Noter til: Tegnefilmens historie 1900 - 1919

Note 1: Vedr. Birt Acres, se C.W.Ceram: Archaeology of the Cinema, pp. 157, 187, 188, 201, 202, 203-205. Marguerite Engberg: Dansk stumfilm I, s.13. – Vedr. Walter Booth (1892-1971), se Maurice Horn: The World Encyclopaedia of Cartoons, pp. 129-130. Walter Booth var også serietegner, idet han i Dansk Komiklex, 1.udgave, s.19-20, er krediteret for tegneserien Rob the Rover, som under titlen ”Mellem Sydhavets Pirater” tryktes i Familie Journalen i årene 1923-1925. Serien omdøbtes senere til ”Willy på Eventyr”, men blev da tegnet af Harry Nielsen, som også stod for den uhyre populære tegneserie Bamse og Dukkelise. Dette med Willy-tegneserien har udgiverne af Tegneseriernes Hvem – Hvad – Hvor åbenbart ikke været klar over, bortset fra at man s. 144-145 bl.a. nævner, at ”hvad den daværende redaktør Mogens Aller ville fortælle om den, var, at han havde købt den af en tegner i London. Hvem han var, forbliver en hemmelighed mellem gamle Aller og ham, en hemmelighed, som de begge tog med sig i graven.” Men ”hemmeligheden” er altså opklaret af forfatteren og redaktøren Philip Treschow. Se mere herom i de anførte værker.

Note 2: Den teknik, både Booth og Blackton anvendte til optagelse af deres film, kaldtes “one turn, one picture”, altså ét billede eksponeret per omdrejning af filmkameraets håndsving. Man kendte på den tid endnu ikke til motordrevne filmkameraer. Se f.eks. her Niels Plaschke's hjemmeside under "Så på film" og "Teknisk gennembrud". Vedr. J. Stewart Blackton, se Maurice Horn, anførte værk, pp. 123. 123. Blackton var født i England, men kom som dreng til New York, USA, hvor han fik sin uddannelse som serietegner. I 1896 kom i forbindelse med Edison og blev dermed indfanget af filmmediets muligheder. Han blev en fremtrædende mand indenfor amerikansk filmindustri, og sammen med Edison og flere andre oprettede han i 19?? The Vitagraph Company. Dette filmselskab blev senere overtaget af Brd. Warner og omdøbt til Warner Bros. Pictures. Kilde: Bl.a. Richard Griffith and Arthur Mayer: The Movies. The Sixty-Year Story of the World of Hollywood from the Nickelodeon Days to the Present, pp. 13, 20, 20, 48, 113. Vedr. Warner Brothers, se Index samme sted. – Charles Solomon: The complete Kodak animation book, pp. 11-12, 12.

Note 3: Om Emile Courtet alias Emile Cohl og hans karriere vil man bl.a. kunne læse i Lo Duca: Le Dessin Animé. Prisma Paris 1948, pp. 15-24, og i Maurice Horn: The World Encyclopaedia of Cartoons. Chelsea House Publishers. New York. London. 1980, pp. 172-173, 172. Desuden i Charles Solomon, anførte værk, pp. 12.

Note 4: Der var i øvrigt flere af de nævnte tegnere, der siden kom til Disney, nemlig Burt Gillett, Al Hurter, Dick Huemer, Ted Sears og George Stallings. Om Barré og enkelte af de andre navne, se Maurice Horn: The Encyclopedia of Cartoons. Barré: pp. 101, 101-102. Moser: p. 401, 401. Huemer: p. 307. Klein: pp. 338-339, 339. Se også Christopher Finch: The Art of Walt Disney. From Mickey Mouse to the Magic Kingdoms. Gillett: pp. 62, 64, 67, 81. Hurter: pp. 87, 89, 101, 103, 115, 134, 141, 170, 172, 182, 204, 215, 282. Huemer: pp. 35, 84, 93, 131, 134, 228, 256, 256. Sears: pp. 64, 101, 117, 135, 139, 205, 272, 300. – Bob Thomas: The Walt Disney Biography. Gillett: pp. 74, 83, 94. Hurter: p. 105. Huemer: p. 119. Sears: pp. 83, 90, 101, 134, 164. Se endvidere Frank Thomas & Ollie Johnston: Disney Animation. The Illusion of Life. Gillett: p. 569. Hurter: p. 569. Huemer: p. 569. Sears: p.573. Stallings: p. 573.

Note 5: Bud Fishers tegneserie Mutt and Jeff, 1907, blev med titlen “Store Klaus og Lille Klaus” også meget populær i Danmark., hvor den fra 1937 fandtes i ugebladet Ude og Hjemme. Tegnemæssigt set formåede tegnefilmversionens Mutt and Jeff ikke at leve op til tegneserieudgavens kvalitet. Om Bud Fishers tegnefilmserie Mutt and Jeff, se Maurice Horn, anførte værk, pp. 405-406, 406. Om Bud Fishers tegneserie, se Anders Hjorth Jørgensen - Inge og Karsten Just: Tegneseriernes Hvem – Hvad – Hvor, s. 21, 21, 108, 108.

Note 6: Vedr. Pat Sullivan, se f.eks. Lo Duca: le Dessin animé, pp. 26, 27. Maurice Horn, anførte værk, p. 532, 532. Anders Hjorth Jørgensen m.fl., anførte værk, s. 23, 24. Jakob Stegelmann: Tegnefilmens historie, s. 15-16, 15, 16.

Note 7: Maurice Horn, anførte værk, pp. 384-385, 387, 387-388.

Note 8: Gregory la Cava blev født i Towanda, Pennsylvania, i 1892. Han begyndte antagelig sin karriere som tegner og animations supervisor hos Barré-Bowers Studios i New York omkring 1914-15. Blev derefter avistegner for W.R.Hearst, og da denne – måske på la Cavas initiativ og opfordring? – i 1916 oprettede International Film Service med det formål at omsætte nogle af de komiske tegneserier, der løb i Hearst’s aviser og blade, til tegnefilm, blev la Cava udpeget til kunstnerisk leder af foretagendet.

Om de tegnefilm, la Cava producerede og i nogle tilfælde også instruerede, sagde man, at de havde ”the la Cava touch”. Hans tegnefilm var da også fyldt med humor og vittige, visuelle gags.

Efter lukningen af International Film Service i 1918, fulgte la Cava med over til Bray Productions, Inc., hvor han efter det oplyste stort set fortsatte arbejdet på de samme serier, som hos Hearst. Det vides ikke, hvor længe la Cava var ansat hos Bray, men i begyndelsen af 1920’erne skiftede han over til live-action spillefilm. Her kom hans sans for slapstick komik de film til gode, han instruerede. F.eks. en del farcer med den legendariske komiker W. C. Fields (1897-1946), inklusive Running Wild (1927).

Senere gik han over til at instruere filmlystspil som The Half-Naked Truth og Gabriel over the White Horse (1932), What Every Woman Knows (1934), Private Worlds og She Married Her Boss (1935), My Man Godfrey (1936), Stage Door (1937), The Primrose Path (1940), Unfinished Business (1941), Lady in a Jam (1942), Living in a Big Way (1947), m.fl.

Gregory la Cavas foretrukne skuespillerinder var Claudette Colbert, Carole Lombard, Ginger Rogers, Katharine Hepburn.

Om Gregory la Cava, se Maurice Horn, anførte værk, p. 347. - Roger Manvell: The International Encyclopaedia of Film, p. 325.

Note 9: Vedr. Earl Hurd, se Maurice Horn, anførte værk, p. 309. Vedr. Chaplin som tegneserie, se Anders Hjorth Jørgensen m.fl., anførte værk , s. 22,157, 214.

Note 10: Vedr. Felix the Cat, se Maurice Horn, anførte værk, pp. 342, 342. Vedr. Felix the Cat’s formentlige forbillede, George Herrimans Krazy Kat, se Maurice Horn, anførte værk, p. 309. Lo Duca, anførte værk, p. 28, 28. Roger Noake: Animation. A Guide to Animated Film Techniques, p. 12, 12. Vedr. tegneserien Krazy Kat: se Anders Hjorth Jørgensen m.fl., anførte værk, s. 19 (The Dingbat Family), 21, 22, 124.

Note 11: Vedr. Famous Studios og tegnefilmserierne Popeye, Little Lulu og Snuffy Smith, se Leslie Carbaga: The Fleischer Story. Popeye: pp. 59-80, 59-80. Little Lulu: pp. 173-174, 173-174. Maurice Horn, anførte værk: Cartoons. Popeye : pp. 453, 453-454. Little Lulu: 361, 361-362. - Vedr. Tegneserien Popeye (1929), til at begynde med kaldt Thimble Theater (1919), se Anders Hjorth Jørgensen m.fl., anførte værk, s. 23, 25, 28. 157. 157, 214. På dansk hedder Popeye the Sailor som bekendt Skipper Skræk, s. 23,25, 28, 36, 157, 215, 224, 228, 234, 234, 238, 238. Se desuden Dansk Tegneserie Lexikon. Den store Komiklex, s. 24-25, 201, 201-202. Tegneserieudgivelser i Danmark 1847-1988. Den store Komiklex 3. udgave, s. 13, 150-151, 150-151. Lo Duca, anførte værk, pp. 103-109, 104, 107, 108, 109.

Vedr. tegneserien Little Lulu, på dansk ”Lille Lulu”, se Anders Hjorth Jørgensen m.fl., anførte værk, s. 37, 225. Vedr. Snuffy Smith (1919), på dansk kaldt både Snøfte Smith og Klaus Kludder, se samme værk, s. 23, 23, 99, 137, 180.

Note 12: Vedr. Charlie Chaplin og hans film, se f.eks. Uno Asplund: Chaplin og hans 81 film. Dansk bearbejdelse ved I.C.Lauritzen. Samlerens Forlag, København 1973.

Note 13: Vedr. Wallace Carlson, se Maurice Horn, anførte værk, pp. 37, 205, 261-262. Det er interessant at tænke på, at på det tidspunkt, 1919, hvor Wallace Carlson opgav sit arbejde med tegnefilm, var det at den da kun 18-årige Walt Disney begyndte sin eventyrlige karriere indenfor tegnefilmbranchen i USA

Note 14: Vedr. Paul Terry, se Maurice Horn, anførte værk, p. 547, 547.

Note 15: Vedr. Benjamin Rabier, se Maurice Horn, anførte værk, p. 463.

Note 16: Vedr. Roussillon og hans tegnefilm, se Maurice Horn, anførte værk, pp. 482-483. Fablen om ”The Tortoise and the Hare” blev i 1934-35 forlæg for Walt Disneys tegnefilm af samme navn.

Note 17: Om Anson Dyer vil man f.eks. kunne læse i Maurice Horn, anførte værk, p. 213-214, og desuden her på hjemmesiden under overskriften DANSK TEGNEFILM 1919-1930.

Note 18: Vedr. Cecil Hepworth, se f.eks. Roger Manvell: The International Encyclopaedia of Film, p. 262.

Note 19: Vedr. Anson Dyer og hans tegnefilm, se f.eks. Roger Noake: Animation. A Guide to Animated Film Techniques, pp. 10, 10-11. – Lo Duca, anførte værk, pp. 28, 58, 59.

Note 20: Vedr. Dudley Buxton, se Maurice Horn, anførte værk, pp. 151-152. - Blandt de britiske tegnere, animatorer, og instruktører, der i 1914 begyndte som såkaldte ’lyntegnere’ i nogle korte film, var også Lancelot Speed (1860-1931). Det var krigen, der fik ham og andre til at se nogle muligheder i tegnefilmmediet. For The Neptune Pictures Company lavede Speed i 1914 serien Bully Boy. For Imperial Pictures producerede han Tank Pranks og The U Tube (1917), Tommy Atkins og Britain’s Effort (1918), og Britain’s Honour (1919). I disse film benyttede han sig af forskellige teknikker, bl.a. underdrejet kamera og cut.out-figurer af pap. Efter krigen arbejdede han som “teknisk rådgiver” på The Adventures of Pip, Squeak and Wilfred, en serie tegnefilm i cut-out-teknik, baseret på tegneserien af samme navn. Kilde: Maurice Horn, anførte værk, pp. 522-523.

Note 21: Vedr. Sid Griffiths tegnefilmserie ”Jerry, The Troublesome Tyke”, se Maurice Horn, anførte værk, p. 322.

Note 22: Vedr. G.E.Studdy og hans populære tegneseriealbums- og tegnefilmseriefigur, hunden Bonzo, se Maurice Horn, anførte værk, pp. 128-129, 129.

Note 23: Vedr. Joe Noble, se Maurice Horn, anførte værk, p. 414-415.

Note 24: Vedr. Victor Bergdahl og dennes tegnefilm, se Maurice Horn, anførte værk, p. 330, 330. Nogle af Bergdahls Kaptajn Grogg-tegnefilm blev vist i DR TV engang i 1980’erne.

Note 25: W. R. Hearst var stort set amerikansk bladverdens ukronede konge i årene 1887 til sin død i 1951. Førstnævnte år overtog han ledelsen af San Francisco Examiner og i 1895 ligeledes New York Journal. Omkring 1941 ejede han 41 dagblade, 12 ugeblade og 2 telegrambureauer. Hearst blev kendt for sin aggressive sensationsjournalistik, også kaldt ”den gule presse”, som dog til dels hang sammen med stor konkurrence indenfor bladverdenen. Betegnelsen ”den gule presse” skyldtes dog mere præcist konkurrenten, Joseph Pulitzer (18??-19??), som i 1893 indførte fire-farvetryk i søndagsudgaven af avisen New York World. Heri fandtes en tegnet helside i farver med titlen Down in Hogan’s Alley, senere kun Hogan’s Alley, tegnet af illustratoren Richard F. Outcault (1863-1928). Helsiden forestillede et livligt og menneskefyldt gadebillede, som var holdt i lidt dæmpede rød-brunlige farvetoner, bortset fra em skaldet kineserdreng iført en stærkt gul natskjorte. Det var denne farve, som sammen med ”revolverjournalistikken”, der snart gav de pågældende aviser øgenavnet ”den gule presse”. Drengen blev almindeligvis omtalt som Yellow Kid, og derfor fik serien senere dette navn. Det var i øvrigt også Outcault, der stod for den uhyre populære tegneserie Buster Brown (1902), på dansk kaldt Lille Svend. Kilder: Lademanns Leksikon, bd. 7, under H. Raul da Silva: The World of Animation, pp. 6-8, 7. Anders Hjorth Jørgensen, anførte værk, s. 13, 14. Anders Hjorth Jørgensen m.fl., anførte værk, s. 15, 16, 17. 100, 147, 214, 225.

Note 26: Leon Searl og Bill Nolan findes der tilsyneladende ikke meget trykt om, i al fald ikke i de bøger, jeg har haft adgang til. Men om Burt Green (1885-1948) vil man kunne læse hos Maurice Horn, anførte værk, pp. 267-268.

Note 27: Vedr. Happy Hooligan, se Anders Hjorth Jørgensen, anførte værk, s. 16, 16.

Note 28: Om tegneserien Bringing Up Father, på dansk ”Gyldenspjæt”, kan man bl.a. læse i Anders Hjorth Jørgensen, anførte værk, s. 16,-17, 17. Desuden i Anders Hjorth Jørgensen m.fl., anførte værk, s. 22, 23, 109, 140, 141, 173, 173, 177, 215. Om tegneren George McManus, se samme værk, s. 139-140, 140, 141.

Note 29: Det var den tyskfødte tegner Rudolph Dirks, som med sin familie emigrerede til Amerika i 1884 og slog sig ned i Chicago. Her leverede han kun 17 år gammel vittighedstegninger til store magasiner som ”Judge” og ”Life”. I 1896 fik han ansættelse som tegner på Hearst-avisen New York Journal. Det var her Dirks begyndte at tegne den tegneserie, som formentlig er verdens bedst og mest kendte, nemlig The Katzenjammer Kids. Serien var inspireret af den tyske billedbogsserie Max und Moritz (18??), tegnet af Wilhelm Busch (1832-1908).

Serien lå stille i nogle år, men blev genoptaget i 1912. Imidlertid opstod der på et tidspunkt kontroverser mellem ”Journal”s ledelse og Dirks, hvilket førte til at Dirks tilbød serien til Pulitzer-avisen ”New York World”. Det medførte en retssag om ophavsret. Dommen lød på, at Hearst-avisen kunne fortsætte serien under den originale titel , men af gode grunde med en ny tegner, nemlig Harold H. Knerr (1883-1949) Det er denne serie, som er kendt i Danmark under titlen Knold og Tot. Til gengæld fik Dirks ret til at fortsætte sin tegneserie, men under et nyt navn, og han valgte titlen Hans und Fritz, formentlig med tanke på Buschs ”Max und Moritz”. På grund krigen 1914-18 opstod der imidlertid en stærk antipati mod alt, hvad der var tysk, og derfor skiftede serien navn til The Captain and the Kids. På dansk fik den titlen Ole og Peter. (Kilder: Maurice Horn, anførte værk, p. 330. - Anders Hjorth Jørgensen, anførte værk, s. 14-16, 15. - Anders Hjorth Jørgensen m.fl., anførte værk, s. 14, 14, 16, 17, 100, 101, 101, 134, 177, 215.

Note 30: Vedr. J. R. Bray, se Maurice Horn, anførte værk, p. 36, 37, 38, 139, 167, 167, 196, 205, 309, 340, 361. Se evt. også Raul da Silva: The World of Animation, pp. 8, 10. Vedr. ”Colonel Heezaliar” og “Dinky Doodle”, se Charles Solomon, anførte værk, hhv. p. 15, 15 og p. 16.

Note 31: Vedr. Walter Lantz og hans lange karriere indenfor den amerikanske tegnefilmbranche, se Maurice Horn, anførte værk, pp. 40, 42, 82, 83, 93, 94, 161, 161, 196-197, 350, 350, 426, 426, 452, 583-584, 584. Leslie Carbaga, anførte værk, p. 13, 14. Stegelmann, anførte værk, s. 43, 66-68, 66, 67, 68. Se evt. også Charles Solomon, anførte værk, p. 16.