DANSK TEGNEFILMS HISTORIE 1919-2000
INDLEDNING
Den historie om dansk tegnefilm og dens historiske forudsætninger og produktionsforhold i årene 1919-2000, som hermed skal fortælles, er som allerede nævnt resultatet af mange års researcharbejde.
På grund af ophavsrettigheder og copyright, samt prisen på fotos, tegninger mm., som det ville have været naturligt og et plus at medtage i en beretning af en art som den foreliggende, har vi imidlertid måttet indskrænke afhandlingen til hovedsagelig kun at omfatte perioden fra og med langtegnefilmen ”Fyrtøjet” (1946) til og med ”Det er ganske vist!” (2006). Denne version af dansk tegnefilm historie vil dog i hovedsagen koncentrere sig om tiden umiddelbart før, under og efter produktionen af ”Fyrtøjet”, som fandt sted i årene 1942 – 1946.
Der var fra starten projekteret med, at det ville være muligt at give en fyldig og samlet gennemgang af ikke blot den deciderede tegnefilms, men også af andre former for animationsfilms historie siden 1800-tallet. Imidlertid kom det undervejs til at stå klart, at emnet af forskellige årsager, dog primært af tidsmæssige og økonomiske grunde, måtte begrænses til at omhandle den deciderede tegnefilm. Det vil sige film, der er tegnet og animeret på papir og i mange tilfælde derefter kopieret over på celluloid-ark og sammen med en eller flere håndmalede eller eventuelt fotografiske eller lignende baggrunde, er blevet optaget på et såkaldt trickbord.
Den tidligste tegnefilmhistorie kender ikke til brug af celluloid-ark, idet man tegnede og animerede på papir. Teknikken med at kopiere animationstegningerne over på gennemsigtige celluloid-ark ved hjælp af pen og tusch, blev så vidt vides først benyttet fra omkring 1914-15.
Herover ses den for klassisk animation uundværlige lyspult.
Foto © 1973 Harry Rasmussen.
Animationstegningerne blev tidligere overført til celluloidarkene med tuschpen eller pensel, ligesom figuren/figurerne blev malet på bagsiden af celluloidarkene med pensel og specialfarver. Foto © 1980 Harry Rasmussen.
Herover ses et eksempel på det såkaldte trickbord, på engelsk kaldet Rostrum Camera, sådan som dette i princippet så ud fra 1930’erne og helt frem til 1990’erne, da det blev suppleret med computertekniske forbedringer.
Foto © 1983 Jakob Koch.
Afhandlingen omfatter dog også tegnefilm, som er udført med den såkaldte cut-out teknik, hvor figurerne er håndtegnede på papir eller karton eller andet materiale og derefter klippet eller skåret ud til brug for såkaldt flytte-animation. Den i sammenligning med den håndtegnede fuld-animations- og celluloid- tegnefilm betydeligt hurtigere og mere økonomiske arbejdsproces i cut-out teknikken, blev allerede benyttet fra meget tidligt i tegnefilmens historie, og er faktisk blevet brugt helt frem til nutiden.
Men med den nævnte begrænsning af emnet, betyder det altså, at alle andre former for animationsfilm, end deciderede tegnefilm og cut-out-film, hvilket bl.a. vil sige dukkefilm, pixilation-film og computergenereret animation, kun vil blive omtalt i denne afhandling i de tilfælde og sammenhænge, hvor det er skønnet relevant.
Det var oprindeligt planen, at projektet også skulle give en oversigt over den øvrige europæiske, den russiske og den asiatiske tegnefilmproduktion, men hvor interessant de respektive landes tegnefilmhistorie end er i sig selv, måtte det opgives. Dels fordi det ville blive for omfattende og dels fordi de pågældende landes filmproduktion – måske lige bortset fra østeuropæiske tegnefilm i 1950’-60’erne – ikke har haft væsentlig indflydelse på dansk tegnefilmproduktion.
Der er dog et par undtagelser, idet især fransk og engelsk tegnefilmproduktion vil blive omtalt i det omfang, disse kan konstateres at have haft betydning for tegnefilmhistorien i almindelighed og for dansk tegnefilm i særdeleshed. Men man må under alle omstændigheder fastslå, at det er og bliver amerikanske underholdningstegnefilm, der i tidens løb har haft den største indflydelse på kommerciel dansk tegnefilmproduktion, lige fra Storm P.s og Karl Wieghorst’s primitive tegnefilm til især A. Films teknisk avancerede produktioner.
Fra starten var projektet lagt stort op, idet det også var planen at udarbejde et biografisk register over samtlige de mennesker, der i tidens løb har været beskæftiget i den danske tegnefilmbranche. Men det viste sig desværre udelukket, idet det dels forudsatte et større researcharbejde og dels krævede en for omfattende og bekostelig korrespondance til, at det var overkommeligt for en enkelt mand at gennemføre.
Da arbejdet med at indsamle oplysninger imidlertid var påbegyndt og dermed forelå for en del personers vedkommende, kom der hen ad vejen til at foreligge færdige biografier for de pågældende. Disse – desværre alt for få - biografier er derfor medtaget i afhandlingens biografiske afdeling, idet de er ment som bidrag til et forsøgsvist påbegyndt register over mennesker, der i tidens løb har haft en eller anden form for beskæftigelse i eller tilknytning til den danske tegnefilmbranche.
Hidtil har man i pressen og medierne, ja, tilmed i faglitteraturen, kun hørt om de mest fremtrædende personer inden for dansk tegnefilmproduktion, hvilket fortrinsvis vil sige producenter og instruktører. Men min tanke har været også at yde anerkendelse til de ”menige” og i reglen ukendte tegnefilmfolk, hvilket især vil sige nøgletegnere (animators), assisterende nøgletegnere (assistant animators), mellemtegnere (in-betweeners), optrækkere (inkers) og celluloid-malere (painters), og desuden layouttegnere, baggrundsmalere og trickfilm-fotografer. For uden alle disses større eller mindre talent og tålmodige arbejde, er der en hel del danske tegnefilm i tidens løb, der slet ikke ville være blevet produceret.
Desværre forbyder min relativt høje alder mig selv at videreføre projektet, bortset fra at finpudse og forberede materialet for hjemmesiden. Det er derfor mit håb, at en eller måske flere andre forskere i dansk tegnefilmhistorie, vil forstå mine intentioner og fortsætte det påbegyndte arbejde, evt. i samarbejde med Jakob Koch, som fortsat vil være Webmaster på hjemmesiden, også efter min død.