Noter til: DANSK TEGNEFILM 1930-1942

No

Note 1: Det er ikke lykkedes mig at fastslå, hvilket reklamebureau Jørgen Müller blev elev hos i Berlin. - Vedr. de engelske tegnefilmpionerer: Se mere herom i afsnittet TEGNEFILMENS HISTORIE 1900 – 1919.

Note 2: I marts 1983 blev den da 73-årige Jørgen Myller filmet og interviewet til portrætprogrammet Det begyndte med Storm P. Interviewer var Johan Severin. Producer Kai Thegler for Bellevue Studio, 1983. – Om Jørgen Myllers tegnefilmkarriere vil man også kunne læse på hjemmesiden www.plaschke.dk og i Lars Jakobsen: Mik – en biografi om tegneren Henning Dahl Mikkelsen. Wisby & Wilkens 2001. Side 30, 31, 91, 103, 124, 124.

Note 3: Herhjemme kunne man i 1945 opleve noget lignende i Tivoli-revyen 800 akkorder, hvor Svend Asmussen og hans orkester optrådte både live på scenen og på et filmlærred i baggrunden. Det var arrangeret sådan, at der foregik et samspil mellem personerne på scenen og de samme personer på filmlærredet. Jeg havde selv fornøjelsen af at se den vellykkede revy.

Note 4: Desværre foreligger der ikke tilgængelige oplysninger om, hvem Yvon Denise var, bortset fra det lidt, Jørgen Myller selv har fortalt om denne franskmand.

Note 5: Når Jørgen Myller siger, at Henning Dahl Mikkelsen kom fra Struer, er dette dog delvis korrekt. H. Dahl Mikkelsen var født i Skive, men familien flyttede til Struer i 1931. - Vedr. Henning Dahl Mikkelsen, se under dennes biografi og under Anker Roepstorffs biografi, begge her på hjemmesiden, samt Niels Plaschkes hjemmeside: www.plaschke.dk og Lars Jakobsen, anførte værk, s. 9-153 m.fl. Værket er rigt på illustrationer.

Note 6: Se Lars Jakobsen, anførte værk, s. 10-11, 10, 11, 17-19, 17, 19.

Note 7: Columbus-filmen ”Et bankrøveri” blev færdig i 1933 og vistes i Carlton Biografen den 11. februar 1934 som forfilm til en dokumentarfilm om øen Bali, produceret af Ingolf Boisen, Baltica Film Company. - Vedr. ”Columbus”, se Lars Jakobsen, anførte værk, s. 38-39, 38-39. - Vedr. ”Bosko”: Figuren blev formentlig designet af Hugh Harman (1903-??), og om denne kan fortælles følgende: Efter sin afgang fra High School studerede han bl.a. på Art Institute i Kansas City, Missouri. 1921 blev han ansat hos Kansas City Slide Company, som senere blev omdøbt til The Kansas City Film Ad Company, hvor hans ældre broder, Fred, tidligere havde arbejdet. Fred Harman blev mest kendt for sin western tegneserier Bronc Peeler (1935) og Red Ryder (1938; ”Sorte Maske” og ”Præriens ensomme Rytter”. Se herom i Anders Hjorth Jørgensen, Inge og Karsten Just: Tegneseriernes Hvem – Hvad – Hvor. Politikens Forlag 1976. Side 33, 34, 36, 36.) Senere blev den yngre broder, Walker, også ansat i firmaet, som producerede reklamelysbilleder og små primitive tegnefilm til biograferne. Det var i dette firma, at Hugh Harman mødte Rudolph Ising, som han siden skulle få et langt samarbejde og venskab med. Det var også her, han mødte Walt Disney og Ub Iwerks.

1921-1923 var Hugh Harman med i det team af tegnere, der hos den nyetablerede Walt Disney skabte de såkaldte ”Laugh-O-Gram-Cartoons”, små tegnefilm baseret på nogle af tidens populære melodier, som under filmenes forevisning – disse var jo stumme - blev spillet af en pianist eller et orkester, og som publikum kunne synge med på ved hjælp af de tekster, der til formålet fandtes på filmene.

I slutningen af 1923 forlod Harman, Ising og Maxwell Disney og dannede deres eget tegnefilmstudio kaldet ”Arabian Nights”, men det viste sig ikke levedygtigt længere end til 1925. De tre nævnte fik derefter atter ansættelse hos Walt Disney, som i mellemtiden var flyttet til Los Angeles, hvor han sammen med sin broder, Roy, havde dannet Disney Brothers Studio., med adresse i stueetagen i en ejendom på Kingswell Avenue.. Her fik Harman og hans kolleger job som tegnere og animatorer på tegnefilmserien Alice in Cartoon-land,der blev distribueret af Winkler Pictures gennem Universal, men de nåede dog kun at arbejde med på den sidste film i denne serie. Til gengæld var de med på opstarten af Disneys nye tegnefilmserie Oswald The Lucky Rabbit, som skulle komme til at opnå betydeligt større succes end tilfældet havde været med Alice-serien.

Som tidligere omtalt opstod der imidlertid i 1928 et kontraktligt stridsspørgsmål mellem Disney-brødrene og Oswald-filmenes distributør, Margaret Winklers ægtemand Charles Mintz, som endte med, at Disney både mistede Oswald-serien og ophavsretten til figuren. Mintz hyrede derefter Harman og Ising, som angiveligt lod sig lokke af udsigten til større gage og større indflydelse på de tegnefilm, de fik med at gøre. I første omgang fortsatte de to, og formentlig flere andre, med Oswald-serien, men ikke i mere end omkring et års tid. 1929 oprettede Harman og Ising på ny deres eget tegnefilmstudio, Harman & Ising Productions, og producerede tegnefilm for Leon Schlesinger, som var distributør for filmselskabet Warner Brothers.

For god ordens skyld skal det her indskydes, at hændelsesforløbet vedr. Winkler og Mintz ikke synes at være helt korrekt skildret af Jakob Stegelmann, anførte værk, s. 40. Jakob Stegelmann ser ud til at have overset, at Margaret Winkler blev gift med Charles Mintz under produktionen af Alice-serien.

I 1930 producerede Harman & Ising de første tegnefilm i Warner Bros.-serien Looney Tunes, og som nævnt også den allerførste tegnefilm i Bosko-serien. Året efter introducerede de også serien Merrie Melodies, som i begge tilfælde havde Leon Schlesinger som distributør. De to serier var formentlig tænkt som en pendant til Disneys berømte tegnefilmserie ”Silly Symphony”. Det var som nævnt også dette år, at Harman & Ising skabte den første tegnefilm i Bosko-serien, ”Bosko The Talk-ink Kid”. Men allerede samme år, 1931, blev serien indtil videre overladt til andre Warner-instruktører og –animatorer, især til Fritz Freleng og Robert McKimson. Det skete antagelig fordi Harman og Ising havde påtaget sig at lave ”’Mile, Darn Ya, Smile!” (1932; ”Foxys sporvogn”, A Merrie Melody).

1933 genoptog Harman og Ising selv Bosko-serien og producerede bl.a. ”Bosko’s Dizzy Date”, ”Bosko The Speed King” og ”Bosko’s Night Mare”. Men allerede samme år forlod Harman og Ising Warner Brothers og skrev i stedet kontrakt med MGM. 1934 lavede de ”Bosko’s Parlor Pranks” med flere film i serien. 1935 skabte de ”Hey Hey Fever” og mange andre tegnefilm, som indgik i deres nye serie ”Happy Harmonies”. Det var dette år, at Anson Dyer i England oprettede og blev leder af det nye tegnefilmstudio, Anglia Films, for hvilket han producerede Sam Small-filmene.

I 1938 fik Harman & Ising en speciel opgave, nemlig at producere tegnefilmen ”Merbabies” i Walt Disneys serie ”Silly Symphonies”. Samme år blev de hver for sig producere på MGM Animation Unit, og deres direkte, daglige samarbejde ophørte dermed. Hugh Harman fortsatte med tegnefilm som ”Peace on Earth”, som tilmed opnåede at blive nomineret til en Oscar. Han fortsatte desuden med Bosko-serien og tegnefilm i serien ”Happy Harmonies”.

Formentlig som en direkte følge af, at Amerika gik med i krigen efter japanernes angreb på Pearl Harbour 6. devember1941, forlod Harman samarbejdet med MGM og dannede sit eget selskab, Hugh Harman Productions, som havde til formål at producere instruktions-, undervisnings- og propagandafilm for regeringen.

Efter krigen fortsatte Harman fortrinsvis med at lave reklametegnefilm, dog uden større succes. Han forlod derefter tegnefilmbranchen og lavede i stedet annoncer og reklamer. I 1980 omtaltes han som pensionist.

Hugh Harman vil bl.a. være kendt for herlige underholdningstegnefilm, som f.eks.: Alias St. Nick (1935; ”Julemandens stedfortræder”), The Chinese Nightingale” (1935; ”Den kinesiske nattergal”), ”Little Cheeser” (1936; ”Den lille museunge”), ”The Early Bird and the Worm” (1936; ”Narret af en orm”), ”The Early Worm Gets the Bird” (1937; ”Først til mølle”), ”The Bookworm” (1939; ”Bogormen”), The Little Mole” (1941; ”Den lille muldvarp”). Preston Blair var animator på flere af disse tegnefilm.

Vedr. Rudolph Ising (f. 1903), så begyndte hans tegnefilmkarriere stort set i lighed med Hugh Harmans. Efter High School blev han ansat hos The Kansas City Film Ad Company, hvor han kom til at arbejde sammen med Hugh Harman og de øvrige ovenfor nævnte. Derefter forløb hans karriere parallelt med Harmans.

Ising vil ligeledes være kendt for en række herlige tegnefilm, dels dem han producerede i samarbejde med Harman og dels sine ’egne’ tegnefilm, som f.eks. ”The Bear That Could’nt Sleep” (1939; ”Bjørnen, der ikke kunne sove”), som havde hans egen figur Barney Bear som gennemgående hovedfigur i en serie korte tegnefilm. ”The Homeles Flea” (1940; ”Den hjemløse loppe”), ”Milky Way” (1940; ”Mælkevejen”), for hvilken han fik en Oscar. 1940 fulgte også den første MGM-tegnefilm i en serie, som snart skulle blive verdensberømt: ”Puss Gets The Boot”, idet det blev den første film i serien med Tom & Jerry. Den næste film i denne serie blev dog overtaget og instrueret af William Hanna og Joseph Barbera, som nærmest kom til at leve med denne serie stort set resten af deres liv.

I 1942 forlod Ising MGM og sluttede sig til The Hal Roach Studio, hvor han fik til opgave at lede produktionen af træningsfilm for The U.S. Air Force. Efter krigen forlod han tegnefilmbranchen og arbejdede nogle år indenfor reklamebranchen. 1980 var han i lighed med Hugh Harman pensioneret og boede i Los Angeles-området, i nærheden af sin gamle ven og kollega gennem 60 år.

Note 8: Myller og Miks påtænkte produktion af en serie underholdningstegnefilm, deriblandt ”Fyrtøjet”, findes omtalt i ”Drenge Bladet” den 7. januar 1934. Det var i øvrigt også omtalen i dette blad, der havde vakt Børge Rings interesse for selv at ville lave tegnefilm, og som førte til, at han i 1938 blev ansat som elev hos Myller, da denne arbejdede i tilslutning til Gutenberghus Reklame Film. Se mere herom i Børge Rings biografi her på hjemmesiden.

Note 9: Lars Jakobsen, anførte værk, s. 41-47, 41-47. Det er dog ikke helt korrekt opfattet, når Lars Jakobsen skriver om Myllers brev: ”Han fortalte kort, at han nu havde et nyt studie på Jermyn Street i London, lige ved siden af Picadilly Cirkus.” Det pågældende studie på Jermyn Street hed Anglia Films og tilhørte finansieren Archibald Nettlefold, og blev ledet af Anson Dyer. Det er heller ikke korrekt, at det var dette firma, Myller arbejdede for efter sin tilbagekomst til London, men derimod British Utility Films, som så vidt vides var oprettet af Sidney Griffiths og Anson Dyer. Dette har det dog indtil videre ikke været muligt at få endelig bekræftet eller afkræftet. Senere er Myller så fulgt med Griffiths over til Anson Dyers Color Cartoon Studio, Anglia Films. Men det var i henhold til fru Inge Roepstorff altså British Utility Films, Jørgen Myller i første omgang opfordrede sine to venner og medarbejdere til at komme over og arbejde hos.

Vedr. den britiske tegner, tegnefilminstruktør og -producent Ernest Anson Dyer (1876-1962), som i hvert fald fra 1935 samarbejdede med Sid Griffiths som production supervisor, så har Jørgen Myller personlig fortalt mig, at det var af sidstnævnte han faktisk lærte at lave tegnefilm, og allerede fra omkring 1928, hvor han arbejdede for Griffiths og Brian White, hvilket han bl.a. også fortæller om i "Det begyndte med Storm P."

Samarbejdet mellem Dyer, Griffiths, Myller, Mik og Roepstorff strakte sig så vidt vides fra 1935-ca 1938, men Roepstorff vendte dog hjem til København omkring april 1937.

Anson Dyer begyndte at lave tegnefilm allerede i 1914, hvor han for The British and Colonial Kinematograph Copany producerede en serie tegnefilm på 3 ”Dicky Dee’s Cartoons”, som fik premiere i hhv. oktober, november og december 1915. Dyer arbejdede derefter for The Cartoon Film Company, hvor hans tegnefilm alternerede med Dudley Buxton’s i serien ”John Bull’s Animated Scetchbook”. Dyers første film i serien havde nr. 8, og den introducerede en karikatur af George Robey, en dengang berømt Music Hall Comedian. Dyer laved ialt 8 tegnefilm i serien.

I 1917 sluttede Anson Dyer sig sammen med Dudley Buxton og Ernest H. Mills i Kine Komedy Kartoons, hvor hans første tegnefilm var ”The Kaiser’s Record”, der havde premiere i juni 1918. I perioden juni – oktober 1918 producerede Dyer ialt 10 tegnefilm. 1. Verdenskrig sluttede i november 1918 og efter krigen var det slut med tegnefilm, der kommenterede aktuelle personer og begivenheder, og Dyer begyndte derfor i stedet at lave tegnefilm for børn. Hans første serie kaldtes ”Phillip’s Philm Phables”, og i løbet af 1919 blev der produceret 3 film i denne serie.

Allerede omkring 1919-20 producerede Dyer i samarbejde med den berømte engelske filmpioner Cecil M. Hepworth (1874-1953) en serie tegnefilm med overtitlen "Cartoon Burlesques", som var parodier på nogle af Shakespeares verdensberømte skuespil. Der kendes 5 titler i serien: ”The Merchant of Venice”, ”Romeo and Juliet”, og ”Amlet”, alle produceret i 1919. Derefter fulgte i 1920: ”Othello” og ”The Taming of the Shrew”.

Det var også i 1922, at Dyer producerede tre korte tegnefilm med sin egen originale tegnefilmhelt, drengen "Bobby the Scout". Og senere lavede han f.eks. også "de korte underholdningstegnefilm ”Little Red Riding Hood" og "The Three Little Pigs", og altså flere år før Disney producerede tegnefilm med lignende titler. Imidlertid ser det ud til, at 1920’erne ikke var gunstige for engelsk tegnefilmproduktion, men i 1927 allierede Dyer sig med filmproducenten Archibald Nettlefold, for hvem han lavede sin første full-length animated feature film: ”The Story of the Flag”.

Det var også Nettlefold, der i 1935 finasierede oprettelsen af Dyers ambitiøse projekt: Color Cartoon Studio Anglia Films, hvor den erfarne Sid Griffiths blev ansat som Production Supervisor. Som animatorer ansattes danskerne Jørgen Myller, Henning Dahl Mikkelsen og Anker Roepstorff. En intensiv produktion af korte underholdningstegnefilm kunne derefter begynde, og første projekt var tegnefilmene om musketer Sam Small, hvoraf der i årene 1935-37 blev produceret i alt fald 6 film. I 1936 produceredes også den 10-minutter lange tegnefilm ”Carmen”, som er omtalt i hovedteksten, og som fik premiere samtidig med den første Sam Small-film: ”Sam and his Musket”.

Så vidt mine notater fortæller, så begyndte Dyer at lave commercials i 1937, og blandt disse var "The King with the terrible Temper", som dog skiftede titel til "The King who had terrible Hiccups". Desuden “All the Fun of the Air", og i 1938 "Red White and Blue".

Efter 2. Verdenskrigs udbrud i 1939 dannede Dyer Analysis Films med det formål at producere korte tegnefilm for The Ministry of Information, The War Office og The Air Ministry. Efter krigen, i 1946, dannede han sammen med production manager D.R.Gardiner Diagram and Technical Films, som jeg imidlertid ikke kender nærmere til, ud over at han producerede nogle korte underholdningstegnefilm for filmmagnaten J..Arthur Rank, der havde hidkaldt es-Disney director David Hand som Production Supervisor. For dette firma instruerede Dyer i 1947 to 10-minutters tegnefilm i en serie på tre. Den første hed "Squirrel War" (1947) og den anden og sidste, den 9 minutter lange "Who Robbed the Robins" (1947).

På den tid havde John Halas og Joy Batchelor et firma ved navn Apex Film, og for dem instruerede Dyer en 11-minutters tegnefilm med titlen "Fowl Play" (1950), med Harold Whittaker som animator. Halas og Batchelor havde tidligere arbejdet for Dyer, men fra og med 1950 overtog de to stort set al engelsk tegnefilmproduktion i årene efter. Efter et langt liv i tegnefilmbranchen døde Anson Dyer den 22. febr. 1962 i en alder af 86 år.

Note 10: For nærmere detaljer om Sam Small-filmene, se Niels Plaschkes hjemmeside www.plaschke.dk og Lars Jakobsen, anførte værk, s. 47, 47, 48, 49, 49.

Note 11: Fru Inge Roepstorff, enke efter Anker Roepstorff, har været så venlig at overlade mig en kopi af sin mands drejebog til ”Carmen”. Handlingen beskrives ned til omtrent de mindste detaljer, med kameravinkler osv., men om drejebogen er blevet fulgt til punkt og prikke i den færdige film, er det umuligt at afgøre, når man som jeg ikke har haft lejlighed til at se filmen.

Note 12: På min opfordring skrev Bjørn Frank Jensen omkring 1985-86 nogle notater om sit liv og sin karriere som tegner og animator, og eftersom jeg vurderer at disse notater fortæller en del om den hjemlige tegnefilmbranches situation i 1930’erne, vil jeg citere følgende: ”[…] Da jeg var omkring 14 år havde Jørgen Müller et studio i Vesterport, jeg gik op for at få hans autograf og en tegning af ”Columbus”, men mest af nysgerrighed efter at se hvordan et tegnefilmstudio så ud.

Jeg kunne ikke vente med at komme ud af skolen, og var allerede klar over at den eneste måde at komme i gang med tegnefilm på var gennem reklame. Efter min realeksamen, i sommerferien, gik jeg op til Monterossi med en stilebog jeg havde fyldt med egne ”humoristiske” annoncer, og til min store forbavselse, og imod min fars ønske, kunne jeg begynde som yngste mand på tegnestuen. Det meste biografreklame bestod af lysbilleder, indfarvet med hånden, og mine første arbejder var af den slags.

Der lå på tegnestuen masser af tegninger af en tysker ”Michaëlis”, der havde lavet film for Monterossi, næsten alle ”cut outs”, bl.a. film for Houlberg med grise, der sprang i en kødmaskine og kom ud som pølser. Michaëlis var flyttet til Sverige, og Monterossi havde lavet en aftale med Dahl Mikkelsen, der sad i London hos Müller, at Mik skulle tegne evt. films Monterossis fik ordrer på, og studiet skulle trække dem op på cels, farvelægge og optage dem. Den første film der kom, var en reklame for ”Gilders magasin” i Valby. Tegningerne kom fra London, og mit job var at trække dem op på cels og dække dem ind i gråtoner, samt at assistere ved optagelsen, der fandt sted hos Ankerstjerne på Nørrebro. Jeg husker den film ganske tydeligt, den bestod af en række ”repeats” af mennesker (bl.a. et bud på en trehjulet budcykel), der gik ind i Gilders Magasin og kom ud igen i nyt tøj. Før jeg kunne begynde at trække op, måtte jeg først vaske gamle tegninger af celluloiderne, og presse dem tørre mellem klatpapir i en presse (denne behandling var almindelig dengang, og var skyld i mange reflekser på filmene).

Der kom flere film efter denne: ”Krogs Køreskole”. Den første i farver: ”Houlbergs Pølser” med 2 grise, og senere, da Mik var kommet tilbage fra London, en film på ca. 5 minutter: ”Aladdin” med masser af annoncører, der fik reklame på filmen ved hjælp af undertitler. Tegnestuen blev på det tidspunkt udvidet med blandt andre Erik Christensen. […] (Mere citat følger senere nedenfor).

Se også mere herom nedenfor og i Bjørn Frank Jensens biografi her på hjemmesiden. - Se endvidere Lars Jakobsen, anførte værk, s. 52-53, 53, som mener at Mik kom hjem for at blive i vinteren 1937 og at ”Roepstorff haltede efter, Myller først i starten af 1938.” Som nævnt i min tekst kan det i al fald dokumenteres, at Roepstorff som den første vendte hjem i foråret 1937. Men det er derimod helt rigtigt, at Myller først kom hjem i starten af 1938, idet han som den eneste af de tre danskere blev tilbage på Anglia Films, sandsynligvis for at gøre en eller flere film færdige. Det kan dog ikke udelukkes, at også Mik igen er vendt tilbage til London for en kortere bemærkning, idet han er krediteret for et par Anglia-tegnefilm, som først havde premiere i august 1938, nemlig All the Fun of the Air og The King with the Terrible Temper. Se Niels Plaschke www.plaschke.dk

Note 13: Hos VEPRO arbejde­de Roepstorff sammen med flere af de mellem­teg­nere, der et par år efter blev animatorer på lang­tegnefilmen "Fyrtøjet". Blandt disse var Børge Hamberg, Bjørn Frank Jensen, Kjeld Simonsen (Simon), og Erik Christensen (Chris). Herom kan Bjørn Frank Jensen fortælle følgende: ”[…] Omkring ved denne tid [1938] traf jeg [overstreget: for første gang] Børge Ring. Jørgen Müller var nemlig også kommet hjem fra London og arbejdede på Gutenberghus, og Ring, der var i København for at gå på Kunsthåndværkerskolen, arbejdede hos Müller om eftermiddagen, efter skoletid. Ring søgte mig op hos Monterossi, og vi har været venner lige siden.

Ring, der havde et andet stort talent ved siden af tegning, gik over i musikken, og jeg søgte ind hos Gutenberghus, for at være assistent hos Jørgen Müller, på forskellige korte reklamefilm, bl.a. en film for Steffensens Pølser med de nordiske guder [”Gudernes Gris”]. I denne film fik jeg selv lov til at animere en lille scene.

Müller forlod Gutenberghus for sammen med Mik at sætte et nyt firma op: ”VEPRO” i Hovedvagtsgade, og Gutenberghus antog Nils Skjoldborg til at lede filmafdelingen, og jeg havde en morsom tid med ham. Han var en meget praktisk mand, og lavede både live action og tegnefilm.

Da VEPRO flyttede fra Hovedvagtsgade til Hellerup, flyttede jeg med og arbejdede sammen med Kjeld Simonsen, Børge Hamberg, Erik Christensen og Müllers gamle assistent fra London, Roepstorff, der var leder af mellemtegningsafdelingen. Han var betydeligt ældre end vi andre, og mere dreven i faget, men uden ambitioner om at animere. Nu og da hørte vi rygter om en mand, der hed Erik Rus, der var i gang med en tegnefilm med en figur, han havde kreeret, der hed ”Peter Pep”. Der var også en anden person der prøvede at gøre sig gældende, en tidligere assistent af Jørgen Müller: Richard Møller, der havde en idé om at lave en tegnefilm over ”Fyrtøjet”. Jeg husker at Ring og jeg søgte ham op for at tale med ham om projektet. Han havde et ganske kort stykke film med soldaten, der marcherede på en ”pan” [panorerende baggrund]. Det mest markante ved scenen var at soldaten blev mindre og mindre jo længere han marcherede. Ring og jeg tænkte allerede dengang på at arbejde sammen, men der kom ikke noget ud af det, da Ring tog tilbage til Fyn for at tage studentereksamen. […]”

Skal man tro Bjørn Frank, ser det ud til, at Erik Rus ikke har arbejdet hos VEPRO, og man skulle også mene, at hvis det havde været tilfældet, måtte Bjørn Frank kende til det. Imidlertid er det ikke lykkedes at få dette be- eller afkræftet, idet Erik Rus døde (i 1988), inden jeg nåede at interviewe ham, som i øvrigt led af fremskreden muskelsvind. Og Børge Hamberg døde allerede i 1970, så det har heller ikke været muligt at spørge ham, og heller ikke andre, der arbejdede på VEPRO på det tidspunkt, idet de fleste enten er anonyme i dag eller måske for længst er afgået ved døden.

Blandt VEPRO’s personale var også flere yngre damer, som siden blev optrækkere og farvelæggere på "Fyrtøjet", f.eks. Henny Hynne, Esther Ander­sen, Karen Bech, Grethe Wrangel, Jenny Holmqvist og Else Emmertsen. De to sidst­nævnte blev for førstnævntes vedkommende leder af optræks- og farvelægningsafdelingen hos Dansk Farve- og Tegne­film A/S fra omkring starten af 1943 til 1944, medens sidstnævnte overtog hendes stilling i 1944, hvor optræks- og farvelægningsafdelingen var blevet flyttet til lokaler, først på Strandboulevarden på Østerbro, senere i Stengade på Nørrebro, og sluttelig på Vesterbrogade på Vesterbro.

Note 14: Se evt. herom i Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen 1-2. Udgiverselskab for Danmarks nyere historie. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1984. Det skal bemærkes, at det danske politikorps var ude af funktion fra 19. september 1944 til 13. maj 1945, idet tyskerne den førstnævnte dato havde arresteret de fleste af korpsets medlemmer og ført disse til kz-lejre i Tyskland. Se evt. herom i Jørgen H. Barfod: Helvede har mange navne. Frihedsmuseets Venners Forlags Fond 1994.

Note 15: Der hersker nogen usikkerhed omkring, dels hvornår VEPRO flyttede til Hellerup, og dels hvornår firmaet lukkede ned. I henhold til fru Roepstorff flyttede VEPRO fra Hovedvagtsgade til Svanemøllevej ved årsskiftet 1941/42. Fru Roepstorff var på det tidspunkt forlovet med sin senere mand, Anker Roepstorff. Parret blev gift den 16. april 1942, altså ca. 5 mdr. før VEPRO lukkede. Karen Egesholm, som selv arbejdede på VEPRO, kan supplere med at fortælle følgende: ”[…] Jeg arbejdede hos ”Vepro” fra sept. 1941 – sept. 1942 i en stor hvid villa på Svanemøllevej. Jeg var 14 år og det var mit første job. På det tidspunkt må der allerede have været mangel på materialer, for jeg blev sat til at vaske celluloider fri for farve og tusch, det foregik i et stort badekar med løvefødder. På celluloiderne var der reklamer for bl.a. Aspirin; når de var rene blev de hængt til tørre. Senere kunne jeg sætte mig ind på tegnestuen, hvor der blev trukket op og farvelagt. Her blev celluloiderne pudset og poleret så der ikke var en plet tilbage.

Direktricen var Else Emmertsen. Da jeg klagede over det kedelige arbejde, kom jeg til at farvelægge den halve dag. Hvor mange piger der var, husker jeg ikke, men navne som: Henny Hynne, Birgit Wendelin, Hjørdis Høegh-Nissen, Gunvor Voss, Ingibjørg Einarsson, Grethe Wrangel, Tove Møller, Esther Andersen, Karen Hjerrild, Lizzi Svoboda, Betty Köser, Vera Elisiussen, er jeg sikker på arbejdede der. Kun Henny Hynne, Esther Andersen og Karen Hjerrild mødte jeg igen hos ”Dansk Farve- og Tegnefilm.” Vi piger sad på første sal i et stort lyst lokale. Tegnerne befandt sig i stuen. Her husker jeg Bjørn Frank Jensen, Chris, Roepstorff ig Jørgen Müller. Det var en af isvinterne og det hændte der ikke var varme i huset, når vi mødte om morgenen, så blev alle sendt hjem igen.

Direktøren Jørgen Stengel var tysker og han var indkaldt og blev udstationeret i Italien. Han kom hjem på orlov og besøgte firmaet i uniform. Vi var jo ikke glade for ”de grønne”, men han samlede os på sit kontor og fortalte om sine oplevelser i Italien. Han og hans kone var flinke mennesker. Jeg ved ikke hvad der blev af dem siden hen.

Der var en hyggelig tone og stemning i huset. På 1.ste sal, hvor vi sad, var der en stor altan udenfor. Her sad vi med vore madpakker, når vejret var godt. Jeg mener at vi sluttede helt i sept. 1942. […]”

Om VEPRO’s start og videre forløb, se Lars Jakobsen, anførte værk, s. 90-99, 90, 91, 92, 93,94, 95, 96, 97, 98, 99. - Reklametegnefilmen ”Gudernes gris” vises i portrætfilmen ”Det begyndte med Storm P.” Filmen, tegneserien og julehæftet omtales hos Lars Jakobsen, anførte værk, s. 57, 57, 104, 104, 105.

Note 16: Lars Jakobsen, anførte værk, s. 52-53, 121-122, 121, 122. Den senere Oscar-vinder for tegnefilmen Anna & Bella, Børge Ring, var i 1938 elev hos Jørgen Myller på Gutenberghus. Herom fortæller Ring samme sted, s. 60-61, 60, 61. Børge Ring fik oven i købet lov til at animere en figur, en kulafbærer, i reklametegnefilmen ”Mød kulden med varme”, som han var medarbejder på i 1938. Den kan derfor ikke være fra 1943-45. - Det er i øvrigt heller ikke helt korrekt, når Lars Jakobsen, anførte værk, s. 94-95, efterlader det indtryk, at reklametegnefilmen ”Røveren Barbarossi” er produceret i VEPRO-tiden. Filmen blev derimod produceret omkr. 1944-45 af det nystartede reklamebureau illustra på Gl. Torv i København. Animator på filmen var ganske rigtigt Chris, som på det tidspunkt arbejdede freelance. – Under overskriften ”En dansk Tegnefilm bliver til”, skrevet af Hartvig Andersen, omtales VEPRO i en illustreret artikel i ”Mandens Blad” for februar 1941, dog uden at selve firmanavnet bliver nævnt. – I Jakob Stegelmanns bog ”Tegnefilmens historie” gengives under overskriften ”Det danske Tegnefilms-Hollywood” en illustreret artikel, som angiveligt skulle stamme fra tidsskriftet ”Fritiden” nr. 10, 1943. VEPRO nævnes direkte deri, men problemet med artiklen er, at VEPRO faktisk ophørte med at eksistere i september 1942! Men måske kan der være tale om en fejldatering af artiklen i Stegelmanns bog?

Note 17: Herhjemme var Ferd’nand-tegneserien helt fra begyndelsen blevet distribueret af Hjalmar Carlsens og senere Per Carlsens Presse- og Illustrations Bureau (P.I.B.). Se Lars Jakobsen, anførte værk, s. 54-88, 54, 55, 56, 61, 62, 63-81, 82, 83-89. På Ferd’nand-serien fik Mik assistance af bl.a. Kaj Pindal, Ib Steinaa og Helge Hau. Ib Steinaa overtog en overgang serien fra den altid travle Mik. Samme sted, s. 141, 141.

Note 18: Se Lars Jakobsen, anførte værk, s. 106, 106, 113-116, 139. På denne serie fik Mik en kort overgang assistance af tegneren Chris, men det blev mere permanent tegneren Helge Hau, som tilmed en overgang helt overtog serien fra den travle Mik.

Note 19: Se Lars Jakobsen, anførte værk, s. 107, 107, 108, 109, 139. – Under sit borgerlige navn Ib Jensen tegnede Ib Steinaa en overgang Mik’s serie ”Lise og Lasse”.

Note 20: Se Lars Jakobsen, anførte værk, s. 117, 117. Tegneren og animatoren Ib Steinaa var Mik’s assistent på tegnefilmindslaget.

Note 21: Se Lars Jakobsen, anførte værk, s. 117-120, 118, 119, 120. Anker Roepstorff havde antagelig fået ideen til ”Ferd’nand på fisketur” ved at se Disney-tegnefilmen Goofy and Wilbur (1939; ”Fedtmule på fisketur”). Det fremgår ikke, hvem der skrev drejebogen til ”Ferd’nand på bjørnejagt”. – Under overskriften ”4500 Tegninger paa to Maaneder” forkynder B.T. i oktober 1944: ”Den første danske Tegne-tonefilm er snart færdig, og den spiller i fem Minutter.”. Desuden er Mik interviewet i artiklen, som er illustreret med et portræt af Mik og af et scenebillede fra ”Ferd’nand” på fisketur”. Den 11. nov. 1944 er filmen omtalt og Mik interviewet om den i Berlingske Aftenavis. Artiklen er illustreret med et foto af Mik siddende ved lyspulten. (Se foto ovenfor).

Apropos produktionen af ”Ferd’nand på fisketur”, så erindrer jeg, at Helge Hau dengang boede i en atelierlejlighed på Halls Allé på Frederiksberg. I lighed med mig selv arbejdede han også på langtegnefilmen ”Fyrtøjet”, jeg som fastansat og Hau som freelance. Derfor arbejdede han lejlighedsvis også for Mik, og i dette tilfælde lavede han ren- og mellemtegninger på ”Ferd’nand på fisketur”, ligesom han stillede sit store atelier til rådighed for det optræks- og malearbejde, som Mona Irlind og Karen Bech lavede i deres fritid. Begge de unge damer var til daglig medarbejdere på ”Fyrtøjet”. En formiddag hen på efteråret 1944, da jeg aflagde et besøg hos Hau i hans atelier, havde han og de nævnte damer arbejdet til langt ud på natten, fordi det hastede med at få gjort Ferd’nand-filmen færdig. Det var en noget klatøjet Hau, der modtog mig venligt, men som forståeligt nok ikke havde særlig lyst til at snakke. Idet han gik hen imod en seng i baggrunden, sagde han undskyldende: ”Jeg bli’r desværre nødt til at lægge mig! Men kig dig omkring. Det er nok noget der kan interessere dig!” Og mon ikke det var! Overalt i atelieret, hvor der var tegneborde, hylder og ledige flader, lå nymalede cels til tørre. Nysgerrig, som jeg var og er, gav jeg mig især til at studere Mik’s nøgletegninger, og til min overraskelse lagde jeg mærke til, at disse var tegnet med ret kraftige streger med tryk på i buerne. Men særligt slog det mig, at Mik ikke havde keret sig om at ’lukke’ stregerne, sådan som vi normalt gjorde i nøgletegningerne til ”Fyrtøjet”. Det sidstnævnte blev gjort af hensyn til optrækket og især farvelægningen. Dengang kunne jeg ikke rigtig fatte, at man naturligvis lige så godt kan ’lukke’ stregerne ved hjælp af farvelægning.

Note 22: De fire reklametegnefilm for Cloëtta Mjölkchoklad kan ses i portrætprogrammet om Jørgen Myller: ”Det begyndte med Storm P.”. – Se også Lars Jakobsen, anførte værk, s. 123-124, 122, 123.

Note 23: Den danskfødte skuespillerinde Aase Madsen (f. 1916-) skabte sig under navnene Osa Massen og Stefanie Paull en ganske pæn karriere i Hollywood. Forinden havde hun medvirket i et par danske spillefilm: Bag Københavns kulisser og Kidnapped, begge fra 1935. Hendes første amerikanske film var Bange for kærlighed (1939). –Om Mik og hans tilværelse og karriere i Californien, og om hans forsøg på at genoplive Ferd’nand som tegnefilm, vil man kunne læse detaljeret i Lars Jakobsens bog ”Mik – en biografi om tegneren Henning Dahl Mikkelsen”, side 139-165, som tilmed er righoldigt illustreret. Om Mik’s seneste Ferd’nand-tegnefilm fra slutningen af 1970’erne, se samme sted, s. 160, 161, 161. - Om Mik’s ankomst til Amerika i 1948 – ikke i 1946, hvor han i oktober-november kun var på et tre måneders besøg - vil man bl.a. også kunne læse detaljeret i Anker Roepstorffs biografi her på hjemmesiden. Se herunder især Mik’s brev af 28. august 1948 til vennerne Inge og Anker Roepstorff. – Hanna & Barbera producerede på det tidspunkt fortsat den verdenskendte og uhyre populære MGM-tegnefilmserie Tom & Jerry, som Rudolph Ising havde startet op allerede i 1939 under titlen Puss Get’s the Boot. William Hanna og Joseph Barbera overtog derefter serien og førte den videre helt op til slutningen af 1950’erne, hvor Gene Deitch og senere Chuck Jones tog sig af den.

I et udklip fra en udateret artikel med overskriften "Walt Disney engagerer dansk Tegner", skrevet af "Maurice", men som formentlig er fra B.T. omkring 1948, står der følgende (i uddrag): at Mik "efter krigen rejste til Amerika, hvor han ganske naturligt søgte Hollywood; for kort tid siden var han hjemme på et kort besøg, og er nu rejst tilbage for at tiltræde et engagement som Walt Disneys medarbejder. Det skulle ikke forbavse, om Ferdinand en skønne dag dukker op i en Disney-film!" – Men som sagt har det ikke kunnet bekræftes eller dokumenteres, at Mik nogensinde kom til at arbejde for Walt Disney. Så indtil videre må vi tro, at det ikke har været tilfældet.

Note 24: Om Eric Dahl Mikkelsen, se Lars Jakobsen, anførte værk, s. 161-164, 161, 162, 163, 164.

Note 25: Lars Jakobsen, anførte værk, s. 90, synes at antyde at det var i Mik’s villa, at VEPRO fik lokaler, da firmaet i begyndelsen af 1942 flyttede fra Hovedvagtsgade og fik adresse på Svanemøllevej i Hellerup. Dette har imidlertid ikke kunnet bekræftes af fru Inge Roepstorff, som mener det ikke har noget på sig. Hende og hendes mand var private venner af Mik og hans daværende kone, Greta, og vidste derfor, hvor parret boede, og det var ikke i den pågældende villa, men derimod på Hellerupvej. I henhold til fru Inge Roepstorff bidrog det til lukningen af VEPRO, at firmaets tyske direktør, Jürgen Stengel, i efteråret 1942 var blevet indkaldt til militærtjeneste på Østfronten. Ifølge hende overlevede han dog og besøgte ved et par senere tilfælde hende og hendes mand i deres private hjem. Fru Irmgard Stengel var derimod vendt hjem til Tyskland, da VEPRO lukkede.

Note 26: I Filmens Hvem Hvad Hvor – danske titler og biografier 1929 –1967, s. 136 og 397, er VEPRO og Jørgen Myller, og samme værk, s. 256, også Henning Dahl Mikkelsen krediteret for en kort tegnefilm med titlen ”Den tapre skrædder”. I en længere telefonsamtale, jeg havde med Myller i 1985, erklærede han kategorisk, at han ikke kendte noget til en sådan film og at han i øvrigt heller ikke havde haft med et selskab ved navn VEPRO at gøre, men at der var tale om en forveksling med Gutenberghus Reklame Film! Jævnfør med, hvad der tidligere er blevet fortalt ovenfor. Men i øvrigt er det korrekt, at Myller og Mik’s eventuelle udgave af tegnefilmen ”Den tapre skrædder” ikke findes omtalt i hverken Politiken eller Berlingske Tidende, skønt der – altså fejlagtigt - henvises til de anførte kilder i ovennævnte opslagsværk. – Lars Jakobsen, anførte værk, s. 98-99, 98, 99, kan imidlertid fremvise et par tegnede udkast fra hhv. ”Askepot” og ”Den tapre skrædder”, og i modsætning til den førstnævnte film anses det for sandsynligt, at den sidstnævnte film er blevet lavet i en tysk version, som tilmed skulle være blevet distribueret gennem det tyske filmudlejningsselskab Tobis.

Note 27: Det vides ikke med sikkerhed, om det pågældende trickfilmudstyr var ejet af VEPRO eller af Marius Holdt, men en kendsgerning er det i alt fald, at sidstnævnte fik rådighed over apparaturet, da VEPRO lukkede i september 1942. Trickbordet og trickkameraet blev senere, i efteråret 1943, lejet af Dansk Farve- og Tegnefilm A/S og flyttet til firmaets lokaler i Frederiksberggade 28, 2. sal, hvor det var Marius Holdt selv, der betjente det. – I øvrigt fortæller Lars Jakobsen, anførte værk, s. 95-97, 95, 96, 97, detaljeret om den nævnte side af den tegnefilmproduktion, der foregik på VEPRO i de sidste måneder af firmaets eksistens.

Note 28: Lars Jakobsen, anførte værk, s. 91-92, 91, 92. – Hartvig Andersen: En dansk Tegnefilm bliver til. Mandens Blad. Februar 1941. Illustreret med fotos fra VEPRO i Hovedvagtsgade. VEPRO i Hellerup findes omtalt i en artikel i Tidsskriftet ”Fritiden” nr. 10, 1943 (?), som er gengivet i Jakob Stegelmanns bog ”Tegnefilmens historie”. Forlaget Stavsager 1984. Side 105-107, 105, 106, 107. VEPRO omtaltes også i en illustreret artikel i ”Det Ny Radioblad” i 1942.

Note 29: Den citerede udtalelse forekommer i den af Hartvig Andersen skrevne artikel, som findes nævnt i note 28. – Myller har udtalt sig om en mulig langtegnefilm i et interview i B.T., 1. januar 1939. Se nærmere herom under ”Langtegnefilmen ”FYRTØJET”: Forhistorien”.