 1984. Heri for­tæller Chris Brøgger i artiklen Animations­film - teknik og æste­tik (s.6-7) bl.a. følgende: "En lille anekdote, som desvær­re ikke lader sig hverken be- eller af­kræfte, hævder, at Robert Storm Petersen i årene umiddelbart efter Nordisk Films start i 1906 skabte verdens første tegne­film. Fotogra­fen A. Graatkjær fortalte for en del år siden, at Storm i en frokost­pause i studierne i Valby tegnede en blom­sterknop, som han fik Graat­kjær til at optage ét billede af, hvorefter han viskede teg­ningen ud og tegnede en ny lidt større, som også blev optaget i enkeltbillede. Og således videre, indtil knoppen var blevet en fuldt udsprungen blomst. Da filmen ikke kan spores, og da både Storm og Graatkjær for længst er døde, kan vi kun more os over historien, som i hvert fald er god." - Ja, god, men altså langt fra sand i påstanden om Storm P. som international tegnefilmpionér, sådan som påvist ovenfor. Men bemærk, at fotografen Axel Graatkjær beskriver Storm P.’s første tegnefilmforsøg som om dette blev tegnet med skrivekridt på en sort tavle, sådan som flere andre samti­dige udenlandske tegnefilmpionerer også havde gjort og gjorde. Og hypotetisk set kunne det tænkes at Storm P. allerede på det tidspunkt havde set eksempler på lignende tegnefilm i Gaumont eller Pathés filmugerevyer.

Note 32: De nævnte tegnefilmfolk er omtalt i forrige afsnit om Tegnefilmens historie 1900-1919.

Note 33: Storm P.’s tegnefilm nr. 2, ”De tre små Mænd – Gåsetyven”, blev vist i Palads Teatret ved juletid 1920. Men det har indtil videre ikke været muligt for mig at verificere, om der muligvis kan være noget rigtigt i påstanden om Walt Disneys henvendelse til Storm P. Men helt udelukke, at det kan have været tilfældet, kan man naturligvis ikke.